Færre uddannede kan koste Danmark dyrt

Af | @IHoumark

Stik mod alle erklærede mål får færre og færre en ungdomsuddannelse. Især drenge fra provinsen og drenge med indvandrerbaggrund klarer ikke turen gennem uddannelsessystemet, viser ny analyse. Eksperter beklager udviklingen, men undervisningsminister Bertel Haarder (V) sover roligt om natten.

FRAFALD Selv om både politikere og forældre prædiker uddannelse, uddannelse og mere uddannelse, så klarer stadigt færre unge turen gennem gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er faldet fra 83 procent i 2000 til 80 procent i 2006. Det fremgår af en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) på baggrund af data fra Undervisningsministeriet.

Dermed bevæger niveauet for uddannelse sig den stik modsatte vej af VK-regeringens erklærede mål om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Og udviklingen står i skarp kontrast til den opadgående kurve i 1990’erne, hvor andelen af uddannede unge steg fra 74 procent i 1990 til 83 procent i 2000.

Direktør for AErådet Lars Andersen tager for ham usædvanligt store ord i brug, når han beskriver uddannelsesfaldet:

»Op gennem 1990’erne gik det rigtigt godt med at højne uddannelses-niveauet. Men siden 2000 er det gået den forkerte vej. Det er i mine øjne en skandale, for det her drejer sig om, hvad vi alle sammen skal leve af fremover,« siger Lars Andersen.

Han og andre fagfolk fremhæver, at en stadigt bedre uddannet befolkning er helt afgørende for Danmarks fremtid.

»Udviklingen med færre uddannede kan koste os dyrt i velstand. Det er jo netop takket være uddannelse, at vi hidtil har klaret globaliseringen med nedlæggelse af ufaglærte job så godt,« siger Lars Andersen.

Selv om dalende uddannelse kan gøre det sværere for Danmark at klare sig i den internationale konkurrence, så er det noget andet, en økonom fra de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, hæfter sig ved.

»Det største problem ved, at færre får en ungdomsuddannelse, kan vise sig at blive, at det kan gå ud over den ellers meget lige fordeling af indkomsterne, som er kendetegnende for de nordiske lande. Folk uden eller med ringe uddannelse har sværere ved at finde job og tjener generelt mindre end andre. Hvis der kommer flere af dem, vil det skabe øget ulighed blandt danskerne. Og flere vil sandsynligvis havne på offentlig forsørgelse, hvilket kan påvirke skattetrykket i opadgående retning,« siger seniorøkonom og kontorchef Jens Lundsgaard, som er ansvarlig for OECD’s analyser af Danmark.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) advarer mod at male Fanden på væggen.

»Ikke for at bagatellisere nedgangen i uddannelse, men man skal holde sig for øje, at det er en konsekvens af højkonjunkturen. Når der kun er 1,6 procent arbejdsløshed, så bliver alle suget ud på arbejdsmarkedet. De unge har en kraftig økonomisk tilskyndelse til at søge job i stedet for uddannelse, og det kan mange af dem ikke stå for – især dem, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer,« siger Bertel Haarder, der mener, at uddannelsesgraden nok skal begynde at stige igen.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini køber ikke forklaringen med høj beskæftigelse.

»Hvis man er ved at være voksen og skal i gang med en videregående uddannelse, kan man være fristet af erhvervsarbejde. Men når vi taler om helt unge på 16-17 år, så er livsperspektivet ikke, at man skal ud at have et ufaglært job. Bertel Haarder prøver på at tale uden om sit allerstørste problem: At det er gået galt med uddannelsesløftet på ungdomsuddannelserne,« siger Christine Antorini.

Drengene fra provinsen og Vestegnen

Problemerne med ingen uddannelse er geografisk skævt fordelt. Værst står det til på den københavnske vestegn og i yderområder. Eksempelvis får 37 procent af de unge i Brøndby og 34 procent på Lolland ingen ungdomsuddannelse. Endvidere er piger mere tilbøjelige til at få sig en uddannelse end drenge.

I forhold til yderområderne siger adjunkt Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der i en årrække har forsket i erhvervsuddannelse:

»Det her med at uddanne sig ligger ikke på samme måde i kortene for unge i udkantområderne som i universitetsbyerne, hvor forældre og alle andre i gennemsnit er bedre uddannede end i provinsen. Dertil kommer, at i områder som Bornholm, Lolland og Nordjylland er erhvervsaktiviteten så lav, at det kniber med praktikpladser til de unge.«

Hvis flere i randområderne skal gennemføre uddannelser, skal der en række tiltag til. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) anbefaler specielt, at man i flere områder placerer alle ungdomsdannelser samme sted.

»I vestjyske Struer og i Ishøj ved København har man valgt at samle alle ungdomsuddannelser. Det giver et mere spændende ungdomsmiljø med blandt andet bedre fester. Og det er et mindre nederlag for den enkelte elev at droppe en uddannelse, hvis han så at sige bare kan gå over gangen og begynde på en ny,« siger Bertel Haarder.

I kommunerne vest for København er der to hovedforklaringer på den lave uddannelsesgrad. Dels at mange unge kommer fra hjem med ufaglærte eller lavt uddannede forældre, der ikke motiverer de unge til at uddanne sig. Dels at relativt mange unge har indvandrerbaggrund.

»Gruppen af drenge med anden etnisk baggrund end dansk er helt vildt overrepræsenteret, når det gælder statistikken over frafald på erhvervsskolerne. På nogle skoler taler vi om, at 50-60 procent af dem falder fra. Det er et kæmpe problem i forhold til integration,« siger Peter Koudahl.

Med det nuværende uddannelsesmønster vil hver anden mand med indvandrerbaggrund stå uden en uddannelse, når han bliver 26 år, fremgår det af analysen fra AErådet. Blandt etniske danske mænd er andelen hver fjerde. Andelen af indvandrermænd uden formelle kompetencer er vokset siden år 2000.

Svigt i folkeskolen er hovedårsagen, mener Bertel Haarder, der siger:

»Uantageligt mange folkeskoler sender indvandrerdrenge videre, der ikke kan læse og skrive ordentligt. Heldigvis er man i nogle kommuner begyndt at sætte meget mere fokus på det problem.«

Bogligt svage svigtes

Af statistik fra Undervisningsministeriet fremgår det klart, at nedgangen i ungdomsuddannelse især skyldes, at mange unge dropper ud af de erhvervsfaglige uddannelser. 7 ud af 10, der ender uden uddannelse, har opgivet forsøget på at blive eksempelvis elektriker eller frisør. Det store frafald skyldes ifølge eksperter især to forhold:

? I 2000 blev der vedtaget en reform af erhvervsuddannelserne, så der kom et ret teoretisk grundforløb på et halvt år, og ansvar for egen læring blev den pædagogiske grundtanke. Begge dele har vist sig at være en fiasko for de bogligt svage elever.

? En stor del af eleverne på erhvervsuddannelser kommer med utilstrækkelige færdigheder fra folkeskolen.

En af dem, der oplever de manglende kundskaber fra folkeskolen som et kæmpe problem, er Astrid Dahl, direktør for Erhvervs Uddannelses Center Sjælland med cirka 2.000 årselever.

»Lærerne på vores skole vurderer i en undersøgelse, at mellem 10 og 15 procent af de nye elever er ude af stand til at komme gennem en uddannelse, fordi de mangler basale faglige eller sociale færdigheder,« siger Astrid Dahl og fortsætter:

»Mit største ønske for vores skole er, at regeringen opretholder presset på kommunerne og deres folkeskoler, så eleverne lærer at skrive, læse og tale på et niveau, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er eksempelvis stadig alt for mange ordblinde, der ikke får tilstrækkelig hjælp i folkeskolen.«

Erhvervsskolerne bør dog ikke slippe af sted med at give folkeskolen skylden for, at helt op til 50-60 procent af eleverne dropper ud af nogle erhvervsuddannelser, mener Peter Koudahl: »Det her med at sparke »problemet« nedad – altså at de tekniske skoler giver folkeskolen skylden for stort frafald – er for letkøbt. De tekniske skoler må prøve at få det bedste ud af de elever, de har. Skolerne må indrette sig på elever, der kræver noget specielt.

Bertel Haarder tør godt »garantere at langt flere unge vil lære at læse i folkeskolen, for der er iværksat en masse tiltag på den front«.

Om frafaldet på erhvervsskolerne siger han:

»Hver eneste af de unge, der falder fra en uddannelse uden at begynde på en ny, skal have en mentor. Det kan være en ældre studerende, en tidligere håndværksmester eller en lærer. Det er mentorer til de frafaldne, man skal sikre, i stedet for at bruge mange kræfter på at vejlede den store del af unge, der sagtens selv kan finde vej gennem uddannelsessystemet.«

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini har fået nok af at høre om mentorer.

»For tiden er Bertel Haarders svar på et hvert uddannelsesproblem mentorer. Det er rigtigt godt med mentorer, men det forklarer ikke et frafald på 50 procent på erhvervsuddannelserne. Hvis det skal lykkes at give de bogligt svage formelle kompetencer, så skal der satses meget bredere end blot på at have én voksen til at hjælpe den enkelte på vej,« siger Christine Antorini.

Fra eksperterne er der forskellige forslag til, hvad der kan mindske frafald. Forskningsleder ved Anvendt KommunalForskning (AKF) Torben Pilegaard Jensen hæfter sig ved, at betydeligt flere drenge end piger falder ud af uddannelsessystemet. Mens cirka 22 procent af drengene ikke får en ungdomsuddannelse, gælder det »kun« 16 procent af pigerne.

»Mange drenge har svært ved at sidde stille og gøre sig kloge via bøger eller formel undervisning. Så for at leve op til målene om flere uddannede, bliver vi nødt til i højere grad at anerkende læring gennem praksis. Det kan eksempelvis i folkeskolen ske som på Bavnebakkeskolen i Støvring, hvor man har etableret et værksted for drenge, hvor de om eftermiddagen via praksis kan lære eksempelvis matematik og fysik,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Forsker Peter Koudahl mener, der skal gøres endnu mere for at skaffe praktikpladser til unge på erhvervsuddannelser. Derudover siger han:

»Politikerne bør se mere på alternativer til formel uddannelse. Eksempelvis er produktionsskoler et rigtigt godt sted for ressourcesvage unge at prøve sig selv uden at skulle leve op til de konkurrencekrav om at rubbe neglene, som er på virksomhederne. Men desværre udsultes produktionsskolerne for tiden.«