Faglærte scorer millioner på at læse videre

Af | @IHoumark

Faglærte som smede, kontorassistenter og tømrere tjener 7.000 kroner mere om måneden, hvis de tager en videregående uddannelse. Det viser en ny analyse, som slår fast, at også samfundet tjener godt på at give faglærte en videregående uddannelse. Men uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har ingen planer om at investere i at få flere faglærte tilbage i skole.

Foto: Michael Lander

UDDANNELSESLØFT Maskintekniker Thomas Lehnert taler i telefon med en kollega i Frankrig. Samtalen handler om, at en fransk kunde gerne vil have fremstillet nogle specielle filtre til ventilationsanlæg. Thomas Lehnert skal finde ud af, om fabrikken RMIG i Ballerup kan klare den udfordrende opgave.

Det er en af den slags spændende samtaler, som gør Thomas Lehnert glad for sit job. Et job, han kun har, fordi han har taget uddannelsen til maskintekniker oven på sin første uddannelse som automekaniker.

Det er ikke bare jobindholdet, der gør Thomas Lehnert glad for, at han har skiftet arbejdet i et bilværksted ud med jobbet hos RMIG. Den videregående uddannelse til maskintekniker giver kontant afregning i form af omkring 3.000 til 4.000 kroner ekstra om måneden i løn.  

Thomas Lehnert er langt fra den eneste faglærte, som har glæde af at have læst videre. En faglært får i gennemsnit mindst 7.000 kroner mere i løn om måneden ud af at tage en videregående uddannelse. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet for fagforbundet Dansk Metal.

Analysen slår ikke kun fast, at den enkelte faglærte scorer en pæn gevinst ved at bygge en ny uddannelse oven på den faglige. De offentlige kasser får også overskud ud af faglærtes videreuddannelse.

Formanden for fagforbundet Dansk Metal, Claus Jensen, mener, at analysen fra AE giver særdeles gode argumenter for videreuddannelse af faglærte.

»Ikke blot tjener den enkelte smed og den enkelte tømrer godt på at tage en videregående uddannelse. Der er også store gevinster at hente for samfundet. De veluddannede betaler mere i skat, og de penge er jeg sikker på, at finansminister Bjarne Corydon godt kan finde noget at bruge til,« siger Claus Jensen.

Studier udløser kontant belønning

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har set på, hvordan indkomsterne har udviklet sig for 8.656 faglærte, som gjorde deres uddannelse færdig for rundt regnet ti år siden. Analysen viser, at de faglærte efter at have færdiggjort deres ekstra uddannelse hurtigt fik et bedre lønnet job, end de havde som faglærte. Og efter blot otte år tjente de faglærte med en videregående uddannelse 7.000 kroner mere om måneden end faglærte, der ikke har læst videre. De ekstra lønkroner giver større frihed, fastslår senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE.

»Når faglærte tager springet ud i mere uddannelse, får de større muligheder i mange af livets facetter. De får større økonomisk frihed, så de eksempelvis kan holde flere ferier i udlandet. Og mange af dem får et nyt job med et mere spændende arbejdsliv,« siger Mie Dalskov Pihl.

Uddannelsesforsker og lektor ved Roskilde Universitet (RUC) Christian Helms Jørgensen vurderer, at faglærte ofte tror, at gevinsten er for lille ved at tage en videregående uddannelse.

»Mange faglærte holder sig fra at læse videre, for de har i forvejen en relativ god løn. Og sammenligner man udvalgte grupper af faglærte med lønmodtagere med en videregående uddannelse, så er forskellen i livsindkomst lille. Det gælder for eksempel elektrikere og mekanikere set i forhold til pædagoger og sygeplejersker,« siger Christian Helms Jørgensen.

Den nye analyse fra AE hamrer imidlertid en pæl gennem myten om, at det generelt ikke kan betale sig for faglærte at læse videre.  Ifølge AE opnår en faglært – hvis vedkommende læser videre - i gennemsnit at tjene mere end en million kroner ekstra før skat gennem livet.

Økonomi afskrækker faglærte

Selv om der er guld for enden af studietiden, så vægrer de fleste faglærte sig ved at gå tilbage til skolebænken. Faktisk påbegynder ni ud af ti faglærte aldrig en videregående uddannelse. Og tal fra Undervisningsministeriet viser, at stadig færre faglærte sætter sig i et undervisningslokale igen.

Fra 2001 til 2010 er antallet af faglærte, der tog en kort videregående uddannelse, faldet fra cirka 2.500 personer om året til omkring 1.000.

Når så få faglærte kaster sig over en ny uddannelse, hænger det især sammen med, at de skal gå meget ned i løn. Eksempelvis fra 350.000 kroner om året til 68.000 kroner om året på SU (Statens Uddannelsesstøtte).

Den store nedgang i indtægt afskrækker også Thomas Lehnert fra RMIG i Ballerup.

»Jeg kunne godt tænke mig at læse videre til maskinmester eller maskiningeniør. Men 2,5 år på SU tør jeg slet ikke tænke på. Sådan som familiens økonomi er bundet sammen nu med to børn, hus og bil, så ville vi slet ikke kunne få det til at hænge sammen,« siger 44-årige Thomas Lehnert.

Ifølge AE’s undersøgelse var de faglærte i gennemsnit 35 år, når de var færdige med deres nye uddannelse. Hovedparten har altså haft et job som faglærte inden den ekstra uddannelse, og dermed har de haft en rimelig indkomst. Claus Jensen fra Dansk Metal, forklarer de faglærte metalarbejderes økonomiske situation ud fra egne erfaringer.

»I min læretid mødte jeg hende med det lange lyse hår og de store blå øjne, og så fik jeg købt mig et hus en måned efter, jeg var udlært. Og så er du altså under pres for at tjene penge. I den situation er det meget svært at se, hvordan man skal klare tre år på SU. Jeg tror, der er rigtigt mange af vores medlemmer, der står i den situation,« siger Claus Jensen.

Dansk Metal anslår, at en faglært metalarbejder i gennemsnit går glip af en indkomst efter skat på omkring 300.000 kroner, hvis vedkommende tager en ny uddannelse. Et afsavn i den størrelsesorden tager modet fra mange faglærte, fortæller forsker Christian Helms Jørgensen fra RUC.

»’Vi kan ikke klare det.’ Sådan lyder forklaringen ofte, når vi spørger faglærte om, hvorfor de ikke læser videre,« siger Christian Helms Jørgensen.

Ønske om dagpenge under uddannelse

For at gøre det mere attraktivt for faglærte at læse videre vil Dansk Metal have, at faglærte skal kunne få en ydelse svarende til dagpenge under hele deres videregående uddannelse. Det vil for tiden sige 17.000 kroner om måneden.

»Hvis faglærte i langt højere grad skal videreuddanne sig, bliver man nødt til at lokke dem, og her vil uddannelse på en ydelse svarende til dagpenge være på sin plads. Mange familier har indrettet deres økonomi på, at den ene part godt kan gå på dagpenge,« siger Claus Jensen.

17.000 kroner om måneden under uddannelse lyder som sød musik i Thomas Lehnerts ører.

»Jeg ville gå i gang med en ny uddannelse til maskiningeniør eller -mester, hvis jeg kunne få et beløb svarende til dagpenge. I min familie ville det være nok til at få økonomien til at hænge sammen, hvis vi skærer lidt ned, for eksempel ved at sælge den ene af vores to biler og måske optage et mindre lån,« siger Thomas Lehnert.

Jobsikkerhed i halen på uddannelse

Den radikale uddannelsesminister Morten Østergaard fastslår over for Ugebrevet A4, at han gerne vil have flere faglærte på videregående uddannelser. Og det er ikke bare fordi, den nye analyse fra AE viser, at de offentlige kasser i gennemsnit tjener en halv million kroner, hver eneste gang en faglært tager en videregående uddannelse.

»Regeringen bliver nogle gange kritiseret for at være alt for optaget af uddannelse og hånligt spurgt: ’Skal alle da have en ph.d.?’. Men analysen fra AE viser jo med al tydelighed, at der er god mening i at løfte alle – herunder også faglærte – med uddannelse. For de får ikke blot en højere indkomst, de får også en større jobsikkerhed,« siger Morten Østergaard.

AE’s analyser viser, at der er flere af de faglærte, som har læst videre, der har et job sammenlignet med faglærte, der ikke har fået mere på cv’et. Helt præcis er beskæftigelsen fem-seks procentpoint højere for faglærte, der har videreuddannet sig.

Minister fejer forslag af bordet

På trods af alle de gode argumenter for at løfte faglærte med uddannelse har Morten Østergaard dog ingen planer om at give faglærte en ydelse på størrelse med dagpenge, hvis de læser videre.

»Enhver, der har fulgt debatten om dagpenge ,ved, at det ikke ligger lige på den flade hånd at skabe nye muligheder for at gå på en ydelse svarende til dagpenge. Og der er i forvejen for nogle studerende mulighed for at få op til 80 procent af dagpengene i en periode,« siger Morten Østergaard og tilføjer:

»Og så vil jeg lige sende en lille hilsen retur til Dansk Metal: De her ydelser var noget af det, som vi skulle have diskuteret i de treparts-forhandlinger, der ikke blev til noget, især fordi Dansk Metal ikke ville være med.«

Svaret fra ministeren gør Claus Jensen fra Dansk Metal vred. Han mener, det er utopisk at tro, at man for alvor kan få de faglærte til at tage mere uddannelse, hvis de skal nøjes med SU.

»Det kommer ikke til at ske. Prognoser viser, at vi kommer til at mangle mennesker med en højere, teknisk uddannelse i de kommende år, hvilket vil koste Danmark mange arbejdspladser.  For at undgå tab af job er det hurtigere og nemmere at sætte faglærte på skolebænken end at skulle starte forfra med unge,« siger Claus Jensen.

Slagsmål om kompetencefonde

Der er dog ingen vej uden om at forbedre de faglærtes økonomi under uddannelse, hvis flere af dem skal læse videre. Det vurderer uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen.

»Dagpenge til faglærte kan få den utilsigtede effekt, at det bliver meget svært at få nogle til at tage en uddannelse blot på SU. Men de utilsigtede virkninger bør dog ikke føre til, at man skrotter ideen med dagpenge nu og her. Der skal en anden indtægt end SU til at for at gøre det attraktivt for faglærte at læse videre,« siger Christian Helms Jørgensen.

Mens Morten Østergaard sidder på statskassen, når det gælder flere penge til faglærtes videreuddannelse, så har han kig på nogle andre kasser: Både i det private og i det offentlige er der opbygget kompetencefonde, som i dag ikke kan bruges til at finansiere hele uddannelser.

»Der står i dag en masse penge i kompetencefondene, som ikke i tilstrækkeligt omfang bliver sat i arbejde. Jeg vil meget gerne i dialog med fagbevægelsen og arbejdsgiverne om at få flere af midlerne brugt på blandt andet at støtte uddannelse af faglærte,« siger Morten Østergaard.

Selv om der er hundredvis af millioner kroner i kompetencefondene, så forslår de som en skrædder i helvede i forhold til at løfte faglærte med uddannelse. Det fastslår Claus Jensen fra Dansk Metal.

 »Midlerne i kompetencefondene vil langt fra kunne dække behovet for, at tusindvis af faglærte får en videregående uddannelse. Men jeg glæder mig da over, at Morten Østergaard åbenbart er så vild efter at komme i nye treparts-drøftelser, at han er villig til at bruge lønmodtagernes penge på mere uddannelse til faglærte,« siger Claus Jensen.

Kodeordet er fleksibilitet

Morten Østergaard og regeringen har et mål om, at i år 2020 skal i gennemsnit 60 procent af en ungdomsårgang tage en videregående uddannelse. Det mål når man ikke med den nuværende indsats, fremgår det af en ny fremskrivning udarbejdet af den offentligt finansierede forskerinstitution DREAM-Gruppen.

Uddannelsesminister Morten Østergaard vurderer dog, at man kan nå tættere målet, hvis man giver de faglærte flere og mere fleksible uddannelser at vælge imellem.

»Det er åbenbart, at der i dag ikke er nok fleksibilitet i uddannelserne i forhold til faglærte. Der mangler nogle tilbud, hvor faglærte for eksempel kan blive i job og så hen ad vejen stykke en uddannelse sammen. Og der mangler også mere målrettede uddannelser for faglærte,« siger Morten Østergaard.

På Københavns Erhvervsakademi ved rektor Ingo Østerskov godt, hvilken vej vinden blæser. Akademiets uddannelser til blandt andet vvs-installatør, produktionsteknolog og datamatiker skal gøres mere tilgængelige for erfarne faglærte.

»De danske virksomheder skal længere op i værdikæden og får derfor brug for mere veluddannede medarbejdere. Derfor forventer jeg, at vi i de kommende år vil opleve større efterspørgsel fra virksomhederne på uddannelser målrettet blandt andre faglærte. Her bliver en af vores udfordringer at lave moduler, der med tiden kan sammenstykkes til uddannelser. Kodeordet bliver fleksibilitet,« siger Ingo Østerskov.

Formand Claus Jensen fra Dansk Metal mener også, at uddannelserne skal have nogle bedre tilbud på hylderne til de faglærte.

»Vi har meget brug for nogle fleksible ordninger for uddannelse, og at det bliver mere synligt for folk og for virksomheder, at der er nogle muligheder. Selv om jeg har fulgt det her område i mange år, har jeg ikke overblik over mulighederne. Hvordan skulle en almindelig rørlægger så kunne finde ud af det?« spørger Claus Jensen.

Kan du klare 20 år mere?

I Ballerup går Thomas Lehnert rundt mellem filtre og glæder sig over, at han fandt ud af at læse videre til maskintekniker. Og han anbefaler gerne andre at få sig en ekstra uddannelse.

»Hvis man ikke tror på, at man fysisk kan blive ved med at holde til sit arbejde, eller man har svært ved at se sig selv i sit nuværende job om 20 år, så kan jeg kun anbefale at læse videre. Du får formodentlig både et bedre job og en bedre økonomi, og du kvalificerer dig også til langt flere stillinger,« siger Thomas Lehnert.