Fagbevægelsen holder lav profil om EU-forbehold

Af Research: Malene Eskildsen
| @GitteRedder

De største LO-forbund vil holde sig i baggrunden, når danskerne skal til folkeafstemning om EU-forbeholdene. Selv om de fleste forbundsformænd selv hælder til at afskaffe forbeholdene, vil LO-forbundene ikke bruge mange ressourcer på at overbevise medlemmerne. Det hænger ifølge arbejdsmarkedsforsker sammen med splittelse og usikkerhed blandt lønmodtagerne i forhold til EU. Hvorfor risikere et nederlag, når man ikke behøver deltage i kampen?

DEN VARME GRØD Når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i løbet af sensommeren eller efteråret udskriver folkeafstemning om et eller flere af de fire EU-forbehold, skal han ikke forvente den store hjælp fra LO-fagbevægelsen til at hive en politisk sejr og en afskaffelse af forbeholdene hjem.

De fleste LO-forbund går nemlig på listefødder, når det gælder EU-forbeholdene, og Danmarks tre største fagforbund Fagligt Fælles Forbund (3F), HK/Danmark og Fag og Arbejde (FOA) med 875.000 medlemmer tilsammen har ingen planer om hverken kampagner eller klare anbefalinger til lønmodtagerne om, hvad de skal stemme.

En rundspørge, som Ugebrevet A4 har foretaget til forbundsformænd for syv af de største LO-forbund, afslører, at fagbevægelsens top har svært ved at finde deres egne ben, når det handler om EU-forbeholdene. Dels er der splittelse internt i store LO-forbund som 3F og FOA om holdningen til EU, og dels har forbundsformændene vidt forskellige tilgange til, hvordan de vil agere forud for en folkeafstemning.

Kun Dansk Metal med forbundsformand Thorkild E. Jensen i spidsen toner rent flag og vil decideret anbefale de 130.000 medlemmer at stemme ja til at aflive de fire forbehold.

»Vi har den meget klare holdning, at Danmark skal være fuldgyldigt medlem af EU. Derfor skal vi af med forbeholdene. Vi vil anbefale vores medlemmer at sætte sig godt ind i sagerne, men i øvrigt stemme for et fuldt medlemskab af EU,« siger Thorkild E. Jensen.

I venteposition

I de fleste LO-forbund har hovedbestyrelserne stadig ikke drøftet, hvilken officiel holdning forbundet skal have i forbindelse med en kommende folkeafstemning om forbeholdene. Men flertallet af forbundsformænd forventer, at deres forbund vil have en officiel politik, der peger i retning af, at forbeholdene skal afskaffes.

Danmarks største fagforbund 3F med cirka 340.000 medlemmer har historisk set været delt i EU-spørgsmål og altid haft et meget stærkt mindretal, der erklærer sig som indædte modstandere af EU-samarbejdet. På grund af splittelsen i baglandet er forbundsformand Poul Erik Skov Christensen yderst forsigtig, når han udtaler sig. Men han lægger ikke skjul på, at hovedbestyrelsen meget snart, og helst inden statsministeren udskriver folkeafstemning, skal drøfte forbundets holdning til EU-forbeholdene.

»Vi har planer om at indtage en holdning,« lyder det fra Poul Erik Skov Christensen, der ikke vil udtale sig om, hvad han mener, at forbundet bør mene. Men flere kilder fra 3F vurderer over for Ugebrevet A4, at der i dag godt kan samles flertal i hovedbestyrelsen for, at 3F skal anbefale at skrotte EU-forbeholdene.

I HK/Danmark skal hovedbestyrelsen snart revidere deres holdning til EU-forbeholdene. Efterhånden er de fire EU-undtagelser 15 år gamle, og ifølge forbundsformand Kim Simonsen er det på høje tid at drøfte forbeholdene i et nutidigt og fremtidigt fagligt og politisk perspektiv.

»Inden vi har drøftet det i hovedbestyrelsen, har HK ingen officiel holdning. Men i forbindelse med en folkeafstemning vil vi oplyse vores medlemmer om konsekvenserne af forbeholdene i forhold til de faglige relationer,« siger Kim Simonsen.

Men HK vil ikke gå aktivt ud og anbefale butiksassistenter, laboranter og kontoransatte, om de skal stemme ja eller nej.

»HK har altid ment noget op til en afstemning, men der er forskel på at mene noget og på at sige, hvad medlemmerne skal stemme. Vi vil nok også lave noget materiale, der går i retning af det ene eller det andet. Men det med at sætte krydset kan fok godt selv finde ud af,« siger Kim Simonsen og tilføjer, at medlemmerne nok vil kunne se, hvad han selv stemmer som formand. Nemlig ja til at begrave forbeholdene og komme videre med EU-samarbejdet.

FOA tager ikke stilling

Også i Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) har forbundsformand Arne Johansen den holdning, at forbeholdene skal væk.

»Hvis man er med i EU, skal man også på sigt have forbeholdene væk. Enten er man med, eller også er man ikke med. Så jeg tror helt sikkert, at vi vil have en mening om det, når der kommer en folkeafstemning,« siger Arne Johansen.

I Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) har forbundsformand Ole Wehlast lagt op til, at forbeholdene skal afskaffes, og han forventer at få opbakning i hovedbestyrelsen senere på året til den holdning.

Også socialpædagogernes formand Kirsten Nissen går personligt ind for, at EU-forbeholdene skal væk så hurtigt som muligt, men hun understreger, at hovedbestyrelsen ikke har drøftet spørgsmålet endnu, og derfor har forbundet ingen officiel politik på nuværende tidspunkt.

Som det eneste af de adspurgte LO-forbund har FOA ingen planer om at have en officiel holdning til EU-forbeholdene.

»Vi prøver at begrænse os til at tage beslutninger, som kan henføres enten til arbejdslivet, arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet. Der vil EU-forbeholdene nok ikke være noget, som vi skal fastlægge en egentlig forbundsholdning til,« siger Dennis Kristensen.

FOA-formanden lægger ikke skjul på, at der internt i forbundet er meget delte meninger om EU-samarbejdet. Og Dennis Kristensens egen skepsis over for samarbejdet er også blevet større efter den omstridte Laval-dom, der begrænser muligheden for at kræve overenskomstmæssig løn til østarbejdere på job i højtløns-Europa. Dennis Kristensen hører til den store gruppe af forbundsformænd, der tror, at Laval-dommen kan påvirke lønmodtagernes holdning til EU-forbeholdene i negativ retning.

Lav profil og lavt budget

Men en ting er, at mange LO-forbund mener, at forbeholdene én gang for alle skal afskaffes. En helt anden ting er at gå aktivt ud og anbefale danskerne at stemme ja. Det kan de færreste forbundsformænd i dag forestille sig, at de vil gøre.

EU er langt væk fra arbejdsmarkedet og arbejdsliv, og samtidig er LO-forbundene økonomisk pressede på grund af medlemsflugt og faldende kontingentindtægter. På de trængte budgetter er der simpelt hen ikke råd til at prioritere en EU-kampagne, som mange LO-medlemmer oven i købet vil blive provokeret af. Mange lønmodtagere er nemlig modstandere af EU, og derfor er det yderst følsomt for LO-toppen at bruge penge på en kontroversiel kampagne.

En meningsmåling i LO’s internationale nyhedsbrev Kontrast i april 2008, viser, at et flertal af LO-medlemmerne ville stemme nej til euroen og nej til statsborgerskabet. Til gengæld er et lille flertal af LO-medlemmerne parate til at afskaffe det retlige forbehold samt forbeholdet om fælles forsvarspolitik. Undersøgelsen viser også, at hvis de fire forbehold sendes til en samlet afstemning, og LO-medlemmerne kun må sætte et enkelt kryds, bliver det et nej.

Den udtalte EU-modstand i baglandet betyder, at de fleste forbundsformænd foretrækker oplysning til tillidsrepræsentanter og medlemmer i interne blade frem for kostbare kampagner.

Kun Dansk Metal erklærer, at forbundet vil bruge penge på en kampagne om forbeholdene, men formand Thorkild E. Jensen understreger, at »det ikke bliver voldsomt mange penge«. Ole Wehlast fra NNF vil ikke udelukke, at forbundet vil bruge penge på en EU-kampagne, og heller ikke Arne Johansen fra TIB vil afvise, at der bliver sat penge af til EU-oplysning.

»Men det bliver ikke så stort anlagt,« siger Arne Johansen.

Ikke støttepædagog for Fogh

Summa summarum vil bidragene fra LO-forbundene til en kampagne være ubetydelige og fagbevægelsen stort set usynlig, når danskerne skal afgøre EU-forbeholdenes skæbne.

Lederen af Center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, professor Per Kongshøj Madsen, vurderer, at LO-toppens lave profil i diskussionen om EU-forbeholdene hænger nøje sammen med den udbredte EU-skepsis blandt lønmodtagere. Det skaber en berøringsangst i LO-toppen for at bruge kræfter og penge på en upopulær kampagne.

»Beslutningen om ikke at kaste sig ud i store og dyre kampagner afspejler den splittelse, der formodentlig er i medlemsskaren. Blandt lønmodtagere er der både stor usikkerhed og modstand, når det gælder EU-forbeholdene,« fastslår Per Kongshøj Madsen.

I en sag, hvor medlemmerne er så forholdsvis usikre, er det ifølge Per Kongshøj Madsen forståeligt, at der ikke satses stort, når der for fagbevægelsens top er en indbygget risiko for at lide et nederlag, hvis LO-medlemmerne stemmer nej:

»Gevinsten er også lille, for forbeholdene spiller en begrænset rolle for de fleste danskere. Forbeholdene optager statsministeren og politikere, men det er nok ikke debatten for og imod det retlige forbehold og euroen, der fylder i den daglige snak på arbejdspladsen. Derfor vurderer de faglige ledere, at det er klogest at holde en nogenlunde lav profil og koncentrere kræfterne omkring overenskomster og arbejdsmiljø.«

Professoren vil ikke vurdere, om statsministeren får endnu sværere ved at hive et ja til afskaffelse af forbeholdene hjem, når fagbevægelsen ikke kaster sig fuldt og helt ind i kampen.

»Men fagbevægelsens ledere er jo heller ikke sat i verden for at være støttepædagoger for Fogh,« siger Per Kongshøj Madsen og tilføjer, at den danske model ikke umiddelbart påvirkes af de fire forbehold.