Fælleslisten skal gøre som Obama

Af Illustration: Majbrit Linnebjerg

Fælleslistens medlemmer beskylder hinanden for at være amatører og landsbytosser og trues af sammenbrud, før de er kommet i gang. Hvorfor er det så svært at etablere et nyt parti, og er det ikke godt for demokratiet at få nogle flere amatører ind på Christiansborg, spørger bagsiden Sigge Winther Nielsen, ekspert i politisk kommunikation.

INTERVIEW Fælleslistens medlemmer skændes og kalder hinanden for amatører og landsbytosser, hvorfor er det tilsyneladende så svært at danne et nyt parti?

»Der er nogle andre følelser på spil, når man melder sig ind i Fælleslisten og siger, det er det, man vil satse på, frem for når man melder sig ind i et etableret parti som Socialdemokraterne. Det er et stærkere statement, og der er meget mere på spil. Der er ingen spor at gå efter som i andre partier. Alt er oppe i luften, og når partiet samtidig har en broget samling af folk, så er det svært at få det til at lykkes.«

Da Ny Alliance blev stiftet, virkede det, som om Jørgen Poulsen, der hidtil havde været en respekteret generalsekretær for Dansk Røde Kors, kastede alle hæmninger over bord, og den anerkendte erhvervsmand Lars Kolind foreslog lavere skat på Fyn. Hvad er det, nye partier gør ved mennesker?

»Jørgen Poulsen og Kolind var ikke politisk skolede, og de kom til at virke som ’storbytosser’, der pludselig skulle ind og lege politikere for en eftermiddag. Hos Fælleslisten er det så måske nogle ’landsbytosser’, som gør det samme.«

Men er det ikke godt for demokratiet, hvis amatørerne og landsbytosserne også er repræsenteret?

»Jo, Folketinget skal repræsentere alle og afspejle hele samfundet – for eksempel kvinder og mænd og alle typer uddannelser – på den måde kan man sige, at Folketinget halter på nogle parametre.«

For eksempel hvad angår parameteret for amatører og landsbytosser?

»Ja, i de seneste 10 år er der sket en stigende grad af DJØF’isering i politik. Politikerne kommer ind som unge cand.scient.pol’er, der måske liiige mangler at gøre deres speciale færdigt. Derfor er det positivt at se, at der stadig er en gnist og nye politiske ideer ude i Danmark blandt folk i efterlønsalderen. På den anden side er politik også blevet meget kompliceret – og det er måske ikke alle, der gider eller kan tage stilling til for eksempel en lovgivning om vandhullers rette dybde.«

Dansk Folkeparti lærte af historien og udelukkede de såkaldte landsbytosser, og er i dag et meget topstyret parti – er det opskriften på succes for et nyt parti?

»Jeg tror, at Fælleslisten skal holde fast i, hvem de er. De er ikke en del af eliten og ’the establishment’. De skal ikke nødvendigvis ligne de andre partier for at lykkes. Vi er på vej ind i en ny tid for politisk kommunikation – Barack Obama er det nemmeste, men nok også bedste eksempel på det. Han tør åbne lidt op og kommunikere direkte til vælgerne – i stedet for som i 00’erne, hvor toppolitikerne brugte de samme fem ’soundbites’ og forsøgte at styre alt, hvad der kom ud i medierne. Der er blevet plads til en mere autentisk og ærlig kommunikation, blandt andet fordi alle politiske budskaber ikke længere kun bliver sendt ud via tv-nyhederne, men også på andre portaler og sociale medier.«

Så Fælleslisten skal bare gøre som den amerikanske præsident Obama?

»Der er langt fra Obama til Ølgod. Jeg vil dog ikke udelukke de kunne lære af hinanden. Men det er ikke nok at være autentisk og ærlig, man skal også være bevidst om, hvordan man er det. Deri ligger et paradoks i den moderne kommunikation.«