startkit

Fagfolk i kommunerne: Flygtninge får for lidt

Af | @jakkobb

Støtten til nyankomne flygtninge er ikke tilstrækkelig til at give en god start på integrationen i Danmark. Det mener flere end halvdelen af fagfolkene i kommunerne.

Flygtninge får for lidt i støtte til møbler, køkkengrej og sengetøj, mener mere end halvdelen af fagfolkene i landets kommuner. 

Flygtninge får for lidt i støtte til møbler, køkkengrej og sengetøj, mener mere end halvdelen af fagfolkene i landets kommuner. 

Foto: Sisse Dupont/Polfoto

Den økonomiske støtte, som nyankomne flygtninge får af kommunerne til at etablere sig i Danmark, er for lav.

Sådan lyder meldingen fra et flertal af kommunerne selv i en ny undersøgelse fra analysefirmaet LG Insight.

Det er de integrationsansvarlige ledere i kommunerne, der er blevet spurgt. Her svarer 54 procent, at støtten ikke er tilstrækkelig til at give en god start på integrationen i Danmark.

Kommunernes egne eksperter: Støtten er ikke god nokSpørgsmål: Vurderer du alt i alt, at kommunens støtte til etablering af nyankomne er tilstrækkelig i forhold til at give personen/familien en god start på integrationen i Danmark?
Kilde: Undersøgelse fra LG Insight

»Det er bekymrende, når fagpersonerne siger, at flygtningene får for lidt. Det bestyrker mig i, at støtten ikke er tilstrækkelig,« siger Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp.

Giver støtte i øst og vest

Ugebrevet A4 omtaler i dag en ny undersøgelse fra LG Insight, som viser, at der er store forskelle på, hvor mange penge landets kommuner giver i etableringsstøtte til nyankomne flygtninge.

Ekstremerne spænder således fra 3.000 kroner per familie til 85.000 kroner per familie til at købe blandt andet møbler, køkkenudstyr og tøj.

Så meget burde støtten hævesSpørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at støtten er utilstrækkelig? Etableringsstøtten burde være:
Kilde: Undersøgelse fra LG Insight

Det er den enkelte kommune, der selv beslutter, hvor mange penge flygtningene i den pågældende kommune skal have i støtte til etablering – der findes intet fælles regelsæt.

Fagmedarbejdere i klemme

På den baggrund kan det virke paradoksalt, at kommunerne ikke selv er tilfredse med deres eget niveau. Men det kan der være gode forklaringer på, fortæller LG Insight-konsulent Lars Larsen, der står bag undersøgelsen og har et indgående kendskab til integrationsindsatsen i kommunerne.

De integrationsansvarlige medarbejdere kan være underlagt politiske og ledelsesmæssige rammer, som begrænser deres arbejde. Lars Larsen, konsulent, LG Insight

»De integrationsansvarlige medarbejdere kan være underlagt politiske og ledelsesmæssige rammer, som begrænser deres arbejde. Der kan også være uenighed mellem forskellige afdelinger i kommunerne,« siger han.

For eksempel er det ikke nødvendigvis de integrationsansvarlige medarbejdere i kommunerne, der bestemmer, til hvilke formål kommunen skal give økonomisk støtte. Den beslutning ligger i stedet i de såkaldte ydelsescentre, som kan være mere økonomisk orienterede, forklarer Lars Larsen.

Lige lovligt lavt

Kommunerne har svaret anonymt i undersøgelsen, og det har derfor ikke været muligt for Ugebrevet A4 at kontakte de kommuner, der mener, at de selv giver for lidt.

I kommuneforeningen KL siger chefkonsulent Birger Mortensen:

»Vi kan ikke udelukke, at der kan være nogen kommuner, der ligger på et lige lovligt lavt niveau.«

Skal stige mellem 25 og 50 procent

De kommuner, der i undersøgelsen har svaret, at deres egen støtte er utilstrækkelig, er også blevet spurgt, hvor meget større den skulle være, hvis den skulle være tilstrækkelig.

Her svarer 55 procent af kommunerne, at etableringsstøtten skulle være mellem 25 og 50 procent større.

14 procent mener, at støtten burde være op mod 25 procent større, mens andre 14 procent mener, at støtten skulle være mere end 50 procent større, hvis den skulle være tilstrækkelig.