Fagbosser ruster sig til ideologisk kamp mod Løkke

Af | @GitteRedder

Toppen af dansk fagbevægelse har ingen illusioner om, at man med Lars Løkke Rasmussen som ny statsminister vil møde større forståelse for fagbevægelsens ønsker. Tværtimod venter de faglige ledere en benhård ideologisk kamp, og flere advarer om, at Løkke er en større trussel mod fagbevægelsen end Fogh.

SCENESKIFT I de flere end 20 år Lars Løkke Rasmussen har været aktiv Venstre-politiker, har han bestemt ikke siddet lårene af dansk fagbevægelse. Tværtimod har Danmarks måske kommende statsminister holdt alt, hvad der lugter af fagforeninger, uden for rækkevidde, som var det rådden fisk på havnen i Gilleleje.

Hans politiske karriere begyndte som viceborgmester i netop Græsted-Gilleleje, hvor den unge venstremand hurtigt gjorde udliciteringer og privatiseringer til sit varemærke. I begyndelsen af 1990’erne udliciterede han ældreplejen og skabte dermed kold luft til fagforeningerne.

Siden har forholdet mellem Lars Løkke Rasmussen og dansk fagbevægelse ikke ændret sig, viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har foretaget til en række af fagbevægelsens mest magtfulde topfolk.

Lars Løkke Rasmussen betegnes af de faglige topfolk som en politiker med klare ideologiske mål, og han bulldozer hellere end gerne fagbevægelsen for at nå sine mål. Formand for Dansk Sygeplejeråd Connie Kruckow, der har forhandlet med Lars Løkke Rasmussen et hav af gange, både mens han har været amtsborgmester, sundhedsminister og finansminister, lægger ikke fingre imellem, når hun skal beskrive ham:

»Igennem sine mange år i dansk politik har han nok erkendt, at man ikke slipper uden om dansk fagbevægelse. Men vi er ikke hans kop te, og med Lars Løkke som statsminister vil fagbevægelsen blive udfordret endnu mere,« siger Connie Kruckow.

Som formand for sygeplejerskerne er hun den i dansk fagbevægelse, der kender Lars Løkke Rasmussen bedst, og hun advarer mod at tage fejl af hans politiske ærinde:

»Fagbevægelsen får det bestemt ikke nemmere med Løkke. Han bliver anderledes hardcore end Fogh, og jeg tror også, at der bliver skruet på nogle knapper, så fagbevægelsen mister yderligere indflydelse,« siger hun.

Efter hendes mening var etableringen af de kommunale jobcentre – en del af kommunalreformen, som Løkke var arkitekten bag – et ideologisk felttog og forsøg på at svække a-kasserne.

Skal tøjle ideologien

I det hele taget nærer toppen af dansk fagbevægelse ingen illusioner om, at Lars Løkke Rasmussen vil have stor forståelse for fagbevægelsens dagsordner. Ud over Connie Kruckow spår adskillige andre forbundsformænd, at fagbevægelsen får sin sag for med Løkke ved roret.

»Løkke er mindre konsensussøgende, end regeringen gerne vil fremstå som. Han har haft ansvaret for kommunalreform og skattereform, hvor han har været tilfreds med smalle forlig,« siger Dennis Kristensen.

FOA-formanden oplever Lars Løkke Rasmussen som klart mere ideologisk end Anders Fogh Rasmussen, der ved at inddrage fagbevægelsen i globaliseringsforhandlinger, voksen- og efteruddannelsesreform og trepartsforhandlinger har rakt en hånd ud og forsøgt at give et billede af bredde og samarbejdsvilje.

»Det bliver spændende at se, om Løkke som statsminister kan tøjle sine ideologiske ambitioner. Og om han mestrer sin nye rolle, hvor han skal være rundere og mere kompromissøgende. Som finansminister har han været en bulldozer over for fagbevægelsen. Men nu vil det være klogt af ham at tage fløjlshandskerne på,« fastslår Dennis Kristensen.

Også forbundsformand i HK Kim Simonsen mener, at Løkke bliver tvunget i armene på fagbevægelsen, hvis han skal blive en succes.

»Han er ikke kendt for at samle familien Danmark. Men når Løkke stiger i hierarkiet, skal han evne at favne bredere, og han får simpelt hen svært ved at undgå fagbevægelsen,« siger Kim Simonsen.

Ud over betegnelsen »benhård ideologisk« skinner det også igennem, at fagbevægelsens topfolk har stor respekt for Lars Løkke Rasmussen som politisk håndværker.

»Han er en ideologisk funderet modpart, som er dygtig til at forhandle. Og man har da nogle sværdslag med ham i en forhandling. Men jeg har det bestemt godt med Lars. Jeg kender ham som en, man i fredstid kan tale frit med og over en kop kaffe sammen kan se ind i krystalkuglen og i fællesskab diskutere fremtiden,« siger Anders Bondo fra Danmarks Lærerforening.

Julen varer længe

På positivsiden fremhæver Connie Kruckow også, at Lars Løkke Rasmussen er impulsiv, har politisk mod og godt tør udfordre sit eget bagland. Og så er han ordholdende og løber ikke fra en aftale.

»Til gengæld skal man være omhyggelig og nærlæse aftaleteksterne ned i mindste detalje. Vi lavede en aftale med ham, hvor der stod, at den skulle være ’færdig inden jul’. Som en selvfølge gik vi ud fra, at det var julen samme år, men det fremgik ikke af aftalen, hvilket årstal vi talte om, og Lars Løkke gennemførte først aftalen julen året efter,« siger Connie Kruckow og tilføjer med et grin, at det er udtryk for, at man ikke skal tage fejl af, hvilken dreven politiker han er.

Formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, Flemming Vinther, har blandt andet forhandlet overenskomst for de 5.000 soldater med Lars Løkke Rasmussen i foråret 2008. Som finansminister med ansvar for statens økonomi var han svær at bide skeer med, pointerer Flemming Vinther og efterlyser en mere lyttende modpart:

»Jeg savnede en substantiel drøftelse af, hvordan man får udviklet staten til en god og attraktiv arbejdsplads, men for Løkke handlede det som forhandlingspart kun om økonomisk styring,« siger Flemming Vinther.

Konstablernes formand er ikke et øjeblik i tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister bliver mindst lige så hård i filten som Anders Fogh Rasmussen:

»Som fagbevægelsens forhandlere skal vi huske at have beskyttelsesudstyr på, når vi går til forhandlinger med Løkke,« siger Flemming Vinther og advarer om, at det kan være farligt at overse, hvilken benhård og dygtig politiker han er.

Ikke det fedeste samarbejde

I hovedorganisationerne har hverken LO-formand Harald Børsting eller formand for FTF Bente Sorgenfrey lyst til at male fanden på væggen. Begge understreger, at de kun har siddet omkring samme forhandlingsbord som Lars Løkke Rasmussen ganske få gange. Senest i forbindelse med etableringen af Lønkommissionen. Som finansminister har Lars Løkke Rasmussen heller ikke været fast gæst i hverken LO eller FTF, og det har været småt med både den personlige og politiske kontakt.

»Men jeg tror ikke, at Lars Løkke vil hade fagbevægelsen. Jeg kan ikke se nogen grund til, at han skulle lægge luft til os. Tværtimod vil en ny statsminister have en interesse i at styrke kontakten til arbejdsmarkedets parter, fordi ledigheden stiger så markant for øjeblikket,« siger Harald Børsting.

Med en galopperende arbejdsløshed mener LO-formanden, at Lars Løkke Rasmussen kun vil klare sig med udmærkelse på statsministerposten, hvis han hurtigt præsenterer både en ny vækstpakke og kompetencepakke, der sætter skub i beskæftigelsen.

»Den største udfordring for Lars Løkke Rasmussen bliver at komme på bølgelængde med befolkningen. Og derfor bliver han nødt til at kigge på beskæftigelsen,« fastslår LO-formanden.

FTF-formand Bente Sorgenfrey sætter sin lid til, at forholdet mellem regering og fagbevægelse vil ændre sig til det bedre, hvis og når Lars Løkke Rasmussen rykker ind i statsministeriet.

»I øjeblikket har vi ikke det fedeste samarbejde. Jeg håber, at Lars Løkke kan se en værdi i at bruge fagbevægelsen. Anders Fogh nedsatte blandt andet et globaliseringsråd, hvor han inviterede fagbevægelsen med, og hvis Lars Løkke vil i gang med store projekter og reformer, er det vigtigt at inddrage os,« siger Bente Sorgenfrey.

Kørt over gang på gang

Udover, at fagbevægelsens top venter spændt på, om de skal til at bakse med en ny statsminister, er der også travlt med at gætte på, om den nuværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) stopper eller ej.

Igennem de seneste syv et halvt år har fagbevægelsen krydset klinger med Claus Hjort Frederiksen utallige gange og afværget gentagne forsøg på at skære i dagpengene. Nok har forbindelsen været præget af respekt, men noget nært og hjerteligt forhold til Claus Hjort Frederiksen har fagbevægelsen ikke haft.

Derfor står det også højt på ønskesedlen, at Lars Løkke Rasmussen udpeger en ny beskæftigelsesminister, der er knap så drevet af ideologiske dagsordener.

»Jeg ønsker mig en beskæftigelsesminister, der med helt åbent sind lytter til og inddrager arbejdsmarkedets parter. Det betyder ikke, at vi skal være enige. Det er brandærgerligt, at vi i dag ikke har den dialog og respekt mellem ministeren og de faglige organisationer, og at vi i stedet for bliver kørt over gang på gang,« siger Flemming Vinther fra HKKF.

Også HK-formand Kim Simonsen håber, at Lars Løkke Rasmussen vil bruge en regeringsrokade til at fjerne Claus Hjort Frederiksen.

»En god start på dialog med fagbevægelsen vil være at udskifte Hjort med en arbejds- og beskæftigelsesminister, der fjerner ideologien fra beskæftigelsespolitikken og ikke opfatter ledige som snyltere,« siger Kim Simonsen.

Fagbevægelsens første rigtige armlægning med en ny statsminister – og måske en ny beskæftigelsesminister - bliver til august, når Arbejdsmarkedskommissionen præsenterer sit forslag til reformer på arbejdsmarkedet.

Uanset hvad får regeringen kamp til stregen, fastslår LO-formand Harald Børsting:

»Set med fagbevægelsens øjne bliver en venstremand aldrig en god statsminister.«