Fagfolk: ledige taber på reform

Af | @IHoumark

De ledige taber på reformen af aktivering, som træder i kraft ved årsskiftet. Det mener 414 ansatte i jobcentrene, som skal føre reformen ud i livet. Der er udbredt bekymring for de dårligst stillede ledige, og reformen er en ’ommer’, mener de ansatte.

FUSER De ledige bliver taberne. Sådan lyder dommen over de nye regler for aktivering af arbejdsløse, når den fældes af de ansatte i jobcentrene selv.

I alt 414 jobkonsulenter og andre ansatte i jobcentrene – 47 procent af de adspurgte – siger i en ny undersøgelse, at de nye regler for aktivering, som træder i kraft fra nytår, bliver en bagdel for de ledige. Kun 145 ansatte – 16 procent – ser de nye regler som en fordel for de arbejdsløse. Det fremgår af en undersøgelse udført af HK/Kommunal samt Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4.

Blandt de 414 fagfolk, som vender tommelfingeren nedad, er Flemming Lund Sørensen, medarbejder ved et projekt for sygemeldte i Aalborg Kommune.

»Der er stor fare for, at ledige med eksempelvis psykiske problemer eller alkoholproblemer får lov at gå passive hen, fordi staten ikke længere tilskynder kommunerne økonomisk til at gøre en indsats for de svageste ledige. Vi risikerer at tabe mange mennesker på gulvet,« siger han.

Advarslen fra Flemming Lund Sørensen skal ses i lyset, at staten fremover giver 30 procent i refusion til kommunerne, hvad enten de lader ledige gå passive hen eller sender dem på kurser eller i afklaringsforløb. Hvis de ledige derimod kommer ud i virksomheder i praktik eller job med løntilskud, så kvitterer staten med 50 procents refusion.

Flemming Lund Sørensen synes, det er fint at sende flere ledige ud i virksomhederne. Det er bare ikke lykken for alle.

»Jeg er alvorlig bekymret for, hvad der sker med alle de mennesker, som ikke er klar til en virksomhedsrettet indsats. Hvis du eksempelvis er sygemeldt med arbejdsrelateret stress eller depression, giver det ikke meget mening at vende dig i døren og sende dig tilbage til en virksomhed,« siger Flemming Lund Sørensen.

Der mangler en forståelse i reformen for, at ledige har behov for mange forskellige former for hjælp. Det mener Ilse Asmussen, virksomhedskonsulent og formand for beskæftigelsesudvalget under HK/Kommunal, der organiserer ansatte i jobcentre.

»Hvis du står uden tag over hovedet, har problemer med misbrug, børnene mistrives, eller du har svært ved at omgås andre mennesker, så kan du komme nok så mange gange i virksomhedspraktik og stadigvæk ikke vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Reformen af aktivering tager alt for lidt hensyn til, at der for nogle mennesker skal støbes et fundament, før de kan klare at arbejde,« siger Ilse Asmussen.

I erhvervsorganisationen DI er arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen ikke bekymret for de dårligst stillede ledige. De skal jo fortsat aktiveres af jobcentrene, påpeger han, og siger:

»Kommunerne skal holde op med at være så optagede af refusionen for aktivering. En investering i at få en dårligt stillet ledig gennem et forløb kan jo være meget givtig, hvis vedkommende får et job. På den måde slipper kommunen af med udgifter til kontanthjælp eller dagpenge og får mere ind i skat.«

Der er imidlertid klare tegn på, at arbejdsløse med flere problemer end ledighed bliver nedprioriteret i kommunerne. Det siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.

»Lige nu er der rigtig mange steder, hvor kommunerne nedskærer eller helt fjerner de projekter, der er for alle de ledige, der har brug for vejledning eller opkvalificering for at kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Eksempelvis hænger flere revalideringscentre i en tynd tråd, og i Hillerød har kommunen valgt at nedlægge det ellers så anerkendte center Trollesbro,« siger Bettina Post.

Praktikpladser nok?

De ansatte i kommunerne har svært ved at se, hvordan de skal få mange ekstra ledige ud i virksomhederne.

»Jeg tror ikke, regeringen har fået taget erhvervslivet i ed. Hvorfor skulle virksomhederne pludselig tage imod en masse ledige, der skal i praktik eller løntilskud?  Mange firmaer har ikke brug for flere folk. Det er vel derfor, man for tiden lokker med et tilskud på 70.000 kroner til firmaer, som vil oprette en praktikplads,« siger Flemming Lund Sørensen fra Aalborg.

Ifølge en undersøgelse udført for Kommunernes Landsforening vil 94 procent af jobcentrene sende flere ledige i praktik og løntilskud næste år. Strategien er at byde sig til over for firmaerne. Men det bliver op ad bakke, mener Ilse Asmussen, der som virksomhedskonsulent kender til erhvervslivet.

»Jeg tvivler meget på, at virksomhederne i tilstrækkeligt omfang har mulighederne og lysten til at tage mange flere ledige ind. Det stiller jo store krav til dem, hver gang en ny medarbejder skal oplæres og falde til. Jeg kender til offentlige arbejdspladser, som har lukket for at tage ledige ind, fordi de ikke magter flere nye,« siger Ilse Asmussen.

Der er faktisk uudnyttede muligheder, mener Steen Nielsen fra DI:

»Mange virksomheder er aldrig blevet kontaktet af jobcentrene. Hvis centrene bliver mere opsøgende, er jeg ret sikker på, at flere virksomheder vil give plads til ledige. Selv under de nuværende konjunkturer.«

En ommer

Reformen af aktivering er en lappeløsning, mener de ansatte i jobcentrene. Tre ud af fire siger i A4’s undersøgelse, at regeringen i stedet gennemgribende burde reforme hele måden, man griber aktivering an på. Det er Ilse Asmussen fra HK/Kommunal helt enig i:

»Man skal kaste alle bolde op i luften og gribe dem på en ny måde. Vi har brug for mere smidighed i systemet og ikke alle de nuværende, standardiserede løsninger. Jeg synes eksempelvis, det er helt forkert, at jeg skal bruge tid på de ledige, som sagtens selv kan finde ud af at være jobsøgende.«

Steen Nielsen fra DI mener, at reformen af aktivering »ikke kan være endestationen.«

»Der er behov for en mere gennemgribende reform. Vi mangler temmelig meget viden om, hvad de bedste redskaber er inden for aktivering og indrette systemet derefter. Hele konstruktionen med at give kommunerne ansvaret er heller ikke hensigtsmæssig. Kommunerne tænker for snævert på egen økonomi og har svært ved at se arbejdsmarkedet ud over kommunegrænsen,« siger Steen Nielsen.

Reformen giver ikke plads til at gøre en indsats for den enkelte ledige. Det halter ellers allerede nu: To ud af tre ansatte giver i A4’s undersøgelse udtryk for, at der er for ringe mulighed for at skræddersy aktivering til den enkelte.

Et alt for velkendt problem, mener socialrådgivernes formand Bettina Post.

»Jeg har lige besøgt et jobcenter, hvor hver sagsbehandler har ansvar for 190 sager vedrørende ledige i matchgruppe to og tre. Altså ledige, som har forskellige problemer af fysisk, psykisk eller social art. Så mange ledige per sagsbehandler levner ikke plads til noget, der bare ligner håndholdte indsatser, og især ikke, når reglerne om rettidighed og refusion i øvrigt er skruet sådan sammen, at jobcentrene bliver ruinerede, hvis de ikke overholdes,« siger Bettina Post.

Hver tredje ansat i jobcentrene mener, at de fleste aktiveringstilbud er dårlige. Eksempelvis går det Ilse Asmussen fra HK/Kommunal på, at kommunerne for at spare penge er tilbageholdende med uddannelse.

»Det ærgrer mig meget, at vi af økonomiske grunde ikke kan bruge krudtet på at få opkvalificeret de ufaglærte, som er blevet fyret gennem de seneste to år. Deres arbejdspladser forsvinder helt, og de får meget svært ved at komme videre uden uddannelse,« siger Ilse Asmussen.