Fakta om undersøgelsen

Ordanalysen søger i referaterne fra folketingssalen fra oktober 2011 til marts 2015 og indfanger ordene bredt. Når der for eksempel søges på ordet dagpenge, indgår også dagpengelængde, dagpengefrist og dagpengesystem.

Fordelen ved metoden er, at bøjningsformer kommer med. Ulempen er, at der er en risiko for, at ord optræder i forkerte sammenhænge.

Ved meget specifikke ord er usikkerheden lille. For at indfange tendenser er der også søgt på synonymer. I kategorien job indgår fx også ordene beskæftigede, arbejdspladser, arbejdskraft og arbejdsmarked. På samme måde indgår flere ord og synonymer i ordsøgningen på de andre kategorier.

Analysen er foretaget af Analystik.dk for Ugebrevet A4.