PRAKTIKPLADS-PRES

Fagboss: Indsatsstyrke skal få arbejdsgivere til at åbne dørene for elever

Af | @IHoumark

Der skal oprettes indsatsstyrker for at skaffe flere praktikpladser til unge. Og arbejdsgiverne skal i højere grad end nu straffes økonomisk, hvis de ikke giver plads til elever. Det ønsker formanden for 3F lige før nye trepartsforhandlinger.

Tømrerfirmaer og andre virksomheder skal have besøg af indsatsstyrker, som skal hjælpe dem med at tage flere lærlinge. Det foreslår 3F lige før trepartsforhandlinger om mangel på praktikpladser. 

Tømrerfirmaer og andre virksomheder skal have besøg af indsatsstyrker, som skal hjælpe dem med at tage flere lærlinge. Det foreslår 3F lige før trepartsforhandlinger om mangel på praktikpladser. 

Foto: Arkivfoto: Mads Nissen/Scanpix.

Nu skal der for alvor gøres noget ved, at tusindvis af unge står og mangler en praktikplads for at kunne gøre deres uddannelse til faglærte færdig. For at skaffe plads til flere lærlinge i tømrerfirmaer, autoværksteder og på fabrikker skal der oprettes indsatsstyrker.

Det ønske har Per Christensen, som er formand for landets største fagforbund, 3F. Han er parat til at bruge både pisk og gulerødder for at få virksomheder til at tage flere elever.

Den årelange mangel på praktikpladser bliver et centralt emne, når fagbevægelse, arbejdsgivere og regering fredag begynder treparts-forhandlinger igen.

Indsatsstyrker for elevpladser

Lige nu mangler omkring 11.000 elever på erhvervsudddannelserne en praktikplads ifølge de nyeste tal. Heraf er omkring 4.000 gået i stå på deres uddannelse, fordi de ikke har fået en elevplads.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

For at skaffe flere praktikpladser foreslår Per Christensen, at man laver en meget målrettet indsats.

»Vi ønsker, at man rundt om i landet opretter særlige indsatsstyrker. De skal tage rundt og banke på hos virksomhederne og prøve på at få dem til at tage elever. Nogle af firmaerne har brug for en kærlig hånd i ryggen til at klare administration og andre opgaver i forbindelse med at have elever,« siger Per Christensen.

»Indsatsstyrkerne kan tage unge mænd og kvinder med ud til arbejdsgiverne og sørge for, at de får mulighed for at kigge hinanden i øjnene,« siger Per Christensen, formand for 3F. Foto: 3F.

Han mener der er stor værdi i, at man bringer mulige lærlinge og arbejdsgivere sammen. 

»Indsatsstyrkerne kan tage unge mænd og kvinder med ud til arbejdsgiverne og sørge for, at de får mulighed for at kigge hinanden i øjnene. Vi ved fra andre sammenhænge for eksempel med ledige, at når man skaber et personligt match mellem arbejdsgivere og ansøgere, så sker der noget.«

Branche-kendere ønskes 

Adspurgt om hvem der skal stå for indsatsstyrkerne, siger Per Christensen:

»Det kunne være erhvervsskolerne eller jobcentrene. Man kunne ligefrem i indsatsstyrkerne ansætte nogle, der selv har arbejdet med deres hænder og kender til forholdene og sproget for eksempel på byggepladser, i industrien eller på hoteller.«

»En af udfordringerne i dag er jo, at nogle af dem, der skal guide unge i forhold til erhvervsuddannelser, ikke selv har arbejdet med hænderne men har gået på boglige uddannelser og ikke kender til at være ufaglært eller faglært.«

Vi skal ikke sparke hverken opad eller nedad i uddannelses-systemet Per Christensen, formand for 3F.

Ideen om indsatstyrker bærer Per Christensen direkte ind i trepartsforhandlingerne, som begynder fredag.

»Det her med at lave en helt særlig og håndholdt indsats via indsatsstyrker, tror vi meget på. Det kommer med til forhandlingsbordet i trepart,« siger Per Christensen.

Hvem skal betale?

- Hvor vil du finde pengene til indsatsstyrkerne?

»At skaffe unge en praktikplads er en langsigtet investering i uddannelse. Og adskillige rapporter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at uddannelse giver et godt afkast for både den enkelte og samfundet. Så det er et spørgsmål om politisk vilje, når man taler om finansiering.«

- Men nogle har jo den holdning, at der ikke skal bruges ekstra penge på uddannelse. Og at man derfor eksempelvis er nødt til at nedprioritere kandidat-uddannelser for at skaffe penge til uddannelse af faglærte?

»Jeg abonnerer ikke på en tanke om, at man for at finde penge til uddannelse et sted, nødvendigvis må skære et andet sted. Vi skal ikke sparke hverken opad eller nedad i uddannelses-systemet for at skaffe finansiering.«

Spark i bagdelen

Arbejdsgiverne skal ikke kun via indsatsstyrker have en kærlig hånd til at tage flere lærlinge. Per Christensen har også et andet ønske:

Arbejdsgiverne, som ikke tager elever, skal i højere grad end nu få det at føle på pengepungen. Mens chefer, som er flinke til at tage elever, skal belønnes mere.

»Jeg tror på, at økonomiske incitamenter kan forandre adfærden hos de arbejdsgivere, som er lidt tunge i bagdelen. Virksomheder er drevet af sorte tal på bundlinje, og dem får man kun, hvis man har velkvalificeret arbejdskraft. Der er ikke anden vej end at skubbe til arbejdsgiverne godt og grundigt,« siger Per Christensen.

Han ønsker, at man ændrer ordningen om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Den går ud på, at alle arbejdsgivere betaler ind til AUB-ordningen. I år betaler virksomhederne 2.720 kroner til ordningen pr. fuldtidsansat.

Det er imidlertid kun de arbejdsgivere, der tager elever, som får penge fra AUB-midlerne. Virksomhederne får refunderet løn- og transportudgifter, når deres elever er på skolebænken.

Hvis man for eksempel sætter det årlige bidrag op til fonden, vil det ramme de firmaer, som ikke tager elever.

De ekstra penge kan så bruges til yderligere at belønne virksomheder, som tager lærlinge.

Konkret foreslår 3F, at arbejdsgiverne får refunderet 120 til 130 procent af deres udgifter til lærlinge på skoleophold. Altså en form for bonus.

Vild idé

Fagforbundene Dansk Metal og HK vil også have styrket incitamenterne i AUB-ordningen.

Den mest vilde idé her vil være at gøre det gratis for virksomheder at tage elever Kim Simonsen, formand for HK.

»Hvis vi presser arbejdsgivere mere økonomisk via AUB, kan det forhåbentlig få nogle af dem til at være mere åbne over for at ansætte elever i praktik,« siger formanden for HK, Kim Simonsen, og fortsætter:

»De ekstra penge kan man bruge til at belønne virksomheder, som er flinke til at tage elever. Den mest vilde idé her vil være at gøre det gratis for virksomheder at tage elever. Men så vidt kommer vi nok ikke i treparts-forhandlingerne.«

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vil man ikke kommentere på fagforbundenes forslag om at lægge AUB om. 

»Den slags konkrete udspil forhold vi os ikke til, når vi er på vej til et forhandlingsrum i trepart,« siger vicedirektør i DA, Pernille Knudsen. 

Kampagne blev et flop

Før trepartsforhandlingerne står det fast, at både regeringen, arbejdsgivere og lønmodtagere er rørende enige om én ting: Der skal for alvor gøres noget ved manglen på praktikpladser.

(Artiklen fortsætter under grafikken.)

Før forhandlingerne har statsminister Lars Løkke Rasmussen sågar luftet tanken om at give unge på uddannelser med gode jobmuligheder garanti for at kunne få en elevplads. En sådan praktikplads-garanti kunne for eksempel omfatte elektrikere og industriteknikere.

Det her med at skaffe flere praktikpladser er altså ikke noget, man bare sådan lige gør Per Christensen, formand for 3F.

De kildne spørgsmål i forhandlingerne om at fremskaffe praktikpladser bliver: Hvem skal løfte opgaven? Hvad skal der gøres? Og hvor skal pengene komme fra?

Per Christensen er ikke i tvivl om, hvem der må tage det største ansvar.

»Virksomhederne skal åbne deres døre mere for elever. Nogle steder i for eksempel byggebranchen er der virksomheder, der uanset konjunkturerne er flinke til at tage elever,« siger Per Christensen og fortsætter:

»I andre brancher derimod halter det gevaldigt. Eksempelvis satte Dansk Industri en stor kampagne i gang og kontaktede 1.000 industrivirksomheder for at få dem til at oprette lærepladser. Men efter ti måneders indsats var det kun blevet til 165 nye lærepladser.«

»Det her med at skaffe flere praktikpladser er altså ikke noget, man bare sådan lige gør.«

Byggeriet skal presses mere

Ud over indsatsstyrker og mere pisk/gulerod i AUB, er der mange andre håndtag, man kan bruge til at fremskaffe praktikpladser. For eksempel foreslår Enhedslisten, at når kommuner og regioner skal have udført større byggeprojekter, skal der være et obligatorisk krav til leverandørerne om at oprette et vist antal lærepladser. 

»Det lyder som en rigtig god idé,« siger Per Christensen og fortsætter:

»Jeg er nemlig noget bekymret over, at Dansk Byggeri nu laver flere frivillige aftaler med kommunerne om lærepladser ved større byggerier. Jeg skal ikke være negativ over for det, men jeg tvivler på effekten af det. At gøre det obligatorisk at oprette læreplader vil have større virkning.«

Gør faglært lækkert

Overordnet set er man trods en reform af erhvervsuddannelserne, som trådte i kraft forrige år, langt fra i mål med at få unge til at vælge at blive faglærte. Faktisk er der forholdsvis færre unge ansøgere til erhvervs-uddannelserne i år sammenlignet med 2015.

»Der skal gøres mere for at sikre kvaliteten af erhvervsuddannelserne og gøre dem lækre og attraktive for unge mennesker. Man kan eksempelvis samle gymnasie- og erhvervsuddannelser på campuser, hvor unge så gerne skal opleve, at det er spændende og givende, hvad enten de drejer til højre eller til venstre, når de vælger uddannelse,« siger Per Christensen.

- Hvad er dit succeskriterie for denne runde af trepartsforhandlinger?

»Det kan jeg ikke afsløre helt nu. Men jeg håber på, at vi får skabt nogle modeller for at få åbnet flere døre for unge, der gerne vil i praktik og være faglærte,« siger 3F-formanden og afslutter:

»Og så skal vi gerne skabe nemmere og bedre adgang til videre- og voksenuddannelse for dem, der har fået mindst uddannelse. Det er fra den ende af skalaen, vi skal bruge penge, hvis vi er kloge i Danmark.«