Fagforeningen ud af kontorerne

Af
Gladis Johansson

Alvoren er efterhånden gået op for fagbevægelsen i alle led: Det kræver hårdt arbejde og nytænkning at få bremset medlemsafgangen. Flere fagforeninger skrotter den traditionelle medlemshvervning til fordel for en organiseringsmodel, som blandt andre engelske fagforeninger har haft succes med. Men metoden kræver både en ny tankegang og en markant omlægning af, hvordan kontingentkronerne bruges.

UDSYN I årevis har medlemstallene i LO-forbundene stort set kun kendt en vej – nemlig ned. Og det samlede antal betalende medlemmer kan i nærmeste fremtid dale under den magiske million, hvis udviklingen ikke bliver vendt.

Men der sker noget derude i den »kongelige, danske fagbevægelse«. Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen, professor ved Københavns Universitet, vurderer, at der er kommet langt mere fokus på at rekruttere og fastholde medlemmer.

»Mit indtryk er, at man er ved at vende skuden. Det er helt tydeligt, at der i forbundene og de lokale afdelinger er forståelse af vigtigheden af det. Der er noget, der ligner lidt en bevægelse i gang for at vende tilbage til de gamle dyder med udgangspunkt i de gode eksempler, man har rundt omkring fra,« siger Jørgen Steen ­Madsen.

Et af de steder, hvor der sker noget, er i hovedstaden, hvor flere københavnske fagforeninger satser på en ny strategi for at få flere medlemmer og – ikke mindst – holde fast på dem. Til forskel fra de mere traditionelle hvervemetoder går den københavnske model – kaldet medlemsorganisering – ud på at skabe et fagligt fundament for at organisere og aktivere medlemmerne på den enkelte arbejdsplads. De skal ikke være passive modtagere, men aktive deltagere i fagforeningen.

Det sker kort fortalt ved, at en såkaldt »organizer« fra fagforeningen besøger arbejdspladsen, taler med de ansatte og spotter nogle »ledere« blandt dem. Disse ledere organiserer så deres kolleger, så de sammen kan finde ud af, hvilke problemer der er på arbejdspladsen, og hvordan man presser ledelsen til at løse dem.

På den måde er fagforeningen ikke længere nogle ansatte på et kontor oppe på hovedgaden. Den bliver medlemmernes forening.

Og det er lige netop pointen, fortæller Bo Rosschou, næstformand i Malernes Fagforening Storkøbenhavn – en af de fagforeninger, der har taget medlemsorganiseringen til sig.

»Medlemmerne skal selv deltage i organiseringen ude på værkstederne, så alle medlemmerne føler sig som en del af fagforeningen. Vi kan ikke vende medlemstilbagegangen ved, at funktionærer farer ud for at hverve medlemmer på arbejdspladserne. Hvis ikke der er en ballast lokalt, så fiser medlemmerne ud igen. Det ved vi af erfaring. De skal kunne se formålet med fagforeningen,« siger Bo Rosschou.

Gamle dyder i ny indpakning

Bo Rosschou er ligesom sine kolleger, der arbejder med organiseringsmodellen, stærkt inspireret af blandt andre det britiske forbund T&G og det amerikanske forbund SEIU. Her har en målrettet indsats på arbejdspladserne sparket nyt liv i en hensygnende fagbevægelse og øget medlemstallene betragteligt.

Og selv om arbejdsmarkedet er langt mere velreguleret og organisationsprocenten væsentligt højere herhjemme end i Storbritannien og USA, så er Bo Rosschou ikke i tvivl om, at modellen har en fremtid i Danmark.

»Jeg tror helt bestemt, strategien vil vinde frem i LO-fagbevægelsen. Der er forståelse for den hele vejen rundt. Den vil slå igennem i alle forbund.«

I Malerforbundets København-afdeling har man én fast organizer, der udelukkende bruger tid på at besøge arbejdspladser, og derudover en gruppe, der bruger meget af deres tid på organisering.

Fagforeningen har kørt »Projekt Sikkerhedsorganisation«, der resulterede i opdatering eller nyoprettelse af sikkerhedsorganisationer på over 50 arbejdspladser – og også betød flere medlemmer i fagforeningen. Det projekt føres nu videre i en mere målrettet organisering, hvor fagforeningen har optrappet sine besøg på arbejdspladserne for at få organiseret hver enkelt værkstedsklub efter »den engelske model«.

»Man kan sige, vi har genopfundet de gamle dyder. Og så har vi sat dem ind i en sammenhæng med organisering,« siger Bo Rosschou.

Også i HK/Service Hovedstaden har man skarpt fokus på organisering. Her har Søren Hallum Andersen siden september sidste år fungeret som fuldtids organizer. Også han er – ikke overraskende – begejstret for modellen.

»Det at folk står sammen og får noget igennem – at de er fagforeningen – det batter. Med den her model er fagforeningen medlemmerne selv. Det er ikke os. Og dermed oplever de den hver eneste dag,« siger han.

HK/Service Hovedstaden har i første omgang udpeget tre brancher, hvor HK står svagt, nemlig sundhed, call centre og transport. Og det første konkrete projekt, Søren Hallum Andersen kastede sig over som organizer, var en virksomhed i lufthavnen med flere hundrede ansatte i HK-job, men kun omkring 60 organiserede medlemmer. Med Søren Hallum Andersens ord et »kæmpe potentiale«. Indtil videre har projektet i lufthavnen resulteret i seks ledere – eller ankerpersoner – blandt de ansatte i virksomheden, og allerede i februar kunne HK registrere over 50 nye medlemmer. Og det er kun i sin spæde start, understreger Søren Hallum ­Andersen.

Nu med dansk diplom

I sidste uge var Søren Hallum Andersen også med til at gennemføre det første kursus herhjemme for organizere. 11 kursister fra københavnske fagforeninger var på skolebænken i en uge for gennem undervisning, rollespil og praktik at lære modellen for organisering: Hvordan de identificerer ledere eller ankerpersoner i en virksomhed og identificerer sager eller problemer, der kan samle de ansatte, og som de ved fælles indsats kan få presset ledelsen til at løse.

En af kursisterne er Hans Melvig, organisationskonsulent i Dansk El-Forbund København. Han har i halvandet år alene haft til opgave at besøge arbejdspladser. Og hans arbejde er gradvist gået fra at være medlemshvervning til at være organisering.

Han er sikker på, at det målrettede opsøgende arbejde er en af grundene til, at hans fagforening kan registrere medlemsfremgang. Og derfor mener han også, at man skal gøre en helhjertet indsats, hvis den skal virke.

»Der skal midler til. Ellers bliver det en forkølet indsats. Og så skal organizerne ikke være syltet ind i sagsbehandling og møder. De skal ud på arbejdspladserne,« siger Hans Melvig.

Og den satsning vil Dansk El-Forbund i København gerne gøre. Derfor fremlægger fagforeningen på sin generalforsamling 5. maj et forslag om en ny organisationsafdeling, der skal bestå af tre-fire personer, hvoraf mindst to skal bruge al deres tid i marken.

Helhjertet indsats koster

At det koster på flere måder, hvis strategien virkelig skal batte, er Bo Rosschou helt enig i. Ikke blot i form af et afgørende brud med mange års tankegang, hvor fagforeningerne skal gøre op med sig selv som et primært servicerende organ. Men også i form af en væsentlig omlægning af kontingentkronerne.

I Malernes Fagforening København har man allerede kanaliseret midler fra servicearbejdet til organiseringsarbejdet, for eksempel ved at droppe det faglige tilskud til a-kassen, som derfor er skåret ned. Og i HK/Service Hovedstaden har man afsat 10 procent af budgettet til organisering og arbejder på at få afdelingens sektor HK/Privat til at afsætte 25 procent af budgettet.

Til sammenligning bruger det amerikanske forbund SEIU 40 procent af budgettet centralt og op mod 20 procent lokalt på organisering. Men hver gang SEIU bruger 100 kroner på organisering, får man 140 kroner ind i kontingenter, og forbundet er i dag det hurtigst voksende i USA, hvor fagbevægelsen ellers har det svært.

Det markante brud i forhold til at satse på organisering er dog ikke sket nogen steder herhjemme endnu, fastslår Bo Rosschou:

»Men jeg tror, det sker. Forståelsen for organisering er udbredt. Men der mangler stadig handling, og ikke mindst tværfaglig handling.«

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen kalder det en betydelig omlægning at få ændret mentaliteten i alle forbund og afdelinger i mere offensiv og aktivistisk retning. De fleste fagforeningsfolk har jo indledt deres faglige karriere i en tid, hvor medlemmerne bare kom af sig selv:

»Det er en meget stor opgave at få vendt tankegangen, og det er ikke noget, man gør på et år eller to.«