REFORMKOKS

Færre voksne starter på erhvervsuddannelse

Af

Antallet af voksne over 25 år der starter på en erhvervsuddannelse er faldet efter reformen sidste år. Både erhvervsskoler og fagforbund kræver ændringer.

Kravet om gennemsnitskarakter i dansk og matematik er bare en af mange barrierer for voksne ufaglærte, der drømmer om at tage en uddannelse. 

Kravet om gennemsnitskarakter i dansk og matematik er bare en af mange barrierer for voksne ufaglærte, der drømmer om at tage en uddannelse. 

Foto: Scanpix

Ambitionen om at få flere voksne ufaglærte til at tage en erhvervsuddannelse har fået en hård start. Antallet af voksne, der er blevet optaget på en af landets erhvervsskoler, efter at erhvervsskolereformen trådte i kraft i august 2015, er faldet i forhold til tidligere år.

Det viser nye tal fra Danmarks Evalueringsinstitut. I de første otte måneder efter reformen trådte i kraft, er der startet 13.700 personer over 25 år på den nye erhvervsuddannelse for voksne (EUV). I perioden 2010-14 er der blevet optaget omkring 20.000 personer årligt.

Der vil stadig være voksne, der søger ind i de sidste par måneder af skoleåret 2015-16, men Michael Andersen, der er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut vurderer, at antallet af optagne vil være markant lavere end tidligere år.

Hvad er EUV?

EUV er erhvervsuddannelser for voksne på 25 og derover. Som hovedregel er uddannelsesforløbet kortere end for dem under 25 år.

Hvor lang, uddannelsen er, afhænger af tidligere erhvervserfaring samt gennemførte kurser og uddannelse.

Som en del af uddannelsen vurderes elevens kompetencer i forhold til den uddannelse, som han eller hun søger ind på. Det kaldes en realkompetencevurdering.

Ud fra den vurdering bliver vokseneleven placeret på

  • EUV1-forløb (minimum 2 års relevant erhvervserfaring)
  • EUV2-forløb (nogen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse) eller
  • EUV (ingen relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse).
UDVID

»Vi kan ikke sige noget præcist om, hvor mange der bliver optaget de næste par måneder, men optaget er normalt ikke så højt på denne tid af året. Derfor er det usandsynligt, at der vil komme over 6.000 optagne, så vi rammer de tidligere års optag,« siger Michael Andersen, der står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen bygger på registerundersøgelse af samtlige optagne elever på EUV fra 1. august 2015 til 31. marts 2016 og interview med ledere fra 23 af landets største erhvervsskoler samt casebesøg på fire uddannelser og seks skoler.

En katastrofe

Med erhvervsskolereformen i 2015 blev erhvervsuddannelserne delt op i to spor: Et for unge under 25 og et for personer over 25.

Søren Heisel, forbundssekretær i fagforbundet 3F, kalder det en katastrofe, at antallet af voksne, der bliver optaget på erhvervsuddannelserne, er faldet.

»Vi står akut og mangler 70.000 faglærte i 2025. Det hul lukker vi jo ikke alene ved at de unge går ind og vælger en erhvervsuddannelse. Samtidig ved vi også, at der i fremtiden kommer til at mangle job til 110.000 ufaglærte. Det er jo dem, vi skal have fat i, og derfor skal vi dreje på andre håndtag,« lyder det fra Søren Heisel.

Kortere vej til svendebrev

Der er flere faktorer, der har gjort at færre over 25 år er blevet optaget, forklarer Michael Andersen.

»Den helt oplagte og forventelige forklaring er, at man med reformen har indført et adgangskrav på 02 i matematik og dansk. Der er en gruppe der ikke kan komme ind, både når det gælder unge og voksne,« siger chefkonsulenten, der også peger på en anden faktor.

Formålet med den nye erhvervsuddannelse for voksne er, at ufaglærte kan få en kortere vej til svendebrevet. Har du arbejdet på en industrivirksomhed i 15 år, men mangler papir på, hvad du kan, så kan du få merit på det, du kan i forvejen og dermed bruge langt kortere tid på skolebænken.

Det gør det lettere for den ufaglærte industrimedarbejder at gå til chefen, når han ved præcis hvor mange måneder han skal bruge, for at få et svendebrev som industritekniker. Søren Heisel, forbundssekretær, 3F

Når voksne over 25 år søger om en erhvervsuddannelse, skal skolen udføre en såkaldt realkompetencevurdering for at se på, hvilke færdigheder og erhvervserfaring vedkommende har i forvejen.

»En af reglerne er, at realkompetencevurderingen (RKV, red) først ligger, når man er begyndt på uddannelsen, men det bliver ændret fra 1. juli, og det vil forhåbentlig betyde, at lidt flere vil søge ind på en uddannelse,« siger Michael Andersen.

Virksomheder holder igen

Når realkompetencevurderingen har været placeret efter uddannelsesstart, har det sandsynligvis gjort, at virksomheder har været mindre motiverede for at sende deres ufaglærte medarbejdere af sted, fordi de ikke ved, om de skal undvære medarbejderen i et halvt år eller de næste to år, uddyber Michael Andersen.

Det er derfor meget positivt, at det bliver ændret, mener Søren Heisel.

»Det gør det lettere for den ufaglærte industrimedarbejder at gå til chefen, når han ved præcis hvor mange måneder, han skal bruge, for at få et svendebrev som industritekniker. Det vil nok gøre flere virksomheder åbne over for at underskrive en uddannelsesaftale.«

Kludret uddannelsesvej

Hos Danske Erhvervsskoler mener direktør Lars Kunov dog ikke, at det vil få antallet af optagne elever over 25 til at stige markant.

»Det er rigtig positivt, at vi kan lave en vurdering af den voksnes kvalifikationer uden at det koster et uddannelsesklip, men jeg tror bare ikke, at det flytter på den overordnede statistik i nævneværdig grad. Det er ikke det, der er barrieren,« lyder det fra Lars Kunov.

Barrieren for en stor del af målgruppen for den nye EUV er overhovedet at komme i gang, mener Lars Kunov.

Jeg har mødt tømrere, der siger, at de ikke kan matematik og at det er helt umuligt for dem at lære. Samtidig står de så og måler op til spær i 60 graders vinkler. Det er jo matematik, men for dem er det tømrerarbejde. Søren Heisel, forbundssekretær, 3F

Ikke alle er målrettede

Ifølge Lars Kunow er der to målgrupper for EUV: De ufaglærte, der har erfaring fra en branche og ved, hvilken uddannelse de skal vælge, og de ufaglærte, som ikke har erfaringen inden for den branche, de søger uddannelse inden for.

Det er den sidste gruppe, som efter den nye reform kan have svært ved at vælge en erhvervsuddannelse som vejen frem.

For hvor man tidligere valgte en hovedindgang og efter et kortere grundforløb valgte et fag, skal de voksne over 25 år nu vælge en konkret uddannelse fra start af.

»I dag skal man vælge mellem 105 erhvervsuddannelser, og der skal tages stilling til, om man hører til den ene, den anden eller den tredje EUV-gruppe. Det korte af det lange er, at det er blevet et vanvittigt komplekst system, og man burde afskaffe de tre EUV-grupper,« siger Lars Kunov.

Han anbefaler derfor, at der i stedet skal indføres ét kortere grundforløb for alle over 25 år, med mindre at man har mange års erfaring fra en branche og kan gennemføre en uddannelse på kortere tid.

Skoletrætte ufaglærte skræmmes væk

Et af de store benspænd for de voksne over 25 år er, at de også kan blive ramt af karakterkravet på 02. Har man mere end to års relevant brancheerfaring, bortfalder karakterkravet dog.

I undersøgelsen fra EVA siger erhvervsskolelederne, at de gerne selv ville stå for opkvalificering af de personer over 25, der mangler karakteren 02 i dansk og matematik.

Vi har set, at når folk først skal forbi VUC, så er der en stor gruppe der ikke kommer i gang med en erhvervsuddannelse. Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler

Som det er i dag, skal de personer tage undervisning på et VUC-center. Men for den voksne ufaglærte, der måske har haft en rigtig dårlig oplevelse på skolebænken tidligere, kan det være en stor barriere at starte på VUC, forklarer Michael Andersen.

I rapporten anbefaler EVA derfor, at erhvervsskolerne og VUC-centrene arbejder tæt sammen om at tilbyde de voksne undervisning i dansk og matematik.

Praktisk matematikundervisning

Det møder opbakning fra både 3F og Danske Erhvervsskoler.

Søren Heisel håber på en model, hvor undervisningen foregår på erhvervsskolerne. Det vil give mulighed for en mere praktisk tilgang til eksempelvis matematik og gøre det lettere for de voksne elever.

»Jeg har mødt tømrere, der siger, at de ikke kan matematik, og at det er helt umuligt for dem at lære. Samtidig står de så og måler op til spær i 60 graders vinkler. Det er jo matematik, men for dem er det tømrerarbejde. Derfor ville det være en fordel, hvis undervisningen knyttede sig til det fag, som man gerne vil starte på,« siger han.

Kommer ikke tilbage efter VUC

Det kunne være vejen til at få flere voksne i gang med en erhvervsuddannelse, håber Lars Kunov, der fortæller, at erhvervsskolerne mister mange potentielle elever, når de skal et smut forbi VUC.

»Vi har set, at når folk først skal forbi VUC, så er der en stor gruppe, der ikke kommer i gang med en erhvervsuddannelse. Enten tager de en fuld HF, eller også falder de fra. Derfor er vi nødt til at have muligheden for løfte de elever, der falder for karakterkravet, ude på skolerne i stedet for på VUC,« siger Lars Kunov.

Forkortede uddannelsesforløb

Udover at det kan være svært for den ufaglærte at komme i gang med uddannelsen, kan det også vise sig, at det bliver sværere at gennemføre uddannelsen.

For med den nye EUV er der kommet meget fokus på, at voksnes tidligere erhvervserfaringer og færdigheder skal anerkendes. For meget fokus, vurderer Michael Andersen fra EVA.

De voksne, som har en vis relevant erhvervserfaring, får automatisk skåret 10 procent af hovedforløbet og kan maksimalt være to i år praktik.

Samtidig er de faglige krav på uddannelsen blevet skærpet.

»Det kan gøre, at nogen får det svært. Især i gruppen af ufaglærte, der ikke har været i skole i mange år. Derfor er der brug for en individuel vurdering af kompetencer, ikke en standardmodel,« siger Michael Andersen, og vurderer, at det også kan være med gøre at færre søger ind, når de faglige krav skærpes og uddannelsestiden forkortes.

Den standardiserede praksis møder kritik hos Danske Erhvervsskoler.

»Voksne får automatisk reduceret deres uddannelsestid, men de skal lære det samme som dem under 25 år. Det betyder, at de, der har mindst uddannelse i Danmark, skal have det korteste uddannelsesforløb. Hvem kan være interesserede i det, udover finansministeriet,« siger direktør Lars Kunov.