Færre borgmestre om fire år

Af
| @GitteRedder

Det kommunale danmarkskort vil ændre sig, inden vi skal til kommunalvalg igen i 2017. Flere mindre kommuner vil helt frivilligt fusionere med store nabokommuner for at sikre effektivitet og service, vurderer flere eksperter. På Samsø afviser et politisk flertal, at en sammenlægning med Aarhus kan komme på tale.

Foto: Foto: Claus Fisker/Scanpix

FUSIONSBØLGE I dag kan 98 kommende borgmestre og godt totusinde nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer glæde sig over, at vælgerne tirsdag satte kryds ved dem. Men allerede ved næste kommunalvalg om fire år er det sandsynligt, at vælgerne kun skal stemme i omkring 90 kommuner.

Et sted mellem fem og ti borgmestre vil i den kommende valgperiode med indenrigsministerens velsignelse nedlægge deres eget hverv for at sikre kommunens borgere et bedre serviceniveau i en større kommune, mener flere forskere, som Ugebrevet A4 har talt med.

Kommunalforsker på Roskilde Universitet professor Jacob Torfing er overbevist om, at der vil komme flere kommunesammenlægninger i løbet af de næste fire år.

»Jeg kan sagtens forestille mig en række frivillige fusioner, inden borgerne skal til kommunalvalg i 2017. Og jeg tror, at både den nuværende og en kommende regering vil understøtte og tilskynde til frivillige fusioner mellem kommuner, der ikke kom med i det store bunkebryllup ved kommunalreformen i 2007,« siger Jacob Torfing.

Når professoren kigger i krystalkuglen, ser han, at mindst en håndfuld mindre kommuner med under 15.000 – 20.000 borgere samt flere små ø-kommuner vil lægge sig sammen med store nabokommuner. 

»Vi kan godt komme ned i nærheden af 90 kommuner i løbet af få år. I de mindre kommuner er der i dag en klar bevidsthed om, at der er fordele ved at være en lidt større kommune i forhold til en effektiv opgaveløsning. Og jeg tror, at man fra både regeringens og KL’s side vil skabe en dagsorden om, at man gerne ser en ny fusionsbølge,« siger han.

Spådommene bakkes op af lektor ved Institut for Planlægning Jørgen Møller fra Aalborg Universitet, der også mener, at fusionerne i første omgang formentlig vil ske ad frivillighedens vej.

»Den nuværende kommunestruktur er skabt ud fra nogle fortidige behov, og derfor vil vi formentlig se nogle marginale ændringer inden næste kommunalvalg. Til den tid er det ikke usandsynligt, at mindre kommuner som Læsø og Samsø har opgivet kampen og lagt sig frivilligt ind under Aarhus og Frederikshavn,« siger Jørgen Møller.

Jacob Torfing fremhæver også, at regeringen næppe vil gennemtvinge kommunesammenlægninger med en ny strukturreform foreløbig, men til gengæld via dialog og frivillighed vil satse på at skubbe til fusionerne.

Ingen fusioner her, tak!

Men på Samsø er ø-kommunens nuværende borgmester, Jørn C. Nissen (K), overhovedet ikke klar til at slå pjalterne sammen med Aarhus.

»Her er der et flertal, der bare ikke er interesseret i at blive nedlagt som selvstændig kommune. Det vil ikke være nogen fordel for borgerne her på Samsø at blive lagt sammen med Aarhus. Vi vil blive totalt klemt og glemt og vil få svært ved at få arbejdspladser til kommunen,« siger Jørn C. Nissen.

Men selvom et flertal på Samsø vil fortsætte som selvstændig kommune, er der blandt andet en borgerliste og flere SF-politikere, der gerne ser, at Samsø gifter sig med Aarhus.  

Borgmesteren tror ikke et øjeblik på, at mindretallet vil få held til at smede Samsø og Aarhus sammen, og han forventer, at der også vil være 98 kommuner, når vælgerne skal til stemmeurnerne ved kommunalvalget i november 2017.

»Jeg har ikke mødt nogen borgmesterkolleger, der ønsker at fusionere med større kommuner. Tværtimod er der frustrationer hos de tidligere landkommuner, der er lagt sammen med store byer og derfor nærmest ikke bliver hørt. Vi værner om den korte vej til rådhuset, og dét at borgerne er tæt på politikerne,« siger han.

Fra over 1.000 til 30

Og erfaringen viser da også, at det er en lang og besværlig proces at ændre på det kommunale danmarkskort. I de sidste fire årtier har vi kun haft to kommunalreformer herhjemme. I 1970 gik Danmark fra at have mere end 1.000 kommuner, blandt andet de små sognekommuner, til at have 277 kommuner.

Fra 1970 til 2007 fusionerede en håndfuld kommuner frivilligt, så der op til den seneste strukturreform var 270 kommuner. Og da reformen trådte i kraft for seks år siden, fik vi det kommunale danmarkskort vi kender i dag med 98 kommuner.

Også i fremtiden vil antallet af kommuner kun gå en vej – nemlig ned – pointerer forskerne. Faktisk er ideen om langt færre kommuner slet ikke fjern, mener Jørgen Møller.

»Ti eller femten år ude i fremtiden forventer jeg, at man begynder at diskutere, hvorvidt vi skal have tredive superkommuner i Danmark,« siger lektoren.

Stordriftsfordele i sigte

Det skyldes ikke mindst den gevinst, som flere mindre kommuner vil opleve ved at lægge sig sammen med en større nabokommune, mener Jørgen Møller.

»Der vil mange steder være langt flere muligheder, hvis man har fælles politiske organer og planlægningsorganer, fælles finansieringer,« siger forskeren og nævner ø-kommunerne Ærø, Læsø og Samsø som eksempler.

Han peger på oprettelsen af én samlet sydfynsk øhavskommune bestående af kommunerne Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø som en redning for sidstnævnte.

Jacob Torfing tilføjer, at affolkningen i flere ø-kommuner er så massiv, at det på sigt kan blive helt nødvendigt for kommunerne at tænke større.

»Flere små kommuner spørger i dag sig selv, om de kan opretholde et tilstrækkeligt serviceniveau for borgerne med et lille skattegrundlag. Samtidig er der mindre kommuner, der nu kommer på andre tanker, fordi de kan se fordelene ved at være en større og mere slagkraftig kommune,« siger Jacob Torfing og henviser til, at det kræver stor ekspertise i en kommune at udlicitere opgaver.

Ud over ø-kommuner fremhæver han, at blandt andre Norddjurs og Syddjurs kommuner kunne være en mulig kommende fusion, fordi de to kommuner hænger geografisk tæt sammen. Lejre er et andet eksempel, fordi den tidligere Venstre-ledede kommune i forbindelse med kommunalreformen i 2007 protesterede mod at lægge sig sammen med Roskilde Kommune, men nu har et andet politisk flertal.

Men også i hovedstaden forudser lektor Jørgen Møller ændringer.

»Det er uvist, om kommuner som Gentofte og Frederiksberg i fremtiden kan blive ved med at leve i sådan et lukket slaraffenland, eller om nogen tør at udfordre det,« siger Jørgen Møller.

Slut med kølediskdemokratiet

Professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet peger på, at der ved siden af mange stordriftsfordele i store kommuner også er nogle udfordringer med især at skabe en demokratisk forankring af kommunalpolitikken. Store kommuner har ifølge forskeren sværere ved at skabe et folkeligt og demokratisk engagement i kommunalpolitikken end de små kommuner.

Men løsningen på den udfordring er ifølge Jacob Torfing ikke nødvendigvis at fastholde de små kommuner, men i stedet at udvikle en helt ny måde at være kommunalpolitiker på.

»De dage, hvor man kunne praktisere kølediskdemokratiet, og lokalpolitikerne mødte borgerne i Fakta, er ovre, fordi kommunerne er så store. Og politikerne i både store og mindre kommuner har i dag en fælles udfordring i at udvikle en helt ny måde at komme tættere på borgerne på,« siger han.

Også lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, Jørgen Møller, fremhæver, at demokratiet skal huskes i kommunalpolitikken.

»Hvis vi skal have større kommuner, skal vi udvikle mere demokrati. Det handler om at tænke lokalsamfundet ind i de større kommuner. Der skal fortsat være beboerdemokrati omkring de nære opgaver,« siger Jørgen Møller.

Styrelseslov hæmsko for demokrati

Både Jacob Torfing og Jørgen Møller fremhæver, at den kommunale styrelseslov ikke blev ændret nævneværdigt i forbindelse med kommunalreformen i 2007, men at netop en grundlæggende revision af styrelsesloven er central for at få nærdemokratiet i kommunerne til at fungere.

Set med Jacob Torfings forskerbriller var det en stor fejl, at man glemte at se på samspillet mellem politikere og administration i forbindelse med skabelsen af de store kommuner.

»I de næste fire år tror jeg, at der vil komme et stort pres for at få styrelsesloven taget op til revision, blandt andet for at skubbe på i forhold til at redefinere kommunalpolitikernes rolle.  I dag udstikker styrelsesloven politikernes opgaver som administrative og meget lidt politiske,« siger han

Men politikerne har ifølge Jacob Torfing brug for at komme tættere på borgerne ved at tage politisk styring i dialog med deres vælgere.

»Og der er styrelsesloven lige nu en hindring for at skabe de nye roller mellem politikere og administration,« fastslår Jacob Torfing.

Teknologien vil hjælpe

Inden for de næste ti år vil den teknologiske udvikling ifølge Jørgen Møller gøre det meget nemmere for borgerne at kommunikere med den kommunale forvaltning og med politikerne, så afstanden mellem borgere og politikere bliver mindre. Men ligesom Jacob Torfing mener han, at der stadig skal være steder, hvor man mødes ansigt-til-ansigt og diskuterer politik, og at der skal udvikles nogle nye måder at lave høringer på, hvor vælgerne får reel indflydelse.

»I de større kommuner skal vi have et større lokaldemokrati i den ene ende og en større politisk beslutningskraft i den anden,« fastslår Jørgen Møller.

Men uanset om styrelsesloven revideres eller ej, mener Samsøs borgmester, at det vil få konsekvenser for borgernes engagement i lokaldemokratiet, hvis en række mindre kommuner lægger sig sammen med storkommuner.

»Det er stensikkert, at der vil blive et demokratisk underskud,« fastslår Jørn C. Nissen.