Fagbosser dumper hollandsk model

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Forbundsformænd afviser blankt hvervekampagne, hvor man markedsfører sig under fælles navn. Men blandt flere af de toneangivende LO-forbundsformænd er der åbenhed over for billigere medlemskab i en prøveperiode.

NEI Fælles markedsføring under samme navn og logo for at skaffe flere medlemmer til LO-fagbevægelsen er en rigtig dårlig idé. Hvert fagforbund har sit særkende, og hvordan skal den unge smed eller butiksansatte kunne identificere sig fagligt med LO?

Syv forbundsformænd for de største LO-forbund afviser blankt, at dansk fagbevægelse skal lade sig inspirere af Holland og markedsføre sig under samme navn i en fælles hvervekampagne.

Lønmodtagere identificerer sig først og fremmest med deres fag, mens deres faglige hovedorganisation LO er en fjern og lidt fremmed størrelse, fremhæver forbundsformand for 3F, Poul Erik Skov Christensen.

»Vores gartnere føler sig først som en del af den grønne gruppe og dernæst som en del af 3F. Men det er kun de færreste, der føler identifikation med LO, og derfor kan vi ikke hverve nye medlemmer på det grundlag,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Heller ikke forbundsformand for Fag og Arbejde, FOA, Dennis Kristensen, tror på, at den hollandske model med fælles navn og logo har nogen gang på dansk jord. Heller ikke selvom han erkender, at der ville være stordriftsfordele ved at markedsføre sig samlet.

»Internt i FOA arbejder vi efter det princip, at det er det led, der er tættest på medlemmerne, som skal markedsføres og matche det, som et potentielt medlem synes er mest tiltrækkende,« fastslår Dennis Kristensen.

For nogle forbund vil faglighed spille en stor rolle i markedsføringen, mens andre forbund ifølge Dennis Kristensen vil lægge vægten på klassiske ting som løn- og arbejdsforhold.

»Jeg tror, at vi ville komme til at ramme laveste fællesnævner, og den er for udvandet mellem en smed og en social- og sundhedshjælper,« siger han.

Flere andre forbundsformænd påpeger, at LO-forbundene tidligere har forsøgt sig med fælles hvervekampagner med dårlige erfaringer.

»For nogle år siden brugte vi mange penge på den fælles såkaldte plaster-kampagne, og det blev en fuser,« siger formand for Socialpædagogernes Landsforening Kirsten Nissen.

Hvad skal det koste?

Set under et mister LO-forbundene hele tiden medlemmer. Alene i 2006 og 2007 forsvandt tilsammen godt 70.000 kontingentbetalende medlemmer. Hovedårsagerne er, at det bliver stadig sværere at organisere de unge, og at konkurrencen fra discountfagforeninger som Det Faglige Hus i Esbjerg og Den Kristelige Fagbevægelse er blevet hårdere.

Alle LO-forbund leder med lys og lygte efter effektive metoder at hverve nye medlemmer på, og derfor er der også en helt anden åbenhed over for den del af den hollandske model, der handler om i fællesskab at tilbyde midlertidigt medlemskab til reduceret pris.

Formand for Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet NNF, Ole Wehlast, erklærer sig parat til at tilbyde rabatter i en prøveperiode, så især de unge får mulighed for at lære fagbevægelsen at kende indefra:

»Jeg vil næsten være med til hvad som helst for at gøre det bedre end i dag, og jeg kan kun ærgre mig over, hvis der er nogle, der på forhånd ikke vil være med,« siger Ole Wehlast og understreger, at selvom der er himmelråbende store forskelle på hollandsk og dansk fagbevægelse kan man godt lade sig inspirere og kopiere delelementer.

Også forbundsformand i HK Kim Simonsen mener, at det er en god idé med en fælles hvervekampagne, hvor der tilbydes midlertidigt medlemskab af et LO-forbund til reduceret pris. Samtidig vurderer han, at det nok er utopisk at forestille sig:

»Ideen er jo god, og vi skal prøve nogle flere sjove og fjollede ideer for at få flere medlemmer. I mindre skala har HK forsøgt noget tilsvarende, men jeg tror ikke, at vi i LO indbyrdes kan blive enige om det,« konstaterer han.

Og det har han ret i. Både socialpædagogernes formand Kirsten Nissen og forbundsformand i Træ-Industri-Byg Arne Johansen mener, at produktet – det faglige medlemskab – skal have den rigtige pris fra begyndelsen.

»Man kan ikke give et billigt medlemskab uden, at andre skal betale for det. Vi har forsøgt med tilbud om at få en måneds gratis kontingent og penge i klubkassen, hvis man skaffede et nyt medlem, og det var en begrænset succes. Jeg tror ikke på discount,« fastslår Arne Johansen.

To andre forbundsformænd i LO, Poul Erik Skov Christensen fra 3F og Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal, erklærer sig parate til at overveje at tilbyde nye medlemmer et startmedlemskab med rabat.

»Vi har allerede i dag en flig af introduktionsrabat. Vi tilbyder unge at være registrerede som medlemmer gratis, mens de går på en grunduddannelse på teknisk skole, men inden de har en egentlig uddannelsesaftale. Introduktionsrabatter giver altid en risiko for, at folk shopper rundt, men jeg vil være ked af at afvise noget,« siger Thorkild E. Jensen.

Fra 3F-formanden lyder der også et forsigtigt »måske,« da han bliver spurgt, om han kunne forestille sig at LO-forbundene enes om at tilbyde midlertidigt medlemskab til reduceret pris. Men det er ikke uproblematisk og skal undersøges til bunds, påpeger Poul Erik Skov Christensen:

»Har man samme rettigheder som de fuldtbetalende, når man er medlem i en introduktionsperiode? Mange spørgsmål skal afklares, men jeg mener bestemt, at man skal lade sig inspirere af andre landes metoder.«

Fem ud af syv forbundsformænd ser det ikke som problematisk, at LO-forbundene ikke fremstår samlet i offentligheden. De påpeger, at arbejdsfordelingen netop er sådan, at LO som hovedorganisation skal have politisk gennemslagskraft, mens de enkelte forbund skal have det i forhold til deres egne medlemmer og tillidsrepræsentanter.

»Når Arne Johansen fra TIB taler om knægtene i skuret, er det en anden verden, end når jeg taler om pigerne i frokoststuen. Der forventes en forskellig optræden de to steder. Hvis opfordringen er, at vi skal marchere i flok og sige det samme, uanset hvem du spørger, så er svaret nej,« siger FOA-formand Dennis Kristensen.

LO er et grundlæggende værdifællesskab, men forbundene skal være herrer i deres eget hus, understreger han. Uden fælles navn og imagekampagner.