Fagbevægelse kæmper for konfliktret

Af sku@lo.dk
Jens Peter Houe

Europæisk fagbevægelse vil sikre konfliktretten ved at få den tilføjet i Lissabon-traktaten, men både EU-kommissionen og flertallet i Folketinget afviser ønsket. Dele af fagbevægelsen har indledt underskriftindsamling for at bevare konfliktretten.

NØDBREMSE »Lissabon-traktaten skal straks have tilføjet en klausul, der understreger, at retten til kollektive kampskridt er en del af de grundlæggende rettigheder og derfor skal respekteres.«

John Monks budskab er ikke til at tage fejl af. Han er formand for paraplyorganisation for eu­ropæiske fagforbund EFS. Og her fra bliver der talt med store bogstaver om, hvorfor det er vigtigt, at der handles nu, hvis retten til at strejke og lave blokader skal sikres.

Hvis først Lissabon-traktaten er vedtaget, er det ikke muligt at få tilføjet en klausul eller en protokol til traktaten, som fjerner de begrænsninger af strejkeretten, som EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Vaxholm-sag har medført. Derfor skal der handles nu, mener John Monks og EFS.

Men EFS’ forslag møder modvind i EU-systemet, hvor blandt andre EU-kommissionens formand José Barroso og den nuværende EU-formand, Sloveniens premierminister Janez Jansa, har afvist, at Vaxholm-dommen gør det nødvendigt at bevare strejkeretten med en særlig social beskyttelsesklausul i EU.

»Det er ikke en dom vendt mod de fundamentale rettigheder, men en dom, som afspejler nogle meget specifikke omstændigheder i Sverige« sagde José Barroso på et pressemøde efter det såkaldte sociale topmøde med blandt andre europæisk fagbevægelse og arbejds­givere.

I Danmark er Dansk Folkeparti på vej med et forslag, som ligner det, EFS har fremlagt. Men både regeringspartierne, Socialdemokraterne og SF afviser at støtte forslaget på nuværende tidspunkt. Det ærgrer Enhedslistens EU-ordfører Per Clausen.

»EF-domstolens udfordring af konfliktretten er sket, efter forhandlingerne om Lissabon-traktaten er afsluttet. Derfor er der tale om et nyt problem, som det ville være helt rimeligt at kræve en løsning på, før Lissabon-traktaten bliver ratificeret,« mener Per Clausen.

Socialdemokraterne sætter sin lid til, at både kommissionsformand Barroso og andre EU-kommissærer klart har meldt ud, at Vaxholm-dommen ikke undergraver konfliktretten. Og udenrigsminister Per Stig Møller (K) har samtidig forsikret Folketingets Europaudvalg om, at han personligt vil presse på for at få de nødvendige garantier fra EU-systemet. Socialdemokraternes Europa-ordfører Kim Mortensen læner sig op ad, at EF-domstolen også navigerer efter de politiske meldinger, når der afsiges domme.

»Vi ønsker ikke en sammenkobling af Lissabon-traktaten og diskussionen om konfliktretten. Medmindre man ønsker at få væltet traktaten, er det en meget dårlig løsning. Det vil kræve en helt ny forhandlingsrunde og genåbne alle de andre diskussioner i forbindelse med traktaten,« siger Socialdemokraternes Europa-ordfører Kim Mortensen.

I øjeblikket sidder et udvalg med embedsmænd fra flere ministerier, EU-eksperter, arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen og analyserer på Vaxholm-dommens konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Men det er ikke nok for dele af den danske fagbevægelse, som derfor har sat gang i en underskriftsindsamling med krav om, at der findes en løsning, så konfliktretten sikres.

Netværket Fagligt Ansvar og flere af LO’s storbysektioner mener, at Vaxholm-dommen betyder, at EF-domstolen har tiltaget sig retten til at bestemme, hvornår det er i orden, at fagbevægelsen konflikter.

»Det er utrolig vigtigt, at folk skriver under på kravet om, at konfliktretten skal sikres, inden EU-traktaten godkendes,« siger Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke i København og medlem af Fagligt Ansvars koordinationsudvalg.