Fagbevægelsen forkaster forsikringer

Af | @IHoumark

Behandling af sygdom må på ingen måde blive et spørgsmål om at være forsikret eller ikke forsikret. Det mener LO, som med en ny politik erklærer krig mod de ellers populære sundheds-forsikringer. Finansforbundet mener, LO overreagerer.

DILEMMA De fleste vil gerne have en sundhedsforsikring, så de hurtigere kan få besked om, hvad de fejler og måske komme i behandling på et privathospital. Samtidig kan de færreste dog lide tanken om, at de med en forsikring i hånden kan springe deres arbejdsløse fætter eller gamle bedstemor over i køen til behandling. Det dilemma har Landsorganisationen i Danmark, LO, analyseret og konkluderer nu, at sundhedsforsikringer er et onde, som skal bremses med økonomiske våben.

Forbundene under LO har været gennem en del overvejelser, inden de traf beslutningen om at bekæmpe sundhedsforsikringerne:

• På den ene side har omkring en million lønmodtagere glæde af at være sundhedsforsikret, og der er så kraftig vækst i udbredelsen af forsikringerne, at op mod 80 procent af alle i job ventes at være omfattet i løbet af nogle år.

• På den anden side skaber forsikringerne ulighed, da de forsikrede har nemmere ved at blive undersøgt og behandlet end dem uden. Det er typisk børn, pensionister og arbejdsløse. Endvidere fører forsikringerne til, at der trækkes personale fra de offentlige sygehuse over til de private hospitaler.

De negative effekter af sundhedsforsikringerne er for store i forhold til de positive. Det mener formanden for LO, Harald Børsting.

»Vores medlemmer har en stærk bekymring for, om udbredelsen af sundhedsforsikringer på længere sigt kan skævvride adgangen til behandlinger. Jeg tror, at den bekymring er større og tæller mere end deres interesse i at få en sundhedsforsikring,« siger Harald Børsting.

Det ligger LO’s medlemmer meget på sinde, at det ikke skal være en forsikring, som afgør servicen, når man bliver syg. I en undersøgelse udført af Analyse Danmark erklærer 9 ud af 10 medlemmer sig enige i, at de ønsker sig et samfund, hvor alle uanset beskæftigelse og privatøkonomi har lige adgang til behandling af sygdom.

Dræner ikke det offentlige

Forskningsleder Karsten Vrangbæk fra Anvendt KommunalForskning (AKF) har gennem mange år forsket i sundhedspolitik. Han forstår godt LO’s bekymringer for, at sundhedsforsikringer piller ved princippet om fri og lige adgang for alle til behandling.

»Bekymringen for ulighed er reel nok, for der er jo bestemte grupper af befolkningen, for eksempel arbejdsløse, studerende og offentligt ansatte, som ikke får en sundhedsforsikring,« siger Karsten Vrangbæk, der imidlertid ikke deler LO’s bekymring for, at sundhedsforsikringerne og privathospitalerne dræner det offentlige sundhedsvæsen for kræfter.

»Indtil videre kan man ikke sige, at sundhedsforsikringer har medvirket i stort omfang til at forringe servicen i den offentlige sektor. Der er godt nok blevet trukket personale fra det offentlige til det private, men det er ikke i stort omfang,« siger forskningslederen.

LO vil nu kæmpe for, at der skal betales skat af sundhedsforsikringer. I dag har arbejdsgiverne fuldt fradrag for udgifterne til sundhedsforsikringer, og medarbejderne får dem som et skattefrit frynsegode. Med kravet om at fjerne skattefriheden har LO lagt sig på samme linje som Socialdemokraterne og SF.

»Det her er for at advare alle interesserede i forsikringerne om, at når der kommer en anden regering, så skal de regne med, at skattefriheden forsvinder,« forklarer Harald Børsting.

Med den nye politik opfordrer LO kraftigt sine 18 medlemsforbund til at holde sig langt væk fra sundhedsforsikringer, når de forhandler centrale overenskomster. Og hvis forsikringerne kommer på banen under decentrale forhandlinger, så har Harald Børsting følgende opfordring:

»Der ligger et signal til de lokale forhandlere om, at vi i LO-kredsen ikke bryder os om forsikringerne.«

Frynsegode i fare

Rigtig mange af sundhedsforsikringerne er givet uden modkrav af arbejdsgiverne i forbindelse med decentrale forhandlinger. Altså en gratis omgang til de ansatte. Mange medarbejdere vil da også gerne have en sundhedsforsikring. 43 procent af LO’s medlemmer er positive over for at have en forsikring, mens kun 28 procent er direkte imod. Det fremgår af undersøgelsen udført af Analyse Danmark.

»Jeg forstår godt, at de medlemmer, som har fået en sundhedsforsikring gratis af deres arbejdsgiver, har sagt ja tak. Det er en meget naturlig reaktion. Og mine holdninger er nok ikke i samklang med dem. Men en gang imellem må vi tillade os at være uenige med vores medlemmer,« siger Harald Børsting.

I Finansforbundet har man en helt anden holdning til sundhedsforsikringer. Finansforbundet har siden 2003 haft forsikringerne som en del af overenskomsterne. Dermed er cirka 50.000 medlemmer ansat i blandt andet banker, forsikringsselskaber og kreditforeninger sikret gratis og relativ hurtig adgang til eksempelvis læger på private klinikker, psykologer, kiropraktorer og fysioterapeuter.

Næstformand i Finansforbundet Kent Petersen oplyser, at de forsikrede medlemmer værdsætter, at de ikke skal have dankortet frem, når for eksempel nakken kræver en kiropraktor. Han kalder LO’s kamp mod forsikringerne for »ideologisk« og siger:

»I mine øjne er LO’s politik forhastet og overdrevet i forhold til de erfaringer, der er med forsikringerne. Vi oplever sundhedsforsikringerne som et godt supplement til det nuværende sundhedsvæsen og ønsker på ingen måde, at de skal være en erstatning for den offentlige sygesikring,« siger Kent Petersen, der mener, at alle – også dem uden forsikring – vinder på udbredelsen af sundhedsforsikringerne.

»Når forsikrede bliver behandlet i det private, frigør det ressourcer i det offentlige. Ressourcer som kan bruges til at fjerne ventelister eller forskning i det offentlige. Alt sammen noget, der kommer de ikke forsikrede til gode,« siger Kent Petersen.

Meget på spil

LO’s politik over for forsikringerne bunder i, at fagbevægelsens topfolk ser dem som rambukke mod den skandinaviske velfærdsmodel. Harald Børsting forklarer:

»Hvis man i et samfund ikke kan blive enige om, at det er fællesskabets forpligtelse at sørge for de syge, hvor f… er vi så henne? Det kan godt være, at nogle vil kalde mig gammeldags eller betonsocialist i mit syn på sundhedsforsikringer, men det er helt grundlæggende for mig, at det at tage vare på de syge, det må da være en samfundsopgave.«

Ikke kun sundhedsforsikringerne står for skud i LO’s politik. Fagbevægelsen ønsker også et loft over, hvor mange penge det offentlige skal betale for at få behandlet patienter i det private. Samtidig vil LO arbejde på politisk, at det offentlige sundhedsvæsen bliver forkælet.

»Markedsgørelsen af sundhedsvæsenet har kun kunnet lade sig gøre, fordi det offentlige ikke har fungeret optimalt. Hvis du altid fik behandling til tiden, var der ingen grund til at bevæge sig over i det private. Derfor mener jeg, at vi skal styrke det offentlige udbud markant,« siger Harald Børsting.

Og han har bred opbakning fra medlemmerne til investeringer i de offentlige sygehuse. 64 procent af LO’s medlemmer erklærer sig parat til at betale mere i skat, hvis pengene bruges til at forbedre det offentlige sundhedsvæsen.

Det kan faktisk lade sig gøre, at mindske lysten til at tegne private forsikringer ved at gøre de offentlige sygehuse mere effektive og indbydende. Det mener forskningsleder Karsten Vrangbæk.

»Det kan ske ved, at man i det offentlige får nedbragt ventetiderne. Og så skal der arbejdes med bedre og mere individuel service. Man skal have ændret på forestillingen om, at det kun er de private, der kan sørge for eksempelvis enestuer og lækker mad,« siger Karsten Vrangbæk.