STØTTESTOP

Fagforbund dropper den faste støtte til S

Røde partier kan ikke længere regne med fast støtte fra forbund i LO-fagbevægelsen. Det viser kortlægning af 17 forbund. For nylig har et forbund lukket kassen helt, og et andet har sagt, at det kun måske støtter partier, som de tidligere har støttet. Forbundene kommer fremover til at vandre rundt som sigøjnere i det politiske landskab, vurderer professor.

Hverken Helle Thorning-Schmidt eller de andre partiledere på venstrefløjen kan længere føle sig sikre på at modtage støttekroner fra fagbevægelsen. 

Hverken Helle Thorning-Schmidt eller de andre partiledere på venstrefløjen kan længere føle sig sikre på at modtage støttekroner fra fagbevægelsen. 

Foto: Niels Hougaard/Polfoto

»Ingen partier får så meget som en bøjet femøre fra os.«

Ordene kommer med eftertryk fra formanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen. Elektrikernes forbund har for nylig valgt at droppe al støtte til Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Og elektrikernes forbund er ikke det eneste, som gør op med partistøtten.

Også Blik- og Rørarbejderforbundet har på sin kongres i november truffet beslutning om partistøtte.

De to forbunds beslutninger handler om, at de ikke vil være bundet til bestemte partier og i en vis udstrækning er frustreret over SR-regeringen.

Direkte partistøtte er på vej ud13 ud af 17 forbund har besluttet ikke at give direkte støtte til politiske partier.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af undersøgelse blandt alle LO-forbund. Noter: * Blik- og Rørarbejderforbundet har på nylig kongres vedtaget, at hovedbestyrelsen kan vælge at give op til 75 kroner pr. medlem i hver kongresperiode til partier. Tidligere fremgik det af vedtægterne, at pengene skulle gå til arbejderpartierne. **Dansk El-forbund har på nylig kongres vedtaget, at man de næste fire år ikke giver direkte støtte til nogen partier.

Beslutninger ligger godt i tråd med en kortlægning, Ugebrevet A4 har foretaget af fagbevægelsens støtte til de politiske partiers landsorganisationer:

Helle Thorning-Schmidt (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) kan ikke tage for givet, at deres partier får så meget som en krone i direkte støtte. Ej heller når de går ind i valgkamp i 2015.

A4’s kortlægning viser, at ingen af LO-fagbevægelsens 17 fagforbund vil udstede garantier om penge til deres traditionelle allierede i de røde partier.

Elektrikernes sikring røg

Vores beslutning bunder i et længere forløb. Det begyndte i vores hovedbestyrelse med stor utilfredshed over, at regeringen hurtigt droppede treparts-forhandlingerne. Jørgen Juul Rasmussen, formand, Dansk El-Forbund

Elektrikernes formand, Jørgen Juul Rasmussen, deler gerne forbundets overvejelser om partistøtte.

»Vores beslutning bunder i et længere forløb. Det begyndte i vores hovedbestyrelse med stor utilfredshed over, at regeringen hurtigt droppede treparts-forhandlingerne (Stort anlagte forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som blev opgivet i 2012, red.),« siger Jørgen Juul Rasmussen.

Sikringen røg imidlertid helt hos elektrikerne, da regeringen arbejdede med loven om autorisation for el-arbejde.

»Regeringen gad ikke lytte til vores forslag og gennemtrumfede loven til ugunst for vores fag og forbrugerne,« siger Jørgen Juul Rasmussen.

På andre felter er elektrikerne også knotne på regeringen. Det kom kraftigt til udtryk på deres kongres i efteråret, hvor Per Georg Olsen fra Dansk El-Forbunds afdeling i København sagde:

»Vi vil ikke putte flere penge i røven på partier, som ikke tager ansvar for det lort, de har lavet med dagpengene!«

Stadig parløb

El-formand Jørgen Juul Rasmussen understreger, at elektrikernes forbund gerne vil bevare en varm forbindelse til de røde partier i Folketinget, for ’jeg kan godt kende forskel på rød og blå bloks politik’. Men det økonomiske samvær er ikke nødvendigt:

»Arbejderbevægelsen og partierne har meget at tale om sammen. Men derfor behøver vi ikke hente penge i hinandens kasser. Partierne er også professionelle og kan på fornuftig vis varetage professionelle relationer,« siger Jørgen Juul Rasmussen.

For tre uger siden var der kongres i VVS-håndværkernes forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet. Her blev en formulering i vedtægterne om støtte til ’arbejderpartierne’ fjernet. Nu kan forbundets hovedbestyrelse vælge frit mellem, hvem de måske vil støtte.

Beslutningen hænger sammen med et ønske om at kunne stå frit, forklarer blikkenslagernes formand, Max Meyer.

»Støtten kan gives på en fornuftigere måde end som direkte partistøtte. Eksempelvis kunne vi finde på at indrykke helsidesannoncer, som opfordrer folk til at stemme på de partier, der vil ændre dagpenge-reformen til det bedre,« siger Max Meyer.

Forbund bliver sigøjnere

I metalarbejdernes forbund fortsætter man gerne med at putte penge direkte i partikasserne. Dansk Metals hovedbestyrelse vedtog tirsdag i denne uge, at forbundet kan give op til omkring en million kroner i partistøtte når valgkampen for alvor sætter ind.

Som hidtil vil størstedelen af støtten efter alt at dømme gå til Socialdemokraterne. Det står direkte i forbundets vedtægter, at man vedkender sig 'sine socialdemokratiske grundholdninger'.

Ifølge A4’s kortlægning har de røde partiers landsorganisationer hidtil fået penge fra en række LO-forbund.

Fem forbund gav støtte ved valget i 2011
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af undersøgelse blandt alle LO-forbund.

Når forbundene nu ikke vil stille moneter i udsigt, har det flere forklaringer. Det vurderer en af fagbevægelsens mest erfarne kendere, professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Det er slut med faste bånd mellem fagbevægelse og partier. SR-regeringen har delegitimeret båndene på den måde, at mange LO-medlemmer føler, at regeringen har ført en alt for blå politik,« siger Henning Jørgensen.

Ifølge ham drejer frustrationen sig blandt andet om dagpenge-forringelserne, afviklingen af efterlønnen og sænkning af velfærdsniveauet. Alt sammen noget, der ifølge professoren forringer den almindelige lønmodtagers vilkår.

Der er dog også andre årsager til, at LO-forbund vælger at kappe de tidligere så stærke økonomiske bånd til især Socialdemokraterne. Det handler om, at forbundene gerne vil stå frit.

»Der bliver færre og færre forbund, som vil være forlovet med noget parti. Forbundene vil gerne arbejde politisk, men i stedet vil de støtte enkeltkandidater eller tiltag, som repræsenterer samme værdier som dem selv. Forbundene vil ikke længe forbindes med partidisciplin,« siger Henning Jørgensen.

Forbundene er indstillet på at finde nye sengekammerater, og det kan godt være engangsknald. Henning Jørgensen, professor, Aalborg Universitet

Han vurderer, at forbundene fremtidigt i høj grad vil danne parløb fra sag til sag.

»Forbundene vil i stigende grad bevæge sig rundt som sigøjnere i det politiske landskab. I nogle sager vil de støtte SF og Enhedslisten, mens de andre sager vil støtte Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne,« siger Henning Jørgensen og fortsætter:

»De eneste partier, jeg ikke kan se LO-forbund støtte, er Radikale og Liberal Alliance. Deres liberale syn på arbejdsmarkedet harmonerer meget dårligt med LO-forbundenes værdier.«

Engangsknald

Han forudser, at den kommende valgkamp til Folketinget byder på overraskelser.

»I den kommende valgkamp kan vi meget vel komme til at se de mærkeligste støtteerklæringer. For forbundene er indstillet på at finde nye sengekammerater, og det kan godt være engangsknald,« siger Henning Jørgensen.

Han forklarer, at et LO-forbund godt kunne finde på at bakke økonomisk op om kandidater, der taler meget varmt for at beholde folkepensionen.

»Det ville et forbund gøre ud fra en viden om, at det ikke er alle, der har fede pensionsordninger,« siger Henning Jørgensen.

3F vil selv sætte dagsorden

I landets største fagforbund 3F besluttede man i 2007 at droppe den direkte partistøtte fra forbundet. Det skete fire år efter, at paraply-organisationen LO under stor opmærksomhed stoppede den direkte pengestrøm fra LO’s kasse til primært Socialdemokraterne.

I dag lægger 3F vægt på, at man vil være i herre i eget hus, når det gælder om at påvirke den politiske dagsorden. Til Jyllands-Posten sagde 3F-formand Per Christensen i september:

»Vi laver et paradigmeskifte ved, at vi selv vil sætte dagsordenen. Det betyder for eksempel også, at hvis vi vil køre en social dumping-kampagne, og det viser sig, at vi kan få støtte fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, så støtter vi også Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.«

I en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4 oplyser Per Christensen, at forbundet i stedet for direkte partistøtte fortsat vil forsøge med egne kampagner at påvirke politikerne.

»3F kører som bekendt en kampagne for Godt Arbejde – som vi kørte en kampagne imod social dumping op til seneste kommunalvalg – hvor vi præsenterer vores medlemmers dagligdag, udfordringer og ønsker til det kommende Folketing,« skriver Per Christensen til A4.

Det har ikke været muligt at få uddybet formandens svar.

Det her med at give Socialdemokraterne på landsplan direkte støtte er ikke noget, som, vores medlemmer synes, er særligt fantastisk. Flemming Vinther, formand, Hærens Konstabel- og Korporalforening

Også Flemming Vinther, som er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening fortæller, at forbundet går meget målrettet til værks.

»Det her med at give Socialdemokraterne på landsplan direkte støtte er ikke noget, som, vores medlemmer synes, er særligt fantastisk. I stedet støtter vi hellere nogle bestemte kandidater, som taler soldaternes sag,« siger Flemming Vinther.

S: Vi tager imod med tak

Hos Socialdemokraterne tager man til efterretning, at elektrikerne dropper støtten til dem, og at selv den trofaste støtte Dansk Metal ikke længere garanterer et bidrag.

»Det er op til hver enkelt organisation ud fra interne overvejelse at beslutte at give støtte eller ej. Det er deres beslutning og ikke noget, som jeg vil kommentere på,« siger Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby til A4.

Han understreger, at partiet er glad for alle bidrag og ikke kalkulerer med fast støtte fra nogen.

»Vi har aldrig taget nogen form for støtte for givet, og det er da også forskelligt fra valg til valg, hvem der støtter os,« siger Lars Midtiby.

Ved det seneste valg i 2011 fik selv små borgerlige partier som Konservative og Liberal Alliance hver for sig betydeligt mere i private bidrag end Socialdemokraterne. Lars Midtiby, partisekretær, Socialdemokraterne

Han vil gerne have gjort op med mange danskeres syn på, hvem der finansierer Socialdemokraterne.

»I modsætning til, hvad mange går rundt og tror, er det ikke fagbevægelsen, der yder det største bidrag til vores valgkampe. Det er vores medlemmer,« siger partisekretæren.

Eksperter har kig på partistøtte

Set fra Lars Midtibys stol er det ikke fair, at der i medier og blandt politikere er så stor fokus på pengestrømme til S.

»Man skal holde sig for øje, at rød blok får langt, langt færre private bidrag end de borgerlige partier. Ved det seneste valg i 2011 fik selv små borgerlige partier som Konservative og Liberal Alliance hver for sig betydeligt mere i private bidrag end Socialdemokraterne,« siger Lars Midtiby.

Snart barsler et udvalg af eksperter – nedsat af regeringen – med forslag til, hvordan der kan skabes øget åbenhed om støtte til partierne. En åbenhed som måske vil gøre, at borgerne kan få at vide præcis, hvor mange penge forskellige fagforbund, erhvervs-organisationer, virksomheder og fonde spytter i partikasserne.