Europas pensionistparadis presses fra alle sider

Af

De næste to år bliver skelsættende for Danmark. To sprængfarlige emner støder frontalt sammen: Indvandring og EU. Imens ændres Europas befolkningssammensætning dramatisk, så Danmark om få år vil ligne det amerikanske pensionistparadis Florida. Hans Kornø Rasmussen tager i en ny bog fat på rækken af danske dilemmaer.

Korsvej Forestil dig et stenrigt marmorpalads af et plejehjem – guldvandhaner, velfriserede plæner og duftende blomsterbede, bassiner og alt, hvad et ældre menneske kan drømme om af luksus. Uden for samles en hob af unge, fattige, arbejdsløse mænd, som gerne vil ind. De bliver mere og mere højrøstede og aggressive, og de bliver flere og flere.

På plejehjemmet har de brug for de unge kræfter. Plænerne skal slås, taget repareres og vandhanerne pudses – hjulene holdes i gang. Men de gamle ønsker ikke at lukke de fremmede ind i paradiset. Og det eneste, de kan enes om, er at forstærke porten og forbedre alarmerne, mens paladset forfalder, og beboerne bliver ældre og ældre.

Omtrent sådan ser fremtiden ud for Danmark – og Europa, hvis man blot kigger nogle få år frem i tiden. På torsdag udkommer en ny bog af cand. polit., forfatter og debattør Hans Kornø Rasmussen »Det danske Dilemma«. Den tager fat på en af Europas vigtigste udfordringer i de kommende årtier, de europæiske befolkningers aldring, presset fra befolkningseksplosionen i den arabiske verden og ikke mindst paradokserne i det danske forbehold over for EU’s retlige og indre anliggender. Et forbehold, som blandt andet sætter Danmark uden for en stadig mere central fælles indvandrerpolitik i EU.

Bogen er højaktuel. Om tolv dage udvides EU med 10 nye lande. Samme dag har EU opbygget sin fælles flygtninge- og indvandrerpolitik. Og inden sommer ventes EU-toppen at enes om en ny forfatning, der vil sætte det danske forbehold under yderligere pres. Og ikke nok med det.

Europæerne skal vælge et nyt Europa-Parlament og tage stilling til endnu en politisk højspændt sag: Tyrkiets optagelse i unionen.

»I de kommende år støder to af tidens mest kontroversielle politiske emner frontalt sammen, nemlig udlændingepolitikken og EU-politikken,« siger Hans Kornø Rasmussen.

»Hidtil har det været muligt at opretholde illusionen om, at det giver mening at holde de to ting adskilt. Men det gør det ikke længere. En række begivenheder gør, at vi tvinges til i hele Europa at træffe nogle beslutninger, som over alt er vanskelige og politisk meget følsomme.«

Med andre ord: Europa og Danmark står ved en korsvej, og 2004 og 2005 kan ifølge Hans Kornø Rasmussen blive to meget skelsættende år. Med bogen har han ønsket at pege på en række dilemmaer, som Danmark og Europa står over for. Men han understreger samtidig, at han langt fra har en løsning på dem alle.

Færre indfødte forsørgere

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vandt i 2001 valget på blandt andet løfterne om en stram udlændingepolitik. En politik, som i dag anerkendes bredt i Folketinget og i befolkningen.

citationstegnDet gamle Europa ligger som en ø i oprørte vande. Og når det gælder befolkningens sammensætning, er der ikke mange år til, at Danmark ligner det amerikanske pensionistparadis Florida.

Valgsejren og stramningerne fulgte i kølvandet på en ophedet udlændingedebat, som i den grad har sat fokus på danskheden og danske værdier.

»Men den oprustede kamp for danskheden finder sted på et rigtig kedeligt tidspunkt – hvor der er mindst brug for den. Når man ensidigt har fokuseret på danskheden og retten til selvbestemmelse, er det svært at argumentere for et tættere europæisk samarbejde nu, hvor danskerne skal stemme om en ny forfatningstraktat. Når det gælder opslutning til EU-politikken, står kulturkampen og kampen for danskheden i vejen,« siger Kornø Rasmussen.

»Dansk Folkeparti går en gylden tid i møde. De er imod EU og imod indvandrere. Og for de danske ja-partier bliver det ufatteligt svært at vinde EU-afstemningerne,« forudser han.

De danske og europæiske politikere har ifølge bogens forfatter forsømt at forholde sig til den virkelighed, som Europa står overfor. Globalisering og befolkningsudvikling i og uden for EU skaber en række udfordringer, som ikke er til at komme udenom.

»Det gamle Europa ligger som en ø i oprørte vande. Og når det gælder befolkningens sammensætning, er der ikke mange år til, at Danmark ligner det amerikanske pensionistparadis Florida,« siger Hans Kornø Rasmussen.

Italien har allerede den samme befolkningssammensætning som Florida, hvor 19 procent af indbyggerne i dag er over 65 år. Tyskland vil være nået det samme niveau i 2006. Derefter følger England, Frankrig og Danmark i 2016. Samtidig vil antallet af personer med »dansk oprindelse« falde fra og med 2004, og det vil fortsat falde i årene fremover.

»Det kan undre, at denne udvikling stort set ikke bliver diskuteret i Danmark. I 1933 nåede det danske fødselstal ned på 2,1 barn per kvinde, og det bekymrede politikerne i sådan en grad, at man nedsatte en befolkningskommission,« siger Hans Kornø Rasmussen.

1968 var det sidste år i Danmark, hvor den danske fødselsrate lå på niveauet for reproduktion – nemlig 2,1 barn per kvinde.

»Den demografiske udvikling beskrives ofte som en supertanker. Fra at roret drejes kraftigt, til den når den ny kurs, går der flere sømil. Men nu er Europa altså begyndt at dreje og de demografiske omvæltninger er ikke længere noget, der vil ske i fremtiden. De sker nu,« siger Hans Kornø Rasmussen.

Den europæiske aldring gør det nødvendigt at hente arbejdskraft udefra, mener Hans Kornø Rasmussen.

»Uden en konstant tilførsel af arbejdskraft bliver det vanskeligt at opretholde den økonomiske vækst, der skal til for at sikre, at vi kan opretholde velfærdssystemerne i Europa. Alternativet er, at landene kommer til at gennemgå nogle meget opslidende interne fordelingskampe,« siger Kornø Rasmussen.

Uden for Europas grænser vokser presset.

  • I 1939 udgjorde Europa 18,4 procent af verdens befolkning. I 2050 vil den andel være reduceret til 7,1 procent.
  • I dag bor der 726 millioner mennesker mellem Ural-bjergene og Atlanterhavet. I 2050 vil det tal være faldet til 632 millioner under forudsætning af, at niveauet for indvandring forbliver som i dag.
  • I 1950 boede 221 millioner mennesker på det afrikanske kontinent. I dag bor der 851 millioner, og i 2050 er tallet 1,8 milliarder. I Den demokratiske republik Congo vil der være tale om en tredobling af indbyggertallet fra 1950 til 2050.
  • Ser man på de muslimske lande, så boede der i Afghanistan i 1950 otte millioner mennesker. Det tal vil være vokset til 70 millioner i 2050. I 1950 boede der lige så mange mennesker i Yemen som i Danmark. I 2050 vil der være 84 millioner yemenitter.
  • I 2050 vil befolkningen i Rusland være faldet til 101 millioner mennesker og være overhalet af lande som Etiopien (170 millioner), Egypten (127 millioner), Iran (105 millioner) og Uganda (103 millioner).

»Fremtiden for Europa vil i uhyggelig grad afhænge af, hvordan vi er i stand til samlet set at håndtere relationerne til de ungdommelige lande, der ligger få timers flyvetid væk,« siger Hans Kornø Rasmussen.

»Det er fremtidens største udfordring. Vi ved ikke, hvordan det pres, der kommer udefra, vil komme til udtryk. Men vi ser allerede i dag politisk uro, illegal indvandring, terrorhandlinger, og vi ved ikke, hvordan fremtidens konflikter kommer til at udspille sig. Bliver det en Israel-Palæstina konflikt i stor skala? Det må man ikke håbe. Men det, vi kan se, er, at Europa må tage stadig voldsommere midler i brug for at holde de unge ude fra Europa.«

Tyrkiet ind i EU

En FN-rapport viste sidste år, at over halvdelen af de arabiske unge ønsker at udvandre til USA eller Europa. Befolkningspresset fra især den muslimske verden gør det ifølge Kornø Rasmussen endnu mere vigtigt, at Tyrkiet optages i EU

»Hvis man er indædt modstander af Tyrkiets medlemskab af EU, så er man i virkeligheden modstander af, at verden udvikler sig, som den gør. Vi har en befolkningseksplosion i den muslimske verden lige uden for døren, og så har vi et muslimsk land, som kæmper for de samme værdier, som vi gør. Blot at overveje at nægte dem adgang til EU, finder jeg dybt foruroligende og naivt,« siger Kornø Rasmussen.

I de seneste år har Tyrkiet arresteret omkring 100.000 illegale indvandrere årligt. Med Tyrkiet i EU, vil EU’s ydregrænse flyttes langt mod øst til nogle af de muslimske lande, hvor befolkningerne vokser med stor hast.

»Tyrkiet kan komme til at udgøre en meget vigtig brik i spørgsmålet om, hvordan Europa kan beskytte sine grænser. Lidt polemisk kan man sige: Hvis vi ikke får Tyrkiet til at bremse indvandringen, så får vi arabiske muslimer i stedet for tyrkiske. Optagelsesforhandlinger med Tyrkiet vil måske tage 10 år, derefter vil der være lange overgangsordninger, så der vil gå måske 20 år, før landet er fuldgyldigt medlem af EU. Til den tid vil arbejdsstyrken i Europa være styrtdykket, og vi kan meget vel få hårdt brug for den arbejdskraft, Tyrkiet kan tilbyde,« siger Hans Kornø Rasmussen.

citationstegnHvis man er indædt modstander af Tyrkiets medlemskab af EU, så er man i virkeligheden modstander af, at verden udvikler sig, som den gør.

En vigtig pointe i Hans Kornø Rasmussens bog er, at globaliseringen, som i disse årtier ændrer verden med stor hast, i sin natur er både multikulturel og multietnisk.

»Det er ikke muligt at høste globaliseringens fordele uden også at betale prisen. Det er ikke kun produktion, penge og informationer, der spredes over hele kloden. Almindelige mennesker med fremmed religion og udseende følger med. At lukke øjnene for det er en illusion,« siger han.

Problemet er blot, at intet politisk system synes at have nogen interesse i at indlede et samarbejde om at styre disse vandringer. Og for Danmarks vedkommende gælder det, at vi ikke engang er med i det europæiske samarbejde om indvandring og indre sikkerhed.

»De forsøg, der har været i FN’s generalforsamling, på at indkalde til en konference om den globale migration er alle stille og roligt løbet ud i sandet. Man berører ikke engang emnet i politiske skåltaler.«