Faglærte dropper videreuddannelse i stor stil

Af

Tømrere, kokke og elektrikere dropper i stigende grad at videreuddanne sig. På ti år er antallet af faglærte, der tager en kort videregående uddannelse, faldet med knap 60 procent, viser nye tal. Dermed risikerer Danmark at miste værdifulde medarbejdere, som kan udvikle og fastholde produktionsarbejdspladser i landet.

Foto: Illustration: Thinkstock

LIDT FOR FAGLÆRT Tømrere holder i stigende grad op med at læse videre til bygningskonstruktører, sosu-assistenterne dropper at blive pædagoger, og kokken gider ikke bruge tid på at blive serviceøkonom.

Sådan ser udgangspunktet ud, når regeringen og arbejdsmarkedets parter i de kommende uger mødes for at få de mange ender i trepartsforhandlingerne til at mødes. En af udfordringerne, som både regering, arbejdsgivere og lønmodtagere er enige om at løse, er at få flere faglærte til at videreuddanne sig.

Men udgangspunktet er det værst tænkelige. Ikke alene er der kun få faglærte, der i dag læser videre. Ifølge nye tal, er der også meget færre end for ti år siden.

Dermed går Danmark glip af særligt kompetente medarbejdere, som kan være med til at fastholde og udvikle de mange tusinde produktionsarbejdspladser i landet, advarer eksperter og arbejdsmarkedets parter.

Tal fra Undervisningsministeriets databank over offentlige uddannelser, som Ugebrevet A4 har analyseret, viser, at personer med faglærte uddannelser i stigende grad fravælger at videreuddanne sig.

• Fra 2001 til 2010 er antallet af erhvervsuddannede, der tog en kort videregående uddannelse, faldet fra cirka 2.500 personer til godt 1.000. Det er et fald på 58 procent.

• I samme periode er antallet, der tog en lang videregående uddannelse ovenpå den erhvervsfaglige, faldet fra 161 til 70 personer – et fald på 56 procent.

• For erhvervsuddannede, der vælger at bygge en mellemlang videregående uddannelse ovenpå, er faldet i perioden fra knap 3.200 faglærte til knap 3.000. Det svarer til et fald på 6,2 procent.

• Personer, der vælger at forske og tage en ph.d.-uddannelse er stort ikke faldet. Det skyldes, at gruppen er nærmest ikke-eksisterende, eksempelvis var det færre end fem personer med faglært baggrund, der i 2010 tog en ph.d.-uddannelse.

Forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, Anvendt Kommunal Forskning (AKF), der for nylig offentliggjorde en rapport om erhvervsuddannedes manglende lyst til videreuddannelse, siger:

 »Vi ved, at kun 20 procent af de unge fra 9. klasse vælger at tage en erhvervsuddannelse, og 80 procent tager den gymnasiale vej. Det er et kæmpeproblem, fordi de uddannelsesmotiverede vælger den sikre vej gennem gymnasiet. Det vil svække den overgang, vi ønsker i forhold til at sikre kompetente medarbejdere i eksempelvis industrien, der har erfaring fra det virkelige liv.«

Tæt på umuligt

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har således stillet sig selv en nærmest umulig opgave i de igangværende trepartsforhandlinger, hvor ambitionen er at få flere faglærte til at videreuddanne sig.

Ændres den nuværende tendens ikke, får det katastrofale følger for først og fremmest danske virksomheder, men dermed også for de arbejdspladser, som der på nuværende tidspunkt er forsvundet cirka 175.000 af under krisen, vurderer både arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

I Dansk Arbejdsgiverforening håber man meget på, at udviklingen kan vendes.

»Vi ved, at ansatte med en håndværkerbaggrund er med til gøre produktionen bedre og billigere på virksomhederne og er med til at udvikle nye produkter. De her mennesker kan fastholde og udvikle arbejdspladser i Danmark,« siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Simon Neergaard-Holm og understreger vigtigheden af at få gjort noget ved problemet:

»Erhvervsuddannede lærer noget om produktudvikling og innovation, som man ikke lærer på et universitet.«

Faglig sekretær i LO Ejner K. Holst er enig:          

»De her mennesker har praktisk viden til at sige: Hvad kan lade sig gøre? Og de har en teoretisk viden til at tænke: Hvordan kan vi innovativt forbedre den her opgave? Det er altså god medicin,« siger han og fortsætter:

»Men det er klart, at hvis det at få en kort videregående uddannelse på en erhvervsskole opfattes som 1.000 meter hækkeløb, så løber man udenom. Så får vi ikke de unge med erhvervserfaring gennem erhvervsuddannelsessystemet. Erhvervsakademierne er det uddannelsesniveau, der kan være med til at fastholde produktions-Danmark,« siger han.

Opsamlingssted

Men hvad vælger de så, de faglærte, der trods alt uddanner sig?

Blandt de faglærte, der tog en kort videregående uddannelse i 2010, tog knap hver fjerde en el-installatøruddannelse. På de mellemlange uddannelser blev hver tredje pædagog. Og blandt de lange videregående uddannelser var det især en kandidatgrad i erhvervsøkonomi, der trak. Det drejede sig i 2010 om 40 procent.

Flere eksperter mener, at årsagen til den begrænsede læselyst hos de faglærte er, at erhvervsuddannelserne har tabt prestige, og at de derfor ikke længere tiltrækker unge, der også har boglige ambitioner.

Torben Pilegaard Jensen, AKF, mener, at erhvervsuddannelserne er blevet et opsamlingssted for de, der ikke evner at læse videre. Der skal ifølge ham være mere respekt og prestige omkring erhvervsuddannelserne, hvis den nedadgående retning skal ændres.

»Det er et kæmpeproblem i dag, at erhvervsuddannelserne er blevet et sted, hvor de, der ikke kan komme i gymnasiet, går hen,« siger han og peger på, at de praktikpladsproblemer unge i dag møder under erhvervsuddannelserne, hvor hen ved 10.000 står i kø til en praktikplads, er med til at gøre erhvervsuddannelserne uattraktive.

»På længere sigt er det afgørende, at vi får skabt en uddannelsesgaranti. Det, vi kan gøre nu, er, at de, der er på erhvervsuddannelserne, informeres om mulighederne for at videreuddanne sig, og de dygtigste udfordres fagligt til at søge videre. Vi har i vores undersøgelse set, at erhvervsskolerne kun i meget begrænset omfang synliggør kravene, men også mulighederne for at læse videre. Det må der gøres noget ved,« siger han.

Gang i karrieren

Lektor Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitetscenter (RUC), der også for nylig har undersøgt erhvervsuddannedes manglende lyst til at videreuddanne sig, har flere forklaringer på udviklingen.

For det første var der i årene efter årtusindskiftet gang i hjulene på arbejdsmarkedet – hvorfor gå på S.U., hvis man kan arbejde, spørger han, og gør opmærksom på, at arbejdsløshed tit er det, der får folk til at videreuddanne sig.

Desuden tjener en håndværker i dag ofte - set over et livsforløb - det samme som en pædagog, så den økonomiske gevinst ved at videreuddanne sig, har været svær at få øje på.

Ligesom der i Danmark, specielt for faglærte, faktisk allerede er gode muligheder for at videreuddanne sig gennem arbejdspladsen.

»I modsætning til andre lande, hvor det formelle uddannelsesniveau betyder meget for positionen på arbejdsmarkedet, er der i Danmark andre karrieremuligheder. Rigtigt mange, som har en faglig uddannelsesbaggrund, sidder i dag som fabrikschefer og produktionsledere, uden at de har taget en egentlig videregående uddannelse,« siger han, men advarer om, at som uddannelsessystemet er skruet sammen i dag, bliver unge opdelt allerede som 16-17 årige.

»Skal du uddanne dig eller ud på arbejdsmarkedet? Det bliver, som tallene viser, et valg for livet,« siger Christian Helms Jørgensen, der mener, det er et urimeligt stort ansvar at pålægge unge mennesker.

To vejs-problematik

Men hvad siger erhvervsskolerne selv til, at så få elever videreuddanner sig?

»Antallet af dem, der tager en erhvervsuddannelse, er faldet de senere år. Og de, der har bogligt talent, går i det almene gymnasium. Det er de tunge forklaringer. Vi har tabt konkurrencen til de gymnasiale uddannelser,« siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, der peger på, at erhvervsskolerne skal blive bedre til at anvise eleverne vejen til at videreuddanne sig.

Han peger dog også på, at erhvervsskolerne i marts fik godt syv procent færre tilmeldinger end året før. Uddannelsen har altså taget en alvorlig deroute-kurs, vurderer han.

»Det er ikke tydeligt nok for den unge, hvordan man går fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse. Det vil sige, der er både nogle systemting, der peger udad, men også nogle ting, der peger indad. Vi skal have løftet kvaliteten på erhvervsuddannelserne markant, vi skal være mere konkurrencedygtige,« siger han.

I 2010 blev uddannelsen EUX, der er en kombination af en faglig og en boglig linje på erhvervsskolerne, oprettet. Indtil videre dog med begrænset succes, erkender Lars Kunov.

»Ideen med EUX var, at man skulle tage sit svendebrev, men også blive klargjort til at læse videre. Så vi har fået nogle værktøjer nu, men det er alt for få steder, hvor man er kommet i gang, og de tunge uddannelsesområder har endnu ikke fået etableret EUX. Det er rigtigt ærgerligt, og det gør heller ikke billedet bedre,« siger Lars Kunov.

De faglærte, der faktisk ender med at videreuddanne sig, ender ofte på professionshøjskolerne eksempelvis i et forsøg på få papir som bygningskonstruktør.

Rektor Harald Mikkelsen, Via University College i Risskov der er Danmarks største professionshøjskole, får cirka ti procent af sine elever fra erhvervsskolerne, hvilket kan undre ham, fordi elever med faglært baggrund er populære.

»Vi kunne nok bruge lidt mere viden om, hvad det er faglærte kræver for at tage en videregående uddannelse. Det er helt klart, at den gruppe af mennesker, som tager en faglært uddannelse og bagefter videreuddanner sig, de er både efterspurgte og vigtige at få ind. Der er som regel tale om meget motiverede mennesker med et relativt lavt frafald, men vi ved også fra dialogen med erhvervslivet, at de meget gerne vil have dem. Hvis de kan få en, som er diplomingeniør, som samtidig har en faglig baggrund, vil de egentlig hellere have sådan en person end en med en gymnasiebaggrund, fordi faglærte ofte har en bedre forståelse for det, de skal ud og lave,« siger han.

Løsning haster

Arbejdsmarkedets parter er som tidligere nævnt udmærket klar over, at der er en opgave at løfte i trepartsforhandlingerne.

DA foreslår, at man gør det lettere at videreuddanne sig på deltid, så faglærte undgår at skulle forsørge sig selv og deres familie på S.U., mens de videreuddanner sig. Ifølge Simon Neergaard-Holm, DA, afholder det økonomiske element givetvis mange fra at videreuddanne sig.

Hos LO vurderer Ejner K. Holst, at løsningen kan opdeles i tre emner:

De unge skal gøres mere uddannelsesparate. Der skal være en uddannelsesgaranti, så de unge ikke går døde, mens de venter på at få en praktikplads. Og så skal akademisektoren tilbyde relevante, interessante tilbud, som de unge efterfølgende kan bruge på arbejdsmarkedet, påpeger Ejner K. Holst.

De igangværende trepartsforhandlinger ventes færdig inden 1. juli.