Fagbevægelsens top frygter for den danske model

Af Malene Eskildsen
| @GitteRedder

Efter to omdiskuterede domme fra EF-domstolen er en stribe LO-forbundsformænd bekymrede for den danske arbejdsmarkedsmodels fremtid. Flere formænd vurderer også, at dommene kan påvirke danske lønmodtagere, hvis de senere på året skal stemme om EU-forbehold.

KONFLIKTRET Der findes udvalgsrapporter om den danske aftalemodel i et europæisk perspektiv, der kun lige skimmes og dernæst arkiveres. Sådan kommer det helt sikkert ikke til at gå, når den såkaldte Laval-kommission i løbet af de næste uger præsenterer sin rapport.

Den rapport kommer ikke til at samle støv, men vil snarere få æselører, for fagbevægelsens topfolk venter spændt og utålmodigt på udspillet. Laval-kommissionens forslag til, hvilke initiativer der kan sikre, at den danske arbejdsmarkedsmodel er forenelig med EU-retten, vil blive nærlæst.

A4’s rundringning til forbundsformændene for de syv største LO-forbund viser, at formændene er bekymrede over EF-domstolens domme i Laval- og Rüffert-sagerne, der begrænser muligheden for at kræve overenskomstmæssig løn til østarbejdere på job i højtløns-Europa. Midt i deres nervøsitet over dommene sætter de faglige topfolk deres lid til, at Laval-kommissionen kan fremtrylle forslag, der både er politisk og juridisk holdbare.

Formand for HK/Danmark Kim Simonsen vurderer, at de seneste domme fra EF-domstolen ikke harmonerer med den danske model, hvor vi vil sikre ordentlige arbejdsvilkår og overholdelse af overenskomsterne.

»Det må vi prøve at gøre noget ved uden at gå på kompromis med de danske traditioner og aftalemodellen. Præcis det arbejde er Laval-udvalget i gang med nu. Hvis udvalget ikke kommer ordentligt ud af det, vil vi se flere virksomheder prøve at gøre det, som Laval har gjort. Og det vil blive opfattet negativt af de danske lønmodtagere,« siger Kim Simonsen.

Udvalg leder efter nøglen

Lige nu bevæger arbejdsmarkedets parter sig i et politisk tomrum, hvor det er svært at agere. Laval-dommen fra december 2007 og senest Rüffert-dommen fra april 2008 sætter den danske arbejdsmarkedsmodel under hårdt pres, fordi begge domme sår tvivl om retten til at kræve, at østarbejdere overholder overenskomstvilkårene. Med andre ord er der risiko for social dumping og også for, at den danske aftalemodel og konfliktret skrider i svinget.

På baggrund af de opsigtsvækkende EU-domme har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) nedsat et udvalg, der i daglig tale kaldes Laval-kommissionen. Med jurist og teaterchef for Det Kongelige Teater Michael Christiansen i spidsen skal udvalget analysere EF-domstolens afgørelser.

Det skal munde ud i forslag, der kan sikre, at den danske arbejdsmarkedsmodel er forenelig med EU-retten. Udover en række uvildige eksperter samt embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet deltager også LO og Dansk Arbejdsgiverforening i arbejdet. Michael Christiansen forventes at afsløre konturerne af en eventuel løsning, når han deltager i et offentligt møde om arbejdsretlige udfordringer i LO den 27. maj.

Laval-kommissionens medlemmer holder indtil da kortene tæt til kroppen. Hemmelighedskræmmeriet betyder, at forbundsformændene også udtaler sig med forsigtighed.

Men formand for Fagligt Fælles Forbund (3F) Poul Erik Skov Christensen erkender, at han er alarmeret over de to domme.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at hvis vi ikke får en løsning på de problemer, som dommene har skabt, vil det betyde, at nogle af vores faglige tillidsrepræsentanter vil være negative i deres anbefalinger til deres kolleger. Og jeg er nok også selv blevet lidt mere skeptisk over for EU,« siger Poul Erik Skov Christensen og understreger, at han ikke mener, at Danmark skal klare sig uden for EU, men det irriterer de ufaglærtes førstemand, at der sås tvivl om det velfungerende danske system.

Ifølge formand for Fag og Arbejde (FOA) Dennis Kristensen er dommene voldsomt ubehagelige:

»De to domme udtrykker en tendens, som ikke ligefrem er med til at gøre mig mere EU-positiv. For én ting er at skrive lønmodtagerrettigheder ind i traktaten med det her meget højtidelige præg. Noget andet er, hvordan den juridiske praksis er. Og det gør mig bekymret, at den ser ud, som den gør lige nu. Vi kan ikke bruge en traktatfæstet rettighed til ret meget, hvis den juridiske praksis er helt anderledes.«

Selv om alle formænd er kritiske over for dommene, får det ikke formændene for Metal, NNF, TIB og Socialpædagogernes Landsforbund til at vakle i deres positive holdning til EU.

Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal, erklærer, at dommene slet ikke har nogen indflydelse på hans holdning til EU.

»Det er tosset, at nogle kan drømme om at blande Lissabon-traktaten sammen med diskussionen om dommene fra EF-domstolen. Det er lige før, jeg vil gå så vidt som at kalde det skudt i hovedet,« siger Thorkild E. Jensen.

EU-forbeholdene i fare

Seks ud af syv forbundsformænd tror, at dommene kan påvirke lønmodtagernes holdning til EU-forbeholdene, som danskerne sandsynligvis skal stemme om inden udgangen af 2008. Blandt dem er 3F-formand Poul Erik Skov Christensen, der frygter, at en række faglige tillidsfolk meget aktivt vil koble dommene sammen med EU-forbeholdene. Og det ærgrer ham.

»Man bør holde det adskilt, men jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre, for når danskerne diskuterer EU, blander vi det hele sammen i en pærevælling. Så dommene kan godt skabe forvirring hos lønmodtagerne,« siger han.

Også FOA-formand Dennis Kristensen er helt overbevist om, at Laval- og Rüffert-dommene vil påvirke kommende folkeafstemninger.

»Det er vel også det, som har fået Anders Fogh Rasmussen til lynhurtigt at prøve at lægge diskussionen død blandt arbejdsmarkedets parter,« siger Dennis Kristensen og henviser til, at arbejdsgivere og fagbevægelse har sæde i Laval-kommissionen nedsat af regeringen.

Formand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen mener også, der er en risiko for, at nogle kritikere vil bruge dommene til at hetze mod EU i al almindelighed.

»Så er det klart, at nogle vil lade sig påvirke af det. Fra Metal vil vi forsøge at forklare dem, at det er en forkert galej at gå på. Det her er kompliceret, for man kan jo godt sige, at vi slet ikke vil have EU, men vil vi så have en landsby, hvor det er hjemlandsøkonomi det hele? Vi skal være fuldt og helt medlem af EU, fordi det giver os mulighed for høj beskæftigelse og høj levestandard,« siger Thorkild E. Jensen.

Til gengæld mener Arne Johansen, formand for Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB), ikke, at dommene vil påvirke danske lønmodtagere nævneværdigt op til en folkeafstemning om forbeholdene. Ud over det faglige netværk Fagligt Ansvar og flere af LO’s storbysektioner, der samlede underskrifter med krav om, at Danmark ikke godkendte Lissabon-traktaten, før konfliktretten var sikret, har Laval-dommen ikke fået tusinder af LO-medlemmer på barrikaderne.

»Det er en forholdsvis begrænset skare, der går op i de domme. Vi har modstandere, og Dansk Folkeparti vil sikkert udnytte dommene groft,« konstaterer Arne Johansen og tilføjer, at så må alle gode kræfter jo dæmme op for usaglige, politiske rævekager.

Og socialpædagogernes førstekvinde Kirsten Nissen tror også, at lønmodtagerne kan adskille tingene.

»Om man skal have euroen, har jo intet med Laval-dommen at gøre. Jeg tror godt, at danske lønmodtagere vil kunne gennemskue EU-modstandernes kampagne og se, at det er fornuftigt, at vi får forbeholdene væk,« siger Kirsten Nissen.

Flere forbundsformænd oplever, at der er sket et skred i EU i retning af, at den fri konkurrence og markedskræfterne vægtes højere end konfliktretten, og det er ikke noget, de bryder sig om.

Forbundsformand i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) Ole Wehlast er bekymret for, at man ikke kan få lov at bevare konfliktretten.

»Jeg kunne godt være enig med John Monks (formand for europæisk fagbevægelse, red.) i, at konfliktretten burde traktatfæstes. Det ville afgjort sende et rigtigt signal,« siger Ole Wehlast.

Også FOA-formand Dennis Kristensen vurderer, at der er en tendens i retning af, at lønmodtagernes rettigheder bliver slået af den fri bevægelighed og markedstanken.

»Det er bekymrende og antyder, hvad der kunne blive en ny vægtning i EU, som i den grad bør kalde på fagbevægelsens modstand,« siger Dennis Kristensen.

Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, er også på stikkerne i forhold til det, hun betegner som en »upassende« udvikling i forhold til arbejdsmarkedet.

Slå koldt vand i blodet

Men professor i arbejdsret på Københavns Universitet Jens Kristiansen mener, at forbundsformændene skal slå koldt vand i blodet. Han vurderer, at det er lidt for hurtigt på baggrund af nogle få domme at se konfliktretten og dermed den danske model for truet.

»Dommene er ikke specielt vendt mod konfliktretten eller mod de lande, som har et system som det danske. Domstolens hovedbudskab er, at de faglige organisationers konfliktret må afvejes i forhold til virksomhedernes ret til fri bevægelighed,« fastslår Jens Kristiansen.

Ifølge professoren kan man ikke i globaliseringens tidsalder forlange, at den danske model står som en urokkelig og ubevægelig kolos til evig tid.

»Der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedets parter har levet lidt en tornerose-tilværelse på det her punkt. Man har hidtil været heldig og ikke haft domme direkte rettet mod den særlige konfliktpraksis på det nordiske arbejdsmarked. Organisationerne har derfor lidt kunne lulle sig ind i en forestilling om, at konfliktretten var skærmet over for krav udefra,« siger Jens Kristiansen.