Fagbevægelsen afviser Thornings pres på lønningerne

Af | @GitteRedder
Allan Larsen og Michael Bræmer

Martin Stokkebo Moestrup

Statsminister Helle Thorning-Schmidt møder kritik fra fagbevægelsen efter, at hun gentagne gange har angrebet det danske lønniveau for at koste arbejdspladser. Så enkelt kan man ikke gøre det op, lyder det fra toneangivende profiler i fagbevægelsen.

Foto: Foto: Jeppe Michael Jensen, Scanpix

LØNSTRID Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) overdriver den negative betydning af det danske lønniveau, når hun kæder danskernes lønposer sammen med tabte arbejdspladser. Det mener en lang række af formændene for nogle af landets største fagforbund, efter Thorning-Schmidt både mandag og tirsdag har betonet, at lønniveauet koster tabte job til udlandet.

»Gennem de seneste ti år er danske lønninger vokset hurtigere end hos vores vigtigste samhandelslande, mens produktiviteten er vokset langsommere. Det koster i sidste ende danske job,« står der i regeringsgrundlaget, der blev fremlagt mandag eftermiddag. Og tirsdag blev pointen gentaget af statsministeren, da Folketinget åbnede.

Men selv om Helle Thorning i sin åbningstale også fremhævede, at Danmark ikke skal konkurrere på lav løn, mener fagbevægelsens toneangivende profiler alligevel, at Thornings overordnede analyse af det danske lønniveau er bekymrende. Ikke mindst i lyset af, at det private arbejdsmarked allerede så småt går i gang med de overenskomstforhandlinger, der skal være færdige i februar og marts 2012.

»Det er meget forenklet sat op, at hvis bare lønnen er lavere i Danmark end i udlandet, så går det godt. Der er andre elementer end løn og produktivitet, der har betydning for vores eksport,« siger Kim Simonsen, formand for HK, der er landets næststørste fagforbund.

LO-formand Harald Børsting mener, at den nye regering overdramatiserer tab af danske arbejdspladser.

»Jeg synes måske nok, at analysen af, at vi taber arbejdspladser, fordi lønnen er for høj, og produktiviteten er for lav, er lige pessimistisk nok. Det er ikke så dramatisk, som Helle Thorning-Schmidt fremstiller det,« siger han.

Formanden for landets fjerdestørste fagforbund, Dansk Metals Thorkild E. Jensen, afviser også, at Helle Thorning-Schmidt har ret i sin analyse af de ’faktiske forhold i jernindustrien’.

»Sidste år havde vi i industrien en produktivitetsfremgang på 12 til 15 procent. Jeg synes slet ikke, at det står så dårligt til med produktiviteten i industrien. Også i år oplever vi en stigning i produktiviteten på industriområdet, og selvom den ikke bliver så høj som sidste år, er det stadigvæk en betragtelig stigning,« siger han.

Ingen indblanding, tak

LO-formand Harald Børsting erkender, at danske lønninger er steget mere end udlandets, og at det ikke bidrager til at fastholde arbejdspladserne. Men det er forkert at se isoleret på lønstigninger, der skal ses i sammenhæng med blandt andet bytteforhold og valutakurser, påpeger han og tilføjer, at det er udenfor diskussion, at Danmark har en udfordring omkring landets samlede konkurrenceevne.

»Regeringen lægger meget op til løntilbageholdenhed, og det er enhver regerings ret at sende det signal. Men det er lige så klart, at lønspørgsmål er noget vi klarer ved overenskomstbordene, og der har vi ikke brug for politisk indblanding,« siger Børsting.

Formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet, Max Meyer, ved godt, at byggebranchen ikke er så truet af udflytning, som industrisektoren. Alligevel finder han det betimeligt at nævne, at de seneste overenskomstforhandlinger i 2010 viste ansvarlige lønmodtagere:

»Inden for bygge- og anlægsområdet har vi holdt pænt igen. Den lønudvikling, der har været de sidste tre år, har i princippet været negativ, når man tager højde for inflationen,« siger han.

Formanden for Fag og Arbejde (FOA), Dennis Kristensen, er enig med statsministeren i, at lønningerne er for høje og produktiviteten for nedadgående. Det er bare ikke kun lønnens skyld.

»Forklaringen er en kombination af, at man ikke har investeret i den teknologi, som andre lande har gjort. Og så er der arbejdsorganiseringen og måden at skrue den samlede produktion sammen på, som man har forsømt, hvad enten det er rigtig produktion eller ’produktion’ af velfærdsydelser,« siger han og fortsætter:

»Vi tager et ansvar for ikke at forværre krisen. Det vil ske ved overenskomstforhandlingerne i 2012 på det private område og i 2013 på det offentlige område. Men vi skal ikke tage det fulde ansvar. Der har erhvervslivet også et ansvar for at få fingeren ud,« siger FOA-formanden.

Intet guld

LO-formand, Harald Børsting, mener også, fagbevægelsen har forstået situationens alvor.

»Dansk fagbevægelse er godt klar over, at der ikke er masser af guld at hente. Vi har allerede praktiseret det i godt to år med en meget, meget begrænset lønudvikling, også under konkurrenternes i andre lande. I fagbevægelsen har vi i mange år bekendt os til jobfest frem for lønfest, og det har vi ikke tænkt os at ændre på. Vi er ansvarlige, og vi er fuldt bevidste om, at råderummet lige netop nu er forholdsvis beskedent, fordi vi er så optaget af at bevare og skabe arbejdspladser her i landet,« siger han.

Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, mener, at dansk fagbevægelse i den grad udviser ansvarlighed.

»Det er jo rigtigt, når regeringen fastslår, at Danmarks konkurrenceevne og produktivitet skal forbedres for at bevare arbejdspladser. Jeg har lige besøgt 30 virksomheder, og lønstigninger står ikke højest på dagsordenen. Det gør til gengæld jobsikkerhed og større tryghed, og derfor er vores mål at sikre reallønnen og ellers bruge kræfter på tryghed og uddannelse,« siger han.

HK-formand, Kim Simonsen, vurderer, at Helle Thorning-Schmidt spiller en gammel traver for at forberede lønmodtagerne til løntilbageholdenhed ved de kommende overenskomstforhandlinger.

»Statsministeren er selvfølgelig opmærksom på, at vi skal være konkurrencedygtige i Danmark. Og man kan sige, at lige i øjeblikket, hvor mange er bange for at blive fyret, er der ikke nogen grund til at få lønnen så højt op, at vi forærer markedet væk til udlandet. Vi er da enige med statsministeren i, at vi godt kan sætte lønnen så højt, at vi bliver arbejdsløse. Men hvorfor skulle vi dog gøre det?« spørger han.

Også Harald Børsting maner til besindelse i regeringskontorerne. Pointen er forstået.

»Doseringen i regeringsgrundlaget om at forbedre lønkonkurrenceevnen kan vi godt leve med, men så behøver man altså heller ikke fra regeringens side at gentage det mere. Vi forstår godt, hvad de siger,« siger han.