Fagbevægelsen indtager Facebook

Af

Flere og flere LO-forbund finder i jagten på mere synlighed vej til Facebooks stadigt mere ­populære netværksside på internettet. Udviklingen er naturlig, men rummer også faldgruber, advarer ekspert.

NYE VENNER Ligesom statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Helle Thorning-Schmidt (S), Villy Søvndal (SF) og godt en halv million andre danskere, har mange LO-forbund også fundet vej til den sociale netværksside Facebook, der i det seneste år har været en af de mest populære sider på internettet.

For novicer ud i internettet og sociale netværkssider kan det måske virke underligt. Hvad skal fagbevægelsen på et virtuelt netværk, der blev startet for at hjælpe kærlighedshungrende studerende på det amerikanske eliteuniversitet Harvard til hurtigere at skabe kontant til hinanden?

Imidlertid er det helt naturligt, at fagbevægelsen nu også er blevet smittet af Facebook-feberen, mener adjunkt ved Aarhus Universitet Jakob Linaa Jensen, der forsker i brugen og udviklingen af internettet.

»Facebook er det hippe medie lige nu. Ligesom man før tænkte, at man skulle lave en avis- annonce, hvis man ville gøre opmærksom på sig selv, tænker man nu, at man skal lave en profil på Facebook,« siger han.

En hurtig søgning på Facebooks side viser da også, at flere og flere LO-forbund forsøger sig med en profil. Her kan medlemmer og andre læse om, hvad forbundet netop nu har gang i, og se billeder og videoer og diskutere alt fra sidste uges fest eller ungdomstræf til planlægningen af den næste strejke.

Baseret på antallet af medlemmer har LO-ungdom været mest succesfuld med at få venner og skabe et netværk på Facebook. I dag har netværket cirka 250 medlemmer. Næststørst er Facebook-gruppen for ungdomsafdelingen i Fag og Arbejde (FOA), der rundt regnet har 100 medlemmer. Herefter følger Fagligt Fælles Forbund (3F) og Dansk Metal Ungdoms grupper på Facebook.

Tronende over alle er dog de tværfaglige netværk, som eksempelvis »Os imod de gule ...«, »Konflikt Supporters« og »Jobpatruljen«. Tilsammen har de langt over 1.000 medlemmer, hvilket dog i Facebook sammenhænge stadig er meget beskedent. Til sammenligning kan nævnes, at netværket »Folk, der går med kniv er idioter«, som blev oprettet i frustration mod knivstikkerier i nattelivet, har mere end 100.000 medlemmer.

Facebook er stedet for de unge

Men hvorfor er det, at fagbevægelsen nu har kastet sig over Facebook? Spørger man personerne bag fagforeningernes profiler på netværkssiden, så handler det først og fremmest om at søge de unge på deres hjemmebane.

»Det er her, de unge er. Både medlemmer og ikke-medlemmer. De bruger stedet til at holde kontakt med deres venner og få informationer, så selvfølgelig skal vi også være der,« siger Rachid Mani, der er ungdomskonsulent i forbundet Træ-Industri-Byg (TIB).

Samme holdning har lærlingeformand i Dansk Metal Rune Albertsen:

»Der står ufatteligt mange gode ting på vores forbunds hjemmesider, men de er jo ikke nemme at finde rundt på. For mange unge er det lettere at finde informationer på Facebook, som de kender ud og ind.«

For Rune Albertsen handler det dog også om, at Facebook er let og billigt at bruge. Han bruger ikke en krone og højest en time om ugen på at servicere det succesfulde netværk »Os imod de gule …«, der skal samle folk imod eksempelvis Kristelig Fagbevægelse og Det Faglige Hus.

Eftersynet af »Os imod de gule …« går blandt andet ud på at poste nye billeder, videoer og nyheder i netværket. Blandt andet skriver Rune Albertsen hver søndag et nyhedsbrev om, hvad der er sket i den forløbne uge.

»Egentlig synes jeg, at nyhederne er der i forvejen. De kommer bare ikke der, hvor de unge færdes,« siger Rune Albertsen.

Facebook kan give problemer

Fagbevægelsens indtog på Facebook er dog ikke uden faldgruber, mener forsker i internettet ­Jakob Linaa Jensen.

For det første mener han, at fagbevægelsen ligesom mange andre politiske organisationer befinder sig i farezonen for at bryde de grundlæggende regler for netværket.

»Begynder man at bruge Facebook til at reklamere for politiske eller faglige organisationer, så får man et problem. I Facebooks regelsæt står der klart og tydeligt, at man ikke må reklamere. Det skal man selvfølgelig betale for,« siger han.

Endnu har det dog ikke voldt de store problemer, fortæller ungdomskonsulent Rachid Mani:

»TIB Ungdoms gruppe informerer om aktiviteter og arrangementer, som også findes på vores hjemmeside. Vi er ikke blevet bedt om at betale. Og vi har absolut ingen intentioner om at købe bannerreklamer på Facebooks hjemmeside, da vores målgruppe er specifik og relativt koncentreret.«

Der er dog også et mere fundamentalt problem, mener Jakob Linaa Jensen.

»Det handler om autencitet og troværdighed. Facebook er i udgangspunktet et fællesskab mellem venner. Det er langt fra sikkert, at alle unge er begejstrede for, at fagbevægelsen nu kaster sig over deres domæner,« siger han.

Som et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, fremhæver Jakob Linaa Jensen de spæde skridt ud i cyberspace, som den tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft tog i et forgæves forsøg på at tækkes de unge vælgere.

»Det var fuldstændig patetisk. Opbygger man ikke et brand og en troværdighed, der er passer, så giver det bagslag. Unge er verdensmestre i at dekode budskaber i medierne,« siger han.

Reklamemanden Frederik Preisler, der er direktør i bureauet Propaganda McCann, er også langtfra overbevist om, at fagbevægelsen nødvendigvis gør ret i at omfavne de nye medier.

»Hvis man bare vil derhen, hvor de unge er, så er der stor fare for, at man først og fremmest kommer til at udstille sin egen desperation og hjælpeløshed,« siger Frederik Preisler.

Kernen til succes er i hans øjne derfor, at fagbevægelsen først finder frem til og forklarer, hvorfor de unge skal beskæftige sig med fagbevægelsen, dens værdier og budskaber.

Indtil videre ser det dog ikke ud til, at fagbevægelsens profiler på Facebook har kastet noget negativt af sig. I modsætning til udviklingen i antallet af medlemmer hos LO-forbundene, så får fagbevægelsen dagligt flere venner på Facebook. Tilmed er mange af disse hidtil ukendte ansigter i fagligt regi.

Ungdomskonsulent i FOA Ane Stær Nielsen, der har været med til at oprette flere netværk på Facebook, mener også, at kritikken er skudt over målet.

»Jeg har absolut ikke oplevet noget negativt, hverken fra medlemmer eller andre. Man skal være de steder, hvor medlemmerne er. Og det er altså på Facebook, at mange af de unge medlemmer er«