Fængselsbetjentene er blandt de mest syge i staten

Af

Slips og blazer redder de statsansatte for mange sygedage. Sygefraværet i Justitsministeriet og Forsvarsministeriet er næsten tre gange højere end i Statsministeriet. Det er "new public management", der har taget overhånd, mener de ansatte. ’Noget vrøvl’, lyder det fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Fængselsbetjente, politibetjente og medarbejdere i Skat er blandt de statsansatte med største sygefravær. 

Fængselsbetjente, politibetjente og medarbejdere i Skat er blandt de statsansatte med største sygefravær. 

Foto: Fotos: Scanpix

Det slider på helbredet at passe på landets indsatte.

En fængselsbetjent var i 2015 sygemeldt i 20 dage om året. Det er en stigning på 12 procent i forhold til 2013, da de i gennemsnit havde to færre sygedage, viser nye tal fra Moderniseringsstyrelsen.

Generelt viser tallene, at statsansatte med praktiske eller borgernære opgaver har et højere sygefravær end de skrivebordsansatte i ministerierne. 

Eksempelvis lægger medarbejderne i Justitsministeriet, der tæller både politifolk, domstolsmedarbejdere og fængselsfunktionærer, sig syge i 10 dage om året. Samme antal dage som fx de militært og civilt ansatte under forsvarsministeriet og de hårdt prøvede sagsbehandlere i Skatteministeriet.

I Statsministeriet, hvor der næsten udelukkende er ansat Djøf'ere,  havde de ansatte i snit 3,5 sygedage i 2015, mens tallet hos Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter lå på 4,8 dage. En gennemsnitlig statsansat havde et sygefravær på 8,7 dage i 2015.

Sygefravær er højest hos lavtuddannede

Det kommer ikke bag på professor i psykisk arbejdsmiljø, Tage Søndergaard Kristensen, at der er stor forskel på sygefraværet i de forskellige ministerier. Ifølge professoren er der en meget kraftig sammenhæng mellem sygefravær og social status.

- Hvis man går fra kontorchefer i den ene ende til sosu'er, pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter, i den anden ende, så er der fire gange så meget fravær, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Derfor er han heller ikke overrasket over, at sygefraværet er højest i de ministerier, der håndterer borgernære opgaver. Det skyldes ifølge professoren blandt andet, at personer med en høj uddannelse ofte har gode muligheder for at arbejde hjemme, når de er syge.

- En politimand har derimod ikke mulighed for at køre rundt i sin patruljevogn hjemmefra, så der er en stor forskel, siger Tage Søndergaard Kristensen.  

Frustreret og stresset 

Både Fængselsforbundet og Politiforbundet mener, at der ikke længere er sammenhæng mellem tildelte arbejdsopgaver og tilførte ressourcer. Stigende arbejdspres har ifølge Fængselsforbundet ført til en markant stigning i sygefraværet blandt medlemmerne.  

- Problemet er, når man som fængselsbetjent oplever, at man ikke kan nå det arbejde, man gerne vil nå på grund af sin faglighed, og fordi man har med mennesker at gøre. Så bliver man dybt frustreret, stresset og ender med at blive syg, siger formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye. 

Ifølge Fængselsforbundet må 30 til 40 fængselsbetjente årligt gå på førtidspension på grund af arbejdsrelaterede psykiske sygdomme.

OAO advarer mod sparelogik

Flemming Vinther er formand for de statsansatte i Offentlig Ansattes Organisationer (OAO) og formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF). Han ser det høje sygefravær som symptom på et langt mere grundlæggende problem.

Ifølge formanden har logikken bag den såkaldte "new public management" taget overhånd, og han advarer mod at drive den offentlige sektor som en privat virksomhed.

- Hvis det kun handler om at få en bedre effekt, så kunne man fyre halvdelen af fængselsbetjentene, bygge højere mure, sætte pigtråd op og give rifler til de tilbageværende betjente, siger Flemming Vinther og tilføjer:

- Så kunne man spare en masse penge, men der er heller ingen tvivl om, at tilbagefaldsprocenten blandt afsonere ville stige markant.

Han peger på, at det ofte er de offentligt ansatte, der efterlades tilbage med regningen, når politikernes planer skal realiseres. For eksempel var skolelærere under Helle Thorning-Schmidts regering med til at finansiere reformen via et opgør med deres arbejdstidsregler. 

Offentligt ansatte betaler reformer

Han kritiserer, at det igen bliver de offentligt ansatte, som skal betale en del af regningen, når staten skal investere i nye kampfly til Forsvaret. Ifølge planen skal der effektiviseres, rationaliseres og sælges bygninger fra i Forsvarsministeriet for at finansiere købet og vedligeholdelsen af de nye fly til en samlet pris på 56,4 mia. kr.    

- Der er grænser for, hvor hurtigt de ansatte i den offentlige sektor kan løbe, og hvor meget man kan effektivisere det. På et eller andet tidspunkt går de personlige relationer tabt, og hvad bliver prisen for det på længere sigt? spørger Flemming Vinther retorisk.  

Enhedslisten deler opfattelsen af, at logikken bag "new public management" er gået for alt for vidt. Kommualordfører Rune Lund fra Enhedslisten mener, at et politisk flertal er "fuldstændig ignorante" over for, at man gået for langt i bestræbelserne på at effektivisere den offentlige sektor ved at drive den som en privat virksomhed.

- I årevis bildte man sig selv ind, at man bare kunne skære og spare tusindevis af stillinger i SKAT, uden at det ville få nogle som helst konsekvenser for, hvordan SKAT ville komme til at fungere. Nu ser vi konsekvenserne af den katastrofale nedskæringspolitik, siger han.

Han henviser til skandalen tilbagebetaling af udbytteskat, der indtil nu har kostet staten 6,2 milliarder kroner. Senest er det kommet frem, at Skat kun tjekker en meget lille del af udbetalingerne af negativ moms. 

Claus Hjort Frederiksen afviser kritikken

Kritikken preller af på Venstres finansminister, Claus Hjort Frederiksen. Han mener, at den giver et alt for "unuanceret billede" af en lang række arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledere dagligt er optagede af at varetage kerneopgaverne til gavn for borgere og virksomheder.

- Mål- og resultatstyring, der er tæt knyttet til kerneopgaverne, gør os i stand til at se mulighederne for, hvordan vi løbende kan udføre opgaverne mere effektivt. Vi kommer ikke uden om, at det også fremover vil præge de statslige og offentlige arbejdspladser, skriver han i en mail til Ugebrevet A4 og tilføjer:

- Ikke fordi vi skal kopiere en model fra den private sektor, men fordi det er sund fornuft.

Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, har forståelse for kritikken fra OAO. Han fremhæver, at DF for nyligt var med til at tildele politiet flere ressourcer. Derudover ønsker partiet at dæmme op for antallet af indvandrere, flygtninge og immigranter, der udgør 40 procent af de indsatte i de danske fængsler. Det vil ifølge finansordføreren give sig udslag i bedre forhold for opsynspersonalet i fængslerne.

Fængselsbetjente går ned med stress

Hos Fængselsforbundet ser man det høje sygefravær som et "stort problem", der i høj grad handler om dårligt arbejdsmiljø. De mange småkonflikter i hverdagen sætter sit præg på statistikken.

- Mange steder går de fængselsansatte alene og holder opsyn med 40 til 50 indsatte, siger Kim Østerbye og tilføjer:

- Det bliver man altså syg af. Det handler om, at vi omgås landets mest udsatte befolkningsgruppe - nemlig dem vi spærrer inde.

Han peger på, at nedslidningsraten blandt fængselsbetjente er højere end i Forsvaret og politiet. Det skyldes ifølge formanden blandt andet, at personer som har gjort sig skyldige i mindre lovovertrædelser i højere grad idømmes samfundstjeneste. Derfor er andelen af farlige indsatte i fængslerne steget i de seneste år.   

Terrortrussel og flygtninge presser politiet

Det er ikke kun det uniformerede personale i arresthusene, der oftere lægger sig syge. Fra 2012 til 2015 er det gennemsnitlige antal sygedage for ansatte i politiet steget fra 8,3 til 9,2 dage, hvilket svarer til en stigning på 10,8 procent. Værst ser det ud hos Sydsjælland og Lolland-Falster Politi, der har oplevet en stigning i sygefraværet på 40 procent fra 2013 til 2015.

Formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, forklarer, at en stor del af sygefraværet er stressrelateret og skyldes det store arbejdspres, der er fulgt i kølvandet på terror og flygtningeboom, samt en generel mangel på politiansatte.

Han mener, at "politikerne har snorksovet i timen" og hæfter sig ved, at Politiforbundet i årevis har advaret om en "uholdbar situation".

- Kort fortalt er vi blevet 600 mand færre siden 1. januar 2011 frem til 31. december 2015. De 600 færre mand kan selvfølgelig mærkes. Når vi så samtidig har fået et forhøjet beredskab, som har kørt i snart halvanden år og en flygtningesituation, belaster det os i endnu højere grad, siger Claus Oxfeldt.

Regeringen tager sygefravær alvorligt

I en mail til Ugebrevet A4 slår Claus Hjort Frederiksen fast, at sygefravær skal tages alvorligt, fordi det både påvirker den enkelte medarbejder, kollegaer og arbejdspladsen som helhed.

Han kan ikke genkende billedet af, at der skulle være stigende problemer med sygefraværet i staten.

- Set over de seneste seks år er der ikke sket en stigning i det samlede sygefravær. Man kan heller ikke konkludere entydigt, at sygefraværet er højere på arbejdspladser med borgernære opgaver. For eksempel adskiller sygefraværet blandt politibetjente sig ikke meget fra staten som helhed, står der i en mail fra Claus Hjort Frederiksen, hvor han tilføjer:

- Når det er sagt, er der områder i staten, hvor sygefraværet er for højt. Her er det vigtigt, at vi kommer bag om tallene, så arbejdspladserne får et godt grundlag for at iværksætte målrettede indsatser.