Fadæse svækker Hjort

Af
| @GitteRedder

Den politiske farce omkring dagpengebesparelserne på finansloven har sat spørgsmålstegn ved beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens dømmekraft. Det kan få alvorlig betydning forud for store strukturreformer på arbejdsmarkedet og næste års overenskomster.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er svækket efter sidste uges kovending på dagpengeområdet. Med næb og klør forsvarede han besparelser, som derefter blev fejet af bordet igen i et snuptag. Internt i regeringen vil han formentlig beholde sin position som nummer to og nærmeste rådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen. Men eksternt kan den svækkede tillid til beskæftigelsesministeren vise sig at blive en alvorlig hæmsko for hans muligheder for at manøvrere.

Sådan lyder vurderingen fra en række politikere, forskere og faglige ledere, som Ugebrevet A4 har talt med. De vurderer, at beskæftigelsesministerens sædvanlige, strategiske skarphed har svigtet ham i dagpengesagen, og ud over at hans politiske stjernestatus er falmet på Christiansborg, så har dagpengesagen skabt mistillid i både fagbevægelse og arbejdsgivernes organisationer.

»Han har fået et ordentligt gok,« siger lektor i statskundskab på Københavns Universitet Lars Bille om beskæftigelsesministeren.

»Man er aldrig bedre end sin seneste præstation, så selvfølgelig er han svækket,« lyder det fra arbejdsmarkedsfører, Anders Samuelsen (R).

»Det er svært at have tillid til en regering, der vil spare på dagpengene og i den grad farer frem med ideologiske angreb,« siger HK’s forbundsformand og medlem af LO’s daglige ledelse, John Dahl.

Svækkelsen af beskæftigelsesministeren kommer samtidig med, at regeringen på arbejdsmarkedet står over for en række meget store udfordringer:

  • Næste års overenskomster på det private område skal sikkert i hus.
  • En større omlægning af arbejdsmiljøindsatsen skal forhandles på plads. Her er Claus Hjort Frederiksen i forvejen alvorligt på kant med fagbevægelsen.
  • Fortsætter ledigheden med at stige, vil presset for at gribe ind vokse eksplosivt. Her får regeringen brug for arbejdsmarkedets parter, hvor især fagbevægelsen er skuffet over ministerens passivitet.
  • Endelig har Claus Hjort Frederiksen sat en større strukturreform i søen – et såkaldt enstrenget system for kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Det vil kræve styrke at skære igennem over for enten kommunerne eller parterne på arbejdsmarkedet, som begge gør krav på førstefødselsretten.
En glad amatør

Det forkludrede finanslovsforløb har ud over en intern magtkamp på topplan i Venstre også ført til nye sværdslag mellem de to regeringspartier. Og uanset, hvem der har været skurke og helte i det spil, så efterlader det indtrykket af en ellers stærk Claus Hjort Frederiksen som en glad amatør, påpeger flere kilder.

Kritikken af beskæftigelsesministerens rolle i forløbet kan kort sammenfattes således:

  • Han har ikke haft styr på sit ministerium og heller ikke på beregningerne i sparekataloget på dagpengeområdet, før han fremlagde dem. Det skuffer og betegnes som useriøst i betragtning af, hvor politisk følsomt dagpengeområdet er.
  • Han har ikke stukket en finger i jorden og i tide lyttet til advarslerne fra interesseorganisationer og politiske modstandere. Han har ignoreret indvendingerne og ikke gjort brug af sine kontakter til de berørte parter undervejs.
  • Initiativet til retræten kommer fra finansministeren og ikke fra beskæftigelsesministeren. Uanset, om Hjort har været taget med på råd eller ej, så er det finansminister Thor Pedersen (V), der træffer den endelige afgørelse, og det har vakt opsigt både blandt politikere og interesseorganisationer.
  • Hvis Claus Hjort Frederiksen ikke har troet på dagpengebesparelserne fra starten, undrer flere sig over, at han ikke har sat sig igennem i regeringens magtfulde koordinationsudvalg. Omvendt argumenteres der med, at hvis Hjort virkelig mener, at det var socialt ansvarligt og påkrævet at spare på dagpengene, så skulle han have udvist politisk lederskab ved at stå fast på reformerne.
  • Han har skabt unødvendig nervøsitet hos arbejdsmarkedets parter og mange lønmodtagere. Det er strategisk uklogt op til næste års overenskomstforhandlinger.

citationstegnDet er ikke en driftssikker minister, der tumler rundt på den måde uden begreb om dagpengesystemet. Det har skabt usikkerhed på det værst tænkelige tidspunkt, nemlig op til overenskomstforhandlingerne. Ole sohn, arbejdsmarkedsordfører (SF)

Fik ikke fair play

Til Claus Hjort Frederiksens forsvar anfører flere kilder, at beskæftigelsesministeren næppe har været udsat for fairplay internt i regeringen. Uanset om det har været hensigten eller ej, så er regeringens chefideolog blevet ydmyget i al offentlighed af Fogh Rasmussens anden trofaste minister, Thor Pedersen. Med replikker fra finansministeren i tirsdags som, »hvis jeg havde kendt bredden i kritikken, havde jeg ikke lagt det frem«, og »vi ønsker ikke uro på arbejdsmarkedet før overenskomstforhandlingerne«, antyder finansministeren, at beskæftigelsesministeren ikke havde gjort sit hjemmearbejde ordentligt.

De konservative har internt i regeringen presset på for at få skåret i dagpengene, men så snart det konservative bagland indledte protesterne, begyndte partiets ordførere at så tvivl om spareforslaget. Dermed blev Hjort Frederiksen offer for Bendt Bendtsens og især finansordfører Lars Barfoeds (K) ikke særligt loyale udtalelser.

Endelig fremfører flere, at Hjort Frederiksen trods svækkelsen udadtil meget vel kan have vundet intern hæder ved at tage de offentlige tæv og ved at udvise stor loyalitet over for regeringens besparelser lige til det sidste.

»Så længe han ikke er offentligt underkendt af statsministeren selv, vil Hjort fortsat have en stærk position,« anfører en kilde på Christiansborg.

Forskel på folk

Ud over skrammer til regeringen og Hjort Frederiksen, så vurderer flere, at postyret om dagpengebesparelserne får betydning for såvel fremtidens velfærdsreformer som næste års overenskomstforhandlinger. Inden for det næste par år er det utænkeligt at forestille sig reformer af dagpengesystemet. Risikoen for at miste regeringsmagten ved næste valg står ikke mål med de småpenge, der i virkeligheden kan spares, hvis man vel at mærke overholder løfterne om ikke at røre ved satserne.

Professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, vurderer, at det danske dagpengesystem over de seneste 10-15 år gradvist er blevet strammet så meget, at der ikke yderligere er de store muligheder for at beskære det, uden at det for alvor gør økonomisk ondt på mange.

»Jeg kan ikke se, hvordan der er plads til store besparende reformer på dagpengeområdet. Den gennemsnitlige kompensationsgrad er faldet gennem de seneste år, varigheden af dagpengeperioden er skåret ned, og rådighedskravene er strammet op,« siger Goul Andersen og tilføjer, at mennesker på dagpenge heller ikke får glæde af regeringens skattelettelser i samme omfang som andre.

Jørgen Goul Andersen kalder det både økonomisk og politisk fornuftigt, at regeringen droppede besparelserne, og kalder advarslerne fra både arbejdsgivere og lønmodtagere for saglige:

»Sådanne besparelser ville hurtigt vise sig at blive kontraproduktive. Dels ville fleksibiliteten på arbejdsmarkedet være i fare,  dels ville nogle sandsynligvis droppe a-kasseforsikringen. Dermed ville den solidariske finansiering af dagpengesystemet forsvinde,« fastslår han.

Samfundsforsker fra Aalborg Universitet, Johannes Andersen, hæfter sig ved, at der tilsyneladende er større lydhørhed over for de højtlønnedes protester. Det er middelklassen, der stod til at blive hårdest ramt af det nu kasserede dagpengeforslag. En lynhurtig og stærk alliance mellem arbejdsgivere, fagbevægelse og diverse organisationer viste, at de stod sammen om at afvise dem. Og det gjorde indtryk.

»De svageste grupper i samfundet kan slet ikke mobilisere så hurtigt. De har ikke samme talerør og gennemslagskraft, de har ingen til at kæmpe for sig, og derfor bliver spareforslag, der rammer dem, ikke taget af bordet,« siger Johannes Andersen og fremhæver, at regulering af både boligsikring og børnefamilieydelse i den selv samme finanslovsaftale har forringet økonomien for de svageste grupper – stort set uden protester.

Overenskomstforhandlinger i utryghed

På trods af de borgerlige ministres forsikringer om, at man ikke ønsker at skabe uro op til overenskomstforhandlingerne, så er skaden sket, anfører Johannes Andersen. Mistroen over for beskæftigelsesministerens motiver og den generelle usikkerhed på arbejdsmarkedet med stigende ledighed betyder, at det bliver svære overenskomstforhandlinger næste år, forudser han.

»Det er de første store overenskomstforhandlinger under VK-regeringen. Og parterne ved ikke, hvilket spillerum de har. Det kan skabe usikkerhed,« siger Johannes Andersen.
Forskningsleder på FAOS, Jørgen Steen Madsen, er dog mere forsigtig i sin spådom om næste års overenskomstforhandlinger.

citationstegnFrem til næste valgkamp vil regeringen være meget sårbar over for alt, hvad der hedder arbejdsmarkedspolitik og i særdeleshed dagpenge. Oppositionen vil hive emnet frem ustandseligt, og dagpenge vil uden tvivl dukke op som et stort tema i næste valgkamp. Lars bille, valgforsker

»Hvis besparelserne på dagpengene var blevet gennemført, ville det betyde noget for næste års overenskomstforhandlinger, men nu, hvor de er trukket tilbage, behøver de ikke at betyde noget. Hvis regeringen holder lav profil på arbejdsmarkedsområdet fra nu af, vil det ikke få nogen effekt,« siger han.

Oppositionen vejrer morgenluft

Men hos den politiske opposition vil man frem til næste valg bruge sidste uges forløb til at skyde løs på ikke mindst beskæftigelsesministeren.

»Det er ikke en driftssikker minister, der tumler rundt på den måde uden begreb om dagpengesystemet. Det har skabt usikkerhed på det værst tænkelige tidspunkt, nemlig op til overenskomstforhandlingerne,« siger SF’s arbejdsmarkedsordfører, Ole Sohn.
Arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen:

»Slingrekursen i dagpengesagen efterlader et arbejdsmarked i en usikker atmosfære.«
Valgforsker Lars Bille:

»Frem til næste valgkamp vil regeringen være meget sårbar over for alt, hvad der hedder arbejdsmarkedspolitik og i særdeleshed dagpenge. Oppositionen vil hive emnet frem ustandseligt, og dagpenge vil uden tvivl dukke op som et stort tema i næste valgkamp.«