Fagbevægelsen skal sætte dagsorden

Af Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand SID

Fagligt talt Hvis regeringen kan knægte fagbevægelsen, kan den også få kvalt den kritiske stemme. Derfor er det vigtigt, at LO på sin kongres tager stærke beslutninger, der kan sætte den politiske dagsorden.

24_02Fagbevægelsen i Danmark er en særdeles vigtig græsrodsorganisation i forhold til at samle befolkningen imod statsministerens inderste tanker – nemlig at få indført minimalstaten. Derfor er fagbevægelsen i disse år udsat for mange politiske angreb fra »de borgerlige«. Hvis de kan knægte fagbevægelsen, stoppes den kritiske stemme også. Se blot det seneste forslag om at fjerne portostøtten. Forslaget ser ud til at ramme meget ensidigt på de medier, der ikke blot »kopierer« de budskaberne fra reregeringens spindoktorer.

Regeringens økonomiske og moralske politik har spillet fallit. Vi har en statsminister, der måtte gå som skatteminister i 80'erne på grund af kreativ bogføring, samt en række nuværende ministre, der både har problemer med at orientere offentligheden korrekt og overholde landets lovgivning. Men det afholder ikke statsministeren fra at lancere sloganet »Noget for noget« – med tillægsbemærkninger om konsekvenser: Hvis den enkelte lønmodtager ikke lever op til sine forpligtigelser, så rammes han/hun på pengepungen.

Den borgerlige regering sætter stor pris på frihed – dog ikke aftalefriheden på arbejdsmarkedet.

Det viser blandt andet deltidsloven og forsøget på at gøre eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet ulovlige. Begge forslag blev solgt under devisen mere »valgfrihed« til den enkelte, en valgfrihed som reelt styrker arbejdsgiversiden og underminerer den beskyttelse og de rettigheder, som de kollektive overenskomster giver den enkelte.

Vi har en regering, som er enestående passiv, hvad udvikling af beskæftigelsen angår. At antallet af arbejdspladser er reduceret med cirka 50.000, og at indskrænkninger af virksomheder hører til dagens orden, anfægter ikke regeringen, for næste år bliver det nok bedre.

Vi siger, at velfærdssamfundet skal styrkes. Samtidig udhuler den velfærdssamfundets finansielle grundlag gennem det asociale skattestop og skattelettelser og holder kommunens økonomi i så stramme tøjler, at nedskæringer er uundgåelige.

Dertil kommer omfattende statslige besparelser, blandt andet på dagpengeområdet. Regeringen siger et, men gør noget andet.

Havde en socialdemokratisk ledet regering stået i en sump af fortielser og fordrejninger af kendsgerninger i de dimensioner, som den nuværende regering gør, så havde pressen for længst fundet »katastrofeoverskrifterne« frem. Hvilken anden regeringsleder ville have kunnet slippe så let fra at misinformere befolkningen i forbindelse med forudsætningerne for at deltage aktivt i krigen i Irak?

Derfor er det vigtigt, at vi på LO’s kongres får sat den politiske dagsorden. Når pressen og de såkaldte public service-kanaler i meget begrænset form lever op til sloganet om at sikre den offentlige debat gennem en fri og kritisk presse, er det vigtigt, at vi i forhold til vore medlemmer via stærke kongresbeslutninger sætter tingene ind i rette perspektiv. Et perspektiv, der kan styrke politisk debat og stillingtagen på vore arbejdspladser.

Af gode grunde ved jeg ikke, hvad LO-formand Hans Jensen vil komme ind på i beretningen, men jeg er overbevist om, at han vil markere meget skarp kritik af regeringen på de nævnte områder, og at vi alle på LO’s kongres kan stå sammen om denne kritik – og stå sammen i ønsket om at få Socialdemokraterne tilbage til regeringsmagten.