Fagbevægelsens tunge drenge på vej på pension

Af Research: Kristine Bertelsen
| @GitteRedder

Adskillige af fagbevægelsens toneangivende topfolk går på pension i de kommende år. Dermed mister fagbevægelsen de mest garvede forhandlere, der kan overenskomstspillet ud og ind. Arbejdsmarkedsforskere fremhæver, at de kommende ledere først og fremmest skal sikre fødekæden til fagbevægelsen – og det kræver at de får et image, der trækker unge til.

GRÅ HÅR Dansk fagbevægelse står over for et generationsskifte. Stribevis af forbundsformænd og andre topledere vil fra efteråret 2010 og de næste par år stoppe efter en lang, faglig karriere.

I dag tæller forbundsformænd under 50 år i LO-fagbevægelsen ikke en gang en håndfuld, viser en kortlægning af samtlige forbundsformænd og ledelser, som Ugebrevet A4 har gennemført. De fleste forbundsformænd er tæt på eller har rundet de 60 år, og mange af dem falder i løbet af få år for den aldersgrænse for opstilling, der gælder i deres eget forbund. I 10 LO-forbund er der således regler for, hvor gammel en formandskandidat må være.

Nøglepersoner i de største fagforbund som 3F og HK er på vej ud, og det bliver helt afgørende for fagbevægelsens fremtid, at de ny fagbosser har de rette kompetencer og profil, påpeger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, professor Flemming Ibsen.

»Det er helt vitalt med dygtige og professionelle faglige ledere, der både kan håndværket med at forhandle overenskomster på plads, men samtidig også formår at markedsføre fagbevægelsen, at skaffe sig politisk magt og indflydelse samt at rekruttere og fastholde medlemmer,« siger Flemming Ibsen og lægger ikke skjul på, at det bliver en stor mundfuld for den nye generation af ledere at vende udviklingen i LO-fagbevægelsen.

LO-forbundene slås med faldende medlemstal og en rekordlav dækningsgrad, så 73 procent af de potentielle medlemmer er organiseret. Det kræver ifølge Flemming Ibsen fuld opmærksomhed omkring talentudvikling, så man finder de rette ledere, der både skal have indsigt og tyngde til at forhandle overenskomster i hus, kunne sætte hælene i overfor en beskæftigelses- eller finansminister og også skabe et image omkring fagbevægelsen, så der kan sælges lige så mange billetter til LO-forbund som til de gule fagforeninger.

»Markedsføring af fagbevægelsen er også vigtig. At skabe et godt omdømme og få de værdier fagbevægelsen står for ud over rampen. Det er ikke nogen nem opgave, for du skal ikke kun have fokus på den klassiske overenskomstforhandler-rolle. Du skal også modernisere din organisation og skabe et image, som siger ikke mindst de unge noget. At sikre fødekæden er den allervigtigste rolle for de nye ledere,« siger han.

Også arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, professor Jesper Due, vurderer, at den næste generation af faglige ledere som deres allervigtigste – men også allersværeste – opgave får at stoppe medlemstilbagegangen.

»Antallet af lønmodtagere, der har fordel af overenskomsterne uden at betale, er stærkt stigende og må give stor bekymring hos nuværende og kommende faglige ledere. Det helt store problem er simpelt hen, at folk ikke organiserer sig og antallet af ’free ridere’ er stigende,« siger Jesper Due og tilføjer, at en del af free riderne organiserer sig hos LO-fagbevægelsens ærkefjender; Den Kristelige Fagbevægelse og Det Faglige Hus.

»Den helt store udfordring for fagbevægelsens nye ledere er at få lønmodtagerne til at begribe, at forudsætningerne for, at de kan få overenskomsternes goder også er, at der er opbakning til de faglige organisationer. Det er forudsætningen for, at overenskomstsystemet kan fungere på sigt,« siger Jesper Due.

Den direkte og personlige kontakt med potentielle medlemmer bliver ifølge ham helt central for de nye topfolk, der skal væk fra møderæset i forbundshusene og ud på arbejdspladserne.

»De skal ud at markedsføre deres egne store sejre og alle de goder, som lønmodtagerne får via de kollektive overenskomster«, siger Jesper Due.

Alderen tikker

Gennemsnitsalderen for medlemmerne i store LO-forbund som FOA, HK og 3F ligger på cirka 45 år, mens gennemsnitsalderen for forbundsformændene er tæt på 55 år. Yngste mand på LO-holdet er Spillerforeningens formand Thomas Lindrup, der med sine 33 år nok er en ’gammel’ fodboldspiller, men ikke desto mindre er med til at trække gennemsnitsalderen på LO-holdet voldsomt ned.

Udskiftningen i toppen af LO-fagbevægelsen begynder i september, når 3F holder kongres i Aalborg. Her stopper den fremtrædende formand for Industrigruppen i 3F, 61-årige Børge Frederiksen. Han har netop været en af de centrale figurer i industriens overenskomstfornyelse og havde så stor autoritet blandt sine medlemmer, at 3F’erne stemte ja i en urafstemning. Også næstformand i 3F Steen Andersen stopper på grund af alder.

I Socialpædagogernes Landsforbund, SL, forlader Kirsten Nissen formandsstolen, når SL holder kongres i efteråret. Hun fylder 65 år, og efter 20 år som formand i et forbund med medlemsfremgang regnes hun internt i LO for en af kæmperne.

Udover at Kirsten Nissen stopper som formand, er også formand for Teknisk Landsforbund Gita Grüning på vej på pension. Hun har rundet 60 år og falder for sit forbunds aldersgrænse. Derfor genopstiller hun ikke, når teknikerne holder kongres i 2012.

I HK/Danmark er forbundsformand Kim Simonsen med sine 49 år en af de yngste fagbosser i LO. Til gengæld er der et totalt generationsskifte på vej i tre HK-sektorer. Den 62-årige Karin Retvig stopper som sektorformand for HK Privat næste år, og det samme gør sektorformand i HK/Handel Jørgen Hoppe i 2012. Også formand for HK/Stat Thora Petersen går på pension i 2012.

Alderen tikker ikke kun i LO-forbundene. Også store FTF-forbund står overfor et generationsskifte. I BUPL er formand Henning Petersen fyldt 61 år, og i Dansk Politiforbund har Peter Ibsen netop fejret sin 60 års fødselsdag.

Albuerum

3F’s Børge Frederiksen, der starter afdansningsballet for fagbosser med en dåbsattest fra 1940’erne, mener, at det er vigtigt, at de ’gamle’ skiftes ud med meget yngre mennesker.

»Der er jo ikke meget perspektiv i, at der sidder én i en kongresperiode, og så skal der en ny og yngre til igen efter fire år. Jeg ser gerne, at der bliver valgt nogle med noget fremtid foran sig,« siger han, der mener, at foryngelsen også gerne må betyde fornyelse.

»Det kan være en fordel, at mange faglige ledere er på vej ud. Jeg synes ikke, at det gør noget, at der er mange, der går på en gang. Det giver albuerum til dem, der skal efterfølge os. Og det giver plads til, at nogle med en mere moderne tilgang til tingene kommer til orde. Hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv, er sådan noget som it-udstyr og kommunikation jo helt anderledes hos yngre mennesker, og det er da ikke uvæsentlig,« siger han.

Også sektorformand for HK/Handel Jørgen Hoppe er overbevist om, at yngre årgange på faglige topposter bliver en gevinst.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er glimrende, at der kommer nye kræfter til. Det kan ikke nytte noget, at det er os gamle, der skal blive ved med at sidde på det. Når man er kommet op i min alder, er man da ikke lige så frisk og dynamisk, som jeg var, da jeg blev formand for snart 20 år siden,« fastslår han.

Men både Jørgen Hoppe og Børge Frederiksen fremhæver, at den rutine og erfaring, der følger med alder, er uvurderlig for en faglig leder.

Ingen smutveje

Hvis du skal bide skeer med arbejdsgiverne omkring en svær overenskomst, skal du kende det komplicerede forhandlingsspil og det faglige system nedefra og indefra, påpeger de. Med andre ord findes der ingen smutveje til at blive forbundsformand. Først knokler du som tillidsrepræsentant, så i en lokalafdeling og så i et forbundshus. Og ligesom der skal mange generalforsamlinger til for at stige i graderne i fagbevægelsen, så ryger årene på.

»Men det er en styrke. Noget af det værste, jeg kunne forestille mig, var, at fagbevægelsen blev akademiseret forstået på den måde, at man henter yngre folk udefra til de poster. At have sjælen med sig er så vigtigt. Og som faglig leder skal du kunne genkende arbejdspladsen og forstå problemstillingerne,« siger Børge Frederiksen.

Også arbejdsmarkedsforsker Jesper Due vurderer, at det er en fordel for fagbevægelsen, at man rekrutterer ledere internt. Det giver troværdighed og respekt, at man er gået hele vejen fra fabriksgulv til toppost, anfører han.

»Og der er flere talenter på vej, der sidder i næste geled og kan overtage,« siger han, men vil ikke nævne navne.

Ifølge Flemming Ibsen er det også en gevinst, at de faglige ledere har gået i den hårde skole.

»Måske er den hårde skole lidt for lang og kunne afkortes med nogle år ved, at de kommer lige fra tillidsrepræsentantrollen ind i et forbundshus. Men det er klart, at der er så kompetente afløsere hele tiden, fordi de har lært det hele fra bunden og har en ballast med sig og ved, hvordan forhandlingssystemet fungerer lokalt.«

Begge forskere mener, at fagbevægelsen tackler generationsskifte på topposter rigtig flot. Som eksempel nævner de, at man i 3F skiftede gruppeformand for 3F Transport Orla Pedersen ud med den yngre Jan Villadsen i god tid inden overenskomstforhandlingerne i 2010.

»Orla var en gigant, der havde siddet mange år. Så kom Jan Villadsen til midt i en kritisk situation, men klarede det jo rigtig flot. Der sker en socialisering og opdragelse af de nye topforhandlere. Man er gode til at række stafetten videre, og derfor tror jeg godt, at man kan gennemføre et generationsskifte uden de store problemer. Også selv om man mister nogle faglige giganter over relativt få år,« siger Flemming Ibsen.

Lige så meget som han roser den sidemandsoplæring, der finder sted af nye faglige ledere, lige så meget kritiserer han, at fagbevægelsens top ikke er mere opmærksom på at få kvinder valgt på topposter.

Kun 3 ud af 18 forbundsformænd er i dag kvinder, og med både SL-formand Kirsten Nissen og Teknikernes formand Gita Grüning på vej på pension, er der kun én kvinde tilbage på de absolutte topposter. Og med al respekt for Dansk Artistforbunds formand Lena Brostrøm Dideriksen, så er det ikke med 1.500 medlemmer i ryggen, at man får mest magt i en bevægelse på knap en million medlemmer.

»Det vil være et kæmpe problem for fagbevægelsens image, hvis der ikke er kvinder med i toppen. Det handler om mangfoldighed, image og meget mere,« siger Flemming Ibsen og tilføjer, at medlemmer i kvindeforbund som SL, FOA og HK jo også bør tænke køn, når de stemmer på kongressen.