Fagblade må skære ned

Af
| @MichaelBraemer

Ringere kvalitet kan blive den uundgåelige konsekvens af at fjerne portostøtten til fagblade og tidsskrifter. Fagforbund ser regeringsudspillet som endnu et kvælertag på fagbevægelsen og bakkes op af eksperter i bekymringen for den fremtidige mangfoldighed i mediebilledet.

Regeringens planer om at fjerne portotilskuddet til tidsskrifter og fagblade som led i finansloven for 2004 afføder skarpe reaktioner hos redaktioner og udgivere. Usikkerheden om, hvordan den fremtidige produktion skal tilrettelægges uden de i alt 188 millioner kroner i portostøtte, er stor. I organisationerne arbejder man med forskellige forslag til tilpasning, men der er enighed om, at tilpasningerne kun kan ske på bekostning af mangfoldigheden i medie-billedet og bladenes kvalitet.

Alene for SiD’s »Fagbladet« vil forslaget om at fjerne portostøtten betyde et årligt tab på 25,4 millioner kroner. Redaktør Palle Smed kan godt garantere, at medlemsbladet stadig vil udkomme, men det bliver i en anden udgave – måske med en større del på nettet og måske med færre sider.

HK har beregnet, at forbundet vil miste 19 millioner kroner i årlig portostøtte, hvis regeringen kommer igennem med sit forslag. Ifølge informationschef Poul Damgaard har forbundet endnu ikke lagt en plan for, hvordan den situation håndteres, og man håber stadig på, at de politiske forhandlinger vil mane forslaget i jorden. Sker det ikke, vil man sandsynligvis få travlt med at effektuere en kongresbeslutning fra 2001 om at »rydde op« i de mange udgivelser, som forbundets sektorer og landsforeninger står for. Men det vil gå ud over mangfoldigheden, som ellers er regeringens erklærede mediepolitiske målsætning, understreger Poul Damgaard. 

Alternativ distribution

13,4 millioner kroner vil bortfaldet af porto-støtten betyde for Danmarks Lærerforening, hvor man ligesom andre udgivere overvejer alternativ distribution. Ansvarshavende redaktør Thorkild Thejsen forestiller sig, at alle arbejdende lærere for fremtiden får »Folkeskolen« på deres arbejdsplads i stedet for med posten. Lærerforeningen planlægger også at gøre bladet dyrere for betalende abonnenter. På herværende ugebrev, der vil miste cirka 3,4 millioner kroner i portostøtte, siger redaktør Bent Winther, at man vil satse på forskellige portobesparende tiltag. Det er blandt andet målet at skaffe flere abonnenter på den elektroniske udgave af ugebrevet.

Forbrugerens vagthund

Hos Foreningen af Danske Motorejere (FDM) har chefredaktør Bo Christian Koch regnet sig frem til, at tabet af portostøtte årligt vil betyde et minus for bladet »Motor« på 14,5 millioner kroner – halvdelen af de nuværende produktionsomkostninger. Foreningen har droppet overvejelser om at lade det dække af en kontingentforhøjelse på 62 kroner. Så konsekvensen bliver uundgåeligt kvalitetsforringelser – færre eller tyndere udgivelser. Det synes Bo Christian Koch er en skam for et blad, der er bilisternes vagthund over for en branche, der ikke altid behandler forbrugerne ordentligt.

Mens reaktionerne hos de redaktionelt ansatte er koncentreret om bladenes fortsatte eksistens, er der mere politisk bid i reaktionen på regeringsudspillet fra Karen Stæhr, næstformand i Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA).

»Det er endnu et kvælertag på fagbevægelsen og dens tilkæmpede rettigheder. Nu er turen kommet til fagblade, der i dag er med til at sikre mangfoldigheden i mediebilledet og har fået statsstøtte, fordi de bidrager til den demokratiske meningsudveksling og ytringsfriheden.«

Karen Stæhr støttes i sin bekymring af medieeksperter. Professor Anker Brink Lund, Institut for Journalistik ved Syddansk Universitet, mener, at regeringen vil gøre sig skyldig i en »medieøkologisk katastrofe«, hvis den er på vej til at slagte fagpressen.

»Medierne udgør deres eget øko-system, hvor de ikke bare lever med hinanden, men også af hinanden. I det system er fagbladene ofte planktonet – første led i fødekæden. Måske ikke så synlige og iøjnefaldende ved første øjekast, men hvis de kommer til at mangle, opstår der iltsvind og mangelsygdomme længere fremme i kæden. Og det vil være fantastisk dyrt for den demokratiske proces,« siger han.

Anker Brink Lund har fire år i træk undersøgt mediebilledet i uge 46 og hvert år stødt på forholdsvis mange »historier«, hvor det enten kan fastslås med sikkerhed, at de kommer fra et fagblad, fordi det pågældende blad er citeret, eller hvor ideen med stor sandsynlighed er opstået i et fagblad. For at dokumentere det fulde omfang af, hvordan fagpressen påvirker nyhedsstrømmen, foretager han her i efteråret en undersøgelse, der strækker sig over en hel måned, og hvor fagbladene også indgår.

»Hvis man på Christiansborg opfatter fagbladene som organisationernes meddelelser til medlemmer, gør man sig skyldig i en grov undervurdering af deres betydning i den demokratiske nyhedsformidling. Den kan blandt andet skyldes, at der i dagspressen ikke er den samme tradition for at citere og kreditere, når man henter ideer i fagbladene, som når man genbruger stof fra et konkurrerende medie. Indholdet i fagblade betragtes mere eller mindre som pressemeddelelser, som man frit kan planke,« mener Anker Brink Lund.   

Preben Sepstrup, medie- og kommunikationsanalytiker, som i 1996 udarbejdede rapporten »Fagbladene i Medielandskabet« for Statsministeriets medieudvalg, er enig:

»Det virker, som om mediemæssige og kulturpolitiske hensyn er en by i Rusland, når man per refleks slår ned på et område som dette, bare fordi der mangler penge. Vi taler om medier, som spiller en stor rolle for en stor del af befolkningen lige fra frimærkesamlere til SiD’ere. Medier, som er tæt på folks hverdag og interesser og derfor opfattes som relevante – også fordi de kan dække deres respektive områder på en måde, som de store medier af gode grunde ikke kan. Jeg tror ikke, regeringen gør sig klart, hvor mange og gode de er, og hvad der egentlig er på spil,« siger Preben Sepstrup.

Han er ikke nervøs for golf-magasiners fremtid. De skal nok overleve. Langt større bekymring nærer han for de store, informationssvage befolkningsgrupper, der for længst har forladt aviserne og kun læser deres fagblad. 

»Man bør virkelig tænke sig om og måske overveje, om nogle blade burde have støtte i stedet,« mener Preben Sepstrup, der anser regeringens tilsagn om fortsat at tilgodese humanitære organisationers blade som en gang ligegyldig sukker, man strør ud over en forfejlet politik.