Fagbevægelsen må overveje lov om mindsteløn

Af Jens Peter Houe

Problemerne med underbetalte østarbejdere skal løses, og det indebærer blandt andet, at fagbevægelsen må droppe sin automatiske modstand mod en lovbestemt mindsteløn, mener Ole Pedersen, formand for 3F Nordøstsjælland. Vi har spurgt ham, om en mindsteløn ikke bare vil undergrave den danske model og fagforeningerne.

HELLIG KO Du har brudt et tabu i dansk fagbevægelse og udtalt, at fagbevægelsen bør overveje at støtte en lov om mindsteløn, når østaftalen, der regulerer trafikken af arbejdskraft fra Østeuropa, udløber om 10 måneder. Men risikerer du dermed ikke at undergrave den danske aftalemodel og overflødiggøre fagforeningerne og de kollektive overenskomster?

»Når østaftalen udløber, og det vælter ind med folk fra andre lande, er vi nødt til at finde en løsning, så danske løn- og arbejdsforhold sikres. Jeg ved ikke, om en mindsteløn er den endelige løsning, men vi er nødt til at finde en løsning snarest. Vi må afveje det her på en vægtskål og se på, hvilke fordele og ulemper en lov om mindsteløn vil medføre. Det går ikke, at vi endnu engang bliver taget på sengen, ligesom vi har set det med EU’s tidligere domme og direktiver. For hvad er scenariet, hvis vi ikke diskuterer det her nu? Fagbevægelsen må droppe de sædvanlige automatreaktioner.«

Erfaringerne fra andre lande, hvor politikerne har indført en lov om mindsteløn, er ikke gode. Her bliver mindstelønnen til maksimumløn. Er det ikke en farlig glidebane at bevæge sig ud på, hvor arbejdsgiverne aldrig kommer til at betale mere end den lovbefalede mindsteløn?

»Der er en risiko, men de problemer skyldes ikke nødvendigvis mindstelønnen. Det kan også være selve strukturen på arbejdsmarkedet. Men når eksempelvis en professor i selskabsret (Erik Werlauff fra Aalborg Universitet, red.) siger, at en lovbestemt mindsteløn er det eneste effektive og EU-holdbare middel mod udnyttelse af billig, udenlandsk arbejdskraft, må vi tage det alvorligt og er nødt til at diskutere forslaget. For sådan som mønsteret har været de seneste 10 år, har vi haft utroligt svært ved at dæmme op for den underbetaling og det snyd, der foregår blandt udenlandske firmaer. Nu står vi i en situation, hvor det hele snart bliver givet fri, og så er vi nødt til at diskutere alle muligheder – inklusiv mindsteløn.«

Men risikerer vi ikke at få et arbejdsmarked med A- og B-overenskomster, hvor udenlandske arbejdere kun er dækket af en discountoverenskomst?

»Vi har jo allerede i dag A og B-overenskomster, når EU tillader, at der arbejdes efter polske overenskomster i Danmark. Derudover har vi store problemer med virksomheder, som etablerer sig i Danmark uden at være dækket af nogen som helst overenskomst, og så kan det jo næsten ikke blive værre. Men det, jeg i bund grund mener, er, at vi skal finde nogle værktøjer, som kan forhindre, at det danske arbejdsmarked undermineres fuldstændigt. Når politikerne lukker øjnene, og når fagbevægelsens sædvanlige metoder ikke rigtig virker længere, er vi nødt til at diskutere det her.«

Men har de udenlandske arbejdere ikke selv et ansvar for at melde sig ind i fagforeningen og kræve en ordentlig løn. Hvorfor skal vi have en særlig lovgivning, der hjælper dem?

»Jeg mener slet ikke, at en lov om mindsteløn skal erstatte, at de udenlandske arbejdere melder sig ind i fagforeningen. Men jo, de udenlandske arbejdere har helt klart selv et ansvar for at melde sig ind. I starten syntes alle jo, at østarbejderne var uskyldige udefrakommende, som intet vidste om det danske arbejdsmarked. Men nu er de kommet her i 10 år, og de ved udmærket, at der findes fagforeninger og overenskomster. Så er det altså på tide, de melder sig ind. Når vi kræver ordentlige løn- og arbejdsforhold for de udenlandske arbejdere, er det jo ikke kun for deres blå øjnes skyld, men for at sikre, at vores medlemmers løn- og arbejdsforhold ikke bliver undermineret.