NYE TANKER

Europamester i innovation

Af | @MichaelBraemer

Der er fuld damp på innovationen i Danmark. Ingen lande i EU kan måle sig med de danske virksomheders evne til at opfinde nye produkter og bedre måder at fremstille dem på. Det viser omfattende undersøgelse, som får både erhvervsliv og opposition til at rose regeringen.

Nye produkter og serviceydelser sprøjter ud af dansk erhvervsliv. 

Nye produkter og serviceydelser sprøjter ud af dansk erhvervsliv. 

Foto: Ryan Etter/Polfoto

Danmark er intet mindre end Europas mest innovative land. I hvert fald når man måler på virksomhedernes evne til at finde på nye produkter, arbejdsprocesser og måder at markedsføre sig selv på.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Gallup Europe har foretaget af innovationen i de 27 medlemslande for den EU-finansierede forskningsinstitution Eurofound. Undersøgelsen er baseret på svar fra næsten 30.000 europæiske erhvervsledere og repræsentanter for lønmodtagere i den private sektor.

Tallene placerer Danmark på førstepladsen med flest virksomheder, der siden begyndelsen af 2010 har indført nye eller væsentligt forbedrede arbejdsprocesser. Det har over halvdelen – 52 procent – af de danske virksomheder. Men kun lidt over en tredjedel – 36 procent – af virksomhederne i EU som helhed.

Helt i top er vi også med udviklingen af nye produkter eller tjenesteydelser. Det kan 55 procent af danske virksomheder bryste sig af at have gjort siden begyndelsen af 2010. Gennemsnittet for EU er noget mere beskedne 41 procent.

Danmark i front med innovationAndel af virksomheder, der siden 2010 har introduceret...
Kilde: Gallup Europe for Eurofound.

I Dansk Erhverv har direktør Christian T. Ingemann svært ved at skjule sin begejstring.

»Undersøgelsen bekræfter, at Danmark er blandt de førende til at omsætte viden og energier til arbejdsprocesser og produkter, som giver en forretningsmæssig værdi,« siger han.

Ros til regeringen

Christian T. Ingemann uddeler gerne roser til regeringen for at hjulpet virksomhederne til den europæiske førerposition. Det er sket ved at samle den hjælp, der tidligere var spredt på forskellige offentlige aktører.

»Virksomhederne har fået lettere adgang til forskning og rådgivning på deres områder. Vi er meget optaget af, at den forskning, som bedrives på forskningsinstitutionerne, kommer erhvervslivet til gode. Derfor er vi også meget glade for etableringen af Danmarks Innovationsfond, som er endnu et skridt i den rigtige retning,« siger han.

Der er ingen tvivl om, at disse tal lover godt for dansk erhvervsliv. Det er utrolig positivt, at vi på bagkant af krisen kan finde så stor innovationskraft blandt danske virksomheder.

Også Jakob Engel-Schmidt, ordfører for innovation og iværksætteri i oppositionspartiet Venstre, anerkender regeringens indsats for at fremme innovationen i danske virksomheder.

»Roser til regeringen for at have tænkt sig godt om. Det er utrolig vigtigt, at den viden, der findes, omsættes til nye produkter og serviceydelser. Og der er ingen tvivl om, at disse tal lover godt for dansk erhvervsliv. Det er utrolig positivt, at vi på bagkant af krisen kan finde så stor innovationskraft blandt danske virksomheder,« siger han.

Robot-succes

Robot-firmaet Universal Robots fra Odense er et eksempel på, hvad man kan opnå ved at tage teknisk know-how ud af et universitetsmiljø og gøre det til forretning. Virksomheden, der er udsprunget af forskningsmiljøet på SDU, har oplevet en eksplosiv vækst, siden den sendte sin første robot på markedet i 2007. Det er sket på trods af en buldrende, verdensomspændende finanskrise.

Håndværkerne er nu ved at lægge sidste hånd på virksomhedens nye lokaler i Odense, så medarbejderstaben, der på få år er vokset fra 5 til nu 100, kan få lidt albuerum. Virksomheden gik med succes ind på det amerikanske marked sidste år og har i år oprettet datterselskaber i både Kina og Indien.

Omsætningen er også vokset fra første års 800.000 kroner til 76 millioner kroner i 2012. 2013-tallet er endnu ikke frigivet, men det er højere, lover direktør Enrico Krog Iversen. Meget højere.

Trods succesen og den åbenlyst nyskabende robot-teknologi er Enrico Krog Iversen dog ikke meget for at tage ordet ’innovation’ i sin mund og gøre det til et særligt dansk kendetegn.

»Jeg tror såmænd ikke, vi er så meget bedre end andre. I vores eget tilfælde er det målrettet fokus, der har drevet værket. Men jeg tror, at vi i Danmark er hurtige til at omstille os. Det giver os en fordel, at vi kan tage hurtige beslutninger og rykke hurtigt. I mange andre lande er der meget lange beslutningsgange og langt fra idé til handling,« siger han.

Den danske flexicurity-model, der gør det let både at hyre og fyre folk, er også med til at fremme danske virksomheders lyst til at tage chancer og prøve noget nyt, mener Enrico Krog Iversen.

»Helt lavpraktisk er det meget let at starte og registrere en virksomhed i Danmark og komme hurtigt i gang. Når selskabet først er registreret er forskellen mellem os og andre lande som Tyskland, Frankrig og Italien, at vi bedre tør ansætte nye folk. Fordi vi ved, at der er mulighed for at skalere virksomheden ned i løbet af kort tid, hvis der sker noget,« siger han.

Hundedyrt, men bedre

I konkurrencen om at være Europas mest nyskabende virksomheder inden for markedsføring og måder at kommunikere sine aktiviteter til omverdenen på, må danske virksomheder dog se sig slået på målstregen af Luxembourg, Malta og Rumænien.

I de tre lande har nøjagtig halvdelen af virksomhederne fornyet eller forbedret deres indsats siden begyndelsen af 2010, mens det gælder 49 procent af danske virksomheder. EU-gennemsnittet er på 34 procent.

Men på det område er danske virksomheder under alle omstændigheder eksperter, mener den amerikanske professor og forsker i kreativitet og innovation på Copenhagen Business School (CBS) Robert Austin.

De har fået en kostumedesigner for Lady Gaga til at designe aftenkjoler for affaldsspandene.

Faktisk i en grad, hvor grænsen mellem produktinnovation og markedsføring udviskes, og man via markedsføring sælger nye fortolkninger af gamle produkter som innovation, mener professoren.

»Hvis du ser på affaldsspanden Vipp har det fysiske produkt ikke ændret sig meget siden 1939. Men hvis du køber en affaldsspand til flere tusinde kroner, køber du heller ikke kun et fysisk produkt og muligheden for at komme af med affald. Derfor skal produktet genopfindes og kunderne på en sofistikeret måde overbevises om, at de køber noget, der rækker ud over funktionaliteten og er værd at betale mere for,« påpeger han.

Høj løn skaber succes

B&O er ifølge Robert Austin det klassiske eksempel på danskernes unikke evne til at overbevise forbrugere verden over om, at de producerer produkter, der godt nok er dyre, men også bedre og derfor værd at ofre opsparingen på. Det gøres typisk ved at inddrage æstetiske elementer og værdier.

»Vipp producerer jo artikler som affaldsspande og toiletbørster, der normalt ikke tillægges høj værdi. Men hvis du går ind på deres hjemmeside, er der en video, hvor de har fået en kostumedesigner for Lady Gaga til at designe aftenkjoler for affaldsspandene. Skørt, men det sætter produktet i et nyt lys og får os til at smile. Vi kan lide det,« siger han.

Det høje danske løn- og omkostningsniveau, som umiddelbart kunne ligne en ulempe for Danmark, har faktisk vendt sig til en fordel, mener Robert Austin.

»Danmark har meget længere end resten af verden haft fokus på at gøre det anderledes end resten af verden, som siger: ’Køb mit produkt. Det er lige så godt eller næsten lige så godt som de andres. Og det er billigere!’«

Når tre fyre fra Nørrebro i protest mod smagen af masseproduceret kaffe etablerer eget kafferisteri og kalder det ’The Coffee Collective’, ser han det også som beviset på succesfuld dansk markedsføring, at han tre år efter støder på dem i et luksus-rejsemagasin et sted i USA.

»Masser af andre mennesker begynder at riste deres egen kaffe, uden at der kommer forretning ud af det. Danskere er enormt gode til at få sine ting ud over grænserne. Det opdager man først, når man opholder sig andre steder,« siger Robert Austin.

Innovation skal omsættes til vækst

Erhvervs- og vækstordfører for regeringspartiet Socialdemokraterne Benny Engelbrecht er glad og stolt over, at ideerne blomstrer i dansk erhvervsliv. Han mener, at en medvirkende årsag til de flotte tal er de otte vækstteam, som regeringen i løbet af 2012 og 2013 har nedsat inden for en række brancher, der er udpeget som danske styrkepositioner.

»I de otte vækstteam har vi bedt erhvervsliv og fagbevægelse om at spille ind med, hvad de mener, der skal til for at gøre tingene bedre på netop deres område. Det har skabt en detaljeret, men samtidig helhedsorienteret indsats på tværs af ministerområder for at lette erhvervslivets vilkår,« siger erhvervs- og vækstordføreren, der forventer, at tallene vil se endnu bedre ud om nogle år.

Han er imidlertid klar over, at der ikke per automatik kan sættes lighedstegn mellem innovation og den vækst, samfundet skriger efter. Det understreges i undersøgelsen, hvor virksomhederne i lande som Sverige og Tyskland, som er kendt for at have klaret sig godt under krisen, ligger i et europæisk midterfelt med hensyn til innovation.

»Vi kan konstatere, at vi i Danmark ser ud til at gøre det rigtige og må så gøre mere af det. Nu er maskinen i gang, og så er det et spørgsmål om at få speederen i bund og komme derudaf,« siger han.

Iværksættere skal have mere hjælp

Jakob Engel-Schmidt fra Venstre mener, at den danske innovationskraft kan udnyttes bedre ved at rette erhvervspolitikken mere ind på at hjælpe nye virksomheder.

»Vi ved, at der bliver registreret 16-17.000 nye virksomheder i Danmark hvert år.  Men af dem er under 100 blevet til vækstvirksomheder i løbet af fem år. Så vi må ikke stille os tilfreds med, at det etablerede erhvervsliv klarer sig glimrende og brillerer med stor innovationskraft. Vi er nødt til på Christiansborg at tage hinanden i hånden og hjælpe de nystartede virksomheder bedre i gang,« siger han.

Vækstkapital og eksporthjælp fra start er noget af det, der skal til, mener Jakob Engel-Schmidt, der var direktør for Dansk Iværksætterforening i to år, før han kom i folketinget.

Vi er ikke sultne nok

Ifølge Enrico Krog Iversen fra Universal Robots er det dansk magelighed og selvtilfredshed, der står i vejen for at udnytte det potentiale, der er i dansk erhvervsliv. Derfor er han også bange for, hvordan danskere reagerer på en undersøgelse, som udråber os til europamestre i innovation.

Universal Robots oplever det, Enrico Krog Iversen kalder magelighed, når der skal rekrutteres personale til at sælge virksomhedens produkter i udlandet.

Mens der ikke er problemer med at få velkvalificeret teknisk personale til udviklingsafdelingen i Danmark, er det ifølge direktøren nærmest umuligt at finde danskere med en kombination af teknisk forståelse og sproglige og kulturelle kompetencer, som samtidig vil rejse. I stedet må han ansætte lokale folk på eksportmarkederne.

»Jeg kunne godt ønske mig, at folk var mere sultne. Jeg tror, at den største risiko mod virksomhederne og Danmark som helhed er, at vi luller os ind i en tro på, at vi er verdens bedste, og at det nok skal gå. I andre lande har man sulten, og på et eller andet tidspunkt er vi bare kørt over, hvis vi ikke passer på,« siger han og pointerer:

»Vores eget projekt kunne være drevet frem i hvilket som helst land, som har et godt universitetsmiljø og gode matematiske og mekaniske uddannelser.«

Komfortabelt folkefærd

Frida Frost, formand for ingeniørforbundet IDA, vil godt give Enrico Krog Iversen lidt ret. Der er flere, der har lyst til at komme til Danmark, end der er danske unge, der har lyst til at rejse ud, påpeger hun.

»Jeg kunne godt ønske, at vores ingeniørstuderende under uddannelsen havde mere lyst til at rejse ud – minimum et halvt år. Det opfordrer jeg dem til. For det giver udsyn, indsyn, får én til at se Danmark i et andet perspektiv, skaber nye ideer, nye relationer og mulighed for at bruge sine kompetencer i en anden kontekst. Kun positive ting,« siger hun.

Generelt er danske lønmodtagere et komfortabelt folkefærd, der stiller sig tilfreds med ægtefælle, børn og hus, medgiver ingeniørernes formand. Og den indstilling kan ifølge hende godt stå i vejen for, at der kommer tilstrækkelig vækst ud af den innovation, som hun glæder sig over, der er til stede i Danmark takket være dygtige medarbejdere på alle niveauer.

»Udfordringen i et rigt, veludviklet land som vores er at sikre sulten hos de unge, som er oppe mod jævnaldrende i vækstlande, som har prøvet at mangle penge,« mener Frida Frost.

Samtidig understreger hun, at blandt hendes medlemmer arbejder tre ud af fire udenlands på et eller andet tidspunkt i deres karriere.

»Ingeniører repræsenterer uden tvivl den største mobilitet på det globale arbejdsmarked. Netop på det teknologiske område er arbejdsmarkedet globalt og teknologien international,« siger hun.