Fag med lav status afskrækker mænd

Af Kirsten Weiss

Mænd og omsorg? Drop det. Tallene taler deres tydelige sprog, når det gælder køn og uddannelse: Unge mænd gider ikke arbejde med hverken pleje eller børn. Og det er meget svært at se, hvad der skal få dem til det.

M/K? Send sygeplejersken på pension. Eller i hvert fald hendes titel. Sådan lyder et af forslag­ene i den prisopgave, som tog førstepræmien, da Danske Regioner tidligere på året efterlyste forslag til at sikre den fremtidige arbejdskraft i sundhedsvæsnet. Sygeplejersken er nemlig per definition en kvinde. Og det billede kommer de sølle 143 mænd, der i år fik ja til en uddannelse som sygeplejerske eller radiograf, næppe til at ændre ret meget ved.

De eftertragtede mænd deler nemlig pladserne her med 2.238 kvinder, og samme tendens gør sig gældende på de øvrige omsorgsuddannelser. Her er billedet, set i en kønslighedsoptik, entydigt nedslående: Rekord få mænd har i 2008 søgt ind på de omsorgsuddannelser, der godt nok aldrig har haft nogen specielt magnetisk effekt på mandlige ansøgere, men dog for fleres vedkommende op igennem 1990­erne kunne registrere en svagt stigende maskulin interesse.

Nu er de på vej væk igen, mændene – sammen med de gode bud på det nye og forbedrede image, der skal få mænd til at trække i kitlen eller tørre snotnæserne i vuggestuen. For måske ligger problemets kerne lige netop her: Mellem snotnæser og forestillingen om Florence Nightingale?

I hvert fald tiltrækker man næppe flere mænd til omsorgsuddannelserne, så længe billederne af fagenes udøvere er så stereotype, mener Jesper Langergaard, der er konsulent i Videnskabsministeriet og forfatter til den vindende prisopgave hos Danske Regioner.

»Find de maskuline værdier i jobbet som sygeplejerske, og dem er der masser af, og fremhæv dem. Man får ikke fat i mændene, når man kun kommunikerer feminine værdier,« siger Jesper Langergaard og peger på, at omsorgsfagene ofte præsenterer sig som yderst feminine.

Det gælder for eksempel i denne tekst, hentet på hjemmesiden om sygeplejerskeuddannelsen: »Som sygeplejerske vil du komme til at møde livets glæder og sorger. Derfor skal du først og fremmest have lysten til at være i tæt kontakt med alle slags mennesker og have evne for at kunne udvise omsorg for syge og svage.«

Den slags beskrivelser af jobbet får ingen mænd til at springe jublende ud af kedeldragten, mener Jesper Langergaard, der opfordrer til, at man begraver den feminine titel sygeplejerske og sælger faget som det, det også er: Et afvekslende og anderledes job, der kræver tillid, ansvarsbevidsthed, fleksibilitet, samarbejdsvilje og overblik, når mennesker svæver mellem liv og død.

Sammen med en højere løn, fristes man til at tilføje.

Omsorg er andet end trøst

Status, løn og image hænger nemlig helt og aldeles sammen, og løn har en større betydning, når mænd vælger job og uddannelse, end når kvinder gør det, mener sociologen Kenn Warming, der har forsket i mænd i kvindefag og i øje­blikket i fagforbundet FOA er i gang med en undersøgelse af, hvad der kan få mænd i omsorgsfag til at søge og blive i jobbet.

»Så længe et fag har lav status, er det ikke interessant for mænd. Øvelsen er meget sværere end dengang, det handlede om at få kvinder i mandefag. Her kunne man sige: Kom herover, her er højere løn, uddannelse og status. Øvelsen i dag er nærmest det modsatte,« siger Kenn Warming, der opfordrer til at tage begrebet omsorg op til revision og viske det entydige billede af den trøstende og pussenussende omsorgsgiver ud:

»Omsorg er også en vild fodboldkamp på græsplænen med ungerne eller en god samtale med hjemmehjælpen om det, man så i tv i går aftes. Men der er stadig en stor kønsblindhed i forhold til uddannelser, ikke mindst hos uddannelsesvejlederne, når det handler om uddannelsesvalg. De mænd, jeg har interviewet i mine undersøgelser, er nærmest faldet over »kvindefagene« ved en tilfældighed. De har kendt nogen, der kender nogen, eller har tilfældigt mødt en rollemodel inden for et fag,« siger Kenn Warming, der mener, at ansvaret for stereotypificeringen – og for et opgør med den – ligger både hos fagenes udøvere, de faglige organisationer, politikerne og uddannelsesvej­lederne.

»Vil man have flere mænd ind i omsorgsfagene, skal myterne om dem aflives allerede i folkeskolen. For eksempel kunne man jo godt foreslå ham, der gerne vil være læge – men hvor det kniber med karaktererne – at han kunne blive sygeplejerske eller sosu-assistent i stedet for. Men man tænker slet ikke muligheden ind for, at mænd kan blive sygeplejersker, og det er ligesom forudsætningen for, at der er nogen, der søger uddannelsen,« siger Kenn Warming.

Uattraktive kvindefag

Også kønsforsker og lektor på Roskilde Universitetscenter Karen Sjørup peger på, at mændene i dag ikke alene er nærmest tænkt ud af faget, men også i høj grad efterhånden må opleve sig selv som talt ud af faget.

»Man må jo sige, at kampen for højere løn og strejkerne i foråret virkelig fik sat fokus på, at det her er uattraktive »kvindefag«. Det er svært at se, hvor mændene skal placere sig, når fokus er så entydigt på kvinderne,« siger Karen Sjørup, der bestemt ikke har noget imod hverken højere løn eller mere anerkendelse, men blot pointerer, at mænd tiltrækkes af fag, hvor de får plads til at udfolde deres maskulinitet.

Det maskuline element kan, uanset at mænd i kvindefag faktisk trives og til personalefesterne aldrig er af dansegulvet, være svært at få øje på, når billedet af den kvindelige omsorgsgiver er så fastlåst – og for eksempel ikke præsenterer den seje sygeplejerske i krigszonen.

Desuden er det danske arbejdsmarked et af verdens mest kønsopdelte, og de få mænd, der i dag arbejder i typiske kvindefag – for sygeplejerskernes vedkommende er det lige omkring fire procent – har ganske enkelt ikke gennemslags­kraft til at markedsføre uddannelsen. De søger alle de specialist- og lederstillinger, de overhovedet kan komme i nærheden af. Og gør ihærdige krumspring for at kalde sig det.

Fagets kerne

»Hvis vi skal tiltrække mænd, skal de opleve, at faget har et fagligt indhold, der ligger helt i top, og reelle kompetencer. Jeg tror, vi skal finde ind til omsorgsfagenes kerne og værdier og slå på, at det giver mening at arbejde i et fag, hvor du faktisk gør en forskel,« siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Han kan notere sig, at tendensen til at søge ind på SOSU-skolerne, der uddanner den gruppe af FOA’s medlemmer, i år er svagt stigende. Blandt andet på grund af den voksenelevløn, nogle kommuner har indført.

Til gengæld er 93 procent af FOA’s medlemmer inden for social- og sundhedsområdet stadig kvinder, men FOA organiserer også de københavnske pædagoger, og her peger Dennis Kristensen på, at det faktisk er lykkedes at give billedet af pædagogen nuancer.

Kampagnen »Det kræver mod at arbejde med mennesker« fik markedsført jobbet til andre end kvinder med et husmoderligt omsorgsgen, og i dag fylder de mandlige pædagoger lige under 20 procent i statistikken. Antallet af mandlige ansøgere til pædagogseminariet er dog faldet i år.

»Det er klart, at et dårligt image skræmmer mænd væk. Man får ikke lyst til at arbejde i et fag, når man hører, at her får man bare stukket ordrer ud og har fem minutter til hver patient. Vi skal være bedre til at fortælle historien om fag, hvor fagligheden og selvstændigheden er i top. Der er en hårfin balance mellem at påpege problemer og at tale faget ned, og vi kan se, at det direkte påvirker ansøgningerne, når billedet bliver negativt,« siger Dennis Kristensen, der peger på, at kimen til skævdelingen ligger dybt.

»Så længe vi ikke har reel ligestilling i samfundet, tror jeg, man må erkende, at det bliver svært at få ændret billedet af, at kvinder er dem, der har et specielt omsorgsgen, og at de derfor er bedst til at arbejde med mennesker.«