SYSTEMKRITIK

Fagbevægelsen: Svage ledige får ringe hjælp

Af | @IHoumark

Tusindvis af svage ledige spises af med ringe tilbud og køres rundt i systemet. Det vurderer fagbevægelsen, som nu spiller ud med forslag til forbedringer. Det er på høje tid, at systemet lever op til fine intentioner i reformerne af fleksjob og førtidspension, mener LO og FTF.

Der er brug for en bedre indsats for de dårligst stillede ledige, mener LO og FTF

Der er brug for en bedre indsats for de dårligst stillede ledige, mener LO og FTF

Foto: Jens Panduro/Polfoto

De dårligst stillede ledige skal have hjælp, der er skræddersyet netop til dem. Sådan er de fine intentioner i regeringens reformer af fleksjob og førtidspension. Men indtil videre er virkeligheden alt for ofte en anden for udsatte ledige. Kommunerne spiser dem tit af med ringe standardtilbud.

Den skarpe kritik kommer fra fagbevægelsens to store hovedorganisationer LO og FTF. Lederne i de to lønmodtagerorganisationer vil ikke se stiltiende på, at der gives ringe hjælp til de omkring 75.000 modtagere af kontanthjælp, som ud over arbejdsløshed døjer med andre problemer for eksempel psykisk sygdom eller misbrug.

Borgere med sammensatte problemer skal ikke bare tilbydes det hurtigste og billigste tilbud. Bente Sorgenfrey, formand, FTF

»Vi har brug for en langt bedre og bredere indsats for arbejdsløse, der har andre problemer end lige netop arbejdsløshed. Borgere med sammensatte problemer skal ikke bare tilbydes det hurtigste og billigste tilbud, som det desværre ofte sker i dag,« siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, og fortsætter:

»Der kan for eksempel være tale om, at en kommune nøjes med at sende en borger i alkoholafvænning, selv om det i virkeligheden er nødvendigt med flere indsatser. Eksempelvis udredning af psykisk lidelse, mere uddannelse og motion.«

For at gøre hjælpen til svage ledige bedre har LO og FTF lige sendt en række forslag til et udvalg af eksperter under ledelse af tidligere minister Carsten Koch. Udvalget, som er nedsat af regeringen, gransker for tiden gruppen af dårligt stillede arbejdsløse og skal næste år komme med anbefalinger til regeringen.

Revalidering giver gevinst

De to organisationer kommer med en række konkrete forslag til Carsten Koch-udvalget. Blandt andet er der et forslag om, at arbejdsløse i langt højere grad skal tilbydes revalidering. Det vil sige, at arbejdsløse tilbydes jobtræning eller uddannelse, så de får bedre chancer for igen at få et job trods af en arbejdsskade eller sygdom. Det kan for eksempel være en rygskadet blikkenslager, der omskoles til at kunne føre regnskaber.

Langt flere udsatte ledige skal have tilbud om at komme i revalidering, fastslår leder i LO-fagbevægelsen Ejner K. Holst.

»Erfaringen med revalidering er, at det er et af de allerbedste instrumenter til at få arbejdsskadede på ret køl igen og i gang med at arbejde med noget nyt. Derfor er det så ærgerligt, at lige netop revalidering er blevet voldsomt nedprioriteret gennem de seneste 10 år,« siger Ejner K. Holst.

Desværre er mange kommuner ikke parat til tage den sociale investering, som et forløb med revalidering er. Ejner K. Holst, LO-sekretær

Ifølge Jobindsats.dk var 7.716 mennesker i revalidering i august i år. For ti år siden - i august 2004 - var antallet 19.791. Det svarer til, at der nu er 61 procent færre i revalidering.

Den store nedgang i brugen af revalidering hænger sammen med, at for hver gang et jobcenter sender en arbejdsløs i revalidering, kan det belaste de offentlige kasser med store udgifter. Forskellen mellem at have en ledig på kontanthjælp og i revalidering kan være hundredetusinder af kroner.

»Desværre er mange kommuner ikke parat til at tage den sociale investering, som et forløb med revalidering er. Det virker som om, at kommunerne i mange tilfælde kun formår at tænke ét budgetår frem,« siger Ejner K. Holst, og fortsætter:

»Det er ærgerligt, for den investering kommunerne gør med revalidering, kommer ofte mange gange tilbage både til borgeren og samfundet.«

DA: Kæmpe problem

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man også optaget af de mennesker, der ud over at være ledige også har andre problemer at slås med. Det fortæller chefkonsulent Maria Bille Høeg.

»Det er dybt problematisk, at omkring en halv million borgere i den arbejdsdygtige alder med midlertidig eller permanent nedsat arbejdsevne ikke deltager på arbejdsmarkedet, men i stedet modtager offentlig forsørgelse,« skriver Maria Bille Høeg til A4, og fortsætter:

»Det er helt afgørende, at flere ikke-arbejdsmarkedsparate bliver klar til job. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen for denne gruppe borgere målrettes og effektiviseres.«

I DA er man altså enige med LO og FTF om behovet for en bedre indsats for de dårligst stillede ledige. Men i modsætning til LO og FTF vil DA på nuværende tidspunkt ikke komme med konkrete råd til Carsten Koch-udvalget.

»Da mange ikke-arbejdsmarkedsparate borgere har sammensatte problemer, er det nødvendigt at se indsatsen for gruppen i en helhed. Derfor ønsker DA ikke at forholde sig til forslag om isolerede elementer, som LO/FTF stiller,« skriver Maria Bille Høeg, og konkluderer:

»Udvalgsarbejdet giver mest mening, hvis man sammentænker den meget store, offentlige indsats, der i dag giver alt for ringe resultat.«

System gør ledige rundtossede

I sit brev til Carsten Koch-udvalget sætter LO- og FTF-fagbevægelsen fokus på en krumtap i reformerne af førtidspension og fleksjob. Det drejer sig om de såkaldte rehabiliteringsteam.

I hver kommune er der nu oprettet et rehabiliteringsteam, som består af ansatte fra kommunernes forskellige forvaltninger. I et team kan der blandt andre være en socialrådgiver, en jobkonsulent og en sundhedskoordinator. Gruppens mål er at lave en sammenhængende plan for ledige, der ud over ledighed døjer med for eksempel sygdom, misbrug eller alvorlige problemer i familien.

Desværre fungerer rehabiliteringsteamene langtfra altid efter hensigten. Det indtryk har formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau. Hun bakkes op af både en undersøgelse lavet blandt socialrådgivere og en analyse gennemført af instituttet mploy.

»Rehabiliteringsteam kan ikke træffe bindende beslutninger. Det betyder, at forvaltningerne i en kommune kan fortsætte med hver deres indsats uden at tage hensyn til, hvad der ifølge teamet overordnet set er bedst for den enkelte borger,« siger Majbrit Berlau og fortsætter:

»Det vil for eksempel sige, at en socialrådgiver fra familieafdelingen kan anbefale, at en mor tilbringer mere tid sammen med sine børn, men alligevel sender jobcentret moderen i nyttejob. Der er desværre fortsat mange eksempler på, at indsatser på den måde spænder ben for hinanden.«

Der kan være op til 10 planer for den samme borger, og hele 10-12 sagsbehandlere. Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

Hvis det står til Dansk Socialrådgiverforening skal indsatsen over for de svageste ledige foregå under mottoet: Én borger, én plan og én koordinerende sagsbehandler.

»Lige nu er det kun det med ’én borger’, der fungerer,« siger Majbrit Berlau tørt og fortsætter:

»Der kan være op til 10 planer for den samme borger, og hele 10-12 sagsbehandlere. Det gør borgerne forvirrede og utrygge, når den samme kommune sender dem i mange forskellige retninger. Og det er jo vel at mærke borgere, som i forvejen ofte har svært ved at overskue deres situation.«

Fagfolkene i rehabiliteringsteam arbejder langt fra altid i samme retning. Blandt andet fordi de tager afsæt i forskellige lovgivninger, konstaterer Majbrit Berlau.

Ekspert har gennemgået lovgivning

For at fremme det tværfaglige samarbejde, har LO og FTF fået en ekspert til at komme med forslag til, hvordan forskellige love kan ændres.  Eksperten er professor i klinisk socialmedicin og rehabilitering Claus Vinther Nielsen fra Aarhus Universitet.

»Det store problem i rehabiliteringsteam er at få folk fra forskellige fagområder til at arbejde tæt sammen på tværs af forskellige forvaltningskulturer. Mit indtryk er, at alle arbejder energisk på, at det skal ske, men der mangler vejledninger og lovgivning, som understøtter processen,« siger Claus Vinther Nielsen.

Han nævner som eksempel, at i sundhedsloven står der ikke noget om, at sygeplejersker og læger på sygehusene skal tale med patienterne om deres arbejdsliv.

»Kræftpatienter vil ofte gerne tale om, hvordan de kan fortsætte deres arbejdsliv. Men da der ikke står noget om det i sundhedsloven, tager personalet på sygehusene sjældent initiativ til det. Det gør, at sundhedskoordinatoren i rehabiliteringsteam ikke bliver klædt ordentligt på til at gå i dialog med eksempelvis jobkonsulenten,« fortæller Claus Vinther Nielsen.

Hensigter mangler opfølgning

Når LO og FTF efterlyser bedre hjælp til ledige på den yderste kant af arbejdsmarkedet, hænger det sammen med hele baggrunden for reformerne af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp.

»Da vi diskuterede reformerne med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, hørte jeg hende hele tiden sige, at når nu mange ledige får beskåret deres ydelser, er det uhyre vigtigt, at de til gengæld får bedre hjælp,« siger Bente Sorgenfrey, og fortsætter:

»Vi har i høj grad til gode at se hensigterne om bedre hjælp blive indfriet.«