SABELRASLEN

Fagbevægelse: Nyt dagpengesystem skal sikre løst ansatte

Af | @MichaelBraemer

Dagpengesystemet blev skabt, da arbejde var fast og på fuld tid. I dag har vi fået en sværm af atypiske ansættelser, som overhovedet ikke passer ind i systemet og giver hovedbrud selv hos folk, der arbejder professionelt med det til daglig. Fagbevægelsen mener, at udviklingen har undergravet sikkerhedsdelen af den danske flexicurity-model, og kræver, at et nyt dagpengesystem giver sikkerhed til de løst ansatte.

Der bliver flere såkaldt atypisk ansatte som Erik Møller på arbejdsmarkedet. De skal sikres i et nyt dagpengesystem, kræver fagbevægelsen. 

Der bliver flere såkaldt atypisk ansatte som Erik Møller på arbejdsmarkedet. De skal sikres i et nyt dagpengesystem, kræver fagbevægelsen.  Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Nu er der gjort nok for fleksibiliteten. Hvis det fortsat skal give mening at tale om et dansk flexicurity-system på arbejdsmarkedet, skal sikkerheden for lønmodtagerne i stedet rettes op. For den er blevet underløbet af udviklingen og reformivrige politikere.

Det er holdningen i fagbevægelsen og ikke mindst i fagforbundet HK. Her rasler formanden, Kim Simonsen, med sablen, før Dagpengekommissionen her i efteråret kommer med sit forslag til et nyt dagpengesystem.

Får vi ikke et system, der langt bedre sikrer lønmodtagerne i forhold til et moderne arbejdsmarked, der er lysår fra det, der lå til grund for det nuværende system, vil HK-formanden ikke være så flink og imødekommende ved kommende overenskomstforhandlinger, truer han.

Mens vi og arbejdsgiverne har gjort arbejdsmarkedet mere fleksibelt, har staten sådan set underløbet security-delen af den danske model. Det kan vi blive nødt til at tænke ind i overenskomsterne. Kim Simonsen, formand, HK

Så må han sikre medlemmernes indtægt gennem sikkerhed i ansættelsen. Og resultatet vil ikke være et arbejdsmarked, samfundet kan være tjent med. Det vil blive stivnet og fastlåst, mener Kim Simonsen.

»I Danmark har vi med rette været stolte af vores flexicurity-system, som på den ene side er baseret på en fleksibel arbejdsstyrke, som arbejdsgiverne let kan hyre og fyre. Det har de kunnet, fordi der på den anden side har været et forholdsvis rundhåndet dagpengesystem. Men mens vi og arbejdsgiverne har gjort arbejdsmarkedet mere fleksibelt, har staten sådan set underløbet security-delen af den danske model. Det kan vi blive nødt til at tænke ind i overenskomsterne,« siger Kim Simonsen.

Typisk flere atypiske

HK-formanden peger på Dagpengereformen fra 2010, der forkortede dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblede kravet til genoptjening af retten til dagpenge, så der nu skal 52 ugers arbejde til i løbet af en treårig periode. Samtidig betegner han mulighederne for supplerende dagpenge som ’nærmest forsvundet’ efter en kraftig stramning af reglerne i 2008.

Den daværende VK-regering mente, at systemet blev misbrugt. Så hvor man før kunne få supplerende dagpenge i 52 ud af 70 uger, blev det i stedet lavet om til 30 uger inden for en periode på 104 uger.

Så udbredte er atypiske ansættelserAndele i procent
Kilde: ’Dagpengereformer og flexicurity i forandring’, Mikkel Mailand, FAOS.

Stramningerne har ramt hårdt blandt de såkaldt atypisk ansatte, som der bliver flere og flere af blandt HK’erne: Freelancere, vikarer, deltidsansatte, ’fuldtidsansatte’, der ikke kan få mere end 32 timer, og så videre. De har alvorlige problemer med at optjene retten til dagpenge og med at få suppleret deres begrænsede indtægt op, påpeger Kim Simonsen.

»Vi har stort set det samme dagpengesystem som dengang, det blev skabt i industrisamfundet, og hvor man var enten hyret eller fyret – på fuld eller ingen tid,« påpeger han.

Hver fjerde er atypisk

Som det er fremgået af Ugebrevet A4 i denne uge, er danskerne godt trætte af virksomhedernes udbredte brug af korte kontrakter og midlertidige ansættelser. Tænketanken Cevea har påpeget, at mere end hver anden vikar, sæsonarbejder og projektansatte er utilfreds med at være i en tidsbegrænset stilling. Dermed kan problemerne i forhold dagpengesystemet ikke affærdiges med, at de er ’selvvalgte’.

Set over de seneste 25-30 år er antallet og andelen af atypisk ansatte øget i Danmark og udgør nu omkring 25 procent af arbejdsstyrken.

Ser man kun på de seneste 15 år, er billedet dog ikke helt entydigt, påpeger arbejdsmarkedsforskeren Mikkel Mailand fra FAOS i en analyse, ’Dagpengereformer og flexicurity i forandring’, der er udarbejdet for HK.

I den periode er andelen af deltidsansatte og bureauvikarer øget, mens andelen af tidsbegrænset ansatte og selvstændige er faldet.

Men netop på grund af mange deltidsansættelser er HK’s medlemmer udfordret over gennemsnittet på dagpengeområdet, konkluderer han.

Særligt medlemmerne af HK/Handel er udsatte. Det er her, der er flest deltidsansatte med kort timetal. Andelen af deltidsansatte på HK/Handels område var i 2011 37 procent ifølge HK’s egne tal. Men tæt på 50 procent i detailhandlen med tøj og sko, på tankstationer og i specialbutikker med fødevarer. I supermarkeder og varehuse var den helt oppe på 64 procent.

I perioden 2003-2012 forsvandt der mere end 13.000 fuldtidsstillinger i dagligvarehandlen, mens antallet af deltidsstillinger i samme periode steg med næsten 35.000 ifølge HK.

Meget at komme efter i det offentlige

Da arbejdsmarkedsforskeren Steen Scheuer fra Roskilde Universitet i 2011 opgjorde omfanget af atypiske ansættelser på det danske arbejdsmarked, var det imidlertid FOA, der viste sig at være det forbund i LO-familien, hvor den største procentdel af medlemskredsen er atypisk ansat. 21 procent på et tidspunkt.

Mange tænker måske på tjenestemænd og ordnede forhold, når det gælder den offentlige sektor. Men her er virkelig noget at komme efter. Dennis Kristensen, formand, FOA

Det kom dengang bag på forbundet, som siden har haft travlt med at sikre deres atypisk ansatte i overenskomsterne. Nu gælder det om at sikre dem i forhold til dagpengesystemet, understreger formanden i FOA, som har sosu’erne som den helt store medlemsgruppe.

»Mange tænker måske på tjenestemænd og ordnede forhold, når det gælder den offentlige sektor. Men her er virkelig noget at komme efter. Vi har rigtig mange deltidsansatte og vikariater. Det kan ikke være anderledes, når vores arbejdspladser skal bemandes 24 timer i døgnet, 365 dage om året, og der skal vikarieres i tilfælde af ferie, sygdom og kurser,« påpeger han.

Dennis Kristensen ønsker et system, der ikke som nu straffer de atypisk ansatte, når de tager deltidsvikariater, fordi de mister dagpenge for flere timer, end de har arbejdet. Og et system, der gør det nemmere for dem at genoptjene deres ret til dagpenge.

»Jeg synes, man skal belønnes for at tage de kortvarige ansættelser og godskrives et pænt antal timer for hver udført arbejdstime i et vikariat. For eksempel ved, at tre arbejdstimer ganges op til ni timer på genoptjeningssaldoen,« siger han.

Atypisk i rendyrket form

I kommissoriet for Dagpengekommissionen står der udtrykkeligt, at et fremtidigt dagpengesystem skal ses i lyset af, at ansættelsesforhold og aflønningsformer er mere fleksible og forskelligartede. Det håber Dansk Artist Forbund, at der bliver gjort alvor af på en gennemgribende måde.

Reglerne er meget tekniske og snørklede – rent ud sagt ekstremt indviklede. Vi er næsten mest optaget af, at vi får et system, som man forstår. Dorthe Korfitzen, arbejdsmarkedskonsulent, Dansk Artist Forbund

Artisterne har i årevis kendt til de problemer, som nu i stigende grad breder sig til andre faggrupper, men er som andre blevet presset af de senere års stramninger på området.

»Reglerne er meget tekniske og snørklede – rent ud sagt ekstremt indviklede. Vi er næsten mest optaget af, at vi får et system, som man forstår. Vi er ude i, at vi har svært ved at forklare medlemmerne reglerne, hvad de skal leve op til, og hvorfor de ikke kan få dagpenge. Det skal være enkelt,« fastslår arbejdsmarkedskonsulent Dorthe Korfitzen fra Dansk Artist Forbund.

Hun kan godt være nervøs for, om medlemmerne af kommissionen og efterfølgende de politikere, der skal tage beslutningen om det fremtidige dagpengesystems indretning, nu også forstår dybden i problemerne.

»Invitér os nu med ind. Det her er indviklet, og der er endda nogle af os, der sidder og arbejder med det hver eneste dag. Arbejdsmarkedet har udviklet sig, så flere nu arbejder, som kunstnerne altid har gjort, med mange arbejdsgivere i kortere perioder,« siger hun.

Urimelig høj sats

Artisterne har svært ved at optjene dagpengeret, fordi de primært lønnes i honorarer, som så skal omregnes til timer efter en sats, som Dorthe Korfitzen finder urimelig høj. Der skal en indtægt i honorarer på 434.000 kroner til, før det svarer til 12 måneders arbejde.

Og når man kun kan opnå supplerende dagpenge i 30 uger, betyder det, at mange af forbundets medlemmer må sige nej til korterevarende jobs, fordi de ikke kan leve af dem, hvis de er udelukket fra supplerende dagpenge.

»Det er et problem, som vi skal have løst. Vi skal ikke forhindre folk i at arbejde. Det modarbejder jo også politikernes ønske om, at ledige skal være opsøgende i forhold til arbejdsmarkedet. Alt andet lige er det nemmere at få et arbejde, hvis du har arbejdet og ikke bare gået ledig,« mener Dorthe Korfitzen.

Rådighedsregler volder også store problemer, og Dansk Artist Forbund har set afgørelser i klagesystemet, som det betegner som ’kedelige’.

»Hvis et medlem mister et job på for eksempel en musikskole, kan der pludselig opstå problemer med den bibeskæftigelse, vedkommende også havde, fordi a-kasserne så synes, at man ikke kan stå til rådighed med henvisning til, at man som kunstner jo skal forberede sig,« siger Dorthe Korfitzen.

Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt et medlem er lønmodtager eller selvstændig.

»Man kan komme i en situation, hvor Skat siger, at man er lønmodtager, og a-kassen, at man er selvstændig. Og så mister man dagpengene,« påpeger hun.

Ude af trit med virkeligheden

Reglerne er urimelige og ude af trit med virkeligheden. Det er Ingmar Jørgensen, juridisk chefkonsulent i AK-Samvirke, enig i.

»Der er i a-kasse- og klagesystemet ved at udvikle sig den holdning, at hvis man får indkomst som B-indtægt, anses man altid som selvstændig. Selv om det bare betyder, at man selv og ikke arbejdsgiveren skal afholde skat,« siger han.

Officielt er definitionen på selvstændig virksomhed, at man for egen regning og risiko arbejder i en virksomhed med det formål at tjene penge. Men den regning og risiko har Ingmar Jørgensen svært ved at se i mange af de tilfælde, hvor lønmodtagere rubriceres som selvstændige.

»Er du engageret til at optræde på et spillested, har du jo ingen regning og risiko. Den ligger hos spillestedet. Og – for at tage noget aktuelt – man hører jo også om piloter, der for at blive ansat skal oprette deres eget firma. Det har dybest set ikke noget med selvstændig virksomhed at gøre, for arbejdet er jo bundet og fast. Piloten kan ikke flyve til Rom i stedet for Paris, hvis det var det, han ville,« påpeger han.

Helt galt går det i de mange tilfælde, hvor lønarbejde kombineres med selvstændig virksomhed, påpeger Ingmar Jørgensen.

»Vores system kan kun håndtere fuldtidsansatte eller selvstændige. Hvis du kombinerer lønarbejde med selvstændig virksomhed, får du begrænset dagpenge, hvis den selvstændige virksomhed er bibeskæftigelse. Eller kan slet ikke få dagpenge, hvis du skal stå til rådighed i det job, du har som bibeskæftigelse, for så kan du ikke leve op til rådighedsreglerne,« påpeger han.

Sværest at få dagpengeret i Danmark

Det er ifølge Ingmar Jørgensen på høje tid at få gjort op med det dagpengesystem, vi kender, og som har rod i industrisamfundet i begyndelsen af forrige århundrede, hvor arbejde var noget, man stemplede ind på klokken syv om morgenen og forlod igen 12 timer senere.

Der er større og større grupper på arbejdsmarkedet for hvem, det ikke er attraktivt at være medlem af en a-kasse. Og det er et reelt problem. Ingmar Jørgensen, juridisk chefkonsulent, AK-Samvirke

I dag er åndsarbejde udbredt; meget foregår som hjemmearbejde, og det giver i mange tilfælde ingen mening at bruge tid som målestok for udmåling af dagpenge. Der er brug for et system, som i højere grad sikrer indtægt uafhængigt af tid, mener han.

»Forskellen mellem det, som dagpengesystemet understøtter, og det, der er brug for, bliver bare større og større. Og jeg tør godt sige, at Danmark er det land, det er sværest at opnå dagpengeret i, hvis vi sammenligner os med lande, vi ligner. Alt i alt betyder det, at der er større og større grupper på arbejdsmarkedet for hvem, det ikke er attraktivt at være medlem af en a-kasse. Og det er et reelt problem,« mener Ingmar Jørgensen.

Dagpengekommissionen har planlagt otte møder frem til oktober og havde i den forløbne uge kun afholdt et enkelt. Det er derfor ikke på grund af uvilje og diskretion, at deltagerne ikke kan fortælle, hvor arbejdet bærer hen.

»Der er områder, hvor arbejdsgiverne ser stramninger, og hvor vi ser lempelser. Derfor kan det også være, at det bliver op til politikerne at finde den helt færdige løsning. Men det ved vi ikke endnu,« siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF og medlem af kommissionen.

Fleksibel genoptjening er et must

FTF har sammen med LO fastslået ni principper for et nyt dagpengesystem. Af dem fremgår det blandt andet, at et nyt system skal være et forsikringssystem for alle lønmodtagere på tværs af forskellige ansættelsesforhold.

Det skal være nemmere at optjene og genoptjene dagpengeretten i et nyt dagpengesystem, og reglerne skal ændres, så ekstra arbejde altid forlænger retten til dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. Det skal ifølge LO og FTF gøres mere attraktivt for lønmodtagerne at tage kortvarigt arbejde og deltidsansættelser, og reglerne skal være mere enkle og gennemskuelige, så de arbejdsløse kan forstå logikken og konsekvenserne af dem.

»Uanset hvad, skal vi have en mere fleksibel genoptjening. Vi har ikke diskuteret en konkret model, men det er den klare holdning hos LO, AC og FTF.  Så må det være op til politikerne, hvor meget de vil putte i den,« siger Bente Sorgenfrey, der ikke lader sine ambitioner begrænse af den politiske udmelding, der på forhånd er kommet om, at et nyt dagpengesystem ikke må koste mere end det gamle.

»Foreløbig har Dansk Folkeparti sagt, at det gerne må koste noget mere,« hæfter hun sig ved.

Arbejdsgivere forbeholdne over for lempelser

For Erik E. Simonsen, underdirektør i DA, er det imidlertid afgørende, at der findes stramninger andre steder, hvis der skal være tale om mere lempelig optjening af dagpenge. Og han mener i øvrigt, at man skal passe på med at lempe for meget.

Vi skal holde fast i, at dagpenge er noget, der skal dække, når man ikke har noget arbejde. Ikke noget, der skal dække, når man ikke har nogen indkomst. Erik E. Simonsen, underdirektør, DA

»I forhold til de atypisk ansatte er der nogle, der har en idé om, at man skal kunne arbejde på en vilkårlig måde og så få adgang til dagpengesystemet. Det skal man være forsigtig med. Vi skal holde fast i, at dagpenge er noget, der skal dække, når man ikke har noget arbejde. Ikke noget, der skal dække, når man ikke har nogen indkomst,« siger han.

»For så handler det om, at der er grupper i samfundet, som producerer en vare, som markedet ikke er i stand til at betale for. Det er ikke og skal ikke være dagpengesystemets opgave at løse det problem,« lyder Erik E. Simonsens argument.

Påstanden om, at det ikke kan betale sig at tage kortvarige vikariater, fordi de ikke bon’er ud på genoptjeningssaldoen, gider han ikke høre på.

»Hver time tæller jo. Så hvis der er nogle, der tænker sådan, tyder noget på, at vi ikke har udviklet dagpengesystemet helt hensigtsmæssigt på ydelsessiden. Det skulle gerne være sådan, at det altid kan betale sig at tage et job, hvis det er inden for overenskomstens rammer,« siger Erik E. Simonsen.