Fagforeninger er stærkt rustet til EU-udvidelse

Af

Byggeforbundene har oprettet særlige grupper, der skal finde og kontrollere østeuropæere på de danske byggepladser efter EU-udvidelsen. Grupperne skal sikre, at østeuropæerne ikke underbyder de danske arbejdere. Fagforbund frygter huller i den danske østaftale.

KAMPDAG Den 1. maj er i år en helt særlig kampdag for 112 danske fagforeningsfolk. I over seks måneder har de trænet intensivt for at være rustet til nye dimensioner i den faglige kamp. 1. maj er nemlig også dagen for EU’s udvidelse med 10 nye lande.

De 112 personer er medlemmer af de indsatsgrupper, som byggeforbundene har oprettet i alle amter for at sikre, at østeuropæiske bygningsarbejdere ikke tager arbejde i Danmark til en femte- eller en tiendedel af de danske lønninger. Groft sagt skal byggeriarbejderne i indsatsgrupperne redde deres danske kollegers job og løn.

»Byggeriarbejdere fra de nye EU-lande skal være velkomne til at arbejde i Danmark, men der skal være ligeværdighed i forhold til danskerne. Problemet er jo, at de normalt får langt mindre i løn end danskerne,« siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet).

Ganske vist har de danske politikere i sidste uge vedtaget den såkaldte østaftale, men den regulerer ikke lønningerne for arbejdere, der er sendt til Danmark af østeuropæiske firmaer.

Derfor er EU-udvidelsen i høj grad også en alvorlig prøve for den danske arbejdsmarkedsmodel i almindelighed og fagbevægelsen i særdeleshed. Og truslen er reel: De første polske virksomheder står allerede klar til at sende polske bygningsarbejdere til Danmark.

Lokalafdelingerne af syv fagforbund under BAT-kartellet modtager derfor i denne tid forbundenes pjece »Pas på dit job og din løn«, som skal deles ud i skurene på de lokale byggepladser.

Forbundenes i alt 160.000 medlemmer skal gøres opmærksomme på, at kampen mod billig udenlandsk arbejdskraft er en kamp for at beholde deres egne job og arbejdsvilkår. Og derfor skal de give lyd til deres lokale fagforening, hvis der bliver talt østeuropæisk på byggepladsen eller på byggegrunden hjemme på villavejen. Derefter er det op til indsatsgrupperne at kontrollere, om østeuropæerne arbejder på ordnede vilkår.

Faglige våben er ladte

De danske fagforeningers største problem bliver formentlig ikke de polakker, letter eller andre østeuropæere, der på egen hånd finder arbejde i danske virksomheder i byggebranchen. De skal nemlig ifølge den såkaldte østaftale, som Folketinget vedtog i tirsdags, have en arbejdstilladelse, før de lovligt kan arbejde i Danmark. Og arbejdstilladelsen gives kun, hvis man arbejder på en overenskomstdækket virksomhed, eller arbejdsgiveren har dokumenteret, at lønvilkårene er på dansk niveau.

Problemet vil i langt højere grad være de østeuropæere, der arbejder i Danmark, men for virksomheder i deres hjemland. De behøver nemlig ingen arbejdstilladelse, men følger i stedet udstationeringsloven. Dermed skal de danske regler om blandt andet arbejdstid, ferie og arbejdsmiljø overholdes, mens der ingen regler er for, hvor meget arbejderne skal have i løn.

Derfor er det alene op til fagforeningerne at sikre, at de udenlandske virksomheder betaler deres ansatte en løn på dansk niveau. Indsatsgruppernes mål er at overtale de udenlandske virksomheder til at melde sig ind i en dansk arbejdsgiverforening – hvor de automatisk bliver overenskomstdækket – eller tegne en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst, hvor de forpligter sig til at følge de normale overenskomster.

»Vi vil om nødvendigt bruge hele arsenalet af faglige våben. Det gælder både blokader og sympatikonflikter. Blokader kan have stor effekt, især hvis det udenlandske firma arbejder ved siden af danske firmaer på større byggeprojekter. Så skal de danske firmaer nok overbevise dem om, at de skal tegne overenskomst, så byggeriet kan komme i gang,« siger Gunde Odgaard.

De små byggepladser kan være sværere at finde for indsatsgrupperne, og derfor er tip fra medlemmer og andre borgere afgørende. Men i juni vil grupperne dog tage på en større kampagnetur rundt i landet. Og til det formål har BAT-kartellet trykt pjecer på polsk og de baltiske sprog, som fortæller de nye EU-borgere om det danske arbejdsmarked og opfordrer dem til at melde sig ind i en fagforening.

Sproget kan blive en barriere, og derfor opretter BAT-kartellet i øjeblikket et kartotek over lokale fagforeningsfolk, der kan tale tysk eller ligefrem polsk, lettisk eller estisk.

Arbejdsgivere kan splittes

Nikolaj Lubanski – adjunkt på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier og udviklingsleder på Den Sociale Højskole i København – forsker i arbejdsforholdene i byggebranchen. I en helt ny bog om EU-udvidelsens konsekvenser for byggebranchen sætter han fokus på, om den danske arbejdsmarkedsmodel med stor indflydelse til lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer kan håndtere EU-udvidelsen. Og det kan den formentlig godt, lyder konklusionen, selv om det kan blive en stor udfordring for fagforbundene at tegne overenskomster med de østeuropæiske virksomheder.

Lubanski hæfter sig ved, at de danske arbejdsgivere heller ikke ønsker, at udenlandske virksomheder kan udkonkurrere dem ved at betale lavere løn, end de danske arbejdsgivere skal. Og derfor bakker arbejdsgiverne op om fagbevægelsens kamp. Men Nikolaj Lubanski peger på, at den samlede arbejdsgiverfront kan smuldre:

»Indtil nu er der et godt samarbejde mellem lønmodtagere og arbejdsgivere herhjemme. Men i nogle af de andre EU-lande er der opstået et ideologisk dilemma på arbejdsgiversiden, hvor nogle gør oprør mod de stive regler i overenskomsterne og også ønsker at konkurrere på blandt andet lavere lønninger. Både i Tyskland og Sverige findes den splittelse,« siger Nikolaj Lubanski.

De danske fagforbund er grundlæggende tilfredse med, at Folketinget har indført sikkerhedsmekanismer, som regulerer de nye EU-borgeres muligheder for at arbejde i Danmark de første to år efter udvidelsen. BAT-kartellet er dog utilfreds med, at der ikke kræves arbejdstilladelse for østeuropæere, der arbejder i Danmark, men er ansat i østeuropæiske virksomheder.

Og samtidig er det et minus, at der kun kræves én arbejdstilladelse per familie, mener kartellet.

Det betyder, at hvis eksempelvis en polsk mand får arbejds- og opholdstilladelse, har hans kone og børn også ret til at arbejde i Danmark.

Alle bliver specialister

I HK/Privat frygter man en åben ladeport for såkaldte specialister. Er man specialist eller ledende funktionær, har man nemlig umiddelbart ret til arbejdstilladelse, selv om man ikke er dækket af en overenskomst, men arbejder på en individuel kontrakt, som ikke skal granskes af myndighederne. HK mener, at Udlændingestyrelsen fortolker »specialist« meget bredt:

»I styrelsens optik er man specialist, hvis bare man har en uddannelse eller beskæftiger sig med noget teknisk – it for eksempel. På den måde kan man jo få flertallet af den danske arbejdsstyrke til at være specialister. Hvis den linje fortsættes, vil størstedelen af vores kommende østeuropæiske kolleger pludselig kunne betegnes som specialister. Og det vil være i klar modstrid med østaftalen,« siger Morten Skov, politisk-økonomisk sekretær i HK/Privat.

Han frygter især, at østeuropæiske it-folk med lavere lønninger og længere arbejdstider vil undergrave vilkårene for de ansatte i branchen. De er typisk ikke overenskomstdækket, men ansat på individuelle ansættelseskontrakter.

Fagforbundene mener altså, at den danske aftale på nogle punkter burde være strammere. Og ifølge Anne Mette Vestergaard, europapolitisk chefrådgiver på Dansk Institut for Internationale Studier, er Danmark da også et af de gamle EU-lande, der åbner arbejdsmarkedet mest for de nye EU-borgere. Men de østeuropæiske regeringer jubler ikke over de danske regler. Østeu-ropæerne har i flere år vidst, at nabolandene Tyskland og Østrig og en stribe andre ville indføre overgangsordninger, som kan begrænse de nye EU-borgeres adgang til arbejdsmarkedet i op til syv år. Men det kom som en overraskelse, at Sverige, Holland, Storbritannien, Irland og Danmark, der ellers bebudede åbne arbejdsmarkeder, også alle har indført en begrænsning:

»Østeuropæerne har udtrykt skuffelse over de lande, som har justeret deres holdning. De nye EU-lande kunne have håbet, at udviklingen ville være gået den modsatte vej, så flere lande ville have åbnet arbejdsmarkedet. Men der er i stedet kommet et stigende indenrigspolitisk pres i mange lande, som har ført til begrænsninger,« siger Anne Mette Vestergaard.