Fagbevægelsen skal bide erhvervslivet i haserne

Af Research: Peter G. H. Madsen

Fagbevægelsen gør for lidt for at fremme erhvervslivets samfundsmæssige ansvar. Det mener et flertal i A4’s erhvervspanel af tillidsfolk fra 24 af de største virksomheder i Danmark. Tillidsfolkene mener blandt andet, at fagforbundene har været for ufleksible i forhold til at indsluse svage medarbejdere på virksomheden.

Det er meget godt, at fagbevægelsens topfolk ved festlige lejligheder benytter sig af fraser som »det rummelige arbejdsmarked« og »virksomhedernes ansvar for samfundet«. Men i det reelle, praktiske arbejde gør fagbevægelsen selv ikke nok for at fremme udviklingen af erhvervslivets samfundsmæssige ansvar.

Det mener i hvert fald et flertal i Ugebrevet A4’s erhvervspanel, som består af tillidsfolk på store virksomheder og tilsammen repræsenterer næsten 64.000 lønmodtagere. 13 af de 24 tillidsfolk i panelet svarer nej til spørgsmålet: »Mener du, at fagbevægelsen indtil nu har deltaget aktivt nok i arbejdet med at fremme udviklingen af erhvervslivets samfundsmæssige ansvar?« Samtidig er alle i panelet enige om, at fagbevægelsen skal arbejde aktivt på det område.

Peter Madsen arbejder i Post Danmark og er fællestillidsrepræsentant for cirka 1.500 medarbejdere i postområde Nordjylland. Og han har i høj grad savnet fagbevægelsens røst i debatten om virksomhedernes samfundsmæssige ansvar:

»Presset på virksomhederne er stort set kun kommet fra politikerne, og fagbevægelsen får ikke rigtig sagt noget, så det kan høres. Jeg føler, at fagbevægelsen har malet sig op i et hjørne, fordi vi stort set kun har fokuseret på, at overenskomsterne ikke må blive undergravet. Og dermed har vi forsømt vores mulighed for at præge debatten offensivt. Fagbevægelsen bør i langt højere grad prøve at positionere sig på det her område.«

Peter Madsen får opbakning fra Niels Erik Olsen, der som fællestillidsrepræsentant repræsenterer mere end 5.500 specialarbejdere, teknikere, rengøringspersonale, laboranter og kontorpersonale på Novo Nordisk. Han mener, at både arbejdsgivere og fagbevægelsen har overladt for meget til myndighederne i stedet for selv at tage ansvar på virksomhederne. Fra fagbevægelsens side har han blandt andet savnet viljen til »at bøje reglerne lidt« for at skaffe plads til svage medarbejdere på særlige vilkår.

»Fagbevægelsen er ikke gået ind i en seriøs dialog om det her. De tænker alt for fagligt. Fagbevægelsen skal være en stærk interesseorganisation, men man skal altså huske at tænke menneskeligt og være fleksibel,« siger Niels Erik Olsen.

Sociale kapitler skal udbygges

LO-sekretær Marie-Louise Knuppert er ansvarlig for LO’s arbejde med virksomhedernes samfundsmæssige ansvar, som altså ifølge flertallet i erhvervspanelet hidtil ikke har været synligt nok. Og hun vil nu overveje, hvordan det kan gøres bedre.

»Vi skal tage det alvorligt, når tillidsfolkene fortæller os, at vi ikke klarer opgaven godt nok. Og derfor må vi tage en seriøs debat om, hvor vi skal sætte ind. Men en del af løsningen er helt sikkert at gøre de sociale kapitler i overenskomsterne konkrete helt ud på den enkelte arbejdsplads. Dermed kan vi både overholde overenskomsterne og skabe plads til medarbejdere, der ikke er fuldt arbejdsdygtige,« siger Marie-Louise Knuppert.

Som det også fremgår af faktaboksen her på siden, er erhvervslivets samfundsmæssige ansvar imidlertid også meget andet end blot at fastholde og rekruttere medarbejdere på særlige vilkår.  I øjeblikket deltager LO blandt andet gennem den europæiske fagbevægelse EFS i et såkaldt multi stakeholder forum med repræsentanter for både lønmodtagere, arbejdsgivere og interesseorganisationer på europæisk plan. Dette arbejde skal i løbet af 2004 munde ud i nogle anbefalinger til, hvad EU kan gøre for at fremme erhvervslivets samfundsmæssige ansvar generelt.

Herhjemme foregår dialogen med arbejdsgiverne kun på det uformelle plan, og Marie-Louise Knuppert åbner derfor også op for, at man kan lave en model som i Holland, hvor der er et officielt forum, som to gange om året diskuterer, hvor langt man er nået, og hvad der kan gøres yderligere.

Tilfredse med egne arbejdspladser

De fleste af deltagerne i erhvervspanelet er rimeligt tilfredse med den måde, deres egen arbejdsplads lever op til sit samfundsmæssige ansvar. Otte af deltagerne i erhvervspanelet mener, at deres arbejdsplads »i høj grad lever op til sit samfundsmæssige ansvar«, mens 15 mener, at virksomheden gør det »i nogen grad«. Kun en enkelt svarer, at hans egen arbejdsplads »i ringe grad lever op til sit samfundsmæssige ansvar«, og slet ingen svarer »nej – overhovedet ikke«.

Leo Frederiksen er ansat i Coop Danmark, hvor han er fællestillidsrepræsentant for de cirka 1.800 medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, der er ansat som blandt andet slagtere og bagere i Coop. Og Leo Frederiksen er godt tilfreds med Coops måde at forvalte sit samfundsmæssige ansvar. Han har for eksempel selv været involveret i et projekt, hvor Coop tog flygtninge og indvandrere i voksenlære som slagter eller bager. Coop stiller også krav om, at de varer, der sælges i virksomhedens supermarkeder landet over, skal være miljømæssigt forsvarligt fremstillede. Og der stilles også krav til arbejdsmiljøet hos leverandørerne.

»Foreløbig stiller vi mest krav til vores udenlandske handelspartnere, fordi det er der, de største problemer har været. Men i fremtiden kan man sagtens forestille sig, at vi også vil stille langt flere krav til vores danske samarbejdspartnere og leverandører. For eksempel i forhold til slagterierne, hvor alle vel stort set er klar over, at slagteriarbejdet ikke er særlig arbejdsmiljømæssigt forsvarligt,« siger Leo Frederiksen, der også er medarbejderrepræsentant i Coop Nordens bestyrelse.

Birthe Petersen er formand for personaleforeningen i Tryg Forsikring, der har cirka 1.100 medarbejdere. Og hun er også ganske godt tilfreds med Trygs indsats, specielt når det handler om at fastholde langtidssyge medarbejdere eller tilbyde arbejde på særlige vilkår til medarbejdere, der ikke længere kan klare et almindeligt job. Birthe Petersen har imidlertid også savnet fagbevægelsen i debatten, og hun peger på, at fagbevægelsen jo også kan gå foran ved selv at tage et ansvar som arbejdsgiver for de ansatte i bevægelsen.

»Vi skal selv gå foran ved at udvise et stort samfundsmæssigt ansvar i vores egen organisation. Hvis vi ikke har den basis i orden, kan vi ikke gå foran. Men hvis vi kommer i offensiven, kan det her blive en af fagbevægelsens nye vigtige varer på hylderne,« siger Birthe Petersen.