Fagbevægelsen raser over EU-angreb på arbejdsmiljø

Af | @GitteRedder

EU gambler med lønmodtagernes sikkerhed. Sådan lyder kritikken fra fagbevægelsen, der vil kæmpe hårdt imod et nyt EU-udspil. EU-kommissionen vil nemlig forsøge at skabe vækst for Europas små og mellemstore virksomheder ved at fjerne en bunke regler, der blandt andet værner om arbejdsmiljø. Venstre og erhvervslivet jubler, men Socialdemokraterne er bekymret over udspillet.

Foto: Illustration: Colourbox

ARBEJDSMARKED Færre regler for hvor meget maskinerne på møbelfabrikken må larme, eller hvor tunge sække bagersvenden må slæbe - og en mere afslappet omgang med kræftfremkaldende stoffer på mange arbejdspladser.

Det er ifølge fagbevægelsen konsekvensen af et nyt EU-udspil, som har til formål at forøge små og mellemstore virksomheders muligheder for at skabe vækst i Europa.

EU lægger op til at fjerne en tredjedel af alle administrative og reguleringsmæssige byrder for virksomheder, der har under 250 ansatte og en årlig omsætning under 375 millioner kroner. Derudover vil kommissionen fritage såkaldte mikrovirksomheder med færre end 10 medarbejdere og en omsætning under 15 millioner kroner for en række krav.

Reelt betyder det, at op til 99 procent af alle europæiske virksomheder kommer til at opleve færre regler og friere rammer omkring eksempelvis arbejdsmiljøregler, ansættelser af sæsonarbejdere og udstationeret arbejdskraft fra andre lande.

Kommissionen selv vurderer, at små og mellemstore virksomheder står for to tredjedele af beskæftigelsen i Europa, og »spiller en afgørende rolle for den økonomiske vækst«.

Problemet er bare, kritiserer dansk fagbevægelse, at EU vil lempe på en række områder, som til syvende og sidst forringer lønmodtagernes forhold på arbejdspladserne. Blandt andet skal virksomhederne ikke længere skrive de såkaldte arbejdspladsvurderinger, APV.

En dårlig idé af fjerne regler

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet professor Henning Jørgensen mener, at der er god grund til, at dansk fagbevægelse er oppe i det røde felt.

»Der er virkelig grund til at råbe vagt i gevær, hvis det, Kommissionen lægger op til, er renlivet deregulering. Det er en rigtig dårlig idé, fordi det risikerer at fjerne beskyttelsen for mange lønmodtagere,« siger han.

Hos landets største fagforbund, 3F, er forbundsformand Poul Erik Skov Christensen stærkt bekymret over kursen i EU-kommissionens udspil.  

»At undtage virksomheder med op til 250 ansatte fra en lang række regler med hensyn til sikkerhed, sundhed og social dumping er helt og aldeles uacceptabelt,« siger Poul Erik Skov Christensen.

I en usædvanlig hård tone lægger han i et høringssvar til den danske regering afstand til EU-udspillet.

»Samlet set finder 3F rapporten uantagelig og må opfordre til at forkaste Kommissionens rapport,« skriver Poul Erik Skov Christensen direkte.

»Vi vil modarbejde det udspil med næb og klør, både herhjemme og i Bruxelles. Det er et hovedrystende udspil, som vil undergrave forholdene på det danske arbejdsmarked. Og jeg har svært ved at tro på, at udspillet skulle have nogen chance for at blive godkendt i ministerråd, Europa-parlamentet og så videre,« fastslår han.  

Men formand for Europa-Kommissionen Josè Manuel Barroso er fast besluttet på at gennemføre dereguleringen for at skabe vækst. I hvert fald anbefalede han på et pressemøde i Bruxelles udspillet på det varmeste:

»De mindste virksomheder har en central rolle at spille i den økonomiske genopretning, men er samtidigt også de mest sårbare. For dem kan det være ti gange mere omkostningskrævende at følge reglerne end for store virksomheder. Vi ønsker derfor at række dem en hjælpende hånd og reducere deres regelbyrde mest muligt, således at deres vækstpotentiale kan frigøres fuldt ud til fordel for den europæiske økonomi," fastslår Barroso.  

Totalt ødelæggende for beskyttelse

LO-formand Harald Børsting har også fundet den spidse pen frem i sin vurdering af EU-udspillet. Selv om både 3F og LO støtter kampen imod unødigt bureaukrati i erhvervslivet, mener Harald Børsting, det er grundlæggende forkert at betragte arbejdsmiljø som en byrde for en virksomhed, når formålet i virkeligheden er at beskytte de ansattes helbred og undgå ulykker på arbejdspladsen.

»Det er forebyggelse i bedste forstand,« skriver LO-formanden i sit høringssvar og anbefaler, at Kommissionen udelader flere elementer i udspillet:

»De påtænkte initiativer fra Kommissionen kan være totalt ødelæggende for den nødvendige beskyttelse af medarbejderne på danske små og mellemstore virksomheder.«

Hos arbejdsgiverne modtages EU-Kommissionens udspil om færre regler og mindre bureaukrati med kyshånd. Ifølge EU bruger en stor virksomhed 1 euro (cirka 7,50 kroner) per ansat for at opfylde gældende regler, mens en mellemstor bruger 4 euro (cirka 30 kroner) og et lille firma helt op til 10 euro (75 kroner).

Administrerende direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov, er derfor enig med EU i, at livet for små og mellemstore virksomheder skal gøres lettere end i dag.

Hvis man ser bort fra den aktuelle krise, og dermed erhvervslivets problemer med at skaffe kapital, er det ifølge Jens Klarskov ofte administration og regler, som får de mindre virksomheder til at »knække nakken« – selv om han ikke bryder sig om, at medarbejdere bliver syge af at gå på arbejde.

»Hvis vi kunne bibeholde den samme beskyttelse af de ansatte, som vi kender i dag, men samtidig lette papirarbejdet og fjerne ringbindene, har jeg ikke noget problem med forslaget,« siger han, men Jens Klarskov erkender, at det forgæves har været forsøgt flere gange at forenkle regler og love. Eksempelvis under den borgerlige regering i 00’erne.

»Det er en ekstremt vanskelig opgave at afbureaukratisere, det er klart – men man skal bare huske, at hvis vi giver op, vil erhvervslivet sande til,« siger Jens Klarskov.

Forkert målestok

Hos Bygge- og Anlægskartellet, BAT, slår sekretariatsleder Gunde Odgaard syv kors for sig, når han hører tale om EU-udspillet:

»Hvis EU får held med det her, skal virksomhederne jo slet ikke regulere. De undtager direktiverne om ergonomi – der handler om løft og de undtager cancerdirektivet, udstationerings- og sæsonarbejderdirektivet. Det andet er, at de virksomheder, som altid har styr på arbejdsmiljø, typisk er større virksomheder, hvorimod mange små virksomheder hænger i nødbremsen. Så når du ser på arbejdsmiljø som en byrde, er det en forkert målestok. Du skal for helvede ikke se på, hvor meget det koster at overholde reglerne, men på om folk får kræft, kommer til skade eller bliver nedslidt,« raser Gunde Odgaard.

Ifølge ekspert i arbejdsmiljø fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø professor Peter Hasle er der da også en bekymrende tendens i udspillet: Arbejdsmiljøet er nemlig typisk værst i små virksomheder.

»Fordi der kun er lederen, eksempelvis en tømrermester, som skal tage sig af alt. Drive virksomheden, skaffe ordrer, købe materialer, planlægge arbejdet og udskrive fakturaer. Og så skal han også vide noget om arbejdsmiljøet og gøre noget ved det. Det er klart, at det efterlader ikke mange ressourcer til arbejdsmiljøet,« siger Peter Hasle.

Hvis man lægger dette sammen med, at borgere udenfor EU får lettere adgang til det europæiske arbejdsmarked, og at små virksomheder får flere frihedsgrader og nul forpligtelser til at gennemføre skriftlige ’Arbejdspladsvurderinger’ - de såkaldte APV’er - vurderer Henning Jørgensen, at der er stor risiko for, at social dumping vil blive forværret.

Peter Hasle er ikke umiddelbart bekymret over ordlyden i EU-rapporten, men fordi teksten er formuleret blødt og inkluderende, kan man frygte, det reelt er tågesnak, der eksempelvis dækker over, at virksomhedernes grænser for omgang med kemiske stoffer lempes.

»Så får vi forskellige regler for, hvor meget man må løfte, for støj og så videre, afhængigt af om man er i en stor eller mindre virksomhed,« siger Peter Hasle.

Den forkerte vej

Også Henning Jørgensen forudser et opdelt arbejdsmarked med væsentligt dårligere arbejdsforhold på de mindre virksomheder end på store virksomheder. Og hovedpointen – at EU’s virksomheder bliver mere konkurrencedygtige – tror han ikke på.

»Jeg tror ikke en dyt på, vi bliver mere konkurrencedygtige ved at fjerne en række fornuftige regler. Europa kan ikke konkurrere ved at nedtone tryghedselementet. Tværtimod skal vi skabe europæisk konkurrencekraft ved at have en sammenhæng mellem en dygtig og mobil arbejdsstyrke, der samtidig har tryghed til at levere en effektiv arbejdsindsats. Det er den forkerte vej at gå for EU,« vurderer Henning Jørgensen.

Kommissionens udspil er allerede blevet præsenteret og godkendt af EU’s stats- og regeringschefer på topmødet i Bruxelles i begyndelsen af december.  

Her var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til stede, men da den officielle dagsorden ellers handlede om EU-pagten og Europas gældskrise, er spørgsmålet, hvad Danmark i dag har forpligtet sig til.

»Stats- og regeringscheferne har formodentlig fået dele af rapporten læst op: Kan Kommissionen gå videre med det her? Og så har man ikke diskuteret indholdet substantielt. På den måde er det formentlig mere gledet ind i topmødets konklusioner, mere end det er taget ind. Min klare fornemmelse er, at man havde lidt andet at tænke på den dag,« siger Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel, der vurderer, at der stadig er lang vej til udspillet bliver til virkelighed.

»Vi er meget langt fra at se en katastrofe, men lad os bare tænde advarselslamperne og sige fra nu. Det kan nok ikke siges mere klart end: Fair nok, at EU vil lette administrative byrder, vi gør, hvad vi kan for at hjælpe, men det må ikke blive på bekostning af lønmodtagernes rettigheder og sikkerhed,« fastslår Jens Joel.

Venstres arbejdsmarkedsfører, Ulla Tørnæs, synes overordnet set, det er helt fornuftigt, at EU vil kigge på erhvervslivets regeljungle:

»Men vi vil ikke være med til at forringe arbejdsmiljølovgivningen. Når det er sagt, tror jeg, at man godt kan prøve at gennemgå hele området med en tættekam for at undgå overflødig regulering. Fordi meget af det, der reguleres ned i mindste detalje – og dermed både kontrolleres, men som der også bruges bureaukrati på at kontrollere - er jo noget, virksomhederne gør alligevel.«

Til det konservative højreben

Men Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Ane Halsboe-Larsen tager ikke så let på det og udtrykker voldsom bekymring for, at forslagene bliver ført ud i livet.

»Der er en stor risiko for, at man fjerner alt det, som sikrer lønmodtagerne ordentlige arbejdsvilkår, og som vi politisk og i fagbevægelsen har knoklet for i årtier. I mine øjne er det her et forslag, der ligger perfekt til de konservative kræfters højreben i Europa, og vi vil selvfølgelig rejse vores kritik og bekymring, hvor det er nødvendigt,« siger hun.

Ifølge Ane Halsboe-Larsen er den danske regeringstop også alarmeret over kommissionens udspil.

»Både Europaministeren og beskæftigelsesministeren er meget opmærksomme på problemet, og det er statsministeren også,« fastslår den socialdemokratiske ordfører. 

Også europæisk fagbevægelses paraplyorganisation, EFS, er gået på barrikaderne for at protestere over udspillet. Generalsekretæren for EFS, Bernadette Ségol, mener, at det vil være et angreb på den europæiske sociale model og lægge pres på lønmodtagernes rettigheder, hvis de små og mellemstore virksomheder holdes udenfor fremtidige arbejdsmarkedsregler.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) fastslår via sin presserådgiver overfor Ugebrevet A4, at der er tale om en rapport fra kommissionen og ikke et forslag til en konkret retsakt.

»Regeringen lægger vægt på, at de administrative byrder kun vil blive reduceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de grundlæggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen,« fastslår ministeren.

Hvis rapporten fører til, at kommissionen fremsætter et konkret forslag om undtagelser af mikrovirksomheder, skal det behandles politisk herhjemme med fuld inddragelse af Folketinget, understreger Ole Sohn.