FINANSLOV

Fagbevægelsen: 'Hovedløst' at spare på erhvervsskoler

Af | @GitteRedder
| @journallan

Det er 'hovedløst' og 'galimatias', at regeringen vil spare flere hundrede millioner kroner på erhvervsskolerne næste år. Mens erhvervslivet skriger på finmekanikere, industriteknikere og anden faglært arbejdskraft, rundbarberer man de uddannelser, der skal levere dem. Sådan lyder kritikken fra LO-fagbevægelsen. Dansk Industri ser også gerne, at regeringen sløjfer besparelser på erhvervsuddannelserne.

Finansminister Kristian Jensen (V) tager fejl, hvis han tror, at skattelettelser og højere beskæftigelsesfradrag kan sikre opsvinget. Både vækst og opsving ryger sig en tur, hvis han svinger sparekniven over erhvervsskolerne og dermed forhindrer virksomheder i at få faglært arbejdskraft. Det mener LO, Dansk Metal og 3F.   

Finansminister Kristian Jensen (V) tager fejl, hvis han tror, at skattelettelser og højere beskæftigelsesfradrag kan sikre opsvinget. Både vækst og opsving ryger sig en tur, hvis han svinger sparekniven over erhvervsskolerne og dermed forhindrer virksomheder i at få faglært arbejdskraft. Det mener LO, Dansk Metal og 3F.    Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix.

Regeringen vil forlænge opsvinget ved blandt andet at give skattelettelser. 

Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og finansminister Kristian Jensen (V) kan godt skyde en hvid pil efter at forlænge opsvinget, hvis regeringen gennemfører besparelser på over en halv milliard kroner på erhvervsuddannelserne, sådan som de lægger op til i forslaget til finansloven for 2018.

Det mener flere topfolk fagbevægelsen, der er chokerede over et finanslovsforslag, der lægger op til voldsomme besparelser på landets erhvervsskoler.

Næstformand i LO-fagbevægelsen Ejner K. Holst kalder det hovedløst, at en såkaldt erhvervsvenlig og vækstglad regering vil skære så voldsomt på bevillingerne til erhvervsskoler.

»Jeg er rent ud sagt bedrøvet over, at regeringen lægger op til så ringe bevillinger på erhvervsskolerne. Både fordi de unge, der gerne vil have en god faglig uddannelse og erhvervsskolerne, bliver ramt hårdt. Men også fordi regeringen gambler med vækst og beskæftigelse og dermed vores velfærd,« siger han.

Hvis regeringen vil øge produktiviteten og sikre virksomhedernes konkurrenceevne, skal der investeres i erhvervsuddannelserne, anfører Ejner K. Holst.

Det er fuldstændig galimatias, at man fortsat rundbarberer netop de uddannelser, som det økonomiske opsving skriger efter. Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

Adskillige analyser fra blandt andre Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at Danmark kommer til at mangle et sted mellem 44.000 og 70.000 faglærte i 2025. Og allerede nu efterlyser danske virksomheder elektrikere, industriteknikere, finmekanikere og andre faglærte.  

»Regeringen investerer mere i forskning på næste års finanslov, og det er fornuftigt nok. Men hvad nytter det med udvikling af automatisering og robotter, hvis der ikke er uddannet arbejdskraft til at betjene sådan et moderne produktionsapparat? Så er det ingenting værd, for så er det bare et stykke jern, der ikke bidrager til øget vækst,« fastslår Ejner K. Holst.

'Fuldstændig galimatias'

Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, er helt på linje med LO’s næstformand i sin kritik.   

»Regeringen står på dækket med en redningskrans, men den har med dette finanslovsudspil undladt at kaste den ud til erhvervsuddannelserne. Det er fuldstændig galimatias, at man fortsat rundbarberer netop de uddannelser, som det økonomiske opsving skriger efter,« siger Claus Jensen.   

I 3F er forbundsformand Per Christensen også uforstående over for så drastiske besparelser.

»Vi har 70.000 unge, som i dag hverken er i uddannelse eller arbejde. Alle disse unge kunne blive en del af den efterspurgte arbejdskraft. Det er mig helt ubegribeligt, hvordan man med åbne øjne kan beslutte at ville fortsætte massive besparelser,« siger han.   

Erhvervsuddannelser bløder

Ifølge tal fra LO betyder finanslovsforslaget for 2018, at erhvervsuddannelserne må bløde 450 millioner kroner sammenlignet med 2015.

Besparelserne på erhvervsuddannelserne bekræftes også af Undervisningsministeriet. På ministeriets hjemmeside er den samlede besparelse på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser opgjort til at være helt oppe på en milliard kroner.

Bevillingen på 8,0 milliarder kroner i 2017 er sat ned til 7,0 milliarder kroner i 2018, fremgår det af en oversigt over de samlede bevillinger på Undervisningsministeriets område.

Ifølge ministeriet skyldes den drastiske nedskæring blandt andet, at den såkaldte kvalitetspulje udløber. Kvalitetspuljen blev indført i 2016 som et særtilskud på 150 millioner kroner, som skulle kompensere erhvervsuddannelserne for to procent besparelserne gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Siden blev kvalitetspuljen forlænget til også at gælde for finansåret 2017, men nu har regeringen tænkt sig at sætte en stopper for puljen.

Derudover forklarer ministeriet de øvrige besparelser med »en nedjustering af forventninger til udgifterne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.«

Dykker man lidt længere ned i tabellerne i årets finanslov, er det især tilskuddene til de tekniske uddannelser, som får en ordentlig tur med sparekniven.

Det hænger blandt andet sammen med, at regeringen ifølge finanslovforslaget forventer et fald på hele 12,6 procent i antallet af elever på de tekniske uddannelser.

Mens der i 2017 er budgetteret med 48.404 årselever på de tekniske uddannelser, er næste års finanslov beregnet ud fra 41.221 årselever.

Faldende elevtal slår skoler ihjel 

Uanset hvordan man vender regnestykket, er det en katastrofe, erklærer direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.

»I 2016 og 2015 har vi fået en lille hjælpende hånd økonomisk med kvalitetspuljen og andre midlertidige tilskud. Men de forsvinder nu. Så nu bliver vi ramt fuldt ud af omprioriteringsbidraget. Vores vurdering er, at vi får et sted mellem 3-400 millioner kroner mindre at drive erhvervsuddannelser for næste år,« siger han.

Da reformen af erhvervsuddannelserne blev indfaset i 2015, gik mange unge andre steder hen end ind ad døren på en erhvervsskole, anfører Lars Kunov. Også fordi nogle ikke havde de nødvendige karakterer i dansk og matematik, som reformen krævede.

»De elever, der ikke mødte op for to år siden, mangler vi jo nu. Derfor falder elevtallet, og så falder tilskuddet også. Det, der slår erhvervsskolerne ihjel, er de manglende elever.«

»Men de midler vi så skulle bruge til at skaffe flere elever og gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, dem tager man fra os i omprioriteringsbidraget. Så erhvervsskolernes muligheder for at bryde ud af den onde cirkel forsvinder,« noterer Lars Kunov.

»Vi står i en situation, hvor alle råber op om manglen på faglært arbejdskraft, og samtidig fratager man os muligheden for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det er fint nok at give skattelettelser, men jeg kan love for, at håndværkerregningen til mekanikeren, vvs'eren og elektrikeren bliver dyrere, hvis vi mangler faglært arbejdskraft. Det skal nok udhule skattelettelserne,« pointerer Lars Kunov.

Forundret over politikere 

Formand i Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, er også uforstående over for, at regeringen slet ikke har øje for erhvervsuddannelsernes økonomi.

Hun pointerer, at målsætningen i den nye erhvervsuddannelses-reform er, at hver fjerde unge i 2020 skal søge direkte fra folkeskolen ind på en erhvervsskole, og at frafaldet skal være markant mindre end i dag. 

»Jeg er dybt forundret over, at man som politiker tror, at man kan spare trecifrede millionbeløb på erhvervsskolerne og så samtidig indfri ambitionerne i erhvervsuddannelsesreformen. Det hænger ikke sammen,« siger Hanne Pontoppidan og henviser til, at det i år var færre end hver femte elev i folkeskolens ældste klasser, der sendte en ansøgning om optagelse på en erhvervsskole.  

Hvis vi fortsat skal tage arbejdsgiverne seriøst, når de råber op om, at de mangler arbejdskraft, bør de også sætte foden ned over for regeringen. Ejner K. Holst, næstformand i LO.

Hanne Pontoppidan fremhæver, at erhvervsskolerne er totalt på hælene i forvejen. Yderligere millionbesparelser vil kunne mærkes på lærerne, undervisningen og udstyret på værkstederne.

For kun fem måneder siden efterlyste undervisningsminister Merete Riisager (LA) øget kvalitet på erhvervsuddannelserne, fremfører Uddannelsesforbundets formand.

»Man kan ikke bare narre de unge med nogle glitrede brochurer. Der skal også være kvalitet i uddannelserne,« lød det fra Merete Riisager. 

»Regeringen siger et og gør noget andet. Hvis et uddannelsestilbud ikke er kvalificeret, vil de unge ikke finde det attraktivt. Og både fra erhvervslivet og politikerne hører vi konstant om, at der er behov for dygtig faglært arbejdskraft. Derfor burde regeringen jo investere massivt i erhvervsuddannelserne frem for at spare på dem,« siger Hanne Pontoppidan med en hovedrysten.

LO håber på fælles fodslag med DI og DA 

I lyset af den amputation som erhvervsskolerne står overfor, forventer LO’s næstformand Ejner K. Holst, at virksomhedernes store interesseorganisationer Dansk Industri (DI) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bakker op om fagbevægelsens protester over for regeringen.

»Jeg forventer, at vi kan finde fælles fodslag med DI og DA i den her sag og sammen protestere mod besparelser, der vil ramme forsyningen af faglært arbejdskraft til vores virksomheder.«  

»Hvis vi fortsat skal tage arbejdsgiverne seriøst, når de råber op om, at de mangler arbejdskraft, bør de også sætte foden ned over for regeringen. Uddannet arbejdskraft vokser ikke frem af sig selv midt om natten som champignon, og derfor skal der bruges flere penge på erhvervsuddannelserne,« siger Ejner K. Holst.

DI klar til at kræve flere penge 

Erhvervsuddannelseschef i DI Lone Folmer Berthelsen vil ikke umiddelbart råbe regeringen op i samme megafon som LO. Men i en mail til Ugebrevet A4 erkender DI-chefen, at der gerne må bruges flere penge på at uddanne relevant faglært arbejdskraft.  

»Vi skal selvfølgelig også inden for uddannelsesområdet - ligesom på andre områder - hele tiden sørge for, at vi får mest muligt ud af hver krone, vi bruger her. Det gælder også på de uddannelser, som udbydes på erhvervsskolerne. Men på længere sigt er vi nødt til at investere flere penge i vores uddannelser - og særligt på uddannelser, som leverer til efterspørgslen efter kompetencer i erhvervslivet,« hedder det i mailen.

Her fremhæver Lone Folmer Berthelsen også, at flere bevillinger til faglige uddannelser, som der er stor efterspørgsel på, står højt på DI’s ønskeseddel.

»Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på 2,5 milliarder kroner årligt frem mod 2021, som skal disponeres sammen med aftaleparterne bag finansloven. Her er en god anledning til, at partierne også vil tage fat på omprioriteringsbidraget,« skriver hun i mailen og lægger dermed et indirekte pres på regeringen for at droppe omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne.

Mærkværdigt forløb    

I både LO, Dansk Metal og 3F fremhæver fagtoppen, at det ikke hænger sammen, at regeringen bryster sig af, at trepartsaftaler om uddannelse er vejen frem, når de udhuler værdien af uddannelse ad bagvejen.

Besparelserne på erhvervsskolerne er direkte i modstrid med intentionerne i sidste års trepartsaftale om at sikre flere faglærte, lyder det.

»Det er mærkværdigt at se sådan et finanslovsforslag, når vi har forhandlet en trepartsaftale om flere praktikpladser netop for at sikre mere faglært arbejdskraft i fremtiden, og at vi lige nu forhandler en ny trepartsaftale om efteruddannelse med samme formål. Tingene hænger ikke sammen,« siger Ejner K. Holst fra LO.