Fagforbund til angreb på pensionsmæglere

Af | @CarstenTerp

Dyre mellemmænd koster privatansatte millioner af pensionskroner hvert år, mener fagforbund. Den enkelte lønmodtager kan miste over 100.000 kroner, lyder et skøn. Forbundene kritiserer mæglere for at mele deres egne kager, når firmaer sender deres pensionsordninger i udbud. Derfor kræver de strammere lovgivning. Mæglerne afviser behovet.

Foto: Foto: Thinkstock

KOMMISSION Flere hundrede millioner kroner flyder hvert år stille og roligt fra de privatansattes pensionsopsparinger ned i lommerne på såkaldte pensionsmæglere. Det sker, når virksomheder sender ansattes pensionsordninger i udbud. Mæglerne mener selv, at de er alle pengene værd. Men flere fagforbund er mere end skeptiske.

»Pensionsmæglerne spiser af vores medlemmers pensionsindbetalinger. Sådan nogle mæglere lever ikke af kærlighed og kildevand alene,« siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat.

Han påpeger, at mæglerne har flere kasketter på, når de varetager udbud af pensionsordninger. De kan tilrettelægge et udbud, så ordren havner hos det pensionsselskab, som vil sikre mægleren den største indtjening. Og det skaber alvorlig tvivl om mæglernes uvildighed, mener Simon Tøgern.

Frygt for falske lodder

Den bekymring deler flere andre forbund, A4 har talt med – heriblandt de to hovedorganisationer FTF og LO.

»Jeg er meget bekymret for, at uvildigheden ikke er til stede,« siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey. Og hos LO istemmer formanden, Harald Børsting:

»Når en mægler råder en virksomhed omkring pension, skal rådgivningen være uvildig. Ellers risikerer virksomheden – og i sidste ende lønmodtagerne – at få en dyrere og dårligere løsning. Men mæglerne kan have en interesse i, hvordan et udbud skrues sammen, og hvem der vinder det. Der bør ikke kunne være tvivl om mæglernes uvildighed,« siger han.

 

Og heller ikke arbejdsgiverne føler sig helt trygge ved at lægge de ansattes pensioner i hænderne på mæglerne.

»Det kan være fint nok at bruge mæglere til at screene markedet og vælge en ordning. Men det skal være ret sikkert, at der ikke er falske lodder i vægtskålen, så mæglerne bruger deres position til at score en selvstændig gevinst,« siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Steen Müntzberg.  

Uvildighed er guld værd

Det handler om sikringen af den tredje alder. Og der er store summer på spil.

Alle offentligt ansatte sætter penge til side til alderdommen gennem en såkaldt arbejdsmarkedspension. Det gør en del af de privatansatte også. Resten kan gennem deres arbejde blive omfattet af en firmapension, oprettet af deres arbejdsgiver og placeret hos et pensionsselskab, der opererer på kommercielle markedsvilkår.

Præcis hvor mange der er af den slags ordninger, vides ikke. Men et skøn i branchen går på, at alene de to største selskaber, PFA og Danica, administrerer op mod en halv million ordninger.

Pensionsselskaberne kæmper om markedsandele, og på den kampplads har pensionsmæglerne skabt sig en uhyre lukrativ forretning. I stedet for at hver enkelt virksomhed skal sætte sig ind i de uhyre komplicerede spilleregler på pensionsområdet, tilbyder mæglerne at bruge deres specialiserede viden til at forhandle bedre og billigere pensionsordninger for de ansatte med pensionsselskaberne.

»Vi kan levere en vare, som pensionsselskaberne ikke kan. Og det er uvildighed og uafhængighed. En mægler er uvildig. Han er kundens mand,« siger direktøren for mæglernes brancheorganisation, Forsikringsmæglerforeningen, Flemming Kosakewitsch.

Og rollen som uvildig mellemmand er der penge i.

I 2011 omsatte de 150 mæglere for lidt over 1,1 milliard kroner. Ifølge brancheforeningen kommer en tredjedel af beløbet, mere end 350 millioner kroner, fra pension, mens resten ligger på forsikringsområdet.

Mæglere med flere kasketter

Spørgsmålet er bare, om mæglerne er så uvildige, som de siger.

Morten Skov, politisk-økonomisk konsulent i HK/Privat, har arbejdet intenst med problemstillingen. Og han er ikke overbevist.

»Man kunne godt forestille sig, at mæglerne kunne spille en rolle i forhold til at finde det bedste og billigste bud på markedet. Problemet er, at de ikke gør det, de skal,« siger Morten Skov.

Han er især bekymret for, at mæglerne selv kan byde ind på en del af opgaven – nemlig den løbende servicering og rådgivning af pensionsopsparerne.

»De har en økonomisk interesse i at foretage den løbende servicering og rådgivning. Det svarer til, at en kommune sætter en håndværksmester til at stå for et udbud af en byggeopgave og så tillader, at han selv byder på den. Det er jo skrupforkert og en kæmpe sammenblanding af interesser. Vi vil gerne slå fast, at der ikke er tale om uvildighed,« siger Morten Skov.

Provisionsforbud bliver omgået

Også mæglernes salærer er problematiske, mener de faglige organisationer.

Frem til midten af 2011 var det kutyme, at mæglerne blev betalt direkte af pensionsselskaberne. Men sidste sommer trådte et provisionsforbud i kraft. Hensigten var at eliminere risikoen for, at mæglerne skulle lade sig friste til at sende kunderne hen til det pensionsselskab, der ville betale det største salær.

Nu må der ikke udveksles penge mellem pensionsselskaber og mæglere. Og det fik i 2011 mæglernes indtægter på provision til at falde med 30 procent i forhold til året før, viser en markedsoversigt fra Finanstilsynet.

Men mæglerne har fundet veje til at omgå forbuddet. Og nu er der opstået en økonomisk trafik, der ikke just bidrager til gennemskueligheden på markedet, mener organisationerne.

I dag skal alle udgifter betales af den virksomhed, som sender sin pensionsordning i udbud. Det har i princippet den disciplinerende effekt, at virksomheden fokuserer på at holde udgifterne nede. Men i forbindelse med udbuddet spørger mæglerne pensionsselskaberne, om de er villige til at betale virksomhedens udgifter – såfremt de skulle få ordren.

Ifølge markedsoversigten fra Finanstilsynet steg virksomhedernes betaling til mæglerne med 22 procent sidste år. Så i praksis sender pensionsselskaberne salæret videre til virksomhederne, som betaler mæglerne. Og dermed bliver lovens bogstav fulgt. Men fordi virksomhederne får refunderet deres udgifter, har de stadig ingen interesse i at trykke salæret ned. Det generer vicedirektør i pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, Carsten Andersen.

»Eftersom det er udbredt praksis, at det vindende pensionsselskab betaler regningen for kunden, så mener vi ikke, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at virksomhederne har opmærksomhed på, hvad det egentlig koster at bruge en mægler,« siger Carsten Andersen.

Pengene taler

Vicedirektøren i Forsikring & Pension mener også, at betalingen skaber usikkerhed om mæglernes uvildighed. For når en mægler selv kan bestemme sit salær, hvorfor så vælge at sende kunderne til et pensionsselskab, som vil betale 300.000 kroner, hvis det er muligt at få 500.000?

Den bekymring giver ekko i mæglernes egne kredse. Gerner Abildtrup fra BEDSTpension, en af de mindre mæglervirksomheder, mener, mæglerne kan være påvirkelige.  

»I alle sager, hvor der er penge inde i billedet, kan man stille spørgsmålstegn ved uvildigheden. Og hvis der ligger en stak tusindkronesedler på 3,5 centimeter på bordet ved siden af en på 4,5 centimeter, så er det jo menneskeligt at kigge på tykkelsen af stakkene. Og så kan det jo godt være, man ikke får kigget helt så meget på sammenligningen af pensionsordningerne og valgt den bedste pension,« siger Gerner Abildtrup.

Ansattes penge endte hos virksomhederne

Hos de faglige organisationer er tilliden til mæglerne yderst begrænset.

»Vi har jo set eksempler på, at der er tilbageført midler til virksomhederne, som burde være gået til lønmodtagerne,« siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Hun henviser til sager om misbrug af de såkaldte klientkonti.

Ved årets begyndelse anslås det, hvad det vil koste at administrere medlemmernes pensionspenge. Det beløb bliver sat ind på en konto, der bliver gjort op, når året er omme. Typisk vil der være et overskud, som så bliver returneret til lønmodtageren – i hvert fald i den ideelle situation.

Men der er dokumenteret tilfælde, hvor pensionsselskaber – med mæglernes mellemkomst – har sendt pengene tilbage til virksomhederne i stedet for at sætte dem ind på de ansattes pensionsopsparinger. Og der har været luftet bekymring for, om omkostningerne blev sat kunstigt højt ved årets begyndelse for at sikre virksomhederne en særlig god bonus ved årets slutning. Den trafik forarger Bente Sorgenfrey.

»Det er lønmodtagernes penge. De skal gå til pension og ikke cirkulere rundt mellem selskaber. Og vi mener, der er grund til fortsat at være bekymret,« siger hun.

150.000 mindre i pension

I Dansk Magisterforening mener formanden for de privatansatte, Frederik Dehlholm, at pensionsmæglerne skal helt ud af billedet.

»Vi kan ikke gå ind for, at man bruger medlemmernes penge til pensionsmæglere,« siger han.

Også Teknisk Landsforbund har svært ved at se pointen ved at hyre en mægler.

»Mæglerne kan godt levere et glimrende arbejde i forhold til at undersøge, om virksomhederne har de rigtige ordninger for medarbejderne. Men deres butik hænger jo sammen med, at de får virksomhederne til at skifte pensionsordninger. Og de omkostninger, der er forbundet med det, kan i sidste ende kun komme et sted fra,« siger forhandlingschef Karen Poulsen.

Men den tilgang er helt misforstået, mener direktøren for mæglernes brancheorganisation, Flemming Kosakewitsch. Ifølge ham tjener mæglerne penge til både virksomheder og ansatte ved at presse pensionsselskaberne til at give dem billigere og bedre ordninger.

»Mæglerbetjente kunder betaler ikke det samme til pensionsselskabet som direkte betjente kunder,« siger Flemming Kosakewitsch.

Men jeres arbejde gør jo ikke den samlede kage større. Så betalingen til jer må jo komme et sted fra?

»Ja, pengene kommer fra kunderne, og de får så billigere og bedre vilkår hos pensionsselskaberne,« siger Flemming Kosakewitsch. Han understreger, at en sælger fra et pensionsselskab skal have en særdeles høj moral for at give en pensionsopsparer en rådgivning, der går imod selskabets egne interesser.

Hos HK har Morten Skov svært ved at få øje på fidusen. Betalingen til mæglerne vil presse omkostningerne til administration i vejret, mener han.

»Vores medlemmer kommer til at betale mere for forvaltning, når der er den slags mellemhandlere inde i billedet,« siger han.

Og det er ikke småpenge for den enkelte, viser et regnestykke, han har opstillet. Hvis en mægler varetager den løbende rådgivning af medlemmerne, vil det ifølge Morten Skov drive omkostningerne op med mellem 1,5 og 2,5 procent. Og for en 30-årig ansat, som tjener 30.000 kroner om måneden, vil det betyde mellem 92.000 og 146.000 kroner mindre i opsparing, når han skal pensioneres.  

Krav om skarpere lovgivning

Flemming Kosakewitsch insisterer på, at mæglernes arbejde skaber værdi for både ansatte og pensionsselskaber. Og han forstår ikke de faglige organisationers skepsis overfor mæglernes håndtering af udbud. Han pointerer, at mæglernes virksomhed er reguleret af Forsikringsformidlingsloven, og den følger mæglerne.

»Jeg har ikke kendskab til, at nogen af vores medlemmer ikke lever op til loven,« siger Flemming Kosakewitsch.

Men problemet er, at loven giver plads til for mange krumspring, som skaber uigennemsigtighed og i sidste ende kan svække de ansattes tillid til pensionssystemet, mener de faglige organisationer.

»Der skal strammes op på lovgivningen, så der ikke er risiko for sammenblanding af interesser,« siger LO-formand Harald Børsting.

Lovgivningen skal skærpes

Både lønmodtagere og arbejdsgivere plæderer for, at lovgivningen skal skærpes.

»Vi mener for eksempel, der skal være et forbud mod både direkte og indirekte provision. Kunderne skal ikke betale for noget, de ikke har bedt om,« siger Morten Skov fra HK.

Og arbejdsmarkedets parter får opbakning fra Forbrugerrådet.

»Der foregår nogle julelege på det her område, så vi ser gerne et rigtigt provisionsforbud,« siger økonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet.

Forsikring & Pension ser også gerne strammere regulering.

»Der er ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at den rådgivning, man køber, faktisk er uvildig. Konkurrencen foregår ikke på optimale vilkår, og det kan gå ud over kunden. Så kan det være, priserne ikke er skarpe nok. Så kan det være, man køber et produkt, som ikke svarer helt til de behov, man har. Det er jo det, konkurrencen skal sikre,« siger underdirektør i Forsikring & Pension, Carsten Andersen.

Et spørgsmål om forretning

For godt et halvt år siden sendte Finanstilsynet et forslag til skærpede regler i høring, men besluttede efter høringsfasen at udskyde ændringen af reglerne.

»Vi måtte konstatere, at høringsparterne ikke syntes, vores forslag løste problemerne. Så nu er vi gået i tænkeboks,« fortæller vicekontorchef i Finanstilsynet Ulla Brøns Petersen.

Mæglerforeningens direktør, Flemming Kosakewitsch, mener ikke, der er behov for skærpede regler. Ifølge ham bunder problemet i, at mæglerne napper en bid af pensionsselskabernes forretning.

»Du må godt citere mig for, at enkelte pensionsselskaber foretrækker selv at lave den løbende rådgivning uden om mæglerne. Og der skal jo ikke meget fantasi til at forestille sig, at de pågældende selskaber ikke er glade for det her, og det siger de måske til de fagforeninger, de samarbejder med. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at fagforeningerne går på den,« siger Flemming Kosakewitsch.

Han påpeger, at han har været til møder med forskellige fagforeninger og siddet i timevis og forklaret sammenhængene.

»Dem har man tilkendegivet, at man godt forstod. Men hvis de nu igen har problemer, synes jeg, de skulle kontakte os,« siger Mæglerforeningens direktør.

Han bebuder dog, at han tager de faglige organisationers bekymringer alvorligt. Og i denne uge mødes pensionsselskabernes og mæglernes brancheorganisationer i et første forsøg på at løse uoverensstemmelserne.

»Vi har nedsat et lille udvalg, hvor vi diskuterer det her. Hvis der er noget, der mangler, vil vi da gerne se på det,« siger Flemming Kosakewitsch.