Europagt splitter danskerne

Af | @GitteRedder

Kun hver tredje vælger mener, at Danmark skal tilslutte sig den nye euro-pagt, viser ny undersøgelse. Langt over halvdelen af vælgerne kræver en folkeafstemning om ny EU-traktat, og Liberal Alliance forlanger i ny stor aviskampagne også en folkeafstemning. Hvis der er den mindste suverænitetsafgivelse, kan regeringen ikke smugle en aftale igennem uden en folkeafstemning, vurderer Hans Engell

Foto: Foto: Henning Bagger, Scanpix.

EU-GYSER Allerede inden Folketingets politikere i dag mødes for at drøfte den nye europagt har spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig pagten, delt befolkningen. Det viser resultatet af den første meningsmåling af danskernes holdning til europagten. En massiv gruppe på hele 43 procent melder bastant ud, at Danmark skal holde sig langt væk fra det udvidede eurosamarbejde, mens 33 procent indtager det modsatte synspunkt. Hver fjerde vælger i tvivl.

Til gengæld er der flertal blandt danskerne – 56 procent – om, at politikerne skal sende spørgsmålet til folkeafstemning. En afstemning, som danskerne i øvrigt hælder mest mod at stemme nej til.

Ifølge undersøgelsen, der er foretaget af Analyse Danmark blandt 1085 repræsentativt udvalgte danskere for Ugebrevet A4, er der stor forskel på de enkelte partiers vælgere. Der er derfor næppe tvivl om, at samtlige partier vil nærlæse målingen blandt egne vælgere, før de i dag mødes til en stribe af vigtige møder på Christiansborg.

Først mødes regeringen for at forsøge at afstemme holdningen mellem de tre partier og senere mødes Folketingets Europa-udvalg for at drøfte om Danmark skal tilslutte sig den nye europagt eller ej.

Selvom ingen endnu kender den præcise ordlyd af den nye pagt ligger det fast, at Bruxelles i fremtiden skal kunne bestemme mere over finanspolitikken i de lande, som tilslutter sig europagten.

Foreløbig er kun euro-landene med i det finanspolitiske samarbejde, men Danmark skal ligesom blandt andet Sverige, beslutte sig om, de vil være med i det nye finanspolitiske samarbejde eller ej.   

SF-vælgere står bag Villy

Ifølge Socialdemokraternes EU-ordfører Jens Joel er det helt naturligt, at danskerne umiddelbart er skeptiske overfor et tættere finanspolitisk samarbejde.

»Der har været meget storm omkring EU i et stykke tid, og samtidig står vi lige nu midt en stor gældskrise. Det skaber stor usikkerhed. Dertil kommer, at vi reelt ikke har set den nye aftale, og derfor er det svært at sige ja til noget, du ikke kender. Men vi tager danskernes skepsis meget alvorligt,« siger Jens Joel.

Næsten hver anden SF-vælger, nemlig 47 procent, mener ikke, at Danmark skal tilslutte sig en ny europagt, og dermed er SF-formand, udenrigsminister Villy Søvndal, helt i overensstemmelse med sit bagland med sine udtalelser, hvor han lægger luft til europagten og blandt andet stiller krav om, at det danske euro-forbehold skal bevares.

SF’s EU-ordfører Lisbeth Bech Poulsen forklarer den store skepsis blandt SF-vælgerne med, at så mange tinge fortsat er uafklarede.

»Der er en stor bekymring for vores suverænitet, vores mulighed for at føre den økonomiske politik vi gerne vil samt om vi kan fastholde euroforbeholdet. SF’s landsledelse har besluttet at gå videre med processen omkring EU-traktaten. Men det er under forudsætning af, at vores forbehold respekteres, og vi fortsat kan kickstarte økonomien uden EU’s indblanding,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Splittet regering

Blandt de radikale vælgere er næsten seks ud af ti – nemlig 57 procent – parate til ubeset at tilslutte sig den nye traktat, og dermed er Radikale det parti i Folketinget, der har de mest begejstrede vælgere for et tættere økonomisk samarbejde i EU.

Målingen viser dermed, at de tre regeringspartier S, SF og Radikale står meget langt fra hinanden, når de skal tale EU. Og ifølge politisk kommentator Hans Engell er de modsætninger mellem regeringspartierne blevet alvorligere, fordi SF-formand Villy Søvndal gik solo i medierne og tog afstand til europagten.

 »Villy Søvndal har svækket Helle Thorning ved at udstille en uenighed i regeringen, og det vil blive udnyttet af oppositionen og af andre lande. Han har optrådt forkert, fordi han ikke bare er SF’s formand men også medlem af en regering og hele Danmarks udenrigsminister,« fastslår Hans Engell.

Den radikale EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen vil dog ikke kommentere de store forskelle i EU-holdningerne mellem de to regeringspartier, men alene glæde sig over, at der er så stor opbakning blandt radikale vælgere.

»Det er vigtigt at være en del af Europa og ikke blive hægtet af samarbejdet. Dansk økonomi hænger tæt sammen med Europas økonomi, og vi har overhovedet ingen interesse i at stå udenfor som Storbritannien nu vælger at gøre,« fastslår hun.

Også Venstre og Konservative kan ligesom Radikale mønstre flere tilhængere end modstandere af en europagt. Blandt Venstres vælgere erklærer 43 procent, at Danmark skal tilslutte sig en ny traktat, men39 procent af konservative vælgere gerne ser, at Danmark er fuldblods med i EU-samarbejdet.

Men hvor kun 17 procent af de radikale vælgere vender tommelfingeren nedad til den nye traktat, så har både Lars Løkke Rasmussen (V) og Lars Barfoed (K) mere end hver tredje vælger, der ikke bryder sig om, at Bruxelles skal bestemme dansk finanspolitik.

I både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten er der markant flere vælgere, der ønsker at Danmark skal vende ryggen til et tættere finanspolitisk samarbejde.

Krav om folkeafstemning

Danskernes udtalte euro-modstand betyder også, at de vil tages med på råd omkring Danmarks tilslutning til en ny EU-traktat. Ifølge A4-undersøgelsen mener næsten seks ud af ti vælgere, nemlig 56 procent, at danskerne bør spørges i en folkeafstemning om Danmark skal tilslutte sig en ny EU-traktat om et tættere finanspolitisk samarbejde.

Partileder for Liberal Alliance Anders Samuelsen er allerede i dag klar med en annoncekampagne, der kræver folkeafstemning. Han mener ikke, at regeringen kan sidde kravet om folkeafstemning overhørigt.

»Sådan som indholdet af EU-aftalen er lige nu, er det en klar afgivelse af suverænitet, og der tales om sanktioner overfor de lande, der ikke lever op til aftalen. Når der er tale om suverænitetsafgivelse, skal vi have en folkeafstemning, og der vil vi anbefale at stemme nej til at Danmark tilslutter sig den nye aftale», siger Anders Samuelsen.

Han glæder sig over, næsten syv ud af ti LA-vælgere ifølge A4-undersøgelsen kræver en folkeafstemning. Kun overgået af Dansk Folkepartis vælgere, hvor tre ud af fire ønsker en folkeafstemning om den nye europagt.

Blandt SF’s vælgere er det hele 64 procent, der kræver en folkeafstemning om det nye EU-samarbejde, mens det blandt radikale vælgere kun er 37 procent. 

Kommer ikke til at gå stille af

Men når så mange danskere kræver en folkeafstemning, skal regeringen træde varsomt før de beslutter noget som helst omkring europagten, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

»Regeringen kan ikke regne med at det kommer til at gå stille af sig med EU-debatten, og det gør det sværere at agerer, når et flertal kræver folkeafstemning. Hvis regeringen og et flertal i Folketinget forsøger at smugle en aftale igennem uden en folkeafstemning, risikerer vi en meget hård debat,« siger Hans Engell og understreger, at folkekravet om en afstemning godt kan vokse yderligere, når den endelige ordlyd af traktaterne bliver kendt.

»Det er farligt for Helle Thorning-Schmidt at sidde et budskab omkring folkeafstemning overhørigt, hvis det viser sig, at der er nogen som helst tvivl omkring dansk afgivelse af suverænitet til EU,« fastslår han.

Men både Socialdemokraterne, SF og Radikale mener, at det er alt for tidligt at begynde at tale om folkeafstemning, når ingen kender det præcise indhold af det fremtidige samarbejde.

»Vi er nødt til ærligt og sagligt at slå fast, at vi ikke ved om vi skal have en folkeafstemning før vi kender indholdet af det nye samarbejde. Vi ved ikke, hvor forpligtende det bliver. Hvis det handler om dansk suverænitetsafgivelse er det klart, at vi skal have en folkeafstemning. Men først når vi kender den endelige aftale kan vi vurdere hvilke konsekvenser den har politisk, juridisk og økonomisk for Danmark,« siger den radikale EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen.

Heller ikke Socialdemokraternes ordfører Jens Joel vil overhovedet begynde at tale folkeafstemning før at den endelige aftale ligger klar, hvorefter at den skal vurderes af eksperter i Justitsministeriet.

SF’s Lisbeth Bech Poulsen vil ikke afvise en folkeafstemning:

»Det hele er lidt uvist lige nu, og jeg kan godt forstå kravet om en folkeafstemning. Men det er klart, at hvis der er tale om afgivelse af suverænitet, skal der jo være en folkeafstemning,« siger hun.

Og bliver der udskrevet folkeafstemning, tegner det til at blive endnu en EU-gyser. Ifølge undersøgelsen vil 23 procent af vælgerne helt sikkert stemme nej, mens 19 procent helt sikkert vil stemme ja. Hver femte vælger hælder til at stemme ja og hver femte hælder til at stemme nej.

Men Hans Engell er overrasket over, at så mange umiddelbart siger ja eller hælder til at sige ja til den nye europagt.

»Jeg er overrasket og imponeret over, at så mange siger ja til noget helt ubeset, men som tegner til at få vidtgående konsekvenser,« siger han.