SKOLEPATRULJE

Fagbevægelsen gør kur til de unge: Rykker ud på folkeskoler

Af | @GitteRedder

Fagbevægelsens jobpatrulje bliver nu også til en skolepatrulje. Ud over at tjekke løn- og arbejdsforhold for unge fritidsjobbere skal de unge aktivister nu ud på folkeskoler og undervise elever i, hvad fagbevægelsen er for en størrelse. Fremragende idé, mener ekspert. Ugebrevet A4 har været med på skolebesøg.

Nu handler det ikke kun om at tjekke arbejdsforhold for fritidsjobbere, men også om at oplyse skoleelever om fagbevægelsen.

Nu handler det ikke kun om at tjekke arbejdsforhold for fritidsjobbere, men også om at oplyse skoleelever om fagbevægelsen.

Foto: Jens Astrup, Scanpix

Eleverne i folkeskolens ældste klasser ved som oftest ikke en disse om fagforeninger og overenskomster. Og de færreste af dem tror, at de vil melde sig ind i en fagforening som voksne. Men det vil Jobpatruljen nu rette op.

Jobpatruljen har i mange år har været fagbevægelsens udsendte kontrollanter på de arbejdspladser, som beskæftiger unge fritidsjobbere. Nu er patruljen i fuld gang med at uddanne et korps af unge, der skal ud i 8. og 9. klasser samt på efterskoler for at undervise de unge i, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer.

I de sidste par måneder har Jobpatruljen besøgt cirka tyve skoler, og fra marts bliver tilbuddet landsdækkende, så folkeskoler fra Skagen til Nakskov kan bestille en ung underviser til at fortælle eleverne, hvad en fagforening og a-kasse egentlig er.

Centralkoordinator i Jobpatruljen Rasmus Jakobsen kalder det helt naturligt, at Jobpatruljen dermed går fra at rejse rundt om sommeren og overvåge, om iskiosker og pølsevogne behandler deres fritidsjobbere ordentligt, til nu at undervise de unge.

Vi giver de unge en forståelse af, at fagforeningerne ikke er deres fjender, men deres venner. Rasmus Jacobsen, centralkoordinator, Jobpatruljen

»De unge har fritidsjob, hvor vi oplever en markant stigning i overtrædelser af reglerne ude på arbejdspladserne. Sidste år var der regelbrud i to ud af tre ansættelsesforhold. Derfor vil vi gerne informere de unge om, hvad de har af rettigheder på arbejdsmarkedet,« forklarer han.

Problemet er nemlig, at de fleste unge ikke aner, hvad de kan tillade sig at forlange af deres arbejdsgiver, og mange ved heller intet om fagbevægelsen.

»Hvad er mere oplagt end at møde de unge i folkeskolen og lære dem om arbejdsmarkedet, inden de selv træder ud på det,« spørger Rasmus Jakobsen.

Fagforeninger er venner - ikke fjender

Jobpatruljen, der varetages af HK og 3F, udgøres af et lille sekretariat af fastansatte unge samt en række aktivister, der arbejder frivilligt. Med tilbuddet om landsdækkende skolebesøg er Jobpatruljen nu på udkig efter flere aktivister, der skal ud på skolerne.

Rasmus Jakobsen fortæller, at de unge aktivister kommer ud på skolerne med et dialogbaseret spil samt en lille film, og at man i undervisningen lægger vægt på at være konkrete omkring for eksempel retten til at holde pause efter fire timers arbejde.

Han kalder det tankevækkende, hvor utrolig lidt de unge ved om fagbevægelsen, og hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Og det giver mange vrangforestillinger om, hvad fagforeninger er for en størrelse.

»Vi giver de unge en forståelse af, at fagforeningerne ikke er deres fjender, men deres venner. Og vi underviser dem i, hvad der er lovgivning, og hvad der er overenskomster. Samtidig finder de ud af, at nogle af rettighederne risikerer at ryge, hvis man ikke organiserer sig og står sammen,« siger Rasmus Jakobsen, der har kontor i HK’s domicil i København.

Faglige rettigheder lige så vigtige som digtanalyse

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen kalder Jobpatruljens nye tiltag for en fremragende idé.

»Vidensniveauet om arbejdsmarkedsforhold blandt unge er meget lavt. Det kan godt være, at skoleeleverne kan kongerækken, tyske verber og analysere digte, men de ved ikke de mest basale ting om arbejdsmarkedet. Derfor er det en fremragende idé, at Jobpatruljen nu tilbyder at undervise de unge,« siger Henning Jørgensen og beklager, at der ikke er et fag i folkeskolen, der hedder arbejdsmarkedspolitik.

Jeg kan ikke forestille mig en bedre investering fra fagbevægelsen end at proppe nogle penge i uddannelse af det her ungdomskorps, så de kan komme ud og fortælle de unge, hvad fagbevægelsen er. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

I hans optik er det nemlig lige så vigtigt at vide, hvordan løn og arbejdsmarkedspensioner bliver til, som at kunne sine tyske eller franske verber.

Henning Jørgensen fremhæver samtidig, at Jobpatruljen har helt andre forudsætninger for at få de unge til at lytte end de 60-årige funktionærer, der i dag arbejder i fagbevægelsen.

»De unge aktivister fra Jobpatruljen fyrer jo ikke bare floskler af, men kan tale i de unges eget sprog. Men skal det blive en succes, er det også vigtigt, at de unge undervisere bliver klædt ordentligt på både pædagogisk og med hensyn til viden,« fastslår han.

Investering i fremtidens medlemmer

Ifølge professoren viser forskning, at unge i dag vender ryggen til fagbevægelsen på grund af for ringe kendskab til den beskyttelse og de rettigheder, der ligger i at være fagligt organiseret.

LO-fagbevægelsen har i de senere år mistet 30-40.000 medlemmer hvert år, og det skyldes blandt andet, at mange håndværkere, butiksansatte og ufaglærte ikke melder sig ind, når de er færdige med deres uddannelse og får deres første job.

Derfor kalder Henning Jørgensen det fornuftigt, at fagbevægelsen bruger penge på det nye initiativ.

»Jeg kan ikke forestille mig en bedre investering fra fagbevægelsen end at proppe nogle penge i uddannelse af det her ungdomskorps, så de kan komme ud og fortælle de unge, hvad fagbevægelsen er. For fagbevægelsen er det her også en investering i fremtidige medlemmer. Hvis fagforeninger er noget fjernt for de unge, hvorfor pokker skulle de så melde sig ind,« spørger han.

Hellere en ny iPhone om året

Ugebrevet A4 var sammen med 25-årige Mads Skipper fra Jobpatruljen på besøg i 8.-9. klasse på Lindevangsskolen på Frederiksberg, og her var det tydeligt, at oplysningsindsatsen er stærkt påkrævet.

Eleverne anede ikke, om deres forældre er medlemmer af en fagforening, og de fleste af de unge mente, at de kan klare sig selv og aldrig får brug for en fagforening.

Hvis man har styr på sit liv, kan man jo godt klare sig selv og forhandle sin egen løn. Frederik, 14-årig elev, Lindevangsskolen på Frederiksberg

Frederik var én af dem, der ikke var i tvivl om, at han kan klare sig selv på arbejdsmarkedet i fremtiden.

»Mine forældre er ikke medlem af en fagforening, for det har de ikke brug for. Jeg tror også, at jeg vil kunne klare mig selv og ikke behøver en fagforening. Hvis man har styr på sit liv, kan man jo godt klare sig selv og forhandle sin egen løn,« siger Frederik.

Og så synes den 14-årige dreng også, at det er vildt dyrt at være med i en fagforening.

»Det er jo en ny iPhone om året,« udbryder Frederik, da han hører prisen for at være medlem af en fagforening.

Ludvig (tv) og Frederik fra 8. klasse på Lindevangsskolen.

Frederik lægger ikke skjul på, at han foretrækker den sidste nye smartphone frem for en fagforening. Og mange af hans klassekammerater har det på samme måde. Blandt de tyve elever, der deltager i Jobpatruljens arrangement, rækker kun seks-syv stykker hånden op, når de bliver spurgt, om de forestiller sig at være medlemmer af en fagforening som voksne.

»Arbejdsgiverne skal jo alligevel overholde loven,« lyder det fra Ludvig på 14 år. Ligesom de andre elever tror han, at der er en lovbestemt minimumsløn i Danmark, og at de fleste ting på arbejdsmarkedet er reguleret ved lov.

Aner ikke om forældrene er organiseret

På Lindevangsskolen har 24 elever fra 8.-9. klasserne et valgfag, der hedder ’Unges økonomi’ to timer om ugen. Det er i den forbindelse, at samfundsfagslærer Morten Nørskov har vurderet, at det kunne være interessant at få besøg af Jobpatruljen, fordi eleverne efter hans vurdering ved ’ufatteligt lidt’ om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer.

Det viser sig at holde stik, da Mads Skipper spørger eleverne, hvor mange der har forældre, som er medlemmer af en fagforening. Kun to drenge – tvillinger – ved positivt, at deres mor er medlem af en fagforening. De andre elever har enten forældre, der ikke er organiserede, eller også har de aldrig talt om det hjemme ved middagsbordet.

»Jeg ved ikke, om min mor er medlem af en fagforening. Det har vi aldrig nogensinde talt om,« siger 15-årige Thea.

Krifa scorer på ’nederen’ reklamer

Spørger man ud i klasselokalet, hvilke fagforeninger de kender, står det også sløjt til. FOA er det første navn, der popper op. Så kommer 3F. Og HK.

»Der er også Krifa, de har sådan nogen ’nederen’  reklamer i filmene og radioen,« lyder det. Men ikke desto mindre er det de ’nederen’ reklamer, der får Krifa ind på lystavlen hos de unge. Lærernes fagforening bliver også nævnt. Men udover den håndfuld af fagforeninger kan eleverne ikke komme i tanke om andre.

Det her er en øjenåbner. Man ved jo ikke bare, hvilke rettigheder man har, og hvad en fagforening kan bruges til. Cecilie, 15-årig elev, Lindevangsskolen på Frederiksberg

Mads Skipper, der til dagligt læser på Roskilde Universitet, fortæller klassen om sit første fritidsjob i et supermarked. Om dengang han som servicemedarbejder kom galt af sted og væltede en palle syltede agurker, da de skulle sættes på hylderne.

Glassene med syltede agurker gik i stykker, og den nye og usikre servicemedarbejder, Mads Skipper, skulle rydde op og vaske gulv. Derefter kom chefen og sagde, at han ville blive trukket i løn for den ødelagte konserves.

»Må man trække en servicemedarbejder i løn efter sådan et uheld? Jeg var ulykkelig, men heldigvis fortalte jeg min far historien, og han sagde, at jeg skulle prøve at ringe til fagforeningen. Det gjorde jeg, og jeg blev ikke trukket i løn, for det må man selvfølgelig ikke,« slår Mads Skipper fast.

Simon (tv), Nicolai og Cecilie fra 9. klasse på Lindevangsskolen

Der bliver lyttet til Mads Skippers historier. Også fordi flere af de unge har fritidsjob i Brugsen, Netto og Fakta. Blandt andet pointerer underviseren, at en arbejdsgiver ikke må kræve, at de ansatte selv skal finde afløsere ved sygdom, ligesom man har ret til løn i oplæringsperioden og en pause efter fire timers arbejde.

3F: Oplysningsbehovet er kolossalt

Næstformand i 3F Jane Korczak er sammen med HK-formand Kim Simonsen ansvarlig for Jobpatruljen. Og hun er glad for, at de unge i Jobpatruljen knokler med at udvikle undervisningsmaterialer og er på farten for at udbrede kendskabet til fagbevægelsen.

»Behovet for opsøgende arbejde over for de unge er kolossalt stort, og derfor er vi rigtig glade for Jobpatruljens nye aktivitet. Det er vigtigt, at det er ’ung til ung’, fordi det giver en anden dialog,« fastslår Jane Korczak.

I 3F håber man, at samfundsfagslærere og dansklærere på folkeskolens ældste trin vil tage lige så godt imod Jobpatruljen, som man har gjort på Lindevangsskolen.

»Der har været et savn efter, at fagbevægelsens tværfaglige undervisningsenhed, Skolekontakt, blev lukket for nogle år siden. Det råder Jobpatruljen nu bod på, og det fortjener al mulig ros, at de unge aktivister ikke bare vil arbejde i tre uger i sommerferien, men også gerne vil ud på skoler og komme i kontakt med de unge,« siger hun.

En øjenåbner

Da eleverne på Lindevangsskolen efter en halv times undervisning bliver inddelt i grupper og får et spil, går snakken livligt. Hver gruppe får en bunke kort, hvor der står forskellige rettigheder. Nu skal eleverne vælge, hvilke rettigheder der er vigtigst.

Julie og Laura mener, at det vigtigste er retten til at være medlem af en fagforening. Simon mener, at det er sikkerhed i ansættelsen, og at man har et opsigelsesvarsel og ikke bare kan blive fyret fra den ene dag til den anden. Andre peger på løn under barsel som det allervigtigste.

Da knap to timers undervisning er ved at være slut, giver flere af de unge udtryk for, at de nu ved meget mere om, hvad en fagforening er.

»Det her er en øjenåbner. Man ved jo ikke bare, hvilke rettigheder man har, og hvad en fagforening kan bruges til,« siger 15-årige Cecilie.

Også Nicolai fortæller, at han er blevet meget klogere.

»Jeg vidste heller ikke, at der var en hotline, som man gratis kan ringe til, hvis man pludselig får problemer. Det er meget rart at vide. Det er en god idé at få en udefra til at komme ud på skolen,« mener han.