SKOLEPENGE

Fagforbund uenige om uddannelse på klods

Af | @IHoumark

Fagforbundet 3F opfordrer kraftigt ufaglærte ledige til at bruge regeringens tilbud om at uddanne sig til faglærte. FOA derimod mener, tilbuddet fra regeringen er for dårligt og advarer om, at ledige kan komme til at hænge på gæld.

Ufaglærte kan låne op til 85.000 kroner på to år til at uddanne sig til faglærte. Men risikoen for at ryge i et sort gældshul bekymrer FOA. 

Ufaglærte kan låne op til 85.000 kroner på to år til at uddanne sig til faglærte. Men risikoen for at ryge i et sort gældshul bekymrer FOA. 

Foto: Jakob Carlsen/Polfoto

Det her tilbud til ufaglærte ledige er så godt, at det vil være tudetosset ikke at tage imod det. Sådan lyder vurderingen fra fagforbundet 3F. Nej, tilbuddet er for ringe, for ledige risikerer at stå tilbage med gæld og uden job, lyder det fra fagforbundet FOA.

To af landets største fagforbund er delte i synet på det største slagnummer i regeringens forslag til reform af indsatsen for arbejdsløse. Regeringen vil give ufaglærte arbejdsløse over 30 år mulighed for at bruge op til to år på at uddanne sig til faglærte. Under uddannelsen kan de ledige få 80 procent af dagpengene og låne op til resten af dagpengeydelsen.

I FOA værdsætter næstformand Mona Striib regeringens forslag, men mener, at økonomien for ufaglærte på uddannelse bliver for ringe.

»Det er nogle meget fine signaler om uddannelse, som regeringen har i sit udmærkede udspil. Men vi har lige denne her knast, vi skal have høvlet væk. Det skal ikke være sådan, at ledige skal til at låne penge for at kunne sikre sig en plads på arbejdsmarkedet i fremtiden,« siger Mona Striib.

Netop at låne kan nemt blive nødvendigt for de ufaglærte, som regeringens tilbud er rettet mod. Ledige over 30 år vil ofte have faste udgifter til børn, bolig og bil. De vil ikke kunne klare sig med en indtægt på 80 procent af dagpengene – svarende til 14.100 kroner om måneden før skat.

En hel del af vores medlemmer vil være bekymret for at stå tilbage uden job og med et lån. Mona Striib, næstformand for FOA

Hvis en arbejdsløs ufaglært vil på skolebænken et år, kan han låne op til 42.380 kroner med de nuværende satser. Hvis uddannelsen tager to år, kan beløbet blive det dobbelte – 84.760 kroner.

»En hel del af vores medlemmer vil være bekymret for at stå tilbage uden job og med et lån, som de måske vil have svært ved at betale tilbage. Eller at lånet vil gøre, at banken bliver tilbageholdende med at give andre lån, så de måske ikke kan låne eksempelvis til udbetalingen på et hus,« siger Mona Striib.

Håret i suppen

I fagforbundet 3F ser forbundssekretær Søren Heisel gerne ligesom FOA, at ledige medlemmer får fuld dagpenge under uddannelse og ikke skal stifte gæld.

»Men i stedet for at lede efter håret i suppen vil vi nyde den. Med det her forslag får ufaglærte en helt ny mulighed, hvor de kan bruge tiden aktivt på uddannelse,« siger Søren Heisel.

Det er da så godt et tilbud, at det vil være tudetosset ikke at benytte sig af det. Søren Heisel, forbundssekretær i 3F

På trods af at nogle ufaglærte kan havne i gæld, opfordrer Søren Heisel dem til at springe på uddannelsesvognen, hvis regeringens forslag gennemføres.

»Jeg vil i høj grad råde vores ufaglærte medlemmer til at tage uddannelse på de her vilkår. Tænk hvis du på 18 uger kan blive industrioperatør og få papir på det. Det er da så godt et tilbud, at det vil være tudetosset ikke at benytte sig af det,« siger Søren Heisel.

Han fremhæver, at beskæftigelsen for industrioperatører er så god, at der for tiden ingen ledige industrioperatører er på Sjælland og i Østjylland.

»Ved at blive faglært øger du markant din muligheder for job. Beskæftigelsesfrekvensen for ufaglærte ligger omkring 50 procent, mens den for faglærte er omkring 75 procent. Det vil sige, du forøger dine jobchancer markant ved at blive faglært,« siger Søren Heisel.

Det bliver ifølge Søren Heisel næppe nogen særlig stor gæld, som ledige efter endt uddannelse står med.

»Jeg tror aldrig, at nogle vil bruge to år på at uddanne sig. Det vil snarere højst blive omkring halvdelen – altså et år – at ledige vil bruge. Langt hovedparten af dem over 30 år vil få meget merit for tidligere job og kurser og behøver kun gå ned i dagpenge i en kortere periode,« siger Søren Heisel.

Arbejdsgiverne siger nej tak

I modsætning til 3F bryder Dansk Arbejdsgiverforening (DA) sig overhovedet ikke om regeringens forslag. Det oplyser Henrik Bach Mortensen, som er direktør for DA’s arbejdsmarkedspolitiske afdeling.

»At lave noget, der ligner en orlovsordning til uddannelse, er en rigtig dårlig idé af flere årsager. Vi ved fra adskillige undersøgelser, at hvis det handler om at få ufaglærte i arbejde, er uddannelse en dårlig investering,« siger Henrik Bach Mortensen, og fortsætter:

»Og hvis vi får gang i et opsving, vil det være ærgerligt at have tusindvis af ufaglærte parkeret på skolebænken, når de i stedet kunne have fået et job.«

På den lange bane vil arbejdsmarkedet vinde på at få flere løftet med uddannelse til faglærte. Michael Rosholm, professor, Aarhus Universitet

DA bør se på uddannelse som en langtidsinvestering. Det vurderer Michael Rosholm, som er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aarhus Universitet.

»På den korte bane trækker uddannelse selvfølgelig nogle mennesker ud af arbejdsmarkedet. Men der forsvinder flere og flere ufaglærte job, og derfor vil arbejdsmarkedet på den lange bane vinde på at få flere løftet med uddannelse til faglærte,« siger Michael Rosholm.

Henrik Bach Mortensen hæfter sig ved, at regeringen foreslår, at a-kasserne fremover skal have ansvaret for de forsikrede arbejdsløse det første halve år af deres ledighed.

»Hvis a-kasserne har en ikke-funderet tyrkertro på, at det her med uddannelse af ufaglærte virker, kan der blive mange ledige, som tager imod tilbuddet. Det vil koste samfundet en masse spildte penge,« siger Henrik Bach Mortensen.

Regeringen sætter i sit forslag 150 millioner kroner af om året til, at op til 2.250 ufaglærte hvert år kan blive faglærte.

Klik her for at læse detaljerne i regeringens beskæftigelsesreform

Venstre afviser

I Folketinget er oppositionen delt i sit syn på tilbuddet til de ufaglærte. Ligesom FOA mener Enhedslisten, at uddannelse fra ufaglært til faglært bør foregå på fulde dagpenge. Det oplyser partiets arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

»Det er i forvejen et stort tab for mange ufaglærte, når de skal gå fra fuld løn og ned på dagpenge. Og hvis de så for at få en uddannelse skal gå yderligere 20 procent ned, tror jeg mange vil betakke sig. Så vil de hellere vente og se, om de ikke får et job,« siger Christian Juhl.

I Venstre derimod afviser man ligesom DA at give ufaglærte ledige mulighed for at få sig en hel uddannelse på dagpenge. Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen siger:

»Jeg vil hellere bruge penge på en vækstpakke, som skaber reelle job, end på uddannelse, som ikke har beviselig effekt,« siger Hans Andersen.

Dansk Folkeparti er også skeptisk over for regeringens forslag, oplyser partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

»I udgangspunktet er vi ikke tilhængere af, at man skal kunne tage en egentlig uddannelse på dagpenge. Blandt andet fordi man risikerer, at folk venter med at tage uddannelse, til de kommer på dagpenge,« siger Bent Bøgsted.

Et spørgsmål om motivation

Det er et udvalg af eksperter under ledelse af forhenværende minister Carsten Koch, som har fostret ideen om, at ufaglærte ledige skal gå ned på 80 procent af dagpengene og eventuelt låne sig til resten. Forslaget bunder i to forhold, oplyser professor Michael Rosholm, der er med i Koch-udvalget.

»I vores forslag skal ledige på denne type uddannelse ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er kun fair, at det koster lidt at blive fri for rådighedsforpligtelsen,« siger Michael Rosholm og fortsætter:

»Når ledige må gå lidt ned i indtægt for at få en uddannelse, sikrer man sig, at det kun er de allermest motiverede, som går i gang. I dag bliver nogle arbejdsløse pligtaktiveret med uddannelse, og det er måske en af grundene til, at uddannelse i mange tilfælde kommer dårligt ud, når vi måler på effekterne.«

I FOA undrer næstformand Mona Striib sig over Rosholms argumenter.

»Jeg abonnerer overhovedet ikke på holdningen om, at man ved at skære i folks forsørgelsesgrundlag kan gøre dem mere motiverede for uddannelse. Tværtimod vil det være motiverende, hvis de arbejdsløse ved, at de godt kan få økonomien til at hænge sammen under uddannelse,« siger Mona Striib.

Klik her for at læse artiklen: Målrettede kurser giver flere job end løntilskud

Vigtige detaljer

Koch-udvalget foreslår, at ledige, der gennemfører deres uddannelse på normeret tid, får ’en delvis eftergivelse’ af lån, de har optaget.

»Det vil give de ledige ekstra motivation til at gennemføre,« siger Michael Rosholm.

Forslaget om denne gulerod er ikke kommet med i regeringens udspil. Ligesom der er en række andre forhold, der ikke er nærmere specificeret. Eksempelvis renten på lånet og hvornår tilbagebetalingen skal begynde.

Beskæftigelsesministeriet oplyser over for Ugebrevet A4, at man ikke på nuværende tidspunkt kan give flere detaljer om udspillet end de allerede offentliggjorte.

De nuværende oplysninger rækker ikke, mener Bent Bøgsted (DF), og siger:

»Vi skal have en nærmere forklaring fra regeringen om det her forslag, inden vi vil begynde at forhandle om det.«