TØBRUD

Fagforbund er klar til at lukke DF ind i varmen

Af | @FrejaWedenborg

Fra Vejlegården til forbrødring med 3F på Folkemødet: Dansk Folkeparti har på få år foretaget et markant skifte på arbejdsmarkedspolitikken. Fagtoppen er positiv overfor et tættere samarbejde mellem DF og Socialdemokraterne, der holder kongres i weekenden.

De seneste år er forholdet mellem den socialdemokratisk dominerede fagbevægelse og Dansk Folkeparti blødt gevaldigt op. Her fra Anker Jørgensens begravelse i april.

De seneste år er forholdet mellem den socialdemokratisk dominerede fagbevægelse og Dansk Folkeparti blødt gevaldigt op. Her fra Anker Jørgensens begravelse i april.

Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Der var stegt flæsk ad libitum på bordet, da Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl i 2012 satte sig til bords på Restaurant Vejlegården med resten af blå blok for at vise sin støtte til restauratør Amin Skov Badrbeigis kamp mod 3F og deres overenskomster.

To år senere var menuen skiftet. Her var der kildevand og kolde fadøl på Folkemødet på Bornholm, da Thulesen Dahl var inviteret til debat med 3F-formand Per Christensen i fagforbundets telt for at teste, om fagbevægelsen og folkepartiet kan finde noget at mødes om.

For os handler det ikke om partifarve, men om den politik, som partierne fører. Elisa Bergmann, formand for BUPL

Det kunne de tilsyneladende. I hvert fald bliver der taget positivt imod signalerne om et tættere samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne hos toppen i fire store forbund, som Ugebrevet A4 har talt med.

»Jeg er ikke typen, der bærer nag, men agerer ud fra den politik, der bliver ført i dag. Hvis man kan finde sammen om en politik, der hjælper samfundets svageste, og Dansk Folkeparti så faktisk leverer det, de lover, kan jeg ikke se noget til hinder for et tættere samarbejde,« siger Per Christensen, forbundsformand for 3F, til Ugebrevet A4.

Bogstaver betyder ikke så meget

Samme toner lyder fra de andre faglige ledere, som Ugebrevet A4 har talt med.

»Jeg synes, at vi skal samarbejde med alle, der vil lave en god arbejdsmarkedspolitik, så er jeg sådan set ligeglad med deres partibogstav,« siger Kim Simonsen, Forbundsformand for HK.

Særligt velfærdspolitikken bliver fremhævet som et område, hvor et tættere S-DF-samarbejde kan være i lønmodtagernes interesse.

»Vi er jo mest optaget af, hvem der vil tage et fælles ansvar for den kollektive velfærd, og her tror jeg da, at der er gode chancer for, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti kan samarbejde,« siger FOA's formand Dennis Kristensen til Ugebrevet A4.

Flere af organisationerne taler om et såkaldt velfærdsflertal med S og DF's stemmer.

»Vi har længe sammen med de andre offentligt ansatte peget på, at der er et velfærdsflertal, hvis partierne vil det. For os handler det ikke om partifarve, men om den politik, som partierne fører. Så vi synes, det vil være rigtig fint, hvis de to største partier vil tage ansvar for arbejdsmarkedspolitikken og starte den genopretning af velfærden, som vores medlemmer oplever et påtrængende behov for ude i den pressede offentlige sektor,« siger formand for BUPL Elisa Bergmann til Ugebrevet A4.

Omvendt peger de faglige ledere på EU og udlændingepolitikken, som områder, der stadig skiller vandene.

»Her er der stadig nogle store forskelle i forhold til vores tradition i fagbevægelsen med solidaritet og internationalt samarbejde, som jeg bestemt synes man skal overveje,« siger 3F’s Per Christensen.

Fronter i opblødning

Fagtoppens imødekommenhed er ikke overraskende, mener kommentator og politisk redaktør hos Fyens Stiftstidende Elisabet Svane.

Både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og fagbevægelsen har nemlig nærmet sig hinanden de seneste år, påpeger hun.

»Folkemødet i 2014 var skelsættende i det skifte, der er sket de sidste år. Førhen havde fagbevægelsen meget svært ved at kapere Dansk Folkeparti. Det betyder selvfølgelig noget, at der med Thulesen Dahl er sket en udskiftning på personsiden, men der er også sket en politisk tilnærmelse, hvor Dansk Folkeparti har bevæget sig fra sin meget liberalistiske baggrund til at nærme sig de socialdemokratiske værdier på en række punkter,« siger Elisabet Svane til Ugebrevet A4.

Baglandet hos både S og i fagbevægelsen er et helt andet sted i dag, end de var for fem år siden. Efter at man har set den rolle, de radikale fik lov at spille under Thorning-regeringen, forekommer et samarbejde med Dansk Folkeparti langt mere spiseligt. Lars Olsen, forfatter

Læser man, hvad Dansk Folkeparti selv skriver om fagbevægelsen i partiets arbejdsprogram, er opgøret med ’hovedorganisationernes monopol i form af eksklusivaftaler’ og ’snævre tilknytning til Socialdemokraterne’ centralt.

En skepsis, der har afspejlet sig, når partiet i kølvandet på konflikten om Vejlegården fremsatte et meget omtalt forslag sammen med Venstre om at forbyde konflikter mod virksomheder, der har overenskomster med en konkurrerende fagforening.

Eller når arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted og flere andre MF’ere offentligt har skiftet fagforeningskortet hos 3F ud med et medlemskab hos såkaldt 'gule' fagforeninger som Det Faglige Hus.

Men også disse fronter er i opblødning, efter at fagbevægelsen har kappet båndene til Socialdemokraterne, siger valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Dansk Folkepartis traditionelle modstand mod fagbevægelsen har jo i høj grad handlet om støtten til Socialdemokratiet. I dag, hvor fagbevægelsens partipolitiske bånd er opbrudt, er den modstand mindre,« siger han.

FOA-formand Dennis Kristensen er heller ikke skræmt af arbejdsprogrammets kradse ord om fagforeningsmonopoler.

»Jeg synes ikke, det afspejler, hvordan Dansk Folkeparti agerer i dag. Jeg oplever, at de har flyttet sig meget. Hvor de før havde en forkærlighed overfor de overenskomstløse fagforeninger og ikke var en specielt varm fortaler for den danske model, oplever jeg i dag en anden lydhørhed overfor fagbevægelsen,« siger han. 

Efterdønninger af reform-amok

At de to partier har nærmet sig hinanden, er også tydeligt, når man ser tilbage på de sidste 10 års største arbejdsmarkedsreformer.

Således lagde Dansk Folkeparti i 2010 stemmer til den daværende VK-regerings Genopretningspakke, som blandt andet halverede dagpengeperioden. Det var også her, der blev indført et loft, som halverede fradraget på fagforeningskontingenter.

I 2015 havde DF skiftet mening og stemte for, da den nu SR-ledede regering rullede halveringen af fagforeningsfradraget tilbage. Samme år lykkedes det S og DF at finde fælles fodslag sammen med Venstre om en dagpengereform, som justerede på nogle af de mest udskældte elementer af dagpengeaftalen fra 2010.

Og netop de store arbejdsmarkedsreformer under Thorning-regeringen har været med til at gøre Socialdemokraternes faglige bagland mere åbne over for et tættere samarbejde med Dansk Folkeparti, siger debattør Lars Olsen, der er mangeårig iagttager af Socialdemokraterne og forfatter til bogen ’En bygning slår revner’ om partiets krise.

»Baglandet hos både Socialdemokraterne og i fagbevægelsen er et helt andet sted i dag, end de var for fem år siden. Både dagpengeforliget og en række andre meget hårdhændede reformer har skabt nogle enorme brudflader i baglandet. Efter at man har set den rolle, de radikale fik lov at spille under Thorning-regeringen, forekommer et samarbejde med Dansk Folkeparti langt mere spiseligt. Især, hvis Mette Frederiksen holder den reformpause, som hun har peget på og fører en mere klassisk socialdemokratisk politik,« siger Lars Olsen til Ugebrevet A4.

Skeptiske rødder

Det er dog ikke alle i fagbevægelsen, der er lige begejstrede for tøbruddet.

Hos de faglige rødder i 3F er skepsissen stor, fortæller Hans A. Sørensen, der er formand for 3F Horsens.

Det er jo lige så latterligt som at sige, at man kunne gå i t-shirt på Sydpolen, hvis bare der var bedre vejr! De ved jo godt, at Dansk Folkeparti ikke kommer til at føre en arbejdervenlig politik. Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens

»Nu har vi lige haft 3F-kongres, og der var da ikke stor begejstring blandt de lokale for de nye toner fra Mette Frederiksen. Jeg synes da også, at det er en trist affære. Socialdemokraterne har alt, alt for længe ført en politik med reformer og nedskæringer, der har skræmt deres vælgere væk, og det forsøger man så at reparere på ved at danse med Dansk Folkeparti. Men det er de helt forkerte at samarbejde med. Man burde hellere bruge krudtet på at finde ud af, hvad man kan blive enige med SF, Enhedslisten og Alternativet om,« siger han.

Den lokale 3F-formand giver ikke meget for formændenes forsikringer om, at der kun skal laves aftaler med Dansk Folkeparti på de politiske områder, hvor man kan blive enige.

»Det er jo lige så latterligt som at sige, at man kunne gå i t-shirt på Sydpolen, hvis bare der var bedre vejr! De ved jo godt, at Dansk Folkeparti ikke kommer til at føre en arbejdervenlig politik. Partiet har været med til at gennemføre kontanthjælpsloftet, afskaffe efterlønnen og angribe dagpengesystemet. Jeg er meget bekymret for at lukke dem ind i varmen,« siger Hans A. Sørensen.

At samarbejdet kan møde modstand i 3F-baglandet kommer ikke bag på forbundsformand Per Christensen.

»Det er jeg slet ikke i tvivl om, og der er også god grund til at have den skepsis. Derfor er det også afgørende, at vi holder øje med, om Dansk Folkeparti mener det, de siger og leverer det, de lover,« siger han.

Fakta: DF og de faglige principsager

Dagpengereformen
Det var Dansk Folkeparti, der i 2010 bragte dagpengereglerne i spil og senere lagde stemmer til den daværende VK-regerings Genopretningspakke, som førte til en halvering af dagpengeperioden. I 2015 indgik partiet dog en aftale med S og V, som justerede på nogle af reformens mest udskældte konsekvenser.

Fagforeningskontingenter
Dansk Folkeparti lagde også i Genopretningspakken fra 2010 stemmer til halveringen af loftet over fradraget på faglige kontingenter, som betød, at det blev dyrere at være medlem af et LO-forbund end hos de ‘gule’. I 2015 stemte DF så for, da SR-regeringen, SF og Enhedslisten stillede forslag om at rulle halveringen af loftet tilbage.

Social dumping
I sin landsmødetale fra 2014 kritiserede Kristian Thulesen Dahl Thorning-regeringen for ikke at gøre nok mod social dumping. Men Dansk Folkeparti var ikke med i nogle af de tre aftaler, der blev indgået under SR-regeringen om flere midler til bekæmpelse af social dumping. En gennemgang fra centrum-venstretænketanken Cevea i 2014 viste, at partiet oftere stemmer imod end for forslag, der skal dæmme op for social dumping. Af de 21 forslag, der var til afstemning mellem 2004 og 2014, stemte DF imod 12 og for syv gange. Partiet har kun fire gange været forslags- eller medforslagsstiller på beslutningsforslag om social dumping i samme periode.

Kædeansvar
Partiet har siden 2014 ændret sin holdning til det faglige krav om kædeansvar, og bakker nu op om kravet.

Støtte til de gule
Dansk Folkeparti fremhæver i sit arbejdsprogram, at partiet ønsker at gøre op med “hovedorganisationernes monopol” og har flere gange offentligt støttet såkaldt ‘gule’ fagforeninger. Blandt skiftede partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted offentligt fagforeningskortet hos 3F ud med Det Faglige Hus som en protest imod det, han kaldte misbrug af kontingentet til politisk agitation.

Vejlegården
Da konflikten mellem 3F og Restaurant Vejlegården var på sit højeste, markerede Kristian Thulesen Dahl sin opbakning til arbejdsgiver Amin Skov Badrbeigi. Venstre og Dansk Folkeparti fremsatte efterfølgende et fælles beslutningsforslag om at forbyde blokader mod virksomheder, der har overenskomst med en konkurrerende fagforening. Forslaget blev senere trukket, da det ikke mødte opbakning fra resten af de borgerlige partier.

Andre konflikter
Flere af Dansk Folkepartis lokale byrødder ønskede at støtte op, da en række kommuner sidste år varslede boykot af Ryanair. Men folketingsgruppen vil ikke bakke op om taktikken. Omvendt har Dansk Folkeparti afvist at støtte Liberal Alliances forslag om liberalisering af loven til fordel for taxatjenesten Uber.