Europagt deler fagbevægelsen

Af | @GitteRedder

Nogle fagforbund er begejstrede og andre bekymrede for den europagt, som skal besluttes i denne uge i Bruxelles. Metals formand mener, at pagten vil styrke konkurrenceevnen, mens FOA-formanden frygter, at EU vil svinge sparekniven over offentligt ansattes lønninger. Men pagten demonterer ikke den danske aftalemodel, fastslår ekspert.

HASTESAG Frygten for, at en ny europagt vil presse danske lønninger ned og tage kvælertag på den offentlige sektor herhjemme, er stor blandt en række faglige organisationer. Både formand for hovedorganisationen FTF Bente Sorgenfrey og forbundsformand for FOA Dennis Kristensen er bekymrede for, at et øget og forpligtende økonomisk samarbejde i den såkaldte europagt vil stække den danske aftalemodel og svække sosu’ernes, socialrådgivernes og sygeplejerskernes muligheder for at forhandle lønstigninger hjem.

Samtidig byder fagforbund som Dansk Metal pagten velkommen og mener, at den vil styrke EU-landenes konkurrenceevne og skabe nye arbejdspladser. Forbundsformand Thorkild E. Jensen er ikke er et øjeblik i tvivl om, at pagten er en vindersag for Danmark, fordi den vil dæmme op for fortsat økonomisk uro.   

Fagbevægelsens topfolk er kort sagt splittede i sagen, og spliden forstørres af, at Danmark i lyntempo skal træffe den vigtige beslutning, om man vil tiltræde pagten eller ej. Allerede på EU-topmødet 24. marts skal regeringen melde Danmarks beslutning, og dermed har danske politikere og arbejdsmarkedets parter kun kort tid til at drøfte sagen.

Bange for gruppepres

Derfor bør statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) inden torsdag invitere arbejdsmarkedets parter til møde for at fjerne enhver tvivl om lønvilkår og den offentlige sektors fremtid, mener FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Selv om Bente Sorgenfrey er blevet lidt mildere stemt over for europagten efter, at flere ting er luget ud, er hun stadig nervøs for konsekvenserne:

»Jeg har stadigvæk brug for en garanti fra statsministeren på, at det ikke har betydning for lønvilkår og for udviklingen af den offentlige sektor, hvis Danmark tilslutter sig europagten,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun understreger, at der i den nye, omskrevne europagt direkte står, at man skal respektere kollektive aftaler og den sociale dialog i hvert enkelt land.

»Men det er selvfølgelig meget op til regeringen at forvalte pagten, og derfor er det også vigtigt at få et tilsagn fra statsministeren om, at det ikke får betydning, og at man ikke agter at presse arbejdsmarkedets parter. Men det er klart, at på sigt kan der indtræffe et gruppepres fra andre lande, der er med i europagten,« siger hun.

Brug for forsikringer

Med sin nuværende viden vil Bente Sorgenfrey ikke kunne forsikre en socialrådgiver eller pædagog om, at europagten ingen betydning har for deres løndannelse. Og det har hun det skidt med.

»Det er også derfor, at jeg har bedt Lars Løkke Rasmussen om at indkalde os til møde. Vi har brug for statsministerens udlægning af teksten, så der kan komme tryghed omkring, at vi kan fortsætte med den danske aftalemodel,« fastslår Bente Sorgenfrey.

Hun er glad for, at Socialdemokraterne, SF og radikale i de politiske forhandlinger om pagten kræver nøjagtig de samme forsikringer om, at pagten ikke undergraver den danske aftalemodel, at vi ikke må pålægges reformer af pensionsalder, og at Folketinget bevarer suverænitet over for finansloven.

Også LO-formand Harald Børsting tilslutter sig kravene om forsikringer fra regeringen. 

»Foros er det netop helt afgørende, at det også efter en eventuel tilslutning til europagten stadig fuldt og helt er arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn- og arbejdsvilkår for danske lønmodtagere,« siger Harald Børsting.

Vil trække nødbremsen

Men selv med forsikringer fra statsministeren mener forbundsformand for

FOA Dennis Kristensen slet ikke, at Danmark skal tilslutte sig pagten. Dermed går han lodret imod flertallet i LO’s daglige ledelse, hvor han selv sidder.

»Jeg frygter, at vi kan komme til at stå over for europæiske krav til, hvilke overenskomstresultater vi kan forhandle os frem til i den offentlige sektor, og dermed hvilken løn vi kan forhandle frem til sosu-assistenten i Randers. Jeg frygter også, det kan føre til, at vi på længere sigt ikke frit kan beslutte, hvordan vi laver det danske pensionssystem,« siger Dennis Kristensen.

De 17 eurolande omfattes automatisk af den nye pagt, mens Danmark ikke er forpligtet, og Dennis Kristensen mener, at hastværk er lastværk. 

»Selv om Danmark har bundet sig meget tæt til euroen, har vi i princippet en mulighed for at sige nej. Og i den her sag synes jeg, at Danmark bør trække i nødbremsen,« siger han.

Selv efter at europagten blev ændret efter statsledernes møde i forrige uge, opfatter Dennis Kristensen stadig pagten som en trussel mod den danske model. Når det fremgår, at de øvrige lande skal sikre konkurrencen med lavere lønninger, vil det ifølge Dennis Kristensen få afsmittende betydning for os.

Ønsker folkeafstemning

FOA-formanden mener, at europagten også i sin nuværende form er så omfattende, at den bør sendes ud til folkeafstemning.

»Politisk er der så afgørende forandringer i forhold til vores EU-medlemskab, at jeg faktisk synes, danskerne skal have mulighed for at tage stilling til, om de vil være med til at underlægge sig europæiske krav på så fundamentale områder som arbejdsmarked, skat, socialpolitik og pensionspolitik,« siger Dennis Kristensen.

Som europagten ligger nu, mener formand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen slet ikke, at der er grund til at frygte indblanding i danske overenskomstforhandlinger og løndannelse.

»Når man læser den endelige pagt, kan jeg ikke se, at der er problemer for Danmark. Vi skal selvfølgelig tilslutte os en pagt, der styrker konkurrenceevne og den finansielle situation i de forskellige lande,« siger han og fremhæver, at det vil få vidtrækkende konsekvenser at stå uden for pagten, fordi der så kan stilles spørgsmålstegn ved vores fastkurspolitik.

Thorkild E. Jensen tager den store bekymring for pagten som udtryk for, at en række faglige topfolk ikke har nærlæst teksten:

»De har måske ikke lige fået set den endelige pagt, og måske for nogens vedkommende har de efter min mening en unaturlig skepsis over for EU i al almindelighed. Og det lader de komme til udtryk hver eneste gang, der kommer noget fra EU,« siger han.

Fagtop ser spøgelser

Arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Søren Kaj Andersen har nærlæst den endelige tekst i pagten og vurderer, at den på ingen måder truer den danske model.

«Det kan godt virke, som om nogle ser lidt for mange spøgelser, når man tænker, at nu bliver det Bruxelles, der skal bestemme, hvad vi skal have i løn. Pagten sætter ekstra fokus på, at der i et fælleseuropæisk perspektiv skal være en sammenhæng mellem produktivitet og lønudvikling i medlemslandene. Det er altså ikke nye mekanismer, men noget vi har haft i Danmark i flere årtier,« siger han og henviser til, at vi herhjemme siden den såkaldte fælleserklæring fra 1987 har sammenkædet værdiskabelse og lønudvikling.

»Dengang slog vi ind på en kurs, som fra faglig side blev formuleret med, at man hellere ville have jobfest end lønfest. Det var i høj grad at sikre en stille og rolig reallønsudvikling, der hang sammen med produktiviteten. Så vi kender i forvejen grundmekanismerne, der slås fast i pagten,« forklarer Søren Kaj Andersen.

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren fremhæves det i pagten, at man skal respektere de nationale traditioner for social dialog og kollektive forhandlinger.

»Pagten afmonterer slet ikke den danske model og arbejdsmarkedets parters autonomi. Der er kommet lidt andre boller på suppen nu, efter at pagten er ændret efter første udkast. Men der, hvor den nu er landet, kan de faglige ledere sove roligt om natten, hvis Danmark tilslutter sig,« mener Søren Kaj Andersen.    

Statsministeren har meldt klart ud, at han ønsker at tilslutte sig pagten. I disse dage forhandler regeringen på højtryk med oppositionen i håb om at blive færdige med et såkaldt forståelsespapir, som et bredt flertal af partier kan enes om, så statsministeren får mandat til at tilslutte sig pagten på torsdag. 

Lars Løkke Rasmussen har understreget, at pagten ikke vil komme i konflikt med den danske model.

»Vi sælger ikke ud af vore egenart, vores frihed og vores måde at aftale løn på ved at deltage i europagten. Nu bliver samarbejdet i Europa tættere, når det gælder om at løse det problem med konkurrenceevnen, som vi står med. Og derfor er det i vores interesse at være med frem for at stå udenfor«, siger han.