Færre pædagoger trods flere penge

Af

Næsten hver tredje leder forventer, at der i år er færre pædagoger end sidste år til at passe børnene. Ny undersøgelse viser, at 500 millioner kroner øremærket til at øge normeringen i daginstitutioner i stedet bruges på efteruddannelse af personale og udvikling af idræt og motion. Helt efter bogen, siger kommuner. Nej, det er ikke i orden, mener FOA.

Foto: Illustration: Brian Bergmann, Scanpix.

SANDKASSE Flere pædagoger og pædagogmedhjælpere i vuggestuer og børnehaver giver bedre pasning og gladere børn. Og det er vi parate til at betale for. Sådan lød det fra regeringen og Enhedslisten, da de sidste år blev enige om at afsætte en ekstra halv milliard kroner på finansloven til at øge antallet af medarbejdere i landets daginstitutioner.

Men langt fra alle pengene bruges til at ansætte flere pædagoger. I stedet bruges pengene til at lukke andre huller i den kommunale økonomi.

En ny undersøgelse, som Bureau 2000 har foretaget for fagforbundet FOA blandt 627 daginstitutionsledere over hele landet, viser, at kun 18 procent af lederne forventer, at der er flere medarbejdere i dette forår i forhold til 2012.

Men tre ud af ti institutionsledere – 29 procent – vurderer, at de i dag har mindre personale end sidste år på samme tid. Og altså det stik modsatte af, hvad der var hensigten med den halve milliard kroner på Finansloven 2012.

Kræver flere pædagoger  

Sidste sommer ændrede regeringen og kommunerne aftalen, så kommunerne ikke skulle ansætte pædagoger, men i stedet tænke generelt på at højne kvaliteten i dagtilbuddene. Alligevel er Enhedslistens børne- og undervisningsordfører, Rosa Lund, ikke tilfreds:

»Det her bekræfter behovet for en national minimumsstandard for, hvor mange pædagoger, man må kunne forvente i daginstitutionerne. Ligesom vi også har en national klassekvotient i skoleklasserne,« siger hun og henviser til en anden undersøgelse, der for nylig viste, at kommunerne brugte halvdelen af pengene til områder, som ikke har med børn at gøre.

Enhedslisten lavede aftalen med regeringen i november 2011 – ganske kort efter, at den nye S-SF-R-regering tiltrådte. I en pressemeddelelse med overskriften: ’Flere medarbejdere i daginstitutionerne’ præciserede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV), hvorfor regeringen og Enhedslisten ville styrke børnehaver og vuggestuer med »flere pædagoger«:

»Diskussionen om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, handler om at investere i de næste generationer. Vi kan gøre meget mere for de allermindste børn, der tilbringer mange timer i daginstitution hver dag. Aftalen er et klart udtryk for vores ønske om at prioritere børn,« lød det.

Men det er en sang fra de varme lande, oplever daginstitutionsledere mange steder i Danmark.

I Herning står daginstitutionsleder Jens Christian Lykke Christensen fra Kernehuset Engblommen efter en strukturomlægning i byens daginstitutioner i dag med det samme antal børn, som skal passes - men med fire færre ansatte.

Og han har ikke set nogen ekstra penge til normeringer:

»Problemet var jo, at de 500 millioner ikke var øremærkede – jo, til kommunen, men kommunen har ikke udmøntet pengene som hverken løn eller kroner og øre til de enkelte institutioner. Vi fik at vide, da vi spurgte, at hvis man lavede cykelstier til børnene, kunne de 500 millioner også gå til det,« siger Jens Christian Lykke Christensen.

Idræt og motion til småbørn

Herning Kommune har fået 7,5 millioner kroner ud af puljen på 500 millioner. I samme ombæring fik Greve Kommune godt fire millioner kroner. Pengene går til at højne motion og idræt i daginstitutionerne. Ikke til normering.

Udviklingsleder Katja Lind, der er ansvarlig for syv institutioner i Greve Kommune, forventer da også færre ansatte i år i forhold til sidste år på grund af generelle kommunale besparelser.

Katja Lind påpeger, at politikerne er i deres gode ret til at beslutte at oprette idrætsinstitutioner til 0-6 års området, hvis politikerne mener, det løfter kvaliteten. Og hun understreger, at hun intet har at udsætte på kommunens prioritering. Men hun erkender, at både forældre og medarbejdere i dag kan føle sig snydt.

»Det er da problematisk, når der fra Folketinget laves en aftale, der skal sætte flere penge af til normering, og det så ikke udmøntes. Men det er jo en kommunikationsbrist, det er en forkert udmelding, og det er da tarveligt. Så jeg kan godt forstå, at der er både forældre og medarbejdere, som ikke føler, at de får, hvad de er blevet lovet. Men jeg synes ikke, det er sådan, det forholder sig,« siger Katja Lind.

Men man har politisk i kommunerne mulighed for at vurdere, hvordan pengene skal fordeles, påpeger hun.

»Man har lov til at sige: Vi vil kvalitetsløfte i forhold til at have fokus på idræt i institutionerne,« siger Katja Lind.

Kan forsvare normering

Formand for Børne- og Ungeudvalget, Greve Kommune, Brigitte Klintskov Jerkel (K), står da også beredvilligt ved, at kommunen over de næste fire år bruger en million kroner årligt på at idrætscertificere daginstitutioner:

»Vi vil gerne have mere idræt og motion ind i vores dagtilbud. Vi har spurgt rundt i vores institutioner for at få personalet med – hvad synes de? – og der er en institution, som gerne vil certificeres som idrætsinstitution, og måske er en mere på vej,« siger hun og understreger, at alle kommunens institutioner kan søge midler til projekter, der sætter fokus på idræt og motion.

Men er Greve Kommune ikke udfordret på normeringerne?

»Det kan man jo være til tider ved sygdom eller ferie. Så det er måske lige firkantet nok at sige, at vi ikke er det. Men vi har valgt at prioritere de her penge til kvalitetsudvikling, fordi vi mener, vi godt kan forsvare den normering, vi har i vores dagtilbud,« fastslår Brigitte Klintskov Jerkel.

Føler sig forbigået

I Herning føler institutionsleder Jens Christian Lykke Christensen sig snydt:

»Kommunerne kan skalte og valte med de her penge, som de har lyst. Hvis man øremærker noget til noget, og det så viser sig, at man ikke har brugt pengene til det, de var tænkt, så føler man sig forbigået. Vi får jo ikke for meget i forvejen, men når der endelig er nogle, som tænker på os, vil vi også gerne have det. Så jeg føler mig forbigået,« siger han.

I København har leder af en gruppe daginstitutioner i Enghave, klynge 6, Pia Bah, indtil videre ansat fem nye medarbejdere på grund af kommunens prioritering af sin del af 500 millioner kroners-puljen.

Det skyldes, at Københavns Kommune i år prioriterer 38 millioner på såkaldte sociale normeringer. I områder, hvor børn og dermed personale er udfordret af sociale problemer, ansættes der mere pædagogisk personale.

Mere voksentid

Prioriteringen tilgodeser godt 100 ud af Københavns 580 institutioner, oplyser børne- og ungeborgmester Anne Vang (S):

»Det var vigtigt for mig, at pengene gik til pædagoger, at det var til ekstra personale. Særligt de udsatte børn har brug for mere voksentid. Vi ved fra forskning, at det at have en betydende voksen i sit liv er vigtigt for børn,« siger hun, men understreger, at mange institutioner udfordres på normeringen og sagtens kunne bruge ekstra penge.

»Alle børnehaver, vuggestuer og fritidshjem kunne ønske sig flere hænder. Men det har gjort et stort indtryk hos mig at tale med ledere i velstillede børnehaver, som har sagt: ’Prøv at hør her, nu er jeg leder i Vanløse, jeg har tidligere været leder på Nørrebro, og hvis der kommer ekstra penge til pædagoger, er det ikke mig, der skal have dem. Der er en større udfordring andre steder’. Når ledere er så uselviske, tyder det på, at der er et behov,« siger hun.

Kritiserer kolleger

 Anne Vang kritiserer dog i samme ombæring de kommuner – Greve og Herning eksempelvis – som ikke bruger pengene på flere pædagoger.

»Pengene var jo givet til ekstra pædagoger. Hvis man pludseligt begyndte at bruge dem på cykelstier eller huller i vejene, ville det være i modstrid med, hvad pengene var givet til – og i øvrigt rigtigt dumt, når vi nu havde et behov for ekstra pædagoger, og der så pludselig dumpede de her ekstra penge ned,« siger Københavns børneborgmester.

I Herning afviser formanden for børne- og familieudvalget, Joan Hansen (V), at der er problemer med den måde, som kommunen bruger sine 7,5 millioner kroner på. De er gået til kvalitetsforbedringer i bred forstand, og det er helt efter bogen, påpeger hun:

»Der er ført flere midler til området i form af flere vuggestuepladser, der er lavet inklusionstiltag, der er lavet velfærdsinnovation, der er lavet forebyggelse og it,« siger hun.

Det er ikke bedre normeringer, man har fået i Herning, vel?

»Nej, altså det der med, om vi har fået flere pædagoger, det kan være svært at sige, for vi har lavet nogle strukturændringer på daginstitutionsområdet, og man kan sige, at de penge, vi har fået ud af det ved at lave de der markante strukturændringer, det har resulteret i, at budgettet kunne reduceres med 12 millioner kroner. Men midlerne er blevet på området,« siger Joan Hansen.

Er jeres normeringer blevet bedre så?

»Det har jeg svært ved at svare entydigt ja eller nej til. Fordi vi har lavet de der strukturændringer ved siden af. Og det er den enkelte institution, der beslutter. De 500 millioner er ikke kun gået til bedre normeringer, men de er gået til at forbedre kvaliteten på børneområdet.«

Hvis jeg kunne spørge børnene i Herning, om deres hverdag er blevet bedre, hvad ville de så sige?

»Jeg håber, at børnene i daginstitutionerne føler, de har en rigtig god hverdag. Det er også det, vi hører fra forældrene. De har i hvert fald været rigtig glade for de tiltag, vi har gjort. Vi vil jo det bedste for børnene, og det er jo ikke et modspil,« siger Joan Hansen.

Intet skridt

Jakob Sølvhøj, Pædagogisk sektorformand i FOA, peger dog på, at de 500 millioner kroner i hans øjne var første skridt i retning af at indføre minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Det ærgrer ham derfor, at pengene går til forskellige formål i institutionerne.

»Når man bruger pengene på alt muligt andet, er det ikke noget skridt overhovedet,« siger Jakob Sølvhøj, der fortsætter:

»Så vi er ikke tilfredse med en fortolkning af, at pengene kunne bruges til alt muligt andet. Og vi kan heller ikke få øje på, at man massivt har brugt pengene på kvalitetsforbedringer,« siger han.

Efterlyser fælles platform

Hos KL påpeger børne- og kulturudvalgsformand Jane Findahl (SF), at det er helt i orden, at kommunerne bruger pengene på alt fra efteruddannelse og it til pædagoger.

»Vores institutioner rundt i landet er jo meget forskellige, både med antal voksne, og hvordan man udmønter sin kvalitet. Og det er hele tiden noget kommunerne udvikler på,« siger hun, men erkender, at det kan være svært at vurdere, om kommunerne har højnet kvaliteten – også fordi der er faldende børnetal i kommunerne.

Derfor giver det ikke umiddelbart mening bare at se på, om budgetterne til børn er blevet mindre end sidste år.

»Men det er et kvalitetsløft, vi er enige med regeringen om. Og det ser ud til, at pengene er brugt – på meget forskellig vis på daginstitutionerne,« fortsætter hun.

Både Jane Findahl og FOA’s Jakob Sølvhøj påpeger, at der lige nu er en arbejdsgruppe i Børne- og Undervisningsministeriet, som skal komme med et udspil til en ensartet måde at opgøre antal af normeringer i kommunerne på, og det er der brug for, vurderer begge.

»Det flyver jo rundt med forskellige tal. Og der er fuldstændigt forskellige måder at gøre det op på. Nogle regner deres socialpædagoger med, andre gør ikke. Så det ville være en god idé med et fast grundlag, så vi ved, hvad vi snakker om, når vi snakker normeringer. Det er dog ikke det samme som, at det eneste, der er kvalitet i daginstitutioner, det er normeringer. Det synes jeg ikke,« siger Jane Findahl.

Enhedslisten kræver handling

Enhedslistens Rosa Lund kræver også, at der meget snart kommer en fælles afklaring på, hvad der er normeringer i en daginstitution, og hvad der ikke er.

»Vi skal have en ny måde at opgøre normeringerne på, så vi får et retvisende billede af, hvordan det ser ud i vores daginstitutioner. Det er vigtigt at have et ordentligt grundlag. Og så vil jeg da klart opfordre regeringen til at tage en dialog med KL og kigge især på de kommuner, der ikke har brugt pengene inden for området,« siger hun.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil først kommentere sagen, når ministeriet er færdig med at evaluere kommunernes brug af de 500 millioner kroner.  Den evaluering er lige på trapperne og ventes at indgå at indgå i de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og landets kommuner.