Færre krav til uddannelse kan ramme ældrepleje

Af | @GitteRedder

Undervisningsministeren vil sænke adgangskrav til social-og sundhedshjælperskolerne, så flygtninge og indvandrere lettere kan komme ind. Fagforbund og skoler frygter en »ghettouddannelse« og mener, forslaget både vil forringe uddannelsen og den i forvejen udskældte ældrepleje. Vi har brug for et løft, ikke en forringelse, lyder det fra S,R og DF.

Det er ualmindeligt svært at skaffe personale til hjemmeplejen og plejehjem. Lav løn på under 18.000 kroner om måneden, en ringe status og skæve arbejdstider kombineret med hårdt fys-isk slid betyder, at mange unge ikke anser uddannelsen til social- og sundhedshjælper for særlig attraktiv. Med flere ældre og færre unge i fremtiden spås det, at knapheden på faglært plejepersonale vil stige dramatisk de kommende år og være en trussel mod den i forvejen udskældte ældrepleje.

Det får nu regeringen til at gå nye veje for at løse problemerne. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) vil gøre det lettere for flygtninge og indvandrere at komme ind på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser – de såkaldte sosu-uddannelser. Et nyt lovforslag vil lempe en række af de boglige krav på uddannelsen for at sikre, at nydanskere har større chance for at gennemføre uddannelsen. De danskkundskaber og den skriftlighed, som i dag kræves på uddannelsen, skal ikke nødvendigvis gælde alle fremover. Dermed bliver uddannelsen mere rummelig, også for praktisk orienterede elever, mener regeringen, der med forslaget slår to fluer med et smæk: Hurtigere integration og flere sosu-hjælpere til en trængt plejesektor.

»Det handler om at fjerne overflødige barrierer, for at flygtninge og indvandrere kan få en uddannelse og dermed job. Du kan jo sagtens blive en god social- og sundhedshjælper uden at kunne engelsk. Det er tåbeligt, at vi har en stor arbejdskraftressource, vi ikke bruger, og derfor lemper vi på nogle boglige krav for at give flere indvandrere en chance,« siger Ulla Tørnæs.

citationstegnDet kan godt bekymre mig, hvis regeringen i sin iver efter at få ind-vandrerne ud på arbejdsmarkedet så hurtigt og så billigt som muligt, sætter dem i en skidt situation. Inger Margrethe Jensen, leder af Social- og Sundhedsskolen i København

Men forslaget møder modstand hos både skoler og fagforbund, ligesom den politiske opposition er kritisk og kommunerne bekymrede. Regeringen beskyldes for at skabe en såkaldt ghetto-uddannelse, for at forringe uddannelserne og dermed ældreplejen, og for at ville spare sig til integration ved at lade kommunerne betale regningen.

Frygt for »Mjølnerpark-effekt«

Formand for social- og sundhedssektoren i FOA Karen Stæhr mener, at kravene til de studerende på en sosu-uddannelse skal være ens, uanset om man er dansker eller af anden etnisk oprindelse.

»Jeg er nervøs for, at man opdeler sosu-hjælperne i et a- og et b-hold. Det kan ingen være tjent med. I forvejen går der mange nydanskere på sosu-uddannelserne, og det har vores fulde opbakning, for vi går ind for rummelighed. Men hvis regeringen får held til at gennemføre det her, frygter jeg en Mjølnerpark-effekt, hvor vi får en uddannelse med et stort antal flygtninge og indvandrere og næsten ingen danskere,« siger Karen Stæhr.

Hun henviser til, at Integrationsministeriet netop har gennemført en iøjnefaldende kampagne under overskriften »Fremtidens helte er klædt i hvidt«. Kampagnen skal styrke uddannelsernes image og få flere flygtninge og indvandrere til at søge sosu-uddannelsen.

»Jeg anerkender, at det er svært at rekruttere og fastholde folk på sosu-området, og at det derfor kan være nødvendigt at lave kampagner. Men at designe en uddannelse, så den giver positiv særbehandling til en bestemt befolkningsgruppe, bryder jeg mig ikke om. I stedet bør vi forbedre kvaliteten af uddannelsen og indvandrernes mulighed for at tage den,« siger Karen Stæhr og påpeger, at det er selvmodsigende, at regeringen vil boligghettoer til livs, fordi de forhindrer integration, mens man samtidig forsøger at skabe andre ghettoer i uddannelserne.

Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer da også, at der allerede i dag er stor søgning blandt indvandrere til sosu-uddannelserne. I 2002 var 11,8 procent af de godt 6.000 elever på sosu-hjælperuddannelserne flygtninge, indvandrere eller efterkommere, og når tallene for 2003 og 2004 bliver gjort op, forventes de at være steget markant. Til sammenligning har 8,2 procent af befolkningen som helhed en anden etnisk baggrund end dansk. Men der er store regionale forskelle på skolernes elevsammensætning. På nogle sosu-skoler er der få elever af anden etnisk herkomst, mens de på andre skoler i storbyerne tæller rigtig mange.

citationstegnVi skal ikke have uddannelser for hvide og for sorte. Vi skal have uddannelser, der er lige attraktive for alle. Margrethe Vestager (R), tidligere undervisningsminister

Social- og Sundhedsskolen i København har i mange år været populær blandt nydanskerne. Mellem 30 og 40 procent af de godt 500 elever, der hvert år begynder på sosu-hjælperuddannelsen har andre rødder end danske.

Derfor stiller skolen krav om gode danskkundskaber inden skolestart. Kan ansøgerne ikke tilstrækkeligt godt dansk, vejleder skolen dem til, hvilke kurser de kan tage for at kvalificere sig, inden de igen søger optagelse. Det betyder, at indvandrerne klarer sig akkurat lige så godt som danskerne på uddannelsen, og at de gennemfører med samme høje standard som de danske elever, fastslår skoleleder Inger Margrethe Jensen.

»Vi er meget opsatte på, at alle elever får en uddannelse, så de kan leve op til de krav om kvalitet, der stilles ude på arbejdsmarkedet. Det kan godt bekymre mig, hvis regeringen i sin iver efter at få indvandrerne ud på arbejdsmarkedet så hurtigt og så billigt som muligt sætter dem i en skidt situation,« siger Inger Margrethe Jensen.

Får skæbner på samvittigheden

»Jeg er bange for, at vi får nogle skæbner på samvittigheden. Både i skoleforløbet, og når de kommer ud i praktik, men også bagefter,« siger hun.

»Man sætter dem i en knibe, hvis man nøjes med at give dem lidt dansk og lidt af uddannelsen og dermed risikerer at tilføje dem et unødvendigt nederlag, når de kommer ud i for eksempel hjemmeplejen, hvor der er stigende krav om at kunne kommunikere på dansk skriftligt. Det er ærgerligt, hvis vi skuffer både de ældre og de uddannelsessøgende,« mener Inger Margrethe Jensen.

Skolelederen på Nørrebro bakkes op af forstanderen på den nordjyske social- og sundhedsskole i Hammer Bakker, Lars Jakobsen. Sidste år søgte 18 elever med anden etnisk baggrund end dansk ind på uddannelsen som social- og sundhedshjælper. Kun to blev optaget, mens de øvrige 16 blev vejledt til at tage yderligere kurser i dansk og få praktisk erfaring.

»Vi vil gerne tage langt flere indvandrere ind end i dag, men det skal ikke ske ved at sænke det faglige niveau og devaluere uddannelsen. Det skal ske ved at give indvandrerne nogle forskoleforløb og kurser, så de har større sandsynlighed for at kunne gennemføre,« siger han.

»Både uddannelsernes anseelse og de ydelser, som de færdiguddannede skal præstere ude i hjemmeplejen, er på spil,« advarer Lars Jakobsen.

Kommuner frygter regningen

Heller ikke i Kommunernes Landsforening (KL) får forslaget en entydig positiv modtagelse,  og blandt andet frygter kommunerne, at de får lov at betale regningen for integrationen. Sosu-uddannelserne er den eneste erhvervsuddannelse med garanti for en praktikplads. I det øjeblik, eleven er optaget på skolen, er man garanteret praktikplads på en kommunal arbejdsplads. KL havde gerne set, at der også var iværksat initiativer for  andre erhversuddannelser til at løse integrationsproblemet.

»Vi kan ikke overskue de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, og derfor skal vi lige regne nogle ting igennem sammen med regeringen,« siger konsulent i KL Birte Bak Andersen.

»Uddannelserne har allerede i dag en høj kvalitet, som vi gerne vil bevare. Det er forkert på forhånd at sige, at vi får dårligere uddannelserne, hvis loven gennemføres. Vi får anderledes uddannelser, men ikke nødvendigvis dårligere,« mener Birthe Bak.

På linje med skoleledere og politikere er hun ærgerlig over, at lovforslaget kommer nu. En evaluering af sosu-uddannelserne er nemlig allerede i gang og ventes færdig til efteråret.

På Christiansborg får regeringen umiddelbart vanskeligt ved at samle flertal for sit forslag.

Oppositionens uddannelsespolitiske ordførere slår bak og beskylder regeringen for at haste et lovforslag igennem for at få flere nydanskere ud på arbejdsmarkedet.

Tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager (R), der stod i spidsen for den to år gamle roste reform af sosu-uddannelserne, erklærer sig som modstander af lovforslaget.

»Regeringen gør nydanskerne en bjørnetjeneste ved kun at give dem en lille snip af en uddannelse, som de ikke kan bruge andre steder,« siger Margrethe Vestager.

Intentionen med reformen var at sikre en »uddannelsestrappe«, hvor sosu-hjælpere var klædt på til at kunne læse videre til sosu-assistent og i sidste ende til sygeplejerske. Og den fødekæde risikerer man at ødelægge, mener hun.

Hun kalder det en illusion at tro, at der ikke stilles boglige krav til sosu-hjælperne i fremtiden og beskylder regeringen for at glemme virkeligheden.

»IT fylder allerede meget i sosu-hjælpernes hverdag, og det vil blive svært for mange at honorere kravene om at kunne skrive rapporter,« siger hun.

Endelig deler hun skolernes bekymring for, at sosu-uddannelserne forvandles til ghetto-uddannelserne.

»Vi skal ikke have uddannelser for hvide og for sorte. Vi skal have uddannelser, der er lige attraktive for alle, og derfor er det langt bedre at satse på grundige forskole-forløb til flygtninge og indvandrere, så de kan klare at gennemføre både den boglige del og den praktiske del af sosu-hjælperuddannelsen med samme niveau og status som en dansker,« siger Vestager.

Gal strategi

Heller ikke Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er begejstrede:

»De kvalitetskrav, der stilles i dag i ældreple-jen, kræver veluddannet personale. Regeringen går den stik modsatte vej ved at lette adgangen til uddannelserne, forkorte dem og slække på de faglige krav til indhold og niveau. Det er en gal strategi,« siger Bjarne Laustsen (S).

»Uddannelser i Danmark skal være for alle, og jeg kan ikke støtte, at vi laver en discountuddannelse på et felt, hvor der er brug for et løft og ikke en forringelse,« siger Dansk Folkepartis Louise Frevert.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) mener, at kritikken er helt forfejlet.

»Jeg forstår slet ikke bekymringen for, at det udvikler sig til en ghettouddannelse. Mage til sludder skal man lede længe efter. Også efter lovændringen vil danskerne søge uddannelsen,« siger ministeren og medgiver, at sosu-hjælperne fremover uddannes på forskellige niveauer.

Hun afviser, at lavere fagligt niveau og kortere uddannelse er en billig måde at få flygtninge- og indvandrere ud på arbejdsmarkedet.

»Det her er en god og fornuftig måde at sikre flygtninge og indvandrere et fodfæste på det danske arbejdsmarked. Og jeg garanterer for, at det ikke går ud over kvaliteten af uddannelsen og ældreplejen,« siger Ulla Tørnæs.