SEJLIVET

Fagforeningsfradrag overlever ny regering – indtil videre

Af | @journallan
| @MarieHeinPlum

Lars Løkke Rasmussen (V) har i første omgang afblæst angrebet på fagforeningsfradraget. Det høster ros fra fagbevægelsen, som dog afventer de kommende treparts-forhandlinger, før man tør vide sig sikker på regeringens gode intentioner. Imens vil Liberal Alliance presse på for at ændre fagforeningsfradraget til generelle skattelettelser.

Venstre har tordnet imod fagforenings-fradraget, men ud fra regeringsgrundlaget at dømme får det lov at leve videre. 

Venstre har tordnet imod fagforenings-fradraget, men ud fra regeringsgrundlaget at dømme får det lov at leve videre.  Foto: Johan Gadegaard/Scanpix

Et regeringsgrundlag handler ikke kun om de initiativer, der er med på listen. De politiske signaler kan i lige så høj grad aflæses i de ting, som ikke er skrevet ind i køreplanen for en ny regering.

Derfor har man i fagbevægelsen også bidt mærke i, at Venstres tidligere forslag om at halvere fradraget for de faglige kontingenter ikke er nævnt med et eneste ord i det nye regeringsgrundlag.

»Det tyder på, at de tidligere meldinger om, at vi skulle have en pistol for panden og acceptere det her, alligevel var lidt for vidtløftig. Jeg opfatter det som om, at det nu er blevet banket på plads, at det skal der ikke pilles ved,« siger FOA’s forbundsformand, Dennis Kristensen.

Det kan jo være, at statsministeren har lyttet til den kritik, der har været fra blandt andet fagbevægelsen. Bente Sorgenfrey, formand, FTF

Han bakkes op af Bente Sorgenfrey, der er formand for hovedorganisationen FTF.

»Det er selvfølgelig positivt, at det ikke fremstår som et ønske at pille ved fradraget for det faglige kontingent. Det kan jo være, at statsministeren har lyttet til den kritik, der har været fra blandt andet fagbevægelsen,« siger Bente Sorgenfrey.

FTF-formanden vil dog gerne have mere håndfaste garantier fra regeringen, inden hun tør erklære kampen for fagforenings-fradraget for vundet.

»Omvendt kan det jo være noget, som man vil vende tilbage til i forbindelse med treparts-forhandlingerne. Det har jo været på tale. Jeg håber selvfølgelig ikke, at det kommer til at ske, men det er måske lidt naivt at tro på, at det er gemt helt væk,« siger Bente Sorgenfrey.

Fradraget splittede Venstre

Fagforeningsfradradraget kom for alvor i fokus i valgkampens sidste dage, da Venstres næstformand, Kristian Jensen, over for Avisen.dk meldte ud, at Venstre alligevel ikke ville ændre på fradragsretten for faglige kontingenter.

Dermed gik Kristian Jensen stik imod Venstres økonomiske plan om at hente en halv milliard kroner fra fagforeningsfradraget, og det fik den nu nyudnævnte finansminister, Claus Hjort Frederiksen, til at erklære sig direkte uenig med sin partifælle.

Senere samme dag kom Kristian Jensen så med en væsentlig tilføjelse til sin første melding: Det nuværende fradrag kan bestå, hvis fagforeningerne går med til at skære i omkostningerne og sænke fagforeningskontingentet.

Tidligere DA-direktør Jørn Neergaard Larsen fik mandag overdraget ansvaret for Beskæftigelsesministeriet. Med sig fik han en gave i form af en hvid sikkerhedshjelm fra fagforeningen 3F.

Ingen kommentarer. Jørn Neergaard Larsen (V), beskæftigelsesminister

Men  om 3F og den øvrige fagbevægelse nu kan vide sig sikre på, at der ikke bliver ændret på fagforeningsfradraget i den kommende valgperiode, ønskede Jørn Neergaard Larsen ikke at svare på.

»Ingen kommentarer,« lød beskæftigelsesministerens kortfattede svar på A4’s spørgsmål om fradraget for de faglige kontingenter.

Venstre kaldte det blodpenge

Venstres interne diskussioner er den foreløbige kulmination på de senere års ideologiske slagsmål om skattefradraget for de faglige kontingenter.

I 2010 valgte VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti at sætte et loft over fradraget på 3.000 kroner. Dermed blev det op til 900 kroner dyrere om året at være medlem af en fagforening, hvilket øgede presset på den traditionelle fagbevægelse fra de billigere, gule fagforeninger.

Men som en del af finanslovsaftalen sidste efterår fordoblede SR-regeringen med støtte fra SF og Enhedslisten fradraget til 6.000 kroner. Det fik Venstre op i det røde felt, og frustrationen fik frit løb med beskyldninger om ‘vennetjenester’, ‘blodpenge’ og ‘forsoningsgave til fagbevægelsen’.

Alligevel har Løkkes nye regering i første omgang ikke kastet sig over fradraget, og Venstres kursskifte kan muligvis tillægges det største parti i blå blok, Dansk Folkeparti.

DF: Lad fradraget bestå

Det er nemlig ikke blot fagbevægelsen, der er godt tilfredse med, at Venstres tidligere planer om at pille ved fagforeningsfradraget ikke har fået plads i regeringsgrundlaget.

»Vi stemte for, at fradraget steg fra 3.000 til 6.000 kroner, og det synes vi ikke, der skal skæres i. Så vi synes, det er fint, at det ikke er en del af regeringsgrundlaget,« siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.

Selv om Dansk Folkeparti oprindelig var med til at sætte et loft over fradraget, så er partiet siden vendt 180 grader. Sidste år stemte DF således for SR-regeringens fordobling af fradraget, og Bent Bøgsted har derfor også svært ved at se, hvad Lars Løkke og Venstre skulle få ud af at bringe emnet op igen i treparts-forhandlingerne.

»Jeg tror ikke, det kommer på banen. Men hvis det gør, så vil vi minde regeringen om, at vi stemte for, at fradraget steg, og vi ser ingen grund til, at det bliver sat ned igen.«

LA: Ikke en blomst fra vores have

Omvendt ser det ud hos regeringens to øvrige støttepartier, Liberal Alliance og De Konservative, som ikke bare går ind for at beskære fagforeningsfradraget. Hvis det står til LA og K, så skal fradraget helt fjernes.

Jeg tror heller ikke, man kan konkludere, at fradraget ikke forsvinder. Jeg har ikke hørt Venstre sige noget endeligt. Joachim B. Olsen, beskæftigelsesordfører, Liberal Alliance

Den kamp er langt fra opgivet, fastslår LA’s beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen. Han mener ikke, at man skal lægge for meget i, at det ikke er nævnt specifikt i regeringsgrundlaget.

»Det er jo ikke en blomst, der er groet i vores have, at man skal have fradrag for at være en del af en fagforening. Men jeg tror heller ikke, man kan konkludere, at fradraget ikke forsvinder. Jeg har ikke hørt Venstre sige noget endeligt,« siger han.

Joachim B. Olsen understreger, at Liberal Alliance ikke går ind for at give skatterabat for et bestemt forbrug. I stedet lægger han op til at lade fagforeningsfradraget indgå i forhandlingerne næste forår om at sænke skatten.

»Hvis pengene i stedet kan bruges på at sænke skatten generelt, så vil vi være positive over for det. Hvis Venstre gerne vil beholde fradraget, og det bliver et krav, så er det noget, vi kan forhandle om,« siger han.

FOA: Husk nu på skattestoppet

Selvom Venstre-regeringens liberale støtter altså ikke uden videre vil lægge kampen mod fagforeningsfradraget på hylden, så håber FOA-formand Dennis Kristensen på, at et andet genoplivet ideologisk liberalt projekt kan være med til at frede fradraget på det nuværende niveau: Skattestoppet.

»Når jeg læser i regeringsgrundlaget, at der indføres et stop for skatte- og afgiftsstigninger, så er det da min klare opfattelse, at det også gælder for indirekte skattestigninger. Jeg vil blive stærkt overrasket, hvis regeringen derefter vil vende tilbage til et forslag, som vil øge skatten for helt almindelige lønmodtagere,« siger Dennis Kristensen.

Det bliver lidt ligesom forhandlingerne om Irans atomprogram, hvor FN’s forhandlere hver gang skal tilbage til stormagterne og have nye instrukser. Dennis Kristensen, formand, FOA

Han advarer samtidig Lars Løkke om, at det vil ødelægge de gode intentioner omkring en treparts-forhandling at så tvivl om fagforeningsfradraget.

»Hvis det er noget, man vil bringe op igen, så vil treparts-forhandlingerne komme helt galt fra land.«

Treparts-forhandlinger bliver vanskelige

Når det gælder de kommende treparts-forhandlinger, så forventer fagbevægelsen i det hele taget et vanskeligt og langstrakt forløb. Ikke mindst fordi den nye Venstre-regering kun sidder på 34 af Folketingets 179 mandater.

»Regeringen vil hver gang skulle tilbage og afsøge et flertal, hvis der er noget, som vil kræve lovændringer. Det bliver lidt ligesom forhandlingerne om Irans atomprogram, hvor FN’s forhandlere hver gang skal tilbage til stormagterne og have nye instrukser,« siger Dennis Kristensen.

Også Bente Sorgenfrey, formand for FTF, peger på, at det som udgangspunk er svært at forhandle med en smal regering. Derfor venter der Lars Løkke og den nye regering en stor opgave med at få forarbejdet til forhandlingerne gjort grundigt, mener hun.

»Det er helt afgørende for os at vide, at statsministeren eller Claus Hjort, eller hvem der nu kommer til at stå i spidsen for det, har styr på sine mandater.

Treparts-forhandlinger er noget, man bruger meget tid på. Så det er vigtigt, at man kun går efter at lave aftaler om noget, som man kan vedtage efterfølgende,« siger Sorgenfrey.

En opfordring til Mette Frederiksen

FTF-formanden kommer i den forbindelse også med en direkte opfordring til Socialdemokraternes nye formand, Mette Frederiksen, om at tage aktiv del i de kommende trepartsforhandlinger.

»Jeg har da en klar forventning om, at man vil prøve at samle et bredt flertal i Folketinget omkring det resultat, som vi måtte nå frem til. I den forbindelse vil det være hjælpsomt for fagbevægelsen, hvis Socialdemokraterne kommer ind og spiller en rolle. Der har tit været en fælles interesse mellem fagbevægelsen og Socialdemokraterne omkring de arbejdsmarkeds-politiske emner, så det vil være en klar fordel. Der kan jo også opstå meget drilleri i politik mellem regering og opposition, men jeg håber, at man kan lægge det til side her og finde sammen om nogle holdbare løsninger.«

Både fra FTF og FOA er der dog stor ros til statsministeren for at sætte treparts-forhandlinger på dagsordenen.

»Det var jo ikke noget, som vi havde stor succes med under den tidligere regering,« lyder det tørt fra Dennis Kristensen med henvisning til det kollapsede treparts-forløb i 2012.

Bredt oplæg til forhandlinger er en fordel

Og trods det svære udgangspunkt ser han positivt på mulighederne for at nå frem til en aftale. Ikke mindst fordi regeringen har holdt sig til brede formuleringer om de kommende treparts-drøftelser: Styrke danske virksomheders konkurrenceevne, uddannelse, flytte flere fra offentlig forsørgelse til job og sikre, at det danske arbejdsmarked kan håndtere udenlandsk arbejdskraft, lyder oplægget i regeringsgrundlaget.

Og det er ikke noget, der skræmmer FOA-formanden, som har denne analyse af, hvad der gik galt, da tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) måtte afblæse treparts-forhandlingerne i 2012.

»Min oplevelse var, at regeringen dengang havde en ekstremt snæver dagsorden, der handlede om afskaffelse af helligdage, som man ikke var i stand til at flytte sig fra. Derfor mener jeg egentlig kun, at det er en fordel med et bredere oplæg til forhandlinger,« siger Dennis Kristensen.

Også Bente Sorgenfrey ser gode muligheder inden for den udmeldte forhandlingsramme fra regeringens side.

»Som det ligger nu, så kan vi sagtens se at en række af de 22 forslag, som LO og FTF har fremsat i fællesskab ligger inden for den her ramme. Så det er da en klar fordel, at vi er enige om indsatsområderne.«

Fagbevægelsen: Nallerne væk fra kontingenterne

En af forudsætningerne for et succesfuldt resultat af treparts-forhandlingerne er dog, at regeringen ikke igen finder forslaget om at skrue ned for fagforeningskontingenterne frem fra skuffen.

Hvis det sker, så vil statsministeren møde en fælles koldfront fra fagbevægelsen.

»Det kommer ikke til at ske,« lyder den kontante afvisning fra Dennis Kristensen.

Og på det punkt er Bente Sorgenfrey præcis lige så afvisende.

»Det kan godt blive en del af et forhandlingsoplæg fra regeringen, men jeg vil gerne gøre det meget klart: Vi vil ikke gå med til at file på fradraget for de faglige kontingenter.«