Fagbevægelse ønsker afgiftslettelser

Af | @MichaelBraemer

LO og formændene fra industriens fagforeninger bakker nu op om færre skatter og afgifter for at forbedre dansk konkurrenceevne. Det sker mens regeringen overvejer indholdet af en kommende vækstpakke. Men modsat erhvervslivet ønsker fagbevægelsen ikke, at regeringen finansierer lempelserne med beskæringer i den offentlige sektor.

Foto: Foto: Thomas Borberg, Polfoto.

Vækstpakke Fjern de afgifter, der forringer dansk erhvervslivs konkurrenceevne i forhold til udenlandske virksomheder. Sådan lyder opfordringen fra LO og en række fagforbund for privatansatte til regeringen, der har varslet en jobskabelsespakke i begyndelsen af marts. Den blev annonceret af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i midten af januar og skal sparke gang i dansk økonomi og skabe flere job.

Dermed er der opbakning fra fagbevægelsen til kravet fra erhvervslivet om at sænke skatter og afgifter til et niveau, hvor virksomhederne kan konkurrere med udlandet. Kravet blev fremsat af blandt andre topcheferne for en række store danske virksomheder, som dagbladet Politiken i sidste uge havde bedt om at prioritere deres ønsker til det regeringsudspil, som på skift kaldes vækstpakke, jobskabelsespakke og konkurrenceevnepakke.

For dansk konkurrenceevne er svækket af uhensigtsmæssige skatter og afgifter, og det rammer lønmodtagerne i form af manglende job, påpeger formand for Dansk Metal Claus Jensen.

»Der er jo en lang række afgifter, energiafgifter især, og jeg tror man skal bruge en tættekam til at finde dem, der generer den eksporterende del af industrien og så lempe på dem,« siger han.

Claus Jensen bakkes op af formandskollegaen i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, der foreslår stop for afgifter hele vejen rundt i industrien, indtil man har fundet ud af, om afgifterne ligger de rigtige steder.

»På fødevareområdet har vi afgifter, som er åbenlyst åndssvage og decideret konkurrenceforvridende. Det gælder øl, sodavand, chokolade og sukker. Man må hellere lægge en femmer ekstra på en pakke cigaretter, som ikke er konkurrenceforvridende, end på dét, som vores virksomheder går og konkurrerer med udenlandske virksomheder på i det daglige,« mener Ole Wehlast.

Selsskabsskat er ikke hellig

Claus Jensen fra Dansk Metal kan også se mange forhindringer for dansk produktion, som med fordel kan fjernes.

»Jeg synes for eksempel ikke, det er specielt intelligent, at strøm i Danmark er langt dyrere for virksomheder i Danmark end den er i Tyskland og Sverige eksempelvis. Og hvis det betyder – som det har gjort – at produktionsvirksomheder flytter til lande, hvor strømmen er billigere, har jeg svært ved at se, hvordan vi hjælper det globale miljø på den konto,« siger han.

Også i kravet om lavere selskabsskat er Claus Jensen er parat til at støtte arbejdsgiverne.

»Jeg vil ikke afvise, at selskabsskattens størrelse kan blive afgørende for, om man som virksomhed skal ligge i Skåne eller Københavns-området, når den svenske selskabsskat kommer ned på 22 procent i år, og vi har én på 25. Så det er da noget, der kan bruges til at tiltrække nye virksomheder,« mener han.

Ifølge Ole Wehlast fra NNF vil det give 1000 nye arbejdspladser og stoppe grænsehandlen, hvis man fjerner afgiften på øl og sodavand.

»Det er bare ét element til en vækstpakke. Men hvis der kommer lidt alle steder fra, så bliver det alligevel til noget i den sidste ende. Og fordelen ved af fjerne afgifterne vil vise sig med det samme. De mere langsigtede planer må regeringen selv komme med. Men det foruroliger mig da, at de ikke umiddelbart selv har forslag til bedre konkurrenceevne, men har bedt de økonomiske ministerier brainstorme på området,« siger NNF-formanden.

Uintelligente afgifter

Også HK Privat er imod skatter og afgifter, som hæmmer beskæftigelsen, og peger i den forbindelse især på afgifter på energi og varer, der er følsomme over for grænsehandel. Derfor bifalder formand Simon Tøgern en kritisk gennemgang af alle afgifter, hvis det kan forbedre virksomhedernes vilkår, skabe flere job og tiltrække flere udenlandske investeringer.

»Nogle skatter er mere intelligente end andre. Og nogle er så dumme, at man godt kan undvære dem ud fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt, selvom man umiddelbart mister penge på at fjerne dem. Fra vores eget område kan jeg som eksempel pege på den reklameafgift, der blev vedtaget i forbindelse med Finansloven for 2013.  Resultatet er, at man fordyrer dansk producerede tryksager og mister danske arbejdspladser. I stedet får man udenlandsk producerede tryksager og ingen miljøforbedring,« siger Simon Tøgern.  

Derimod ser han ingen grund til at imødekomme erhvervslivets krav om lavere selskabsskat.

»Selskabsskatten er blevet det store dyr i åbenbaringen. Erhvervslivet har en nærmest religiøs tilgang til spørgsmålet, selv om alle økonomer siger, at det formentlig er den skat, der betyder mindst for den enkelte virksomheds beskæftigelse. Og selv om vi halverede selskabsskatten, ville erhvervslivet komme næste sommer og sige, at nu skal den skæres yderligere ned. Det er skruen uden ende,« mener han. 

Opsparing skal ud og arbejde

Næstformand i 3F Jane Korczac er også åben over for en diskussion af afgifter, der kan belaste danske virksomheders konkurrenceevne. Men hun tror ikke på, at det er dét, der ændrer den fastfrosne situation på arbejdsmarkedet, hvor hendes ufaglærte og kortuddannede medlemmer i øjeblikket har det meget svært.

Hun håber derfor, at regeringens kommende vækstpakke også vil skubbe virksomhederne til at bruge nogle af deres mange opsparede formuer.

»Det kommer forhåbentlig ikke kun til at handle om at sætte skatter og afgifter ned. For hvis det begrænser sig til det, kommer der ikke arbejdspladser ud af indsatsen. Der ligger 165 milliarder kroner i opsparing i virksomhederne, så det er jo ikke fordi, der mangler penge. Problemet er manglende lyst til at investere og satse,« påpeger hun.

Opsparingen skal ud og arbejde, så der bliver investeret i højere produktivitet og nye arbejdspladser i Danmark, mener Jane Korzac. Men det sker ifølge hende kun, hvis befolkningen genvinder troen på fremtiden og lysten til at forbruge.

»Folks tryghed er blevet løbende udfordret af forskellige reformtiltag. Så nu handler det måske lige så meget om at have ro på i forhold til reformer og måske snarere tænke i tryghedsskabende foranstaltninger, så danskerne får lyst til at bruge de mange penge, de har liggende. Den efterspørgsel vil nemlig forplante sig til erhvervslivet, som så vil bruge de penge, de har liggende, til investeringer,« forventer Jane Korzac.

Harald Børsting klar til lempelse

LO-formand Harald Børsting er enig i, at det helt store problem for dansk erhvervsliv lige nu er den meget beskedne, indenlandske efterspørgsel. Men han noget mere positiv end 3F-næstformanden over for en lempelse af de skatter og afgifter, som belaster erhvervslivet.

»Det er klart, at der er god grund til at kigge på afgifter, der gør, at danske virksomheder er væsentlig ringere stillet på en række områder end dem, de konkurrerer med i Europa,« understreger han.

Men samtidig er det nødvendigt at stimulere efterspørgslen herhjemme, mener LO-formanden, hvis man for alvor vil sætte gang i hjulene og skabe nye, danske arbejdspladser. For 75 procent af det arbejde, der udføres herhjemme, er skabt af indenlandsk forbrug – offentlig eller privat, påpeger han.

»Dét man skal forstå er, at hvis man fjerner afgifter, kan det ganske rigtigt være med til at forbedre konkurrenceevnen. Men det virker på meget længere sigt og giver ikke de arbejdspladser i 2013 og 14, som vi har brug for. Så derfor er det ikke i sig selv tilstrækkeligt at se på afgifterne. Man er nødt til at gribe i begge værktøjskasser,« mener han.

Dyre private job

Harald Børsting henviser til LO’s nyligt offentliggjorte jobplan, som vil skabe 15-25.000 job. Det skal først og fremmest ske gennem offentlige investeringer, fordi det ifølge LO-formanden er den eneste metode, der med sikkerhed giver job på den meget korte bane.

»Det har økonomer erklæret sig enige med os i, og det er jeg glad for.  Det er jo helt galt, at kommunerne i en situation, hvor der mangler arbejdsplader, ikke udnytter de aftale budgetter, men både i 2011 og 12 har kørt med betydelige underforbrug i forhold til det, der er aftalt med staten. Det tror jeg skyldes frygt for de voldsomt hårde sanktioner, hvis budgetterne overskrides. Derfor bør sanktionerne ophæves i 2013,« foreslår Harald Børsting.  

Han mener, at det er et forkert udgangspunkt, når erhvervslivet først og fremmest ser afgiftslettelser og forbedret konkurrenceevne som løsningen på den øjeblikkelige jobkrise. Det er blandt andet kommet til udtryk i erhvervsorganisationen DI’s indspil til regeringens jobskabelsespakke, hvor arbejdsgiverne vil skaffe 15.000 private job. Men prisen for dem er 10.000 job i det offentlige, påpeger LO-formanden.

»5.000 nye job netto er ikke det, der giver optimisme i husholdninger og virksomheder og sparker gang i den indenlandske efterspørgsel,« mener han.

Det offentlige skal fredes

Blandt forbundsformændene, der organiserer privat ansatte, er der også udbredt modvilje mod at lade den offentlige sektor betale gildet, når nu det private erhvervsliv skal tilgodeses. Den offentlige sektor stod ellers for skud, da lederne for de største danske virksomheder i Politiken skulle pege på, hvor man kunne hente pengene til lempeligere vilkår for erhvervslivet. 

»Mine medlemmer er privat ansatte, og derfor har jeg en interesse i, at der ikke bliver lagt for mange hindringer i vejen for det private erhvervsliv. Omvendt er vi også borgere med børn i skole, en gammel mor på plejehjem og en søster indlagt. Og fra faglig side er der ikke noget ønske om at tømme de offentlige kasser. Derfor er der mange håndtag, der skal drejes på,« siger Simon Tøgern fra HK Privat.

Ole Wehlast fra NNF stemmer i.

»Vi mener ikke, det er de offentligt ansatte, der skal holde for, eller at der skal ske forringelser af den offentlige service. Afgiftslettelser kan finansieres på andre måder. Der er jo dynamiske effekter af at sætte gang i beskæftigelsen – sparede dagpenge og gang i det private forbrug. Og nogle gange skal man låne i banken for at investere i fremtiden,« mener han.

Jane Korzac fra 3F synger heller ikke med i det kor, der forlanger den smallest mulige offentlige sektor.

»Vi modsætter os beskæring af velfærd og velfærdsydelser. Det er ikke den vej, vi skal gå, når problemet er utryghed. Der er jo rimelig mange penge både i private husholdninger og i private virksomheder. Men ingen tør bruge dem af frygt for, hvad der sker de næste tre måneder.

Ingen snuptagsløsninger

Kun Metal-formand Claus Jensen ser ikke den offentlige sektor som urørlig.

»Regeringen har bebudet en større pakke, som stiller os i en bedre konkurrencesituation og er fuldt finansieret. Så derfor vil jeg ikke forholde mig til, hvor pengene skal komme fra. Men man kan sige, at hvis man vil lempe det privates byrder, hvor kan man så hente pengene, hvis ikke i det offentlige,« spørger han.

John Dyrby Paulsen, finansordfører for Socialdemokraterne, vil ikke sige noget om, hvordan man vil finansiere en forbedring af erhvervslivets konkurrenceevne.

»Diskussionen blandt de faglige ledere sætter en tyk streg under det dilemma, vi er i. Det viser også, at der ikke er nogen lette snuptagsløsninger, for så havde vi også gjort det for lang tid siden. Det er det lange seje træk, hvor vi skal bygge oven på det, vi allerede har gjort i forskellige sammenhænge for at skabe private arbejdspladser,« siger han.

Fokus i udspillet, som kommer på et endnu ikke fastlagt tidspunkt i marts, vil være på det private erhvervslivs rammevilkår, så derfor vinder LO-forslaget om øgede offentlige investeringer ikke den store genklang hos erhvervsordføreren.

»Alle indspark er velkomne og jeg vil ikke skyde noget ned, men lige netop den del ser svær ud i forhold til den EU-henstilling, vi skal leve op til i år,« siger han.