FUSK

Fælles opsang til regeringen: Sæt en stopper for virksomheders skattesnyd

Af | @journallan

Lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer er gået sammen for at presse regeringen til mere kontrol med virksomheder, der snyder statskassen for milliarder af kroner. Skatteminsteren bekræfter, at det er en del af de afsluttende forhandlinger om finansloven.

'Planen, som den ser ud nu, sikrer ikke en tilstrækkelig og fair skattekontrol.' Sådan skriver LO, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og FSR – danske revisorer i et brev til skatteminister Karsten Lauritzen og finansminister Claus Hjort Frederiksen.

'Planen, som den ser ud nu, sikrer ikke en tilstrækkelig og fair skattekontrol.' Sådan skriver LO, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og FSR – danske revisorer i et brev til skatteminister Karsten Lauritzen og finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson

70.000 danske virksomheder snyder bevidst i skat.

Det koster statskassen milliarder og skaber unfair konkurrence, men regeringen gør langt fra nok for at sikre, at virksomhederne betaler den skat, de skal.

Det er den klare besked fra lønmodtagere, arbejdsgivere og revisorer, der vil have skruet op for kontrollen med de virksomheder, der fusker med skatten, som en del af en ny finanslovsaftale.

Det er urimeligt, at vi gang på gang pisker samfundets svageste, mens der er virksomheder, der ikke betaler den skat, de skal. Lizette Risgaard, LO-formand

I et fælles brev til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) understreger LO, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og FSR – danske revisorer, at regeringens såkaldte investeringsplan for et nyt skattevæsen ikke gør nok for at forhindre virksomheders skattesnyd.

'Planen, som den ser ud nu, sikrer ikke en tilstrækkelig og fair skattekontrol. Det skyldes bl.a., at SKAT kun har kapacitet til at kontrollere ca. 23.000 virksomheder årligt, selvom SKAT selv har konstateret, at 10 pct. eller 70.000 danske erhvervsdrivende og virksomheder bevidst snyder,' lyder det blandt andet i brevet.

Siden 2006 er antallet af virksomheder i Danmark steget med 24 procent, men i samme periode er antallet af ansatte i SKAT faldet med omkring en tredjedel.

Sidste år var der kun 447 skattemedarbejdere ansat til at kontrollere de næsten 700.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark. Og de kunne kun nå at kontrollere knap 23.000 virksomheder – svarende til 3,4 procent.

LO’s formand, Lizette Risgaard, lægger ikke skjul på, at hun kun ser én mulig løsning på det omfattende skattesnyderi: Flere medarbejdere.

Helt konkret lyder forslaget på 2000 ekstra medarbejdere i SKAT, som primært skal være med til at løfte skattekontrollen.

»Der er ikke udsigt til, at det her er noget, som regeringen har fokus på, og derfor er vi nødt til at sige det meget klart: Ansæt nogle flere folk til at kontrollere og indkræve skat.«

»Det er urimeligt, at vi gang på gang pisker samfundets svageste, mens der er virksomheder, der ikke betaler den skat, de skal. Det er rigtigt mange milliarder, der mangler i vores fælles kasse, så lad os nu få sat gang i at få dem opkrævet,« siger Lizette Risgaard til Ugebrevet A4.

Milliardgevinst til statskassen

Som en del af investeringsplanen ”Et nyt skattevæsen” har regeringen selv lagt op til at bruge næsten 7 milliarder kroner ekstra og ansætte omkring 1.000 flere medarbejdere i SKAT frem til 2020.

Men de ekstra medarbejdere skal særligt tage sig af ejendomsvurdering, gældsinddrivelse og told, mens der slet ikke er fokus på at få flere medarbejdere til selve skattekontrollen.

Regeringen må prioritere, om den vil have penge til velfærdssamfundet, for så er vi nødt til at få penge i kassen. Jørn Rise, formand for Dansk Told og Skatteforbund

I en ny analyse foreslår LO derfor en ’double up’ i forhold til regeringens forslag, så der i alt kommer 2000 ekstra skattemedarbejdere, som også skal styrke kontrolindsatsen.

Selvom det vil koste penge på kort sigt at ansætte flere, så er der milliarder at hente på lidt længere sigt i form af øgede skatteindtægter, vurderer LO på baggrund af tidligere indsatsprojekter fra SKAT.

»De ansatte i SKAT tjener deres egen løn ind, samtidig med at de giver en ekstra gevinst til statskassen og sørger for, at virksomhederne betaler den skat, de skal. Alle vinder på det,« siger Lizette Risgaard

LO’s beregninger viser, at 2000 ekstra medarbejdere hos SKAT kan være med til at halvere det såkaldte skatte- og momsgab for små og mellemstore virksomheder.

I 2012 gik statskassen glip af skatteindtægter på 9,2 milliarder kroner fra virksomhederne. Dertil kommer mistede momsindtægter på 2,8 milliarder kroner, så der var et samlet skatte- og momsgab på 12 milliarder kroner.

Men det kan altså halveres i 2025, så statskassen ender med et samlet overskud på 4,1 milliarder kroner i 2025, når man fratrækker lønudgifterne til de ekstra ansatte, vurderer LO.

Også hos skattemedarbejdernes fagforening, Dansk Told og Skatteforbund, er man sikker på, at det vil være en overskudsforretning at ansætte flere medarbejdere til kontrol i virksomhederne. Ifølge formand Jørn Rise tjener en gennemsnitlig skattemedarbejder sin egen løn ind 7-8 gange.

»Vi må konstatere, at den opgave, vi er sat til, med at lukke skattegabet for virksomheder, kan vi ikke løse med de ressourcer, vi har til rådighed. Regeringen må prioritere, om den vil have penge til velfærdssamfundet, for så er vi nødt til at få penge i kassen, før vi kan bruge dem. Og så er vi nødt til at sikre, at alle betaler den skat, de skal,« siger Jørn Rise, formand for Dansk Told og Skatteforbund.

Der er selvfølgelig noget af det, der er regulært snyd, men meget af skattegabet skyldes, at virksomhederne simpelthen ikke forstår reglerne. Så man bør også kigge på regelforenkling. Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv

Behov for simplere regler

Hos Dansk Erhverv, som er medunderskriver på brevet til regeringen, understreger skattepolitisk chef Jacob Ravn, at det ikke er et selvstændigt mål at få flere ansatte til kontrolindsatsen i SKAT. Men det er nødvendigt at gøre tingene bedre og sikre en fair konkurrence, så virksomheder ikke kan vinde på at snyde i skat.

»Man kan sikkert godt få flere penge i kassen ved at ansætte flere til kontrolindsatsen. Især hvis alternativet er ikke at gøre noget. Men det kan også være, at man kan gøre tingene smartere og mere effektivt,« siger Jacob Ravn og henviser til, at Sverige rent faktisk får flere skattekroner i kassen, selvom de bruger færre ressourcer på skattevæsnet.

Hos Dansk Erhverv opfordrer man derfor også regeringen til at kigge nærmere på, om man kan gøre det nemmere for virksomhederne at få styr på skattebetalingen.

»Der er selvfølgelig noget af det, der er regulært snyd, men meget af skattegabet skyldes, at virksomhederne simpelthen ikke forstår reglerne. Så man bør også kigge på regelforenkling, så der er færre faldgruber for virksomhederne,« siger Jacob Ravn.

Almindelig sund fornuft

Brevet til regeringen med ønsket om en mere fair skattekontrol med virksomhederne er sendt afsted, mens partierne i blå blok forhandler på livet løs om en finanslovsaftale.

Ifølge Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, presser regeringens støtteparti på for at udvide regeringens indsatsplan på skatteområdet, så der også sættes penge af til at styrke kontrollen med virksomhedernes skatteindbetalinger.

»Det er vigtigt, at der bliver sat penge af til at styrke kontrollen. Det gælder både i forhold til de virksomheder, der bevidst snyder, og dem, der laver fejl, som ikke er bevidst, men som stadig koster i form af mistede skatteindtægter,« siger Dennis Flydtkjær.

Han understreger, at han ikke umiddelbart kan forholde sig til LO’s forslag og vurderinger i forhold til effekten af 2000 ekstra ansatte i SKAT. Men han er også af den overbevisning, at skattegabet for virksomhederne kan gøres mindre med en bedre kontrolindsats.

»Det virker som almindelig sund fornuft, at de steder, hvor der er meget svindel og et stort skattegab, så er der også meget at hente ved at øge kontrollen. Jeg er helt overbevist om, at der er noget at hente ved at ansætte flere i SKAT,« siger Dennis Flydtkjær, som dog ikke oplever den samme forståelse for gevinsterne ved at investere i flere skattemedarbejdere i Finansministeriets regneark.

»Man bør vende det om, så man ser skattemedarbejderne som en indtægt frem for en udgift. Det er et slagsmål, vi har løbende med især Finansministeriet, som ikke ser det på den måde. Men det er vigtigt at få den holdningsændring,« siger Dennis Flydtkjær.

Det svære er finansieringen

Det har ikke været muligt at få et interview med skatteminister Karsten Lauritzen. Men i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4 bekræfter han, at ønsket om at styrke skattekontrollen er en del af de afsluttende forhandlinger om næste års finanslov.

»Det er ikke svært at finde et flertal for at bruge flere penge på skattekontrol. Det svære er at finde finansieringen til det. Det er noget, der skal afklares i de forhandlinger om finansloven, der er i gang. Helt grundlæggende er jeg enig i, at vi skal gøre livet så let som muligt for de virksomheder, der betaler deres skat, og komme efter dem, der bevidst snyder,« skriver Karsten Lauritzen.