Fagbevægelsen halter efter IT-udviklingen

Af | @JanBirkemose

Flotte hjemmesider skjuler fundamentale mangler i fagbevægelsens brug af IT. Det store flertal af forbund og a-kasser aner ikke, hvad medlemmerne ønsker at bruge nettet til, og selv helt banal medlemsregistrering halter langt bagefter.

Selv om fagbevægelsen igennem de seneste ti år har investeret enorme beløb i IT, lader teknikken stadig meget tilbage at ønske. Det går hårdt ud over serviceringen af medlemmerne og satsningen på at rekruttere hårdt tiltrængte nye medlemmer. I dag er det for eksempel i hver anden fagforening umuligt at melde sig ind over nettet. Og fagbevægelsen går også glip af vigtig viden om medlemmerne, fordi hjemmesider og IT-teknik ikke udvikles hurtigt nok.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som rådgivningsfirmaet PLS Rambøll har valgt at give titlen »Når viden er guld«. Undersøgelsen har set på, hvordan IT-teknikken i 25 a-kasser og 48 fagforbund kan understøtte fremtidens konkurrence om medlemmerne. Og hvis tæt kontakt og service bliver vigtige i den sammenhæng, ser det sort ud.

citationstegnMedlemmerne er individualister og vil behandles som sådan. Derfor har det stor betydning, at man kan registrere de specielle ønsker, krav og behov. Poul Juel Lauridsen, IT-chef i PLS Rambøll

Gennemgangen af de mange organisationer viser nemlig, at 80 procent af a-kasserne og forbundene ikke har nogen håndfast viden om, hvad medlemmerne ønsker at bruge hjemmesiderne til. Omvendt vurderer hvert andet fagforbund, at deres medlemmer heller ikke aner, hvad deres forbund generelt kan tilbyde dem over nettet.

Samtidig viser det sig, at mere end hver tredje a-kasse eller forbund er ikke i stand til at registrere medlemmernes såkaldte bløde data. Det er oplysningerne om medlemmernes ønsker for karriere, kurser, job og uddannelser.

Medlemmerne skal have individuel service

En af undersøgelsens bagmænd, IT-chef Poul Juel Lauridsen fra PLS Rambøll, peger på, at et af de vigtigste konkurrenceparametre i fremtiden vil blive den service, fagforbundene og a-kasserne har at byde på. Og i den sammenhæng er det fundamentalt vigtigt for fagbevægelsen at kende medlemmernes behov – både som gruppe og enkeltindivider.

»Det er vigtigt, at man ikke opfatter medlemmerne som en samlet gruppe, men at man finder ud af, hvad hvert enkelt medlem ønsker sig. Medlemmerne er individualister og vil behandles som sådan. Derfor har det stor betydning, at man kan registrere de specielle ønsker, krav og behov,« siger Poul Juel Lauridsen.

Undersøgelsen viser også, at mange fagforbund mangler overblik over, hvorfor deres medlemmer melder sig ud. Hvert femte forbund og næsten hver anden a-kasse har kun viden om udmeldingerne i nogen eller mindre grad. Det er ellers oplysninger, der er vigtige, hvis udviklingen går i retning af flere nomade-medlemmer, der shopper rundt efter det bedste eller billigste tilbud.

Et andet eksempel på manglende overblik er, at kun de allerfærreste er i stand til at få et samlet billede af de enkelte medlemmer på skærmen. Det skyldes, at a-kasserne og forbundenes kontakt med medlemmerne ofte sker via både telefon, breve, e-mails, dagpengekort og elektroniske oplysninger fra myndigheder. Derfor kan 40 procent af a-kasserne og 46 procent af forbundene slet ikke eller kun i begrænset omfang samle og se korrespondancen for medlemmerne ét sted.

For a-kassernes vedkommende er 64 procent af de it-systemer, der registrerer medlemmerne, også mere end fem år gamle, og det samme gælder i lidt mere end hvert fjerde forbund. Det vil der dog blive rettet op på i den kommende tid. Hele 88 procent af a-kasserne og 73 procent af forbundene har ifølge undersøgelsen konkrete planer om at investere i IT, der kan forbedre servicen over for medlemmerne.