Faglighed for de svage

Af

Forhåbentlig er den pædagogiske modebølge om ansvar for egen læring, som især er gået ud over de svageste børn og unge, på retur.

KLASSEKAMP Danmark er ikke forvænt med solstrålehistorier om skoleelevers faglige kundskaber, hvor vi ofte er placeret på niveau med Trinidad og Tobago. Men nu er den der, solstrålehistorien. En ny undersøgelse af eleverne i 4. klasse viser markante fremskridt for danske børns evne til at læse og forstå. Ja, faktisk ligger danske børn nu på niveau med børn fra Malmø og Stavanger. Og for at det ikke skal være løgn, viser en helt ny PISA-undersøgelse, at danske elever er spurtet op ad den internationale rangstige, når det handler om færdigheder i naturfag. Forhåbentlig – og formentlig – vil disse tendenser blive bekræftet af den store PISA-undersøgelse, som offentliggøres i morgen.

Meget tyder på, at den selvransagelsesdebat, vi har haft i de seneste 10 år efter pinlige internationale evalueringer, har gavnet fagligheden i folkeskolen. Og det til trods for en udbredt modstand mod faglige opstramninger i visse pædagogiske miljøer. Det har nemlig ikke skortet på forargede stemmer, der har rystet på hovedet over dem, der angiveligt vil genindføre den sorte terpeskole.

I alt for mange år er det lykkedes modstanderne af opstramninger af fagligheden at stille en falsk modsætning op: At det er »progressivt« at hylde den ansvar-for-egen-læring-pædagogik, der overlader indlæringen til de enkelte elever. Og at det er »reaktionært« at gå ind for klare faglige mål, test og evalueringer. Men modstillingen er absurd. Det er ikke et »enten-eller«, det er et »både-og«.

Virkeligheden ude i klasseværelserne har vist, hvor galt det kan gå, når læreren ikke formår at vise eleverne en verden, der er større end den, de kender i forvejen. Hvad-synes-du-selv-pædagogikken har især svigtet de svageste børn og unge, der kommer fra familier, der sjældent læser bøger og debatterer politik ved middagsbordet. Disse børn kender nemlig ikke de indforståede koder, som middelklasseskolens ansvar-for-egen-læring bygger på. Og som kulminerede med den store Reform 2000 på erhvervsuddannelsesområdet. Konsekvensen er, at den tekniske skole i dag henvender sig til den skoletrætte Johnny med et: »Vi kan hverken tilbyde dig en stamklasse, et skema eller olie på fingrene. Til gengæld kan du sammensætte dit eget fem ugers individuelle modul.« Frafaldet på 35 procent taler sit eget sprog, ikke?

Heldigvis er den elitære pædagogiske modebølge på retur. Stadig flere erkender, at det gælder om at finde en balance mellem bløde pædagogiske principper og faglighed. Derfor taler mange om, at Reform 2000 har været en blindgyde. Derfor prioriterer flertallet af forældre nu faglighed højt. Derfor har Københavns Kommune kastet sig ud i en ambitiøs faglig opstramning af folkeskolen. Derfor arbejder masser af lærere nu med præcise faglige mål. Derfor er fagligheden blevet knæsat i folkeskoleforliget fra 2002. Og derfor klarer danske børn sig bedre i internationale test end for 5 og 10 år siden.

Men der er stadig mange, der drømmer sig tilbage til 1990’erne. Blandt andet de radikale, som i sidste uge opfordrede Socialdemokraterne til at rykke ud af folkeskoleforliget med regeringen og Dansk Folkeparti på grund af forligets fokus på test og evalueringer. Det store oppositionsparti legede godt nok med den tanke i valgkampen, men afviste den i sidste uge. Heldigvis.