Familiepolitik på lavt blus i valgkampen

Af

Børnefamiliernes vilkår og balancen mellem familie- og arbejdsliv har været næsten fraværende i valgkampen, viser undersøgelse. Forsker mener, det skyldes en abstrakt valgkamp.

NEDTUR Familiepolitik har ikke stået højt på dagsordenen i valgkampen. Mens børnefamiliernes vilkår og balancen mellem familie- og arbejdsliv drønede ind i debatten op til folketingsvalget i 1998 og siden fik endnu mere opmærksomhed under valgkampene i 2001 og 2005, har familiepolitikken i denne valgkamp været bemærkelsesværdigt fraværende. Det viser en undersøgelse af mediernes omtale af familiepolitik under de seneste fire valgkampe, som mediedatabasen Infomedia har foretaget for A4. Undersøgelsen dækker alle artikler i syv landsdækkende aviser i de første to uger af valgkampene i 1998, 2001, 2005 og 2007.

I denne valgkamp var der blot 310 artikler om familiepolitik i de første to uger, hvilket er det laveste niveau i alle fire valgkampe – og et fald på hele 37 procent i forhold til 2005.

Ove Kaj Pedersen, professor i statskundskab ved Handelshøjskolen i København, kalder det »paradoksalt«, at familiepolitikken tilsyneladende ikke har større interesse for politikere og journalister. Specielt i lyset af, at regeringens familie- og arbejdslivskommission for få måneder siden offentliggjorde en fyldig rapport med 31 anbefalinger til en bedre balance i børnefamiliernes hverdag.

Ifølge Ove Kaj Pedersen er noget af forklaringen formentlig, at regeringen har »fortyndet« familie- og arbejdslivspolitikken ind i arbejdet med kvalitetsreformen:

»Det er karakteristisk for denne valgkamp. De mere konkrete og målbare emner er blevet nedtonet, og det har været en meget abstrakt og generel valgkamp. Det meste af debatten har været kørt op på skattelettelser kontra velfærd. Og hver gang der blot tales velfærd, dækker det over en række politikområder, blandt andet familiepolitik. Der er ikke den konkrethed i denne valgkamp, som man så det i 2005,« siger Ove Kaj Pedersen.

Per Kongshøj Madsen, professor på Aalborg Universitet, var medlem af familie- og arbejdslivskommissionen, og han lægger ikke skjul på sin skuffelse over, at kommissionens arbejde ikke har givet anledning til mere debat:

»Vi havde da ventet, at vores forslag ville skabe lidt mere musik om den sag. En af forklaringerne er jo nok, at den primære modtager af rapporten – regeringen – ikke har gjort meget for at promovere emnet. Den bebudede familiepolitiske redegørelse blev kun til en debatdag på Krogerup Højskole og udsendelse af en pjece med fokus på børnepasningsområdet. Vores mere kreative forslag kom ikke på banen.«

En ting er, at regeringen ikke har gjort alverden for at sætte familie- og arbejdsliv på dagsordenen. Men hvorfor har ingen oppositionspartier for alvor gjort det i valgkampen?

»Politikerne forventer ikke, at der er ret mange stemmer at flytte på det område. Det kræver jo, at der er en konflikt mellem partierne, før man kan bruge det i en valgkamp. Og det er svært at se konflikten på det her område. Det er blevet endevendt i så lang tid, at der efterhånden er meget konsensus blandt partierne,« siger professor Ove Kaj Pedersen.

Kristendemokraterne ligger næsten konsekvent under spærregrænsen i meningsmålingerne, hvilket måske blandt andet skyldes, at en af partiets mærkesager er den »glemte« familiepolitik. Partileder Bodil Kornbek giver dog ikke op:

»Meget af valgkampen har kørt overordnet på velfærd eller skattelettelser, og der har været meget positionering og bogstavleg i forhold til regeringsmagten. Men familiepolitik er et meget vigtigt emne, som vi gør, hvad vi kan for at få på dagsordenen.«