Faglærte arbejdere vil ikke uddanne sig

Af | @GitteRedder

En stor del af LO-medlemmerne udnytter ikke deres rettigheder i overenskomsten til at komme på efteruddannelse, viser en ny undersøgelse. Til gengæld vil de gerne lære mere IT og personlig udvikling, og de, der har været på skolebænken, har større selvværd og arbejdsglæde.

Godt halvdelen af de faglærte lønmodtagere har ikke lyst til at lære nyt. Selv om de har mulighederne på deres arbejdsplads og ifølge overenskomsten har krav på efter- og videreuddannelse, så takker mange lønmodtagere pænt nej til at komme på skolebænken.

Det viser en ny undersøgelse, som Institut for Konjunktur Analyse, IFKA, har gennemført for LO.

I undersøgelsen, der bygger på interview med godt 1.300 faglærte lønmodtagere, svarer fire ud af ti, at de har deltaget i en form for uddannelse i løbet af 2001.

Sammenlignet med, at hovedparten af de faglærte – nemlig 74 procent – mener, at deres muligheder for at deltage i uddannelse er enten meget gode eller gode, udnytter de ikke muligheden.

Andre undersøgelser af de ufaglærtes uddannelsesmønster viser ifølge lektor Christian Helms Jørgensen, Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter, samme tendens: Nemlig at en stor del af lønmodtagerne ikke udnytter mulighederne i deres overenskomster, der som oftest giver ret til en eller flere ugers betalt efteruddannelse med løn om året.

“Arbejdsstyrken er delt midt over i den halvdel, der bruger uddannelsesmuligheden og dermed hopper på videnssamfundet, og den halvdel, der ikke gør,” siger Christian Helms Jørgensen.

Nogle få grupper holder sig ifølge Christian Helms Jørgensen tilbage, fordi de vil få en lønnedgang i forbindelse med uddannelse, men de fleste lønmodtagere har via deres overenskomster mulighed for at få normal løn.

”Så er der forskellige barrierer, som at nogle har rutineprægede job, hvor de ikke selv oplever uddannelsesbehov, og andre har negative uddannelseserfaringer, som blokerer for lysten til at efteruddanne sig. Mange arbejdsgivere prioriterer heller ikke uddannelse højt nok og motiverer så ikke de dårligst uddannede til at tage på kurser,” fastslår han.

Han efterlyser en mere systematisk undersøgelse af, hvorfor så mange lønmodtagere ikke deltager i nogen form for videreuddannelse.

Det samme gør LO-sekretær Harald Børsting, der allerhelst så, at det store flertal af LO-medlemmer hvert år benyttede sig af muligheden for at videreuddanne sig.

”Mange LO-medlemmer er ikke stærkt uddannelsesmotiverede, selv om de har rettighederne i overenskomsten. Det er ærgerligt, fordi ens kvalifikationer forældes så hurtigt, og derfor skal vi gøre mere for at motivere folk til at uddanne sig,” mener Harald Børsting.

IT øverst på hitlisten

Spørger man lønmodtagerne, hvilke fag de helst vil efteruddanne sig i, kommer IT-fag ind øverst på hitlisten. Seks ud af ti faglærte vil gerne have bedre IT-kvalifikationer. Interessen for at lære mere om personlig udvikling, kommunikation, sprog og ledelse er også stor, viser IFKA-undersøgelsen.

Det er netop på IT og de såkaldte ”bløde” områder, at undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) fremover vil kræve brugerbetaling på mellem 400 og 750 kroner per uge.

Ifølge Christian Helms Jørgensen er det en fundamentalt forkert strategi at pålægge kursister et gebyr for at deltage i IT- og personlighedsudviklende kurser.

”Det er hul i hovedet og hænger slet ikke sammen med regeringens politik på IT-området. Kravene vælter ind over lønmodtagere på alle niveauer om at kunne mere IT, og hvis du skal kunne klare dig på arbejdsmarkedet i dag – og i samfundet – er kendskab til IT meget vigtigt,” siger han og understreger, at det netop er de kortuddannede og ufaglærte, som har brug for IT-kundskaber, der nu selv skal have penge op ad lommen.

Han peger på, at lønmodtagerne har fingeren på pulsen og har erkendt, hvad der er brug for, da moderne virksomheder med nye ledelsesformer netop efterlyser kompetencer som IT, kommunikation og personlig udvikling.

”Med deres uddannelsespolitik signalerer regeringen, at de teknisk-faglige behov er de vigtigste, mens det andet er noget pjat. Det handler mere om at skaffe penge end at lave en visionær uddannelsespolitik,” mener Christian Helms Jørgensen.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs erkender, at brugerbetalingen på IT-området vil betyde et markant fald i søgningen mod bestemte typer kurser.

”Vi skal målrette vores aktiviteter, så de kvalificerer folk på arbejdsmarkedet, og derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, om det er vores opgave at finansiere, at pensionister tager pc-kørekort, sådan som det er sket hidtil. Det vil brugerbetalingen sætte en stopper for, og det er min helt klare overbevisning, at arbejdsgiverne nok skal sørge for, at de lønmodtagere, der har et reelt behov for bedre IT-kompetencer, også får det,” siger Ulla Tørnæs.

Hun afviser, at brugerbetalingen ændrer på lønmodtagernes muligheder for at komme på efteruddannelse.

Ud over de arbejdsmarkedsrelaterede uddannelsestilbud peger ministeren på, at der er mange private udbydere af kurser i IT og personlig udvikling, hvor folk kan søge hen af egen interesse. Deltagerbetaling skal ifølge Ulla Tørnæs også forhindre misbrug, hvor nogle tager et sprogligt erhvervsuddannelsesfag i fransk inden sommerferien.

”I modsætning til et specialiseret svejserkursus, der ikke skal pålægges gebyr, fordi det er direkte relevant for arbejderen,” siger Ulla Tørnæs.

Større arbejdsglæde og selvværd

I undersøgelsen spørger man også de faglærte, hvilket udbytte de har haft af at deltage i uddannelse. Topscorerne er større selvglæde, varetagelse af flere opgaver, øget selvværd og bedre muligheder for at få nyt job.

Ifølge Christian Helms Jørgensen fra Institut for Uddannelsesforskning viser svarerne, at mange lønmodtagere har erkendt, at hvis de ikke skal fastlåses i en nedgangsbranche, er de nødt til at tilegne sig nye færdigheder.

”Med moderne ledelsesformer og selvstyrende produktionsgrupper bliver det stadig vigtigere at have selvværd og turde træffe beslutninger. Det er positivt, at faglærte bedømmer, at de selv oplever en større arbejdsglæde. Det gør dem også mere selvsikre, så de er mere mobile på arbejdsmarkedet,” fastslår forskeren.

IFKA-undersøgelsen afslører også, at der er langt større interesse for mere uddannelse, hvis den foregår i arbejdstiden. 74 procent svarer, at de er meget interesseret eller en del interesseret i mere uddannelse i arbejdstiden. Bliver de spurgt, om de er interesserede i uddannelse i fritiden, svarer 45 procent ja. Det afspejler sig også i, at hele 40 procent af de adspurgte foretrækker uddannelse internt på en virksomhed, mens relativt få ville vælge aftenskoler eller selvstudie.